Den 1. januar 2014 træder en ny reform af kontanthjælpssystemet i kraft. Der er tale om en reform af både indsatsen i Jobcentret/Job & Kompetencecenter Vest og forsørgelsesydelserne på Ydelseskontoret.

Sigtet med reformen er, at flere får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge skal mødes med en forventning om at tage en uddannelse og voksne med en forventning om at komme i arbejde.

Fødekæden til ungdomsledigheden for de under 30årige skal reduceres.

Reformen i hovedtræk

Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Det er centralt i reformen, at kontanthjælpen afskaffes for alle unge under 30 år - uden erhvervskompetencegivende uddannelse - og erstattes af uddannelsesydelse, der ligger på niveau med SU’en. Unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, vil dog kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelse som i dag. Målgruppen for uddannelsespålæg udvides til at omfatte alle unge under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Indsatsen for unge skal finde sted i et miljø, hvor uddannelse er i centrum.

Matchkategorier afskaffes og de unge opdeles i tre målgrupper:

- åbentlyst uddannelsesparate

- øvrige uddannelsesparate

- aktivitetsparate

Åbenlyst uddannelsesparate unge skal i virksomhedspraktik eller nytteindsats, indtil den unge kommer i uddannelse.

Unge aktivitetsparate har ret til en helhedsorienteret og koordineret indsats på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder – herunder en koordinerende sagsbehandler.

I perioder, hvor kommunen pga. den unges situation ikke kan tilbyde den unge aktive tilbud, skal kommunen iværksætte mentorstøtte for den unge.

Voksne over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse

Samtidig bliver der med aftalen skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne samt unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som bygger på, at de, der kan arbejde, skal i arbejde, og de, der har behov for hjælp, skal have en helhedsorienteret indsats.

Der skelnes mellem to målgrupper:

Jobparate
Aktivitetsparate

Kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter. For at modtage kontanthjælp er det en grundlæggende betingelse, at

Man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der skal gøres op med passivkulturen, så det fremmes, at der sker en aktiv indsats for alle.

Derfor skal jobparate kontanthjælpsmodtagere arbejde for deres kontanthjælp, ligesom der skal sanktioneres ved manglende rådighed, og der sættes nyt fokus på aktiv og realistisk jobsøgning.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere bliver senest efter tre måneder mødt med krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes mod

det private arbejdsmarked.

Strategien med straksaktivering i Holstebro Kommune tænkes videreført.

Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal sikres en helhedsorienteret og koordineret indsats på tværs af de kommunale forvaltninger/ andre myndigheder og får ret til en koordinerende sagsbehandler.

Kommunen får pligt til at tilbyde en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når kontanthjælpsmodtageren visiteres som aktivitetsparat.

Særlige grupper – psykiatriske indlæggelser, fængslede og enlige forsørgere

Særlige grupper får ret til en indsats der gælder personer, som er indlagt med psykiske lidelser, der får ret til at få tilknyttet en udskrivningskoordinator før, under og efter udskrivningen.

Personer, som er i fængsel, får desuden ret til at få tilknyttet en udslusningskoordinator før, under og efter, løsladelse.

Der er også aktiviteter målrettet enlige forsørgere.

Organisering

Fysisk placering af indsatsen

Det foreslås, at der oprettes en uddannelsesenhed – Uddannelsescentret - som en afdeling under Job & Kompetencecenter Vest for unge uddannelsesparate.

Målgrupperne skal mødes af medarbejdere, som har særlig viden om målgrupperne og deres behov og viden om uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal også indgå med medarbejderressourcer i uddannelsescentret. De fysiske lokaler skal også spejle et uddannelsesmiljø.

Unge uddannelsesparate +, der er unge der fortsat vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for et år men hvor det kræver en særlig indsats får tilbud i Ungeindsatsen, men i tæt samarbejde med Uddannelsescentret.

Aktivitetsparate unge får ligeledes tilbud i Ungeindsatsen men i tæt samarbejde med Uddannelsescentret.

Unge med særligt svære problemstillinger og unge, der udelukkende har en mentor, får også tilbud via Jobcentret.

Over 30 årige og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse får tilbud via Jobcentret.

Visitation

Det er meget afgørende, at målgrupperne bliver mødt med de rigtige forventninger og tilbud og derfor er visitationen en meget vigtig nøgle for at sikre en god implementering af reformen.

Tilbud til de enkelte målgrupper

For alle unge vil indsatsen ske i et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsescenter (UU) og de lokale uddannelsescentre eksempelvist Uddannelsescenter Holstebro (UCH), VUC og Produktionsskolen Nordvestjylland.

Medfølgende bilag beskriver forvaltningens oplæg til implementering af indsatsen for de forskellige målgrupper efter kontanthjælpsreformen.

Ydelserne efter reformen

Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse overgår til uddannelseshjælp på SU-niveau evt. incl. aktivitetstillæg pr. 1. januar 2014. I så fald får de samme ydelse som i dag.

Personer over 30 år og unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil fortsat modtage kontanthjælp. Samtidig indføres gensidig forsørgerpligt for samlevende over 25årige, som er samlevende med en person over 25 år.

Bilag 2 er en oversigt der viser reformens betydning for ydelserne.

Indstilling

Det indstilles at:

- Oplægget til implementering af kontanthjælpsreformen godkendes, herunder oprettelse af et Uddannelsescenter som en afdeling under Job & Kompetencecenter Vest

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Reformen betyder, at samspillet med børn- og ungeområdet, bliver mere og mere vigtig. Udvalget opfordrer til at der tidligt i den nye byrådsperiode tages initiativ til et dialogmøde med Udvalget for Børn og Unge for at drøfte fælles mål og fælles indsatser for at nå målene.

Bilag

Implementering af kontanthjælpsreformen i Holstebro Kommune

Uddannelseshjælp og kontanthjælp til unge under 30 år

2. Nyttejob

026850-2013

Sagsfremstilling

HB/KR - AMU

Orientering om aktiveringsredskabet nyttejob samt oplæg til drøftelse af strategi for Holstebro Kommunes anvendelse af nyttejob.

Punktet er samtidig sendt til høring i det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og H-MED med henblik på endelig beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget i december måned.

Indledning

Med virkning fra 1. januar 2014 får kommunerne mulighed for at aktivere nedenstående målgrupper i nyttejob:

· Jobparate der modtager kontanthjælp

· Aktivitetsparate der modtager kontanthjælp

· Uddannelsesparate der modtager uddannelseshjælp

· Aktivitetsparate der modtager uddannelseshjælp

· Forsikrede ledige der modtager arbejdsmarkedsydelse

Nytteindsatsen består af samfundsnyttige opgaver på en kommunal arbejdsplads. Nytteindsats kan tillige foregå på en regional eller statslig arbejdsplads, idet der er indført hjemmel til at indgå aftale med regionale og statslige virksomheder om at de stiller et antal pladser til rådighed for Holstebro Kommune. Regionale og statslige virksomheder har dog ikke pligt til at stille pladser til rådighed.

Nyttejobbets varighed.

Nyttejob kan have en varighed på op til 13 uger i samme arbejdsfunktion. Samme person kan således godt ansættes i flere på hinanden følgende nyttejob, blot det er med forskellige funktioner.

Nyttejob er på fuld tid[1][1] og man modtager sin hidtidige ydelse i perioden.

Tidspunkt for iværksættelse af nytteindsatsen

For modtagere af kontanthjælp er der ret og pligt til påbegyndelse af tilbud, herunder nytteindsats, senest henholdsvis 3 måneder (jobparate) efter henvendelse i jobcentret og senest 6 måneder (aktivitetsparate) efter henvendelse i jobcentret.

For modtagere af uddannelseshjælp gælder, at der er ret og pligt til tilbud, herunder nytteindsats. Indsatsen skal iværksættes hurtigst muligt og senest efter 1 måned fra henvendelse i jobcentret og fortsætter kontinuerligt, indtil der påbegyndes ordinær uddannelse. Der må maksimalt være 4 uger mellem tilbuddene.

For modtagere af arbejdsmarkedsydelse gælder at der er ret og pligt til tilbud, herunder nytteindsats, efter 4 ugers ledighed.

Nyttejobbets indhold

Til forskel for almindelig virksomhedspraktik, der kan benyttes til borgere der har behov for afklaring af beskæftigelsesmål eller optræning af faglige, sproglige eller sociale kompetencer er formålet med ansættelse i nyttejob alene at ydelsesmodtageren skal yde en indsats for sin ydelse.

Nyttejobbet skal således overordnet set skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse.

Nyttejob kan gives i kombination med andre indsatser og må ikke være konkurrenceforvridende.

Rimelighedskravet

Rimelighedskravet, der er gældende ved løntilskud og virksomhedspraktik, er som udgangspunkt også gældende for nyttejob.

Rimelighedskravet betyder, at der kan ansættes 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Som ovenfor beskrevet er formålet med virksomhedspraktik brancheafklaring eller optræning, hvorimod formålet med nytteindsats alene er at pågældende skal yde en indsats for sin ydelse, hvorfor der vil kunne være situationer hvor rimelighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt. Derfor indføres der en dispensationsmulighed, hvor Det Lokale Beskæftigelsesråd efter begrundet ansøgning fra Holstebro Kommune kan dispensere fra rimelighedskravet.

Høring af medarbejderne

Til forskel for almindelig virksomhedspraktik på op til 13 uger skal etableringen af nyttejobbet have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant.

LBR’s rolle udvides

LBR’s rolle i forhold til den virksomhedsrettede indsats omfatter i dag en bestemmelse om at LBR skal underrettes om Holstebro Kommunes anvendelse af redskabet virksomhedspraktik.

Fra 1. januar 2014 udvides LBR’s opgaver til at omfatte:

· Holstebro Kommune skal årligt i samarbejde med LBR at drøfte en samlet strategi for etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats

· Mulighed for at dispensere fra rimelighedskravet for nytteindsats

· Holstebro skal løbende orientere LBR om kommunens anvendelse af virksomhedspladser (virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud)

· Holstebro Kommune skal løbende at orientere LBR om nyoprettede virksomhedspladser (virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud)

Holstebro Kommunes orientering i forhold til anvendelsen af nytteindsats, virksomhedspraktik og løntilskud vil ske ud fra de kvartalsvise kommuneopdelte opgørelser som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed.

Nyttejob i Holstebro Kommune – oplæg til drøftelse

Det påtænkes at oprette et antal nyttejob i Holstebro Kommune i daginstitutioner, skoler, institutioner under sociale tilbud og i ældreplejen.

Målgruppen vil primært være uddannelsesparate unge der modtager uddannelseshjælp.

Den overordnede strategi for nyttejob i Holstebro Kommune vil være:

1. Borgere ansat i nyttejob skal udføre et stykke arbejde af nytteskabende værdi for sin ydelse

2. Indholdet vil være af serviceorienteret art

3. Der vil være tale om opgaver der ligger udover det sædvanlige i forhold til private leverandører

Denne overordnede strategi tager udgangspunkt i at borgere ansat i nyttejob skal udføre servicerelaterede nytteskabende opgaver, der ikke er konkurrenceforvridende.

De nyttejob der oprettes, vil således indeholde servicerelaterede funktioner der øger det nuværende niveau eksempelvist:

· Oprydning og mindre vedligehold af udendørs arealer som p-pladsen, legepladsen, skolegården, tilstødende grønne områder

· Oprydning og mindre vedligehold af indendørs arealer, som gangarealer, klasseværelser, garderober, toilet- og badeforhold

· Oprydning og rengøring ud over det sædvanlige af personalefaciliteter, gøre klar til- og rydde op efter frokost/pauser, være behjælpelig ved større arrangementer

· Mindre vedligehold af udendørs skure og legeredskaber

· Rengøring ud over det sædvanlige, eksempelvis en ekstra hovedrengøring, ekstra vinduespudsning, aftørring af- og oprydning på hylder/reoler

· Lignende opgaver

Ovenstående er ikke udtømmende og blot eksempler på opgaver, der kan udføres af borgere ansat i nyttejob.

Det enkelte nyttejob sammensættes ud fra denne overordnede strategi i et samarbejde mellem Job og Kompetencecenter Vest og den enkelte lokation.

Det er meget svært at vurdere på nuværende tidspunkt hvor mange der skal gøre brug af nyttejob.

Udgangspunktet er flest muligt ledige aktiveret i private virksomheder – særligt over 30årige.

Ud over enkeltmandsplaceringer er der et servicehold tilknyttet Job & Kompetencecenter Vest og afhængig af antallet der har behov for nyttejob kan det blive nødvendigt at udvide serviceholdet.

Indstilling

Til drøftelse

Beslutning

Udvalget kan tilslutte sig de skitserede retningslinjer og anbefaler at de videresendes til drøftelse i H-MED.

3. Inddragelse af virksomhedsledere i den kommunale aktivering

022873-2012

Sagsfremstilling

HB - AMU

Samarbejdet i Task Forcen vedr. det rummelige arbejdsmarked udvikler sig fortsat positivt med konkrete initiativer fra aktive medlemmer.

Virksomhedsledere i Task Forcen har senest deltaget i vejledningsmøder i Job & Kompetencecenter Vest for ledige kontanthjælpsmodtagere og borgere, der afventer fleksjob.

Dagsordenen er virksomhedernes forventninger til de ledige. Der er fokus på faglige og især personlige kompetencer. Hvad lægges der vægt på, hvis en praktik skal føre til job? Stabilitet, engagement og kvalitetsbevidsthed er bare nogle af nøgleordene.

Mange ledige roser initiativet fra virksomhedslederne – beretter om at det har en særlig kraft, at det netop er de virksomhedsledere der kan blive morgendagens arbejdsgivere, der gør forventningerne klare. De ledige oplever også at virksomhedslederne får dem til at se ressourcer og kompetencer, som de ikke tidligere selv har haft øje for.

Virksomhedsledere har tilbudt at gøre ordningen permanent og indgå som partnere og Job & Kompetencecentret har nu til opgave at så ordningen implementeret.

Job & Kompetencecentret vil gerne invitere flere interesserede virksomhedsledere ind og foreslår at der udsendes en pressemeddelelse, hvor virksomhedsledere orienteres om ordningen og inviteres til at indgå i partnerskabet.

Virksomhedslederne kan stille sig til rådighed for planlagte arrangementer lejlighedsvist og forpligter sig ikke til faste ugentlige eller månedlige arrangementer.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget godkender partnerskabet og udkast til pressemeddelelse.

Beslutning

Udkast til pressemeddelelse blev godkendt med enkelte rettelser aftalt på mødet.

Bilag

Pressemeddelelse - partnerskab med virksomheder om jobindsats

4. Opfølgning på beskæftigelsesplan 2013

014656-2012

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

I Beskæftigelsesplan 2013 er der fastsat en række resultatkrav for indsatsen - dels ministerens fire mål samt en række lokalt fastsatte mål. Som et led i den løbende opfølgning på beskæftigelsesindsatsen - og forud for møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd - præsenteres udvalget her for de nyeste tal.

Ministerens mål er formuleret sådan, at de først kan gøres endeligt op ved årets udgang, men følgende korte bemærkninger kan foreløbig knyttes til målene, som fremgår af bilaget "Opfølgning på mål og resultatkrav for Jobcenter Holstebro 2013".

Ministerens mål 1 vedr. flere unge i uddannelse. Uddannelsesgraden ligger efter april 2013 på 8 %. Målet ved årets afslutning er 25 %. Det er utilfredsstillende, at der ikke foreligger mere opdaterede målinger, men det kan oplyses, at ca. 200 kontanthjælpsmodtagere ultimo oktober havde fået deres sag stoppet p.g.a. påbegyndelse af ordinær uddannelse. Det er på niveau med antallet i 2012. Uddannelsesgraden i 2012 blev 23 %.

Ministerens mål 2 - vedr. begrænsning af tilgangen til førtidspension til 85 personer ultimo året. Målet opgøres for en 12 måneders periode. Niveauet for perioden november 2012 til oktober 2013 er 92 personer.

Ministerens mål 3 - vedr. begrænsning af langtidsledigheden til 360 personer ultimo 2013. Niveauet i september var 266 personer.

Ministerens mål 4 - vedr. samarbejdet med de lokale virksomheder. Andelen af virksomheder i Holstebro kommune, hvor Jobcenteret har ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud er i 2. kvt. 2013 en smule lavere end i 2. kvt. 2012. Udbyttet af de virksomhedsbesøg, som jobcenteret hidtil har afviklet sammen med medarbejdere fra VEU-center MidtVest har været positivt. Der er dannet et netværk mellem jobcenteret og VEU-centeret.

I forhold til de lokale resultatkrav kan kort bemærkes, at:

Samarbejdsgraden (andelen af virksomheder, hvor jobcenteret har ledige i aktivering) er lidt lavere end i 2012.

Aktiveringsgraden er generelt på niveau med det planlagte – for a-dagpenge dog lidt under.

Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er reduceret i forhold til 2012.

Andelen af sygedagpengeforløb, hvor den sygemeldte bevarer kontakten til arbejdspladsen udgør 18 %, jfr. målsætningen.

Antallet af etablerede fleksjob er øget fra 121 i perioden januar til oktober 2012 til 169 i samme periode i 2013.

For så vidt angår arbejdsmarkedsudviklingen ses af bilaget ”Ledigheden i september 2013”, at ledigheden i september 2013 udgjorde 758 fuldtidsledige a-dagpengemodtagere i Holstebro, hvilket er et fald på 305 fuldtidspersoner sammenlignet med september 2012. Holstebro har landsdelens 2. laveste ledighedsniveau for forsikrede ledige. Ledige a-dagpengemodtagere udgør 2,7 % af arbejdsstyrken.

Indstilling

Til drøftelse og orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Ledigheden i september 2013

Mål- og resultatkrav oktober 2013

5. Nyt Integrationsråd 2014-2017

026940-2013

Sagsfremstilling

HB/ ACB – AMU

Byrådet skal udpege et nyt Integrationsråd for den kommende valgperiode. Integrationsrådet sammensættes ved udpegning og i efteråret har interesserede kandidater kunnet søge om at blive medlem af rådet.

På baggrund af de modtagne ansøgninger skal der udpeges syv medlemmer af integrationsrådet, og syv suppleanter. Desuden udpeger byrådet en repræsentant fra det det lokale beskæftigelsesråd (LBR), et medlem af skolebestyrelserne og to medlemmer fra byrådet.

Ansøgningsproces

For at finde egnede ansøgere til integrationsrådet, har der bl.a. været annonceret i lokale medier og på kommunens hjemmeside. Det nuværende råd har deltaget ved en kvarterfestival i Trekantsområdet og ved andre arrangementer. Medlemmerne har været opsøgende i deres bagland og i lokale foreninger, og der er uddelt ansøgningsskemaer på Sprogcentret, Kultur og Frivillighuset og i Trivselshuset.

Ved ansøgningsfristens udløb er der modtaget 12 ansøgninger, som udpegningsgruppen har behandlet. Integrationsrådet skal sammensættes så bredt som muligt i forhold til køn, alder og sprog. Gruppens indstilling til det kommende integrationsråd er sendt til Arbejdsmarkedsudvalget forud for mødet.

Der er ikke modtaget et tilstrækkeligt antal ansøgninger til at udpege syv suppleanter, som vedtægterne for Integrationsrådet siger.

Forvaltningen opfordrer til, at det kommende integrationsråd får mandat til løbende at finde suppleanter efterhånden som det måtte blive relevant i løbet af valgperioden. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres ved ændringer i rådets sammensætning.

På næste møde i udvalget fremlægger forvaltningen et forslag til ændring af Integrationsrådets vedtægter omkring udpegning af suppleanter.

Indstilling

Det indstilles, at forslaget til sammensætning af et nyt integrationsråd godkendes og videresendes til endelig beslutning i byrådet, på første møde i 2014

Beslutning

På mødet blev forslag til sammensætning af et nyt integrationsråd omdelt.

Indstillingen blev godkendt og sendes videre til endelig beslutning i Byrådet primo 2014.

Bilag

Kandidater til Integrationsrådet 2014 - 2017

6. Årsrapport 2012 Produktionsskolen Nordvestjylland

000543-2011

Sagsfremstilling

HB/ ACB – AMU

Produktionsskolen Nordvestjylland har sendt årsrapport for 2012, som forelægges her til udvalgets orientering.

Indstilling

Til orientering

Beslutning

Årsrapporten blev taget til efterretning.

Bilag

Årsrapport 2012

7. Opfølgning på KL's præsentation i byrådssalen (projektet politisk partnerskab om beskæftigelse)

012181-2013

Sagsfremstilling

HB - AMU

I oktober præsenterede KL de forløbige konklusioner fra projektet "politisk partnerskab om beskæftigelse", som Holstebro deltager i i 2013 og 2014. KL har set på Holstebros resultater på beskæftigelsesområdet samt afviklet en stribe interviews af lokale politikere, ledelse og medarbejdere. Formålet med partnerskabet med KL er, at kommunen skal være en stærk leverandør af en effektiv beskæftigelsesindsats.

Som opfølgning på KL's præsentation i Byrådssalen indstilles der til en drøftelse af de overvejelser og anbefalinger som blev fremlagt.

Allerede inden analysen havde Holstebro Kommune særlig fokus på følgende indsatsfelter:

Udfordringer:

- At for få virksomhedspraktikker til voksne kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige fører til varige job

- At for få ledige kommer i betragtning til vikarjob og sæsonarbejde i konkurrence med udenlandsk arbejdskraft

- For stor afgang til permanente forsørgelsesydelser – primært fleksjob - i forhold til selvforsørgelse

- For mange ledige hvor kompetencerne ikke matcher de efterspurgte kompetencer i de job der udbydes

KL's præsentationhar givet anledning til følgende:

Opfølgningspunkter på baggrund af benchmark og kvalitative interviews fra KL:

Tilbud:

- Styrket fokus på visitation og screening – faglige retningslinjer for hvem der er i risikogruppen til en tidlig indsats

- Er der de rigtige tilbud til de forskellige målgrupper – medarbejderne efterlyser tilbud til de svageste fleksjobbere (er det mon fleksjob eller tilbud til ledige på ledighedsydelse?)

- Samtaler /coaching har dokumenteret effekt – anvender vi redskabet nok og med den fornødne kvalitet?

- Tidlig og målrettet indsats afpasset den enkeltes forudsætninger og behov virker – kan vi eksempelvist sætte tidligere ind på sygedagpengeområdet med en koordineret indsats- sundhedsforståelse, genoptræning/rehabilitering, og aktivitet/virksomhedspraktik? Ved sygemeldte vi screener til at være i risikogruppen

- Hvilke grupper af ledige kan vi med fordel bruge frivillige voksenvenner/mentorer til?

- Har vi tilstrækkelig fokus på progression?

Den virksomhedsrettede indsats:

- Kan vi med fordel udarbejde en mere systematisk strategi for hvilke virksomheder der kontaktes ? (branche, geografi, størrelse, erhvervsudviklingsbetinget)

Værdier og pejlemærker:

- Får vi som chefer og ledere prioriteret tid til at sikre fælles pejlemærker og værdier som vi følger op på bliver implementeret? (holdning til sygdom, fravær, sanktioner, forventninger til de ledige mv.)

- Hjørring arbejder ud fra 10 værdier som alle skal ”pejle” efter – kan vi med fordel blive tydeligere på værdisætning og italesættelse af værdier?

Ledelse og styring:

- KL materialet omtaler – "produktions- eller indsatsplaner” i de enkelte afdelinger eller teams. Adskiller de sig fra vore strategiplaner for de enkelte målgrupper? Evt. ved at være mere tydeligere for de enkelte teams?

- Kan vi med fordel i højere grad få styringen ned på medarbejderniveau?

- Skal der være mål på medarbejder- eller teamniveau?

- Kan vi med fordel yderligere opgøre resultaterne på medarbejder- eller teamniveau?

- Har medarbejderne tilstrækkelig fokus på styringskæden og målet modsat fokus på proces og værktøj?

- Er der områder, hvor der er behov for en faglig opgradering af frontledere og medarbejdere?

- Progression for borgere med særlige udfordringer - kan vi bruge tid ( max. 6 mdr. eksempelvis) i kombination med nogle klare succeskriterier på borgerniveau

- Ledelse - er der noget at hente her?

- Har vi den rigtige balance mellem udvikling og drift?

Samarbejde:

- Kan samarbejdet med sundhedsvæsenet med fordel udvikles for udvalgte målgrupper?

- Har vore tilbud en balance mellem beskæftigelsesfaglige, socialfaglige og sundhedsfaglige (motion, kost, genoptræning, sygdomsforståelse mv.), der tilgodeser behovet hos målgrupperne?

- Kan samarbejdet til erhvervspolitikken styrkes yderligere, fx samarbejde mellem erhvervsservice og jobcenter?

Uddannelsestilbud:

- Kan vi målrette uddannelsestilbud endnu mere? Uddannelsespakker målrettet bestemte målgrupper eller individuelle uddannelsesforløb?

- Skal vi have flere forløb, hvor vi inddrager virksomhederne i kombiforløb – uddannelse/kurser og praktikker?

- Alle parter skal arbejde sammen om virkningsfuld uddannelse

- Hvordan får vi et bedre match mellem efterspurgte kompetencer og de lediges kompetencer?

- Ide om at uddanne ledige til vikarjob i samarbejde med virksomhederne

Indstilling

Til drøftelse

Beslutning

Udvalget følger med interesse de skitserede pejlemærker fra KL og har en forventning om at Jobcentret og Job og Kompetencecenter Vest aktivt inddrager pejlemærkerne i den fortsatte udvikling af beskæftigelsesindsatsen.

Det er udvalgets forventning, at pejlemærkerne ligeledes indgår i forhold til de temaer det nye udvalg skal fastsætte primo 2014.

8. Erhvervskonsulenten i Det Lokale Beskæftigelsesråd

036271-2013

Sagsfremstilling

HB - AMU

Bevillingen til Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) er ekstraordinært bortfaldet i 2014. Det betyder, at der ikke modtages nye midler i 2014. Der skal derfor tages stilling til opretholdelse af erhvervskonsulentstillingen - foreløbigt i 2014.

Det fremgår endvidere af brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at bevillingen vil blive reduceret yderligere i årene 2016 og 2017. Under forudsætning af, at der ikke sker yderligere ændringer i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2014, vil der være ca. 870.000 kr. til rådighed for LBR i 2015 og ca. 660.000 kr. i 2016.

Der er både i LBR og i forvaltningen et ønske om at kunne bevare et aktivt lokalt beskæftigelsesråd. Rådet er meget velfungerende, både til informationsudveksling, vidensdeling og justering af beskæftigelsesindsatsen. LBR's initiativer medvirker også til at fremme samarbejdet generelt mellem aktørerne.

Erhvervskonsulenten har spillet en væsentlig rolle i at sikre et konstruktivt og målrettet samarbejde mellem aktørerne, og det vurderes, at det er vigtigt at opretholde funktionen på deltidsbasis, selv om der ikke kan iværksættes nye projekter på området for statslige midler. Der er bl.a. fokus på, hvordan en større del af de udbudte sæsonjob kan blive besat med lokale ledige. Restmidler fra LBR, der overføres til 2014, skal ifølge rådets beslutning gå til at styrke ungeindsatsen.

Kommunen har desuden fortsat nye indsatser, der skal iværksættes, hvor resttimetallet kan udnyttes. For eksempel er startskuddet netop gået til udvikling af en fælles uddannelsesstrategi for ledige i samarbejde med Lemvig og Struer kommuner. I forlængelse af strategien skal der iværksættes forskellige uddannelsestiltag. Måske vil der også være mulighed for at varetage opgaver fælles for de tre kommuner.

Det skal inden årets udgang nærmere defineres, hvilke opgaver, der skal løses for hhv. LBR og Jobcentret, så timefordelingen er kendt.

Erhvervskonsulenten er indtil 28.2.2014 ansat med gennemsnitlig 15 timer ugentlig i projekt "Udenlandsk arbejdskraft". Projektet forventes forlænget frem til 30.4 2014.

Forvaltningen anbefaler, at der sendes et forhandlingsoplæg LBR ud fra følgende fordeling af finansiering af erhvervskonsulenten i 2014:

1. januar - 30. april 2014

1/5 LBR (ca. 36.733)

2/5 Projekt udenlandsk arbejdskraft, (forudsat at projekt Udenlandsk arbejdskraft forlænges med 2 mdr)

2/5 Holstebro Kommune

1. maj - 31.december 2014

1/5 LBR (ca. 73.467)

4/5 Holstebro Kommune

Udgiften på i alt 551.000 kr. afholdes inden for rammen.

Indstilling

Det indstilles, at erhvervskonsulenten tilknyttet LBR i en tidsbegrænset periode (1.1.-31.12.2014) ansættes ved Job og Kompetencecenter Vest som supplement til ansættelse i projekt "Udenlandsk arbejdskraft".

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

9. Kommuneplan - Arbejdsmarkedsområdet

048280-2010

Sagsfremstilling

HB/ ACB - AMU

I begyndelsen af 2014 skal Byrådet behandle en revideret version af kommuneplanen, herefter vil der være offentlig høring, forud for endelig vedtagelse af kommuneplanen 30. april 2014.

Der vedlægges et forslag til overordnede mål / visioner for Arbejdsmarkedsudvalgets område samt redegørelse for 2013.

Indstilling

Det indstilles, at tekstforslaget til redegørelse og mål godkendes

Beslutning

Udvalget godkender teksten med tilføjelse af følgende afsnit:

Det tværsektorielle samarbejde -

Med henblik på at bringe så mange ledige i uddannelse og beskæftigelse som muligt er det et væsentligt indsatsomåde at sikre, at borgerne får en helhedsorienteret og tværgående indsats, både internt i kommunen og i forhold til eksterne aktører, fx sundhedsvæsenet.

Bilag

Udkast til revideret kommuneplan 2013 - arbejdsmarkedsområdet

Lukket del

10. Sag på dagsordenen

054269-2012

11. Sag på dagsordenen

029342-2013

[1][1] For modtagere af arbejdsmarkedsydelse er det ugentlige timetal fastsat til 20 timer.