fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
2......... Forslag
til Kommuneplan 2009 - 21
3......... Udfordringsretten
i forbindelse med Regeringens afbureaukratiseringsprogram
4......... Dialog
med private institutioner og skoler på børne- og ungeområdet
5......... Tvis
Borgerforening - henv. vedr. planlagt udbygning af Grøftekanten
6......... Fastlæggelse
af principper for tilpasning af pladskapaciteten på 0-2 års området
7......... Høring
vedr. udlicitering af driftsopgaver - veje og grønne områder
8......... Holstebro
elitesport søger om to klasser på 7. årgang i skoleåret 2009/10
9......... Ansøgning
om udtræden af skolebestyrelsen på Nørrelandsskolen fra Peter Kragballe.
11...... Forslag
om ændret organisering af Birken, Birkelundskolen
12...... Ny
arbejdstidsaftale for lærere
13...... Forslag
til læseindsatsplan for Holstebro Kommune
14...... Skoleårets
planlægning 2009/10
15...... Specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand i skoleåret 2009/10
16...... Spiren
- tagløft m.m.
041636-2008
Beslutning
Henvendelse fra borger vedr. optagelse i førskole.
Liste over tilmeldte til "Pædagogikken blomstrer" den 13.05.2009.
Henvendelse fra forældre vedr. skolebuskørsel i Vemb skoles distrikt.
Henvendelse fra Balletskolen og svar på sammen vedr. førskolegruppe.
Orientering fra byggeudvalgsarbejdet, Sct. Jørgens Skole.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke.
009654-2009
Sagsfremstilling
OWJ - ØK og fagudvalg - ØK -
BY
Kommuneplan 2009 - 21, forslag.
Der foreligger nu et forslag til
Kommuneplan 2009 - 21 for Holstebro Kommune. Den digitale kommuneplan kan ses
på følgende hjemmeside adresse: http://holstebro.odeum.com/
Kommuneplanen foreligger kun i en
digital udgave og består af hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning,
retningslinier og en redegørelse. Indholdet i den digitale udgave er det samme
som i en trykt udgave, men den digitale udgave giver læserne et bedre overblik
end den trykte udgave. Der vil alene blive trykt en mindre folder der meget
kort fortæller om kommuneplanen og hvor den kan læses.
Kommuneplanen er en
konkretisering af de overordnede mål for udvikling i Holstebro Kommune som
Byrådet tidligere har besluttet i forbindelse med vedtagelse af strategien den
10. juni 2008. Kommuneplanen fortæller hvilke mål og retningslinier byrådet
mener der skal være styrende for udviklingen de kommende 12 år. Planen bygger
videre på den hidtidige planlægning, den tidligere vedtagne strategi og er
derfor også en sammenskrivning af kommuneplanerne for de tre sammenlagte
kommuner og regionplan 2005.
Planen behandles to
gange i Økonomiudvalget og i fagudvalgene inden den vedtages endelig til
offentliggørelse i Byrådet. Det er tanken at fagudvalgene alene drøfter de
temaer der er relevant for udvalget eller som udvalget har været involveret i
udarbejdelsen af.
Tidsplan for den politiske
behandling i fagudvalgene:
Økonomiudvalget 1.
gang Den 25. marts
Arbejdsmarkedsudvalget
Den 25. marts
Teknisk
udvalg Den
30. marts
Natur og Miljøudvalget
Den 30. marts
Kultur og
fritidsudvalget
Den 1. april
Børn- og
Ungeudvalget
Den 2. april
Socialudvalget Den
7. april
Økonomiudvalget 2.
gang Den 15. april
Byrådet til vedtagelse
Den 21. april.
Bilag
I bilaget er der en
vejledning om ændringer / tilpasninger i kommuneplanen. En
læse- vejledning der i overordnede træk giver en fornemmelse af indholdet
og et overblik over hvor der kan være interessante ændringer.
Offentliggørelse
Offentliggørelse forventes at ske i
en 8 ugers periode fra onsdag den 29. april til onsdag den 24. juni 2009. Der
lægges op til at der afholdes et borgermøde i Holstebro by. Derforuden
opfordres borgerforeningerne til at arrangere borgermøder i de enkelte
lokalsamfund, hvis de mener der er behov for det. Udgifterne i forbindelse med
arrangementerne afholdes af kommunen.
Indstilling
Det indstilles at Økonomiudvalget
og fagudvalgene drøfter forslaget til kommuneplan og evt. kommer med forslag
til ændringer, der kan indarbejdes inden 2. behandling i Økonomiudvalget den
15. april.
Beslutning
Ingen ændringer foreslået.
Indstillingen følges.
Bilag
Vejledning om ændringer og tilpasninger i kommuneplanen
011866-2009
Sagsfremstilling
HH/BE - BU
Regeringen har iværksat et afbureaukratiseringsprogram, der har til hensigt at forenkle de statslige regler. Som et led heri får kommunerne en udfordringsret.
Udfordringsretten betyder, at de institutioner, der leverer offentlig service, får mulighed for på forsøgsbasis at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og kommunale regler, samt overenskomstbestemmelser med henblik på at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor.
Det er således formålet at forenkle reglerne for de administrative processer, samtidig med at det et formål at identificere og sprede ”bedste løsninger” på de enkelte serviceområder, og sikre mere tid til varetagelse af institutionernes kerneydelser.
KL har udarbejdet et forenklingskatalog med 82 forslag til forenklinger med fem centrale områder:
- Forenkling af reglerne om hjemmetræning af børn med handicap
- Tilpasning af fritvalgsreglerne på ældreområdet
- Forenkling af reglerne om kvalitetsrapporter for folkeskolen
- Friere
rammer for at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole
- Forenkling
af reglerne om boligstøtte.
Der kan løbende indsendes ansøgninger om regelfritagelse. Der gøres status i foråret 2009, og der gennemføres en tværgående evaluering ultimo 2011.
Direktionen har drøftet tiltaget og Hoved-Med har den
3. februar 2009 drøftet områder, hvor der er mulighed for at afbureaukratisere
eller rationalisere/ effektivisere de administrative procedurer.
Direktionen indstiller på den baggrund, at hvert
fagudvalg drøfter mulige områder, der kan være aktuelle at anvende
udfordringsretten på i forhold til
-
statslige regler,
-
kommunale regler
-
overenskomstmæssige regler.
Indstilling
Det indstilles, at der drøftes mulige forslag til afbureaukratiseringsprogrammet.
Beslutning
Udvalget efterlyser generelt regelforenklingsforslag på kommunalt plan fra decentrale institutioner og skoler.
Udvalget peger særskilt på følgende emner fra det af KL udsendte katalog:
Kvalitetsrapport for Folkeskolen - forlængelse af rapportens løbetid.
Elevplaner for Folkeskolen - begrænsning af omfanget og omfattede fag.
§ 50 undersøgelser - forenkling i specifikke tilfælde.
Fælles ledelse for dagtilbud og skole - smidiggørelse mhp lettere adgang til fælles ledelse.
Anderledes organisering af elever, Folkeskolen - lovens § 25.
Bilag
KL’s forenklingskatalog.
Regelforenklingskatalog fra KL
015267-2008
Sagsfremstilling
BE/FL - BU
Som opfølgning på dialogen med de
kommunale institutioner og skoler på børne- og ungeområdet i oktober - december
2008, besluttede Udvalget for Børn og Unge på mødet den 8. januar 2009, at
"Udvalget præsenteres for en plan for dialog med ikke kommunale
institutioner og skoler; dialogen gennemføres inden 1. maj 2009".
Efterfølgende er der
udsendt invitation til dialog til 12 private daginstitutioner og
skoler. 11 har svaret på henvendelsen, og alle svarer,
at man ønsker at deltage i dialogen.
Invitationen omfatter, som i
dialogrunden med de kommunale daginstitutioner og skoler dialog med
bestyrelsesformand, leder og én medarbejderrepræsentant fra hver privat
daginstitution/skole om de tre emner 1. Implementering af Byrådets børne- og
familiesyn, 2. Sundhed for Børn og unge samt 3. Evidensbaserede programmer. De
private daginstitutioner og skoler er endvidere inviteret til at tilkendegive
emner herudover, som man kunne ønske på dagsordenen.
Indstilling
Det indstilles, at
bestyrelsesformand, leder og én medarbejderrepræsentant fra hver af de private
daginstitutioner og skoler inviteres til dialogmøde med Udvalget for Børn og
Unge den 7. maj 2009, kl. 17.00 - 19.00 med følgende dagsorden:
Det indstilles endvidere, at dette
første dialogmøde gennemføres som plenummøde med den samlede gruppe af private
daginstitutioner og skoler samt med deltagelse fra Holstebro Kommune af
Udvalget for Børn og Unge, Børn og Unge chefgruppen samt PPR-lederen.
Beslutning
Indstillingen følges.
Bilag
NOTAT om dialog med private skoler og institutioner på børne- og ungeområdet
023118-2008
Sagsfremstilling
BE/MD - BU
Tvis Borgerforening har henvendt
sig til Udvalget for Børn og Unge med en henstilling om, at der i forbindelse
med udbygning af Grøftekanten i Tvis bliver etableret en ekstra vuggestuegruppe.
Borgerforeningen ønsker en mere ligelig fordeling mellem dagpleje- og
vuggestuepladser i området således at forældre får et reelt valg mellem de to
pasningstyper. Borgerforeningen mener endvidere, at befolkningsprognosen, som
ligger til grund for dimensioneringen af den vedtagene udbygning, ikke tager
højde for planlagt udbygning på Skolevænget , Egevænget og Hingelbjergvej.
Brevet fra Tvis Borgerforening er
vedhæftet som bilag i sagen.
Indstilling
Det indstilles at det eksisterende byggeprogram fastholdes.
Beslutning
Indstillingen følges.
I lighed med vanlig praksis følger Udvalget udviklingen i området - også i forhold til en snarligt foreliggende og evt. revideret befolkningsprognose.
Bilag
Nyt brev fra Tvis Borgerforening vedr. vuggestuer til Udvalget for Børn og Unge 22 03 2009.doc
012080-2009
Sagsfremstilling
BE/SLV- BU
De politiske signaler er, at der ønskes etableret dagplejepladser frem for vuggestuepladser i Holstebro kommune.
Tendensen gennem de seneste år har dog været, at det ikke har været muligt at rekruttere nye dagplejere i den takt og det omfang det var nødvendigt for at klare pasningsgarantien for kommunens 0-2 årige børn.
Det medførte, at der i løbet af 2008-2009 løbende er blevet etableret flere vuggestuepladser for at opfylde garantiforpligtigelsen. De ekstra vuggestuepladser blev etableret dels som midlertidige vuggestuepladser i træhuse og dels i eksisterende institutioner, hvor der var mulighed for fleksibel udnyttelse af pladserne.
Nu er pladskapaciteten for de 0-2 årige generel set ved at matche behovet. Der er i alt 432 vuggestuepladser og dagplejen er normeret til 995 pladser.
Den aktuelle samfundssituation gør, at det lige nu er muligt at rekruttere flere dagplejere end der behov for. Der er dog fortsat en stor spredning i, hvor dagplejere kan ansættes og hvor behovet for pladser er. Når borgere efterspørger dagplejeplads, ønskes en plads primært i nærhed af bopæl. Samtidig er der generelt stor efterspørgsel efter vuggestuepladser fra borgerne. Hvilken betydning skal dette have for ansættelse af dagplejere?
De økonomiske konsekvenser af dagplejernes nye overenskomst er endnu ikke klarlagt, idet overenskomstens parter endnu ikke har underskrevet den. Det forventes at ændringer i honorering for dagplejernes modtagelse af gæstebørn vil betyde, at prisforskellen mellem en dagplejeplads og en vuggestueplads vil blive mindre.
På udvalgsmødet vil der blive givet en uddybende redegørelse for de forskellige dilemmaer og betydningen heraf.
Der ønskes en drøftelse af principperne for tilpasning af pladskapaciteten for 0-2 års området.
Indstilling
Til drøftelse og beslutning.
Beslutning
Udvalget tilstræber fortsat, at pasning af 0-2 årige sker i distriktet - om muligt i eget skoledistrikt.
Dagplejen - og dermed rekruttering af dagplejere - tilpasses fremadrettet behovet i de enkelte distrikter med skyldig hensyntagen til pasningsgarantien i kommunen som helhed.
008703-2009
Sagsfremstilling
BE/MD/AL - BU
Den nuværende
driftsentreprise med Kaj Bech A/S udløber 1. april 2010. I den forbindelse skal
der tages stilling til det fremtidige indhold og omfang af den opgave som
genudbydes.
Teknisk Udvalg har
på sit møde den 1. december 2008 besluttet, at den fremtidige organisering af
driftsopgaver i Trafik og Park skal ske ved en udlicitering af alle
driftsopgaver.
De øvrige fagudvalg skal tage stilling til om alle områder indenfor deres fagområde, dvs. samtlige institutioner, skoler, centre osv. skal være omfattet af udbudet.
Der har været gennemført en høring i løbet af marts måned.
Ved høringsfristens
udløb var derindkommet 32 høringssvar ud af 69.
·
13
høringssvar tilkendegiver tilfredshed med den nuværende aftale med ekstern
leverandør, og ønsker den eller en lignede ordning.
·
10
høringssvar ønsker at løse opgaverne via deres servicemedarbejder
·
4
høringssvar ønsker en fleksibel ordning der kan tilpasses den enkelte skole
eller institution.
·
3
institutioner har haft Materielgården til at løse opgaven, hvilket de fortsat
ønsker, såfremt en udlicitering ikke kan gøre det billigere.
·
1 skole har
både Materielgården, Teknisk Forvaltning og egen servicemedarbejder til at løse
opgaverne, hvilket forsat ønskes.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge
indstiller, at der i forbindelse med det forestående udbud sikres, at
institutioner og skoler kan fortsætte indenfor de rammer og principper der er
aftalt i den nuværende driftsentreprise med Kaj Bech A/S.
Beslutning
Udvalget finder, at de enkelte institutioner og skoler frit skal kunne vælge graden af selvforvaltning. Udvalget finder det afgørende, at institutioner og skoler, der selv ønsker at forestå opgaverne, kender de økonomiske betingelser for selvforvaltningen.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Sammenfatning af høringssvar.
Sammenfatning af høringssvar
012169-2009
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Skolevæsenet kan ikke anvise finansiering.
Indstilling
Til drøftelse og beslutning.
Beslutning
Udvalget besluttede, at der etableres én eliteklasse som en del af den samlede klassedannelse for skoleåret 2009/10.
Ekstraressourcen medtages ved budgetopfølgningen pr. 31. maj 2009.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Ansøgning fra Holstebro Elitesport
Ansøgning fra Holstebro Elitesport
011300-2009
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Ansøgning fra Peter Kragballe om at måtte udtræde af skolebestyrelsen ved Nørrelandsskolen hurtigst muligt af arbejdsmæssige årsager.
En suppleant kan indtræde i bestyrelsen.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
ansøgningen imødekommes.
Beslutning
Indstillingen følges.
011331-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - BY
Byrådet vedtog på sit møde den 20. maj 2008, at Ulfborg Skole kunne indføre en ny valgfagsordning på 8. og 9. klassetrin i indeværende skoleår. Byrådet vedtog endvidere: "Byrådet imødeser en evaluering af den nye valgfagsordning efter første halvdel af skoleåret 2008/2009. Udvalget forudsætter, at forældre og elever er bekendte med konsekvenserne af den nye valgfagspraksis."
Der foreligger nu en evaluering af forsøgsordningen. Skolen skriver bl.a.:
Den nye ordning bevirkede ikke, at
flere elever end tidligere valgte valgfag. Men ordningen opleves mere
overskuelig.
Eleverne føler
større ansvar i og med, at de selv har været med til at foreslå valgfagsrækken
– og de er bedre til at fastholde deres valg, når de har valgt korte valgfag (¼
år mod tidligere, hvor alle varede ½ år).
De, der valgte fik
et bedre tilbud – der er større elevtilfredshed og lærertilfredshed (dog
baseret på et meget lille antal lærere), og elevernes fravær er minimeret lidt
til gengæld føler de større ansvar for deres valg af valgfag end tidligere.
Det anbefales at den nye valgfagsordning gøres permanent.
Indstilling
Udvalget for Børn op Unge indstiller, at forslaget om en ny valgfagsrække på Ulfborg Skole vedtages af Byrådet.
Supplerende oplysninger
I henhold til folkeskolelovens § 9
stk 7 kan kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i
andre praktiske eller kunstnerisk betonede fag eller emner.
Beslutning
Udvalget indstiller til Byrådet, at ny valgsordning for Ulfborg Skole gøres permanent.
Den nye valgsfagsordning medfører ændring af den kommunale skolestyrelsesvedtægt.
Bilag
Evaluering af ny valgfagsordning på
Ulfborg Skole
Ny valgfagsordning
011341-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - BY
Folkeskolen
oplever i disse år et stigende behov for at kunne tilbyde et undervisningstilbud
for AKT elever. Det har betydet, et øget elevtal i OBS- klasserne og Birken på
Birkelundskolen. Med udgangspunkt i et aktuelt pladsproblem på Birken, har det
været drøftet hvorledes man kunne løse pladsproblemerne.
Udvalget behandlede emnet første gang den 10. april 2008. Siden denne behandling har der på forvaltningsniveau og de berørte skoler været arbejdet på fortsat at kunne udvikle undervisningstilbuddet til alle AKT elever i Holstebro Kommune.
Det har været overvejet at foreslå en overflytning af Birkens aktiviteter til Storåskolens afdeling på Måbjerg skole. Antallet af elever der har behov for et AKT undervisningstilbud stiger imidlertid fortsat, og det har vist sig at der er behov for begge undervisningssteder.
På den baggrund indstiller skolebestyrelsen ved Birkelundskolen, at Birken skal vedblive med at være et tilbud til elever med behov indenfor AKT området. Birken tænkes nu udelukkende som et skoletilbud. Hermed nedlægges fritidsdelen. Det sker da erfaringen viser, at det er et fåtal, der benytter sig af fritidstilbuddet. De få elever der benytter tilbuddet kan anvises et alternativt tilbud i tidsrummet 14,30 - 16,00.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge
indstiller overfor Byrådet, at Birken ændres til et rent skoletilbud og at
skolestyrelsesvedtægtens bilag tilrettes.
Beslutning
Indstillingen følges.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Skrivelse fra skolebestyrelsen på Birkelundskolen
vedr. ændret organisering af Birken.
081217 forslag målsætning.doc
038766-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Udvalget for Børn
og Unge blev orienteret om sagen første gang den 4. december 2008.
I forbindelse med indgåelse af overenskomst 08 er der lagt op til at den enkelte kommune og den lokale lærerkreds kan indgå en ny arbejdstidsaftale.
Forvaltningen giver en aktuel status på indholdet af arbejdstidsaftalen og de forhandlinger der foregår mellem Holstebro Kommune og Holstebroegnens Lærerkreds.
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Orientering givet.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
031599-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Holstebro Kommune
har endnu ikke udarbejdet en kommunal handleplan for sprog og læsning.
Udvalget for Børn og Unge
besluttede på sit møde den 9. oktober 2008:
"- der nedsættes en styregruppe
bestående af læsekonsulenten og afdelingscheferne for dagtilbud og folkeskolen.
- der nedsættes en arbejdsgruppe med
repræsentation af læsekonsulent, tale-hørekonsulent, konsulenten for tosprogede
børn, 2 skoleledere, 2 daginstitutionsledere, læsevejleder, testlærer, en
sundhedsplejerske og en sprogansvarlig pædagog. Arbejdsgruppen tiltrædes
endvidere af FTR på dagtilbuds- og skoleområdet.
- arbejdsgruppen udarbejder forslag til
en kommunal handlingsplan for sprog og læsning i Holstebro Kommune, som kan
træde i kraft den 1. august 2009.
- den kommunale handleplan skal
synliggøre begreberne: sammenhæng - samarbejde – kvalitetskriterier -
systematik – videninddragelse – inklusion – kultur, således, at mål, krav og
procedurer er tydelige for alle niveauer: forvaltning, dagtilbud/skoler,
forældre, og at styrken ved Holstebro kommunal skolevæsens decentrale struktur:
nærhed og tilpasningsevne i forhold til lokale forhold og behov
tilgodeses."
Der foreligger nu forslag til handleplan. Det indstilles at forslaget til handleplan sendes til høring.
Indstilling
Forslaget til handleplan sendes til
høring. Høringsfristen sættes til mandag den 18. maj 2009.
Beslutning
Indstillingen følges.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Oplæg til ”Handleplan for sprog og læsning
0-16 år”
Høringsforslag - Handleplan for sprog og læsning 0 - 16 år
012090-2009
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Klassedannelsen sker på grundlag af det forventede elevtal ved det kommende skoleårs start. På grund af til og fraflytning kan elevtallet på en årgang ændres i løbet af et skoleforløb. Det kan betyde, at der på et klassetrin hvor man startede med 60 elever efter nogle år vil være 55 elever. Der vil nu være mulighed for at danne 2 klasser med henholdsvis 27 elever og 28 elever, eller fortsætte med 3 klasser med eksempelvis 18 elever, 18 elever og 19 elever.
I forvaltningens indstilling til klassedannelse er der foretaget en sammenlægning af klasser, hvor det er muligt. Oversigten ligger på sagen.
Ressourceudmålingen tager udgangspunkt i den godkendte klassedannelse. Det er herefter op til den enkelte skole at beslutte, hvor mange klasser der dannes på de enkelte årgange.
Den endelige klassedannelse på 7. årgang afhænger dog af, hvor mange elever der optages på eliteidrætslinien.
Indstilling
Der foretages en sammenlægning
af klasser når det er muligt og elevtallet ikke overstiger 28 elever i den
enkelte klasse.
Beslutning
Klassedannelsen godkendes og indstillingen følges.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
012089-2009
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Resurserne til
specialundervisning i skolerne på 1.-10. klassetrin er fastlagt ud fra en
model, der bl.a. tager udgangspunkt i elevtal og overbygningselever. Der vil
herudover være en central pulje på 137 lærertimer, som skolerne kan søge, hvis
man har elever med ekstraordinære vanskeligheder, som ikke kan tilgodeses
indenfor skolens faste resursetildeling. Timerne fra denne pulje bevilges af
afdelingschef for skoleafsnittet efter anbefaling fra PPR.
Indstilling til
specialundervisning og specialpædagogisk bistand i børnehaveklasserne
indstilles af PPR efter en behovsvurdering i samråd med skolelederne.
Indstilling
Omfanget af specialundervisning og
specialpædagogisk bistand godkendes.
Konsekvenser
Det foreliggende forslag til specialpædagogisk bistand vedr. specialundervisning i skolerne, specialklasserne, OBS'en og Birken indebærer en udvidelse af budgettet med 2,5 lærerstillinger, svarende til en årlig udgift på 1.000.000 kr. Udgiften kan ikke finansieres indenfor området. Udgiften medtages ved førstkommende budgetopfølgning.
Udgiften til specialskoler og centerklasser (det tidligere 20.2) område vil foreligge på mødet.
Beslutning
Den samlede specialundervisning for skoleåret 2009/10 udviser et behov for udvidelse af timetallet, idet et stigende antal børn og unge ikke kan rummes i normalklasserne på distriktsskolerne.
Samlet set er der efter vurderinger og visitationer behov for en samlet bevilling på 1.875 mio kr. ud over det vedtagne budget i den del af skoleåret 2009/10, som ligger i indeværende budgetår.
Udvalget godkender den samlede specialundervisning for skoleåret 2009/10.
Udvalget kan pt ikke anvise finansiering af den forøgede udgift.
De budgetmæssige konsekvenser henvises til budgetopfølgningen pr. 31. maj.
Der imødeses en samlet set budgetmæssig udfordring i 2009, da udgifterne til specialundervisning allerede i indeværende skoleår har overskredet de budgetmæssige rammer for 2009.
Udvalget finder det nødvendigt, at der iværksætter en nærmere og grundig undersøgelse af baggrunden for den stadig stigende tendens til udskillelse af børn og unge fra normalområdet/normalskolerne. Udvalget ønsker udarbejdet en handleplan for en samlet indsats for specialområdet på kommunalt plan.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Specialundervisning og specialpædagogisk bistand for skoleåret 2009-2010
009506-2009
Sagsfremstilling
BE/ALJ - BU - ØK
På baggrund af et stigende
pladsbehov for familiearbejdet i Spiren, er der i budget 2009
givet en anlægsbevilling på 550.000 kr. til et tagløft som gør det
muligt at udnytte 1. salen fuldt ud til arbejdet.
Herudover er det givet en
anlægsbevilling på 210.000 kr. til etablering af udenomsarealerne som
primært handler om at skaffe det nødvendige antal parkeringspladser.
De tilsvarende rådighedsbeløb søges frigivet til formålet.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget
for Børn og Unge anbefaler Økonomiudvalget at frigive rådighedsbeløbene på
550.000 kr. til tagløft og 210.000 kr. til udenomsarealer til gennemførelse af
projekterne.
Beslutning
Indstillingen følges.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
041637-2008
Beslutning
Intet.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
041638-2008
Beslutning
Intet.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.
009320-2009