Referat
fra
møde i
Udvalget for Børn og Unge
Referat åben
Bemærkninger |
Sven Erik Ramsgaard deltog til kl. 16.30. Jens Otto Nystrup havde meldt afbud. |
Indholdsfortegnelse
Åben del
3 Budgetopfølgning pr. 31.03.08 -
B&U............................................................ 6
4 Orientering til udvalget om den
aktuelle pladssituation - status................... 9
5 Gården i Ryde - ansøgning om
optagelse af 3-årige................................. 10
6 Konflikten på arbejdsmarkedet -
tilbagebetaling af forældrebetaling....... 12
7 Dagtilbud - Visitationskriterier for
optagelse i børnehaver........................ 13
8 Naturvidenskabelige
undervisningslokaler 2008........................................ 15
10 Vakant skolelederstilling på Skave
Skole.................................................... 18
Lukket del
000202-2008
Beslutning
Inspirationsfolder fra Børnerådet vedr. involvering af børn
og unge.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i behandlingen.
009813-2008
Sagsfremstilling
BE/ALJ - BU
Godkendelse af forslag til budgetforudsætninger, anlægsbudget og evt. forslag til omlægninger.
Indstilling
Fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling.
Supplerende oplysninger
Konsekvenser
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 10-04-2008/12:00:50
Sagen genoptages i Udvalget den 24.
april.
Fouad Saleh Karnib (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for Børn og Unge den 24-04-2008/12:00:23
Sagen genoptages den 8. maj maj
2008.
Mathilde Traberg (V) og Fouad Saleh Karnib (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for Børn og Unge den 08-05-2008/12:00:11
Drøftelserne genoptages på næste
møde.
Fouad Saleh Karnib (B) deltog ikke i sagens behandling.
Beslutning
Udvalget fremsender budgetforudsætninger samt uprioriteret
oplæg til mulige reduktioner og omlægninger for drifts- og anlægsbudget
2009-2012. Der er ikke sket tilpasninger af budgetforudsætningerne i forhold
til denne beslutning.
Der henstår vurderinger i forlængelse af den seneste befolkningsprognose.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Anlægsoversigt 29.05.08
003214-2008
Sagsfremstilling
BE/ALJ - BU
Folkeskolen m.v.
Elever der er henvist til den vidtgående specialundervisning.
Antallet
af elever der er henvist til den vidtgående specialundervisning i henhold til
folkeskolelovens § 20 stk. 3, stiger fortsat. Den væsentligste årsag er et
forsat ønske om at få elever udredt på børnepsyk., med efterfølgende ønske om
en anden skoleplacering end i normalklasserne. Aktuelt forventes der at være
budgetmæssig dækning, men en række henviste elever, kan efter endt udredning
forrykke balancen.
Forvaltningen følger udviklingen løbende.
Løn- og pensionsudgifter.
I takt med at lærerne fra ”den lukkede gruppe” går på
pension, og der ansættes nye lærere, kan det forudses, at lønudgiften inkl.
pensionsudgiften til en gennemsnitslærer vil stige mere end den almindelige
lønfremskrivning.
I løbet af de kommende år vil antallet af lærere og
børnehaveklasseledere på 60 år eller derover muligvis stige i forhold til i
dag. Forvaltningen følger nøje udviklingen sammen med Løn og Personale.
Pensionsudgiften til lærere fra ”den lukkede gruppe”, der
er fratrådt på grund af sygdom, er steget indenfor det sidste halve år. Indtil
disse lærere bliver 63½ år, skal Holstebro Kommune afholde pensionsudgiften. I
2008 forventes det, at der mangler 800.000 kr. til denne udgift.
Befordring.
Kontoen dækker transportudgifter til skolebuskørsel, kørsel med specialklasseelever, samt kørsel til svømmeundervisningen. Udgiften til buskort stiger i 2008 på grund af flere trafikfarlige veje. Midttrafik er aktuelt ikke i stand til at give et bud på den forventede kørselsudgift til 2008. Kørslen med specialklasseelever er i udbud.
Det ser ud til at kontoen vil udvise et minus i 2008, men beløbet kan først angives i juni 2008.
Dagtilbud
Børn
med særlige behov
De
seneste års debat om rummelighed har medført, at almindelige dagtilbud rummer
et stigende antal børn med særlige behov. Det medfører et øget pres i
ansøgninger om støttepædagogisk bistand. Det gælder både børn i førskoleinstitutioner
og til skolebørn.
Det
betyder også, at støttekorpset har et stigende antal opgaver omkring
handicappede børn (f.eks. døve, blinde mv.), som kræver en støtteindsats over
flere år. Endelig ser vi et stigende antal børn, der har behov for støtte ved
optagelse i institution (f.eks. for tidligt fødte børn) – en opgave, der må
iværksættes straks. Der er endvidere kommet nye opgaver til, idet der ikke i
gl. Ulfborg-Vemb Kommune har været ydet støtte til børn i skolefritidshjem.
Endelig
har støttekorpset stigende udgifter til kørsel i forbindelse med de større
geografiske afstande i den nye kommune.
På baggrund af regnskabstallene for 2007
skønnes det, at der til disse opgaver kommer til at mangle ca. 700.000 kr. i 2008.
Udbygningsplan
Der er afsat 6,0 mio. kr. årlig til drift af ekstra pladser i årene 2008-2011.
Der forventes yderligere et merforbrug i 2008, som forventes udlignet i planperioden. Udligning er baseret på den nuværende befolkningsprognoses forventede fald i børnetallet. Udviklingen følges, og revurderes senest pr. 31.08.2008 på grundlag af ny befolkningsprognose.
Rådgivning mv.
Udviklingen er, at der kommer unge, som ikke tidligere er kendt i systemet, og som har massive adfærdsvanskeligheder i form af alvorlig kriminalitet (f.eks. ungdomssanktioner), misbrug, selvskadende, psykiske vanskeligheder, og hvor andre fagfolk som f.eks. psykiatrien ikke kan tilbyde indlæggelse, men påpeger at den unge har behov for et døgntilbud.
Samlet vurderes tilgangen af tunge sager at øge udgifterne med
ca. 3,0 mio. kr. svarende til en tilgang af 6 tunge anbringelser til en
gennemsnitlig merudgift på 500.000 kr.
Finansiering
Den samlede merudgift vedr. udbygningsplanen forventes udlignet i planperioden og ved reduktion i serviceniveauet på normalområderne.
Samlet følges udviklingen løbende og der foretages en revurdering senest pr. 31.08.2008.
Indstilling
Det indstilles til Udvalget for Børn og Unge,
at merudgiften vedr. udbygningsplanen forventes udlignet i planperioden, og
at de øvrige merudgifter forventes finansieret ved reduktion i serviceniveauet på normalområderne, og
at udviklingen følges løbende og der foretages en revurdering senest pr. 31.08.2008.
at Udvalget for Børn og Unge fremsender budgetopfølgningen til Økonomiudvalg / Byråd med anbefaling.
Beslutning
Indstillingen følges med følgende ændring:
"at de øvrige merudgifter forventes finansieret ved reduktion i
serviceniveauet på normalområderne..."
ændres til:
"at de øvrige merudgifter søges finansieret inden for Udvalgets
område."
Jens Otto Nystrup (A) og Sven Erik Ramsgaard (V) deltog ikke i sagens
behandling.
Bilag
Direktionsnotat vedr. budgetopfølgning pr. 31. marts 2008 (rev.)
047082-2007
Sagsfremstilling
BE/MD - BU
Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den 15. november 2007: "På hvert kommende møde i udvalget for Børn og Unge orienterer forvaltningen om status vedr. pladssituationen med specielt fokus på anvisning af ned til 2½ årige til børnehaver".
Indstilling
Til drøftelse.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget hilser med tilfredshed, at et intensivt arbejde i Pladsanvisningen har
båret frugt.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i sagens behandling.
010730-2008
Sagsfremstilling
BE/MD - BU
Puljeinstitutionen Gården i Ryde,
der optager børn fra 4 år - 4. klasse, ansøger om at optage 3 årige børn fra 1.
august 2008. Endvidere ansøger de om økonomiske midler til at etablere
pusleplads, garderobeskabe mm. til en anslået pris ca. 50.000 - 60.000 kr.
Ansøgningen er begrundet i en tidligere forespørgsel fra Børn og Unge samt
forældreønsker. Der ansøges ikke om et bestemt antal børn, men
institutionen er normeret til 63 - 67 børn.
Der er på byrådsmøde den 12. juni
2007 besluttet en bygningsudvidelse, som betyder, at der kan optages
indtil 83 børn. Anlægsbevillingen er på 1.636.000 kr. Heraf er afsat 100.000
til inventar.
Visitation og opskrivning til
Gården varetages af bestyrelsen/ledelsen af Gården og af ventelisten
fremsendt fra Gården fremgår det:
År |
3
årige på venteliste til Gården i Ryde |
Heraf
i Dagpleje i Ryde/Handbjerg |
Antal
3 årige i distriktet iht. prognose |
2008 |
10 |
7 |
14 |
2009 |
7 |
2 |
16 |
2010 |
5 |
3 |
15 |
Der er pt. 7 dagplejere i
Ryde/Handbjerg distrikt. Heraf er der ialt 6 børn fra
Vinderup/Herrup distrikt, og 2 dagplejere har 5. barn indskrevet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller at Gården
i Ryde kan optage børn fra 3 år med virkning fra 1. august 2008, i det omfang,
at der er bygningsmæssigt kapacitet til rådighed. Udgifter til etablering
af pusleplads, garderober skal financieres inden for den afsatte anlægsramme
jf. byrådets beslutning af 12. juni 2007.
Beslutning
Indstillingen følges.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i sagens behandling.
016133-2008
Sagsfremstilling
BE/MD/HJ/AL - BU
Forvaltningen giver
en aktuel orientering om de igangværende arbejdsnedlæggelser.
I forlængelse af
konflikten skal der stilling til, om der skal ske fradrag i forældrebetalingen
for de dage, hvor børn ikke kan modtages i institutionerne på grund af
konflikten. I beregningerne af tilbagebetalingen tages der afsæt i, at der
for institutionerne er driftsudgifter 365 dage om året. Derfor beregnes
dagsprisen for en plads som 1/30 af en månedsbetaling. Tilbagebetalingen
korrigeres endvidere for søskenderabat og fripladstilskud.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at der sker fradrag i forældrebetalingen for de dage, hvor barnet ikke har kunnet modtages i institutionen på grund af konflikten.
Beslutning
Kort, aktuel orientering om konflikten.
Indstillingen følges.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i sagens behandling.
016254-2008
Sagsfremstilling
BE/SLV - BU
Udvalget for Børn og Unge har på
møde d. 15.11.2007 som en midlertidig ordning frem til 1.7.2008 besluttet, at
optagelse til børnehave, tidligst kan ske fra 2 år og 6 måneder, hvis det er
nødvendigt for at overholde kommunens pasningsgaranti. Behovet for ændringen af
aldersgrænsen opstod i forbindelse med, at Holstebro Kommune pt. stod i en
meget presset situation i forhold til at kunne skaffe et tilstrækkeligt antal
pladser i dagpleje og vuggestuer.
Udvalget for Børn og Unge havde den
klare opfattelse, at den påtænkte nedsættelse af optagelsesalderen i børnehaver
var midlertidig og kun skulle anvendes som en nødløsning, for at vi kunne
overholde pasningsgarantien.
Udvalget for Børn og Unge har fulgt
udviklingen tæt og på hvert møde fået en status vedr. pladssituationen med
specielt fokus på anvisning af ned til 2 1/2 årige til børnehaven. Der er
arbejdet på højtryk for at skaffe de nødvendige pladser - både i form af
yderligere dagplejepladser og institutionspladser.
Pr. 1.7.2008 er målet nået, således at børn, der er optaget i 3 års børnehave,
har den rette alder.
Nye udfordringer venter dog
allerede til garantianvisningen til august 2008, som følge af:
At ibrugtagningstidspunktet for de nye
midlertidige træhuse ved Ulfborg børnehave, Kærnen på Sønderland, Bum i
Halgaard og Skave børnehus samt ombygningen af Vinderup Rådhus først er klar
pr. 1.9.2008, hvor der tilføres 60 nye vuggestuepladser og 20 børnehavepladser
til området.
At børnesammensætningen i dagplejehjemmet
ændres pr. 1.7.2008, således at et dagplejehjem med 4 pladser højest må have 2
børn under 1½ år, hvilket p.t. minimerer udnyttelsen yderligere af de pladser,
der bliver ledige i dagplejen.
At der er meget store udsving i behovet for
garantipladser pr. måned, vekslende mellem eks. 30 garantipladser i juli måned
og 134 garantipladser i august måned.
Ovenstående forhold fordrer, at der
i en periode fortsat er behov for en vis fleksibilitet m.h.t.
optagelsestidspunktet i børnehave, således at børn kan optages i nødvendigt
omfang, for til enhver tid at sikre pasningsgarantien.
Det kan ikke udelukkes, at der kan
opstå behov for fleksibilitet i forbindelse med spidsbelastningstidspunkterne
(garantipladsanvisning til august og januar).
Høringssvar fra BUPL er i sagen.
Indstilling
Det indstilles, at optagelse til
børnehave normalt sker til den måned, hvor barnet fylder 3 år. Børn kan anvises
under 3 år i det omfang det er nødvendigt, for at sikre opretholdelsen af
pasningsgarantien.
Supplerende oplysninger
BUPL og FOA er orienteret om sagen og evt. bemærkninger fra organisationerne vil blive forelagt på mødet.
Beslutning
Det er afgørende for Udvalget, at pasningsgarantien
opretholdes.
Det overlades til forvaltningen at afholde et afklarende møde med FOA og BUPL i
lyset af de indsendte høringssvar.
Sagen forelægges Udvalget til endelig beslutning, når mødet er afholdt.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i sagens behandling.
016439-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - ØK - BY
Der er i 2008 afsat en pulje til renovering af naturvidenskabelige undervisningslokaler på Finansloven. Holstebro Kommune har i 2008 mulighed for at søge om et tilskud på 870.346 kr.
Holstebro Byråd besluttede den 11. september 2007 at indlede en renovering af fysik-, biologi og fællesdepot for de to fysiklokaler på Sct. Jørgens Skole. Projektet blev finansieret med 1.810.000 kr. fra Holstebro Kommune samt et tilskud fra puljen til renovering af naturfagslokaler på 1.376.497 kr.
Anden del af projektet kan nu iværksættes. Det samlede projekt omfatter to fysiklokaler, et fællesdepot, et geografilokale og biologilokalet samt en renovering af kloak, gas og andre installationer.
Den samlede udgift udgør 5.053.751 kr. I 2007 blev der afsat 3.186.497 kr. For at afslutte projektet skal der afsættes 1.867.254 kr. Fratrækkes tilskuddet fra staten på 870.346 kr. udgør Holstebro Kommunes nettoudgift til finansiering 996.908 kr.
Budgetafdelingen gør opmærksom på,
at restanlægspuljen i Status på anlægsprojekter i budget 2007 og 2008, står
anført under ikke igangsatte anlægsprojekter med en prioritering 2 - Bør ikke
udskydes p.g.a. tilskud eller andre forhold og er på nuværende tidspunkt ikke
indeholdt i det samlede anlægsbudget for 2008.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge indstiller, at der meddeles en samlet anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 996.908 kr. til færdiggørelse af projektet på Sct. Jørgens Skole, omfattende to fysiklokaler, biologilokalet, geografilokalet, fællesdepot for de to fysiklokaler samt fællesudgifter.
Projektet finansieres af anlægspuljen til Børn og Unge.
Beslutning
Indstillingen følges.
Jens Otto Nystrup (A) og Sven Erik Ramsgaard (V) deltog ikke i sagens
behandling.
013989-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den 8. maj 2008, at indkalde til formandsmøde den 3. juni. De to emner denne aften er mål og rammestyring samt evidensbaserede programmer.
Oplæg til tidsplan og indhold for formandsmødets program forelægges på mødet.
Indstilling
Til godkendelse
Beslutning
Mødeprogram m.v. godkendt.
Jens Otto Nystrup (A) og Sven Erik Ramsgaard (V) deltog ikke i sagens
behandling.
016415-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Skolelederstillingen på Skave Skole er vakant pr. 1. august 2008.
Inden stillingen evt. genopslås, forelægges sagen for Udvalget for Børn og Unge, med henblik på en drøftelse af en evt. anderledes ledelsesmæssig organisering.
Indstilling
Stillingen som skoleleder opslås.
Beslutning
Indstillingen følges.
Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i sagens behandling.
000204-2008
Beslutning
000205-2008
Beslutning
015267-2008
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i Børnepolitikken og indsatsområderne:
Sundhed for børn og unge
Evidensbaserede metoder
skal der gennem dialog med institutionerne fastlægges mål for de enkelte enheder.
Forvaltningen fremlægger oplæg til dialogfora og forslag til mål.
Det skal bemærkes, at det fremlagte oplæg til dialogfora alene beskriver organiseringen af dialogen mellem Udvalget for Børn og Unge og de decentrale bestyrelser på skoler og institutioner.
Ud over den i oplægget beskrevne dialog skal der også foregå dialog mellem Udvalget for Børn og Unge og sektioner m.v., som ikke har tilknyttet en bestyrelse. Endelig skal der foregå dialog på det administrative plan.
Indstilling
Til drøftelse
Beslutning
Sagen genoptages på ordinært udvalgsmøde den 12. juni 2008.
Jens Otto Nystrup (A) og Sven Erik Ramsgaard (V) deltog ikke i sagens
behandling.
Bilag
Bilaget "Oplæg til dialogfora på Udvalget for Børn og Unges område" udsendes i papirformat.
Oplæg til dialogfora på Udvalget for Børn og Unges område, 14.05.2008
Oplæg 1 Mål - Børn og Unge - Budget 2009 (19.05.2008)
Lukket del
016361-2008
016313-2008
016323-2008