fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Forløbsprogram
for depression
3......... Udpegning
af nyt integrationsråd 2013
4......... Opfølgning
på Beskæftigelsesplan 2013
5......... AKUT-pakken.
Status og serviceniveau.
6......... Orientering
om projektbevilling. KOMPETENCEmidt 2.0
7......... Halvårsregnskab
2013
8......... Mødekalender
for Arbejdsmarkedsudvalget 2014
018912-2013
Sagsfremstilling
På møde d. 7. marts 2013 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland forløbsprogram for depression. Forløbsprogrammet for depression er det første forløbsprogram udviklet specifikt for mennesker med en psykisk lidelse/sygdom. Forløbsprogrammet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af kommunale og regionale repræsentanter. Sundhedschef Ellen Greve har deltaget i arbejdet. Inden programmet blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget blev der afholdt en faglig høring, hvor kommunerne også afgav høringssvar.
Forløbsprogrammet for depression anbefaler en række initiativer, som har til formål at styrke den samlede indsats for patienter med depression. Formålet er i høj grad at sikre optimal udnyttelse og koordinering mellem eksisterende indsatser og aktører, såvel internt i de enkelte sektorer som tværsektorielt. Der er derfor i vid udstrækning taget udgangspunkt i eksisterende indsatser i forløbsprogrammets anbefalinger.
Set i et kommunalt perspektiv er det i høj grad Sundhedscentret og Jobcentret, som vil blive forpligtet til at iværksætte nye initiativer og arbejdsgange som følge af forløbsprogrammet. Det drejer sig blandt andet om:
Også Ældreområdet, Børne- og Ungeområdet samt
Socialpsykiatrien vil blive omfattet af programmet. Eksempelvis er hjemmeplejen
ved observation af ændring i den ældres psykiske tilstand forpligtet til at
tage kontakt til lægen med henblik på drøftelse af behov for udredning. I
forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg skal der være opmærksomhed på tegn
på depression. Der skal også være opmærksomhed på, at børn af patienter med
svær depression skal tilbydes familiesamtaler. Socialpsykiatrien omfattes
naturligvis af programmet og særligt i forbindelse med kontakten til personer
med svær depression, men også i forbindelse med områdets indsats for i forhold
til tidlig opsporing.
Samlet set forventes der at være et stort potentiale i forløbsprogrammet, både i forhold til tidlig opsporing af depression, således at lidelsen ikke udvikler sig til en kronisk lidelse hos borgeren, i forhold til fastholdelse af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet og i forhold til at sikre mere sammenhængende forløb for borgere med depression.
Implementeringen af forløbsprogrammet forventes opstartet i efteråret 2013. Arbejdet vil blive iværksat med udgangspunkt i klyngesamarbejdet mellem kommunerne og Hospitalsenheden Vest.
Internt i Holstebro Kommune har der været afholdt et indledende møde med deltagelse af repræsentanter fra Jobcentret, Ældreområdet, Socialområdet og Sundhedscentret. På mødet var der enighed om at anbefale de politiske udvalg. (Social- og Sundhedsudvalget) at tiltræde forløbsgrogrammet.
Samtidig er det også klart, at der er behov for i forbindelse med implementeringen at sætte fokus på sammenhængen mellem Psykiatriplanen, Sundhedsaftalen for Voksenpsykiatri og Forløbsprogrammet. Generelt er der også brug for opmærksomhed i forhold til tendensen med et stigende antal del-sundhedsaftaler og forløbsprogrammer.
Sagen behandles i Social- og Sundhedsudvalget den 25. juni 2013 og i Arbejdsmarkedsudvalget den 28. august 2013.
Forløbsprogrammet har været i høring i Handicaprådet og der foreligger høringssvar herfra til mødet i Social- og Sundhedsudvalget.
Der henvises til forløbsprogrammet i sagen, hvor bilag 2 i programmet er udtaget af materialet og vedlagt som dette punkts bilag 1. Dette bilag giver et godt overblik over forløbsprogrammets indhold.
Indstilling
Til godkendelse.
Tidligere beslutning
Social- og Sundhedsudvalget den 25. juni 2013 kl. 08.30
Forløbsprogrammet godkendes.
Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog
ikke i behandling af sagen
Søren Olesen (O) deltog ikke i
behandling af sagen.
Beslutning
Forløbsprogrammet blev drøftet og
godkendt.
Finn Thøgersen (V) og Ole Andersen
(A) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
SOU 25.06.2013 - ARB 28.08.2013 - Bilag 1 - Forløbsprogrammets bilag 2. Samlede anbefalinger
SOU 25.06.2013 - ARB 28.08.2013 - Bilag 2 - Høringssvar fra Holstebro Handicapråd vedr. forløbsprogram for depression
022625-2013
Sagsfremstilling
HB / ACB – AMU / BY
Samarbejdsaftalen fastlægger rammerne for
det nye regionale-kommunale samarbejde, som følge af førtidspensions- og
fleksjobreformen. Fra 1. juli 2013 skulle regionerne stille sundhedskoordinator og klinisk
funktion til rådighed for kommunernes rehabiliteringsteam. Samtidig kan
kommunerne i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension alene
indhente sundhedsfaglig rådgivning fra den praktiserende læge og fra regionens
Kliniske Funktion.
Samarbejdsaftalen er godkendt i Regionsrådet 26. juni 2013.
Økonomiske
konsekvenser
Kommunerne får ikke tilført ekstra ressourcer til drift af rehabiliteringsteamene. Lovreformens forudsætning er, at rehabiliteringsteamene finansieres via faldende udgifter til lægekonsulent og lægeerklæringer samt omlægning af eksisterende medarbejderressourcer.
Holstebro Kommune har skønnet, at der i løbet af 1 år vil være 270 sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Det svarer til en årlig udgift på 450.000 kr. til sundhedskoordinatorfunktionen. Det skønnede antal sager er baseret på erfaringerne i rehabiliteringsteamet fra første halvdel af 2013. Herudover vil der komme udgifter til de sager der behandles i klinisk funktion, hvor forventningen er 5 sager fra Holstebro Kommune.
For at økonomien kan balancere skal udgifterne til lægeerklæringer reduceres betragteligt, svarende til en besparelse på 760.000 kr. Det er forvaltningens vurdering, at det er en forventet besparelse, der er behæftet med stor usikkerhed. Økonomien vil løbende blive fulgt tæt.
Indstilling
Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget sender samarbejdsaftalen til behandling i Byrådet med indstilling om godkendelse
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Finn Thøgersen (V) og Ole Andersen
(A) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
Udkast til aftale region-kommuner 17-06-13 doc RM
Klinisk Funktion Ydelseskatalog 2013-06-26
026940-2013
Sagsfremstilling
HB/ACB - AMU
Der skal nedsættes et nyt Integrationsråd med opstart fra januar 2014. Integrationsrådet følger byrådets valgperiode.
Integrationsrådet
består af 11 medlemmer, hvoraf de 7 er repræsentanter med anden etnisk baggrund
(borgere fra EU/EØS-lande eller nordiske lande kan ikke vælges til
Integrationsrådet). Desuden udpeges 1 medlem fra Det Lokale Beskæftigelsesråd,
1 medlem fra skolebestyrelserne samt 2 medlemmer af Byrådet.
Det
nuværende Integrationsråd blev udpeget efter en ansøgningsproces i 2009. Der
blev nedsat en tværkommunal udpegningsgruppe, som prioriterer ansøgningerne
og indstiller overfor Arbejdsmarkedsudvalget om at godkende sammensætningen af
et nyt Integrationsråd. Rådet skal så vidt muligt være bredt repræsenteret i
forhold til sprog, alder og køn. Forvaltningen anbefaler, at denne
udpegningsproces gentages.
Integrationsrådet
fremhævede på dialogmøde med Arbejdsmarkedsudvalget i maj, at det vigtigt, at
mulige kandidater er godt informeret om rådets formål og de opgaver, der ligger
i rådsarbejdet. Det er en løbende udfordring at udbrede kendskabet til
Integrationsrådet – også i forbindelse med processen, hvor der skal findes
medlemmer til et nyt Integrationsråd.
Integrationsrådet
har behandlet processen for udpegningen på deres seneste møde og har følgende
forslag til hvordan man kan opfordre flere til at gå ind i rådets fremtidige
arbejde:
Følgende proces anbefales:
Indstilling
Det indstilles,
Arbejdsmarkedsudvalget godkender oplægget til udpegning af et nyt
Integrationsråd
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at viderebringe ros til Integrationsrådet for de
gode input til processen for udpegning til et nyt råd.
Finn Thøgersen (V) og Ole Andersen
(A) deltog ikke under behandlingen af punktet.
014656-2012
Sagsfremstilling
HB / SGH - AMU
I Beskæftigelsesplan 2013 er der
fastsat en række resultatkrav for indsatsen.
Det drejer sig dels om ministerens
fire mål samt en række lokalt fastsatte mål.
Ministerens mål er formuleret
sådan, at de først kan gøres endeligt op ved årets udgang, men følgende korte
bemærkninger kan foreløbig knyttes til målene, som fremgår af bilaget
"Opfølgning på mål og resultatkrav for Jobcenter Holstebro 2013".
I forhold til de lokale
resultatkrav kan kort bemærkes, at:
For så vidt angår arbejdsmarkedsudviklingen ses af bilaget
”Ledigheden i juni 2013”, at ledigheden i juni 2013 udgør 827 fuldtidsledige i
Holstebro, hvilket er et fald på 384 fuldtidspersoner sammenlignet med juni
2012. Holstebro har landsdelens laveste ledighed. Ledige a-dagpengemodtagere
udgør 3,0 % af arbejdsstyrken. 67 personer var i juni på den særlige
uddannelsesydelse for ledige, som har opbrugt a-dagpengeperioden.
Indstilling
Til orientering og drøftelse
Beslutning
Opfølgningen blev drøftet med
særlig fokus på
- at inddrage flere virksomheder i
aktiveringsindsatsen, særligt i forhold til brancher og virksomheder, hvor
mulighederne for varige job er størst
- aktiveringsindsatsen, herunder
screening i forhold til de ledige hvor risikoen for længerevarende ledighed er
størst og hvor en særlig indsats er påkrævet.
Finn Thøgersen (V) og Ole Andersen
(A) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
Opfølgning på mål- og resultatkrav august 2013
Ledigheden i juni 2013
041737-2012
Sagsfremstilling
HB/EDS/SGH - AMU
I august 2012 indgik regeringen, LO, DA, FTF, A-kassernes samvirke samt KL aftalen om den såkaldte akutpakke målrettet ledige, som risikerede at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren 2013.
Blandt elementerne i pakken var, at alle i målgruppen skulle kontaktes via et brev, samt at a-kasser og jobcentrere skulle yde en særlig jobhjælp og jobsøgningsstøtte til gruppen.
For ledige som havde behov herfor, og som ønskede det, skulle jobcentrene stille en personlig jobformidler til rådighed.
Nedenfor ses på resultaterne af indsatsen i Holstebro Kommune. Efterfølgende skitseres erfaringerne med indsatsen, herunder hvilke elementer der kan videreføres i indsatsen fremover.
Status på Akutpakken
Der foreligger ikke umiddelbart sammenlignelige data på landsplan. Dog foreligger der en landsdækkende opgørelse over, hvor mange i målgruppen som har opbrugt deres dagpengeperiode, og hvilken status disse borgere har en uge efter ophør af dagpengeperioden, jfr. bilag 1.Opgørelsen går frem til maj måned 2013.
Det ses, at relativt færre i Holstebro har opbrugt deres dagpengeperiode (29 %) i Holstebro mod 34 % på landsplan. Flere i målgruppen er med andre ord kommet i job mv. inden dagpengeperioden er udløbet.
Af gruppen, der har opbrugt dagpengeperioden er relativt flere i Holstebro efterfølgende kommet i seniorjob, mens relativt færre er kommet på den særlige uddannelsesydelse, og færre står helt uden ydelse eller lønindkomst. Jobcentret har stor fokus på at der fortsat formidles ordinære jobs til personer i seniorjob-målgruppen.
Erfaringerne med akutpakken
Jobcenteret konstaterer, at indsatsen i forbindelse med akutpakken har været krævende og udfordrende, fordi der har stået meget på spil for de berørte borgere . Det har imidertid været positivt, at problemstillingen er blevet italesat meget bredt, og mange arbejdsgivere mv. har vist interesse for at bidrage med løsninger.
Akut-indsatsen i Holstebro er som udgangspunkt blevet varetaget af 2 medarbejdere, som har været helt dedikeret indsatsen for gruppen, og det har været muligt at holde en meget hyppig kontakt til de ledige. Alle afdelingens øvrige medarbejdere har bidraget til opgavens løsning ved at have fokus på jobåbninger, jobrotationsprojkter mv., som kan bringe de ledige videre.
Fremadrettet vil arbejdet med at fremrykke indsatsen fortsat blive prioriteret, sådan at færrest muligt kommer tæt på at opbruge dagpengeperioden. Blandt elementerne i denne indsats er en forfining af den screening og indsats, der finder sted tidligt i ledighedsforløbet.
På mødet orienteres nærmere herom.
Indstilling
Til orientering og drøftelse
Beslutning
Orienteringen blev drøftet.
Udvalget er meget tilfreds med resultatet af Jobcentrets særlige akut-indsats
og ønsker at de gode erfaringer herfra indgår i en tidligere fase i
ledighedsforløbet.
Finn Thøgersen (V) og Ole Andersen
(A) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
Akutpakke. Maj 2013
052087-2011
Sagsfremstilling
HB/EDS/KR - AMU
Jobcenter Holstebro har over en længere periode deltaget i et samarbejde via VEU Center MidtVest med Jobcentrene i Ikast-Brande, Herning, Ringkøbing/Skjern og Struer. Formålet med samarbejdet har været i fællesskab at søge EU-midler til en særlig indsats for en udvalgt målgruppe op mod områder hvor der er - eller forventes at blive - arbejdskraftsmangel. Alle formaliteterne er nu faldet på plads og Jobcenter Holstebro har sammen med de øvrige jobcentre, via VEU Center Midtvest, fået bevilget de ønskede midler.
Målgruppe
Målgruppen er udfaldstruede ledige, unge ledige under 30 år samt ledige med risiko for langtidsledighed. Midlerne skal benyttes til en særlig indsats for målgruppen op mod nedenstående områder. Hver enkelt jobcenter indgår i projektet som selvstændig partner og aktiviteterne der kan finansieres via projektet udbydes af erhvervsskolerne, VUC samt SoSu-skolen i VEU-center MidtVests geografiske område.
Indsats
De bevilgede midler skal primært anvendes til opkvalificering af målgruppen indenfor industrien, turisme og service samt transport. Uddannelsesinstitutionerne udbyder en række uddannelsespakker indenfor disse områder, der skal være med til at guide deltagerne i retning af brancher, hvor der enten er eller forventes at blive arbejdskraftmangel.
Der tilbydes følgende uddannelsespakker:
Deltagelse i disse forløb vil give merit, hvis der påbegyndes ordinær uddannelse.
Jobrotation og voksenlærlingeordningen skal tænkes ind i projektet og virksomhedspratik og løntilskud i private virksomheder skal anvendes i kombination med deltagelse i opkvalificeringen.
For at styrke muligheden for jobrotation ligger det i projektet, at der skal gennemføres en række fælles virksomhedsbesøg af Jobcenter Holstebro og Uddannelsescenter Holstebro. Fordelen ved besøgene er at beskæftigelsessystemet og erhvervsuddannelsessystemet er repræsenteret på samme tid, hvilket betyder højere grad af kvalitet i rådgivningen af virksomhederne.
Målsætningen er at 1/3 af deltagerne opnår ordinær beskæftigelse og at der gennemføres 50 fælles besøg.
Økonomi og projektperiode
Projektperioden er fra den 1. september 2012 til den 30. juli 2014. Projektperiode og godkendelse er blevet tidsmæssigt forskudt, fordi Væksthuset, der på vegne af Region Midtjylland, administrerer EU-midlerne først henover sommeren 2013 har været klar til at behandle de indkomne ansøgninger.
Det samlede budget for Jobcenter Holstebro lyder på kr. 1.847.040, hvoraf 45% (kr. 831.168) bevilges via EU-midlerne og 55% (kr.1.015.872) skal indgå som kommunal medfinansiering. I medfinansieringen indgår køb af uddannelse samt det underhold som deltagerne modtager i den periode de deltager i projektet. I medfinansieringen kan vi medtage udgifter til køb af uddannelse samt underhold tilbage til 1. januar 2013, til dækning af medfinansieringen for Jobcenter Holstebro.
Udvalget vil løbende blive
orienteret om projektets forløb og resultater.
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Der blev orienteret om projektet.
Udvalget finder det meget positivt at der iværksættes uddannelsestiltag der
klæder de ledige bedre på i forhold til at matche arbejdsmarkedet. Udvalget
godkender dermed at Jobcentret indgår i dette og tilsvarende projekt.
Finn Thøgersen (V) og Ole Andersen
(A) deltog ikke under behandlingen af punktet.
028355-2013
Sagsfremstilling
HB/DØN – AMU
I forbindelse med den kommunale økonomiaftale for 2011 er det aftalt
mellem regeringen og KL, at økonomiopfølgningen i kommunerne skal styrkes.
Kommunerne skal på den baggrund udarbejde halvårsregnskaber, der sikrer
opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig giver en prognose for
regnskabsresultatet.
Halvårsregnskaber skal understøtte en stærkere dialog mellem kommunerne
med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Halvårsregnskaberne skal
endvidere indgå i drøftelserne mellem regeringen og KL.
Forventningen til årsregnskabet er identisk med det forventede regnskabsresultat, der blev præsenteret ved budgetopfølgningen pr. 31. maj 2013, inklusive genbevillinger. Midvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet er ikke indarbejdet.
Driftsområder (1.000 kr.) |
Oprindeligt |
Korrigeret |
Forbrug |
Forventet |
Afvigelser |
budget 2013 |
budget 2013 |
pr. 30.06.2013 |
regnskab 2013 |
||
21 Forsørgelsesydelser |
306.044 |
307.283 |
168.942 |
307.283 |
0 |
22 Jobcenter |
148.468 |
149.475 |
41.404 |
146.423 |
3.052 |
Driftsudgifter i alt |
454.512 |
456.758 |
210.346 |
453.706 |
3.052 |
Heraf serviceudgifter |
10.599 |
6.917 |
10.365 |
6.864 |
53 |
Indstilling
Det indstilles, at
halvårsregnskabet og forventningen godkendes og sendes til Økonomi, med henblik
på videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Finn Thøgersen (V) og Ole Andersen
(A) deltog ikke under behandlingen af punktet.
028601-2013
Sagsfremstilling
HB/ACB - AMU
Borgmesterkontoret har udarbejdet forslag til 2014-mødekalender for Byråd og Økonomiudvalg, og det ønskes oplyst, hvilke datoer Arbejdsmarkedsudvalget vil holde møde i 2014. Herefter udarbejdes en samlet mødekalender for Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Forvaltningen har udarbejdet
et forslag, hvor udvalgsmøderne i lighed med 2013 er
placeret onsdage fra kl. 13.30. Skoleferierne holdes som udgangspunkt
mødefri. Der er i alt skemalagt 12 møder i 2014.
Indstilling
Det indstilles, at forslag til
mødekalender 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget godkendes
og videresendes til endelig behandling i Økonomiudvalget i oktober 2013
Beslutning
Mødekalenderen godkendes.
Finn Thøgersen (V) og Ole Andersen
(A) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
Forslag AMU møder 2014
054269-2012