Referat

fra møde i

Udvalget for Børn og Unge

Referat åben

Mødedato 22. januar 2009

Mødetidspunkt 12.00

Mødelokale 187

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Meddelelser 3

2......... Budget 2010 B&U - Plan- og budgetgrundlag. 5

3......... Budgetopfølgning 2009 B&U.. 6

4......... Organisationsændring. 7

5......... Temadrøftelse om Kommuneplan 2009 - Børn og Unge. 9

6......... Dagtilbud - vilkår for integrationsarbejdet  i 0-6 års institutioner 10

7......... Bygningsmæssige ændringer på Ejsing Skole med henblik på at gøre den handicap venlig  13

8......... Høringssvar fra skolerne vedr. principper for udbygning og renovering af skolerne i Holstebro Kommune. 14

9......... Pressen. 16

10...... Eventuelt 17

 


Åben del

1.         Meddelelser

041636-2008

 

Beslutning

 

Svarbrev til Ejsing Skole på henvendelse vedr. undervisning af 7. årgang på Realskolen.

 

Materiale vedr. deltagelse i "Skolerigsdag" blev uddelt.

 

Ole Stride (V) deltog ikke.

 

 


2.         Budget 2010 B&U - Plan- og budgetgrundlag

040206-2008

 

Sagsfremstilling

BE/ALJ - BU

I henhold til budgetvejledning for 2010-2013 godkendt i Økonomiudvalget den 14. januar 2009 skal der udarbejdes et plan- og budgetgrundlag indeholdende en beskrivelse af de væsentligste faktorer, der har indflydelse på budgetelægningen for perioden.

Dokumentet skal indeholde:

Desuden behandler publikationen overordnede forhold som demografi, økonomiaftalen mellem KL og regeringen, servicestrategi, kvalitetsreform, personaleforhold, mv.

 

Formålet med publikationen er at skabe et kvalificeret planlægningsmæssigt udgangspunkt for budgetprocessen. Det er fagområdernes redegørelser for de overordnede udviklingslinier, som de anser for væsentlige i forhold til den kommende budgetproces. Fokus er altså i højere grad på udpegning af nøgleområder for det kommende budgetarbejde end detaljerede budgetbeløb.

 

 

Redegørelserne indgår som beslutningsgrundlag i forbindelse med Økonomiudvalgets overvejelser om udmelding af drifts- og anlægsrammer. De er også grundlag for orientering på Byrådets budgetseminar i april.

 

Forvaltningen har udarbejdet et plan- og budgetgrundlag for Børn og Unge området i.h.t. ovenstående.

 

Indstilling

Det indstilles til Udvalget for Børn og Unge, at plan- og budgetgrundlaget godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges med følgende bemærkninger/ændringer:

 

Ændringer vedr. Sundhedsplejen undersøges nærmere af forvaltningen.

 

Der tilføjes en bemærkning om madordninger: Udvalget betvivler, at udgiften til bespisning af børnehavebørn kan ske inden for den neutrale udgiftsramme.

 

Følgende formulering vedr. særlig støtte/specialområderne: "Denne besparelse ses vanskelig at opnå i lyset af ovenstående" ændres til: "Denne besparelse ses ikke realistisk at opnå i lyset af ovenstående".

 

Ole Stride (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Plan og budgetgrundlag - 2010 - 2013

Plan og budgetgrundlag - 2010 - 2013 - vedtaget


3.         Budgetopfølgning 2009 B&U

041753-2008

 

Sagsfremstilling

BE/ALJ - BU

Den 3. december 2008 besluttede Økonomiudvalget, at der foretages generelle budgetopfølgninger pr. 28. februar, pr. 31. maj og pr. 31. august.

Fagudvalgene har ansvar for løbende at føre kontrol med, at bevillingerne overholdes, ligesom udvalgene har pligt til at reagere, hvis de meddelte bevillinger ikke er tilstrækkelige.

Efterfølgende har direktionen derfor besluttet, at der løbende skal foretages budgetopfølgninger på fagudvalgsniveau, herunder at opfølgninger månedligt dagsordensættes og behandles af fagudvalgene på ordinære udvalgsmøder.

Grundet aflysning af fagudvalgsmødet den 5. februar vil første budgetopfølgning ligge på fagudvalgets møde den 19. februar.

 

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Følgende dele af sagsfremstillingen udgår:

 

"Efterfølgende har direktionen derfor besluttet, at der løbende skal foretages budgetopfølgninger på fagudvalgsniveau, herunder at opfølgninger månedligt dagsordensættes og behandles af fagudvalgene på ordinære udvalgsmøder.

 

Grundet aflysning af fagudvalgsmødet den 5. februar vil første budgetopfølgning ligge på fagudvalgets møde den 19. februar."

 

Der forelå til mødet følgende indstillling fra forvaltningen til Udvalget:

 

Det indstillles, at der foretages månedlige budgetopfølgninger på fagudvalgets område. Opfølgningen dagsordenssættes på ordinære Udvalgsmøder. Første budgetopfølgning vil foreligge den 19. februar 2009.

 

Indstillingen følges.

 

Ole Stride (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


4.         Organisationsændring

000545-2009

 

Sagsfremstilling

BE - BU - ØK

I løbet af 2008 har der i leder- og medarbejderfora og Direktion været drøftet organisatorisk omplacering af Psykiatri- og handicapbørneteamet fra Social og Sundhed til Børn og Unge. 

 

 

Organisationsændringen har også været drøftet og behandlet i relevante Med-udvalg i Social og Sundhed samt Børn og Unge.

 

I forbindelse med organisationsændringen vil der ske en flytning af det omfattede budget mellem de 2 involverede fagudvalg, Social og Sundhedsudvalget og Udvalget for Børn og Unge. Dette vil blive medtaget i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 28. februar 2009. Herudover har organisationsændringen ingen økonomiske konsekvenser.

 

Der er en bred opbakning blandt ledere og medarbejdere og i Direktionen til følgende begrundelse for organisationsændringen:

Psykiatri- og handicapbørneteamet har efter kommunesammenlægningen fået flere snitflader til Børn og Unge. Det forventes derfor, at en organisatorisk flytning vil medføre mulighed for et øget fælles fagligt miljø og faglig udvikling indenfor området.

 

Organisationsændringen medfører, at

Økonomiudvalget behandlede indstilling om organisationsændring på møde den 14.01.2009 hvor det blev besluttet, at sende sagen til fagudvalgenes behandling.

 

 

Indstilling

Det indstilles,

- at organisationsændringen godkendes.

 

Beslutning

 

Udvalget fremsender sagen til Økonomiudvalget med anbefaling af, at organisationsændringen finder sted.

 

Ole Stride (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


5.         Temadrøftelse om Kommuneplan 2009 - Børn og Unge

023614-2008

 

Sagsfremstilling

BE/FL - BU

Udvalget for Børn og Unge blev på mødet den 11. september 2008 orienteret om indholdet i Børn og Unges første oplæg til indlæg til Kommuneplan 2009. Udvalget tog orienteringen til efterretning og anmodede samtidig om en snarlig temadrøftelse i Udvalget om Kommuneplanens form og indhold.

 

Indstilling

Til orientering og drøftelse med henblik på udformningen af det endelige indlæg om Børn og Unge i Kommuneplan 2009.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 18. december 2008 kl. 12.00

Sagen genoptages på næste Udvalgsmøde mhp drøftelse af og beslutning om indholdet i den del af Kommuneplanen, der vedrører Børn og Unge.

 

Martin Daasbjerg (V) og Karen Haurum (B) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for Børn og Unge den 8. januar 2009 kl. 12.00

Sagen genoptages på Udvalgets møde den 22. januar 2009 med henblik på endelig vedtagelse af oplæg.

 

Martin Daasbjerg (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Oplægget godkendes med følgende tilføjelse: Der indføjes en passus, der omfatter Byrådets beslutning den 20. januar 2009 om overbygningsskoler på sigt i den østlige del af kommunen.

 

Ole Stride (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Kommuneplan 2009 - Børn og Unge - oplæg - 13.01.2009

Kommuneplan 2009 - Børn og Unge - Indlæg godkendt i Udvalget for Børn og Unge 22.01.09


6.         Dagtilbud - vilkår for integrationsarbejdet  i 0-6 års institutioner

029989-2008

 

Sagsfremstilling

BE/MD/AK - BU

Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den 9. oktober 2008 at godkende kommisoriet vedr. "Vilkår for integration i 0 - 6 års institutionerne" dog tilrettet, så der inddrages borgere/brugere i arbejdet. Udvalget for børn og Unge finder desuden, at fire af områdets institutionsledere skal sikres en plads i arbejdsudvalget, hvis det ønskes af lederne.

Projektgruppen består af alle 4 ledere fra området samt Sine Vestergaard og Anne Koch.

På Børn og Unge udvalgets møde den 4. december 2008,er afgivet en midtvejsrapportering:

Definitation på et toproget barn:

Integration er, hvor børn mødes på tværs af kulturelle, sproglige og etniske forskelle, og hvor børnene opnår kendskab, respekt og forståelse af hinandens ligheder og forskelle.”

Forsker i tosprogede børns vilkår, Bente Jensen siger: ”At være et tosprogede barn i sig selv, behøver ikke at være et problem. Men hvis tosprogethed kobles til et liv i nød, socialt og følelsesmæssigt, er muligheden for at klare sig godt i livet stærkt reduceret”.

 

Temaer der er drøftet i projektgruppen

Med udgangspunkt i de mange og gode materialer som er produceret lokalt af medarbejderne i trekantsområdet er drøftet følgende i uprioriteret rækkefølge:

 

 

 Projektgruppens planer for det resterende forløb

Projektgruppen har planlagt følgende handlinger inden der opstilles forslag til løsninger:

§                Brugerinddragelse i december, via interview, hvor de forskellige nationaliteter er repræsenteret.

§                Møde med tosprogskonsulent og sprogvejledere.

§                Besøge Kolding Kommune, hvor der arbejdes med ressourcepersoner i de institutioner, hvor der er mange udenlandske børn.

§                Besøge Københavns Kommune, hvor der arbejdes med et spændende 3 årigt projekt de kalder ”Mangfoldighed i børnehøjde” og ”Giv dit barn en verden af venner”

§                Opsamling af indhentede erfaringer.

§                Udarbejdelse af forslag til initiativer i Holstebro Kommune.

Udvalget for Børn og Unge ønsker en drøftelse af arbejdsgruppens foreløbige resultatere:

De problemfelter som er bragt på banen af lederne i trekantsområdet, er sammenlignelige med de kommuner arbejdsgruppen har haft kontakt med telefonisk og ved besøg.

Arbejdsgruppen har siden sidst:

 

Indstilling

Til orientering og drøftelse med henblik på senere beslutning.

 

Beslutning

 

Der forelægges et beslutningsoplæg til Udvalgets møde den 19. februar 2009.

 

Ole Stride (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


7.         Bygningsmæssige ændringer på Ejsing Skole med henblik på at gøre den handicap venlig

001798-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL- BU - ØK- BY

Ejsing Skole har en handicappet dreng, som ikke selv har mulighed for at bevæge sig rundt på skolen. Rehabiliteringscenteretet for Muskelsvind, har givet en udtalelse til skolens ansøging om at gøre skole handicapvenlig. Her anføres, at det er vigtigt at adgangsforholdene til skolens bygninger er indrettet sådan, at den handicappede selv kan bevæge sig rundt på skolen og komme ind på skolen.

Det betyder, at der skal sættes døråbner på 4 af skolens yderdøre. Her er det nødvendigt at udskifte 1 dørparti. For de 3 andre døråbneres vedkommende kan døråbneren monteres på eksisterende døre. Hertil kommer 1 stk. fjernbetjening til bruger for åbning af døre.

Endvidere skal der etableres ramper til de 4 indgangspartier, samt fjernes gl. trappe. Den samlede anlægsudgift for bygningsændringerne udgør 375.000 kr.

Beløbet på 375.000 kr.søges frigivet. Beløbet er indeholdt i den godkendte pulje til mindre anlæg.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af et rådighedsbeløb på 375.000 kr. er puljen til mindre anlæg på 1.625.000 kr.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at der meddeles en samlet anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 375.000 kr. til bygningsmæssige ændringer, så Ejsing Skole gøres handicapvenlig.

Projektet finansieres af puljen vedr. mindre anlæg på Børn og Unge området.

 

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

Ole Stride (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


8.         Høringssvar fra skolerne vedr. principper for udbygning og renovering af skolerne i Holstebro Kommune

030561-2008

 

Sagsfremstilling

BU - BE/AL

Udvalget for Børn og Unge godkendte på sit møde den 6. december 2007 hvilke principper der skal vægtes i forbindelse med en fortsat udbygning og renovering af folkeskolerne i Holstebro.

På mødet den 11. september 2008 besluttede Udvalget for Børn og Unge hvorledes dette arbejde skulle foregå. Skolerne fik til opgave:

 

Skolerne udarbejder med udgangspunkt i "Generelle krav til skolebygninger i Holstebro Kommune", en rapport i 3 dele, der relaterer til

Forvaltningen vil lægge op til en drøftelse af indholdet af høringssvarene. Herunder hvilke principper der skal prioriteres i forhold til det videre arbejde med prioritering og renovering af skolerne.

 

Indstilling

Temadrøftelse med henblik på senere beslutning.

 

Beslutning

 

Udvalget anmodede forvaltningen om at arbejde videre med henblik på at præsentere et beslutningsoplæg for Udvalget med fokus på:

Bygningernes tilgængelighed

Toiletforhold

Renoverings- og genopretningsbehov

Hjemklasseprincippet og behov for grupperum

 

Desuden ønsker Udvalget en temadrøftelse med fokus på læring, it-værktøjer, undervisningsmidler og læringscenter - koblet med behov for faglokaler.

 

Ole Stride (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Sammendrag af høringssvar fra skolerne vedr. skolebygningernes størrelse, pædagogiske indretning og fysiske tilstand.

Sammendrag af høringssvar fra skolerne vedr. skolebygningernes størrelse, pædagogiske indretning og fysiske tilstand


9.         Pressen

041637-2008

 

Beslutning

 

Intet.

 

Ole Stride (V) deltog ikke.

 

 


10.      Eventuelt

041638-2008

 

Beslutning

 

Intet.

 

Ole Stride (V) deltog ikke.