Referat

fra møde i

Udvalget for Børn og Unge

Referat åben

Mødedato 07. maj 2009

Mødetidspunkt 12.00

Mødelokale 187

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Meddelelser 3

2......... Målstyring - B&U - Budget 2010. 4

3......... Orientering til Udvalget for Børn og Unge om den aktuelle pladssituation - status 2009  6

4......... Generel drøftelse af klubvirksomhed. 7

5......... Etablering af udvendig trappelift på Ellebækskolen. 9

6......... Skolepolitik - april 2009 -  høringssvar 10

7......... Budgetopfølgning 2009 B&U.. 11

8......... Regnskab 2008 - Redegørelser for genbevilling. 12

9......... Pressen. 13

10...... Eventuelt 14

Lukket del 15

11...... Sag på dagsordenen. 15

12...... Klage over afgørelse vedr. forældrebetaling. 16

 


Åben del

1.         Meddelelser

041636-2008

 

Beslutning

 

Henvendelse fra borgere i Vinderup vedr. posefester i Vinderup Ungdomsklub.

 

Henvendelse fra skolebestyrelsen på Ulfborg skole vedr. sikker transport af børn i skolebusser.

 

Notat af 23.04.2009 fra Trafik og Park vedr. sikker transport af børn i skolebusser.

 

 


2.         Målstyring - B&U - Budget 2010

011612-2009

 

Sagsfremstilling

BE/FL - BU

De politiske mål for driftsområderne skal jf. modellen for målstyring i Holstebro Kommune hvert år vedtages sammen med de øvrige budgetdokumenter, og skal derfor justeres årligt.

Udvalget for Børn og Unge har i budget 2009 fastsat specielle mål på tre indsatsområder:

Udvalget har i oktober til december 2008 gennemført dialogmøder med repræsentanter for bestyrelser, ledelser og medarbejdere i samtlige kommunale institutioner og skoler indenfor Udvalgets tre driftsområder.

Der er efter dialogmøderne udfærdiget et måldokument for hver institution/skole. Ligeledes er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse om processens forløb blandt samtlige deltagere i dialogmøderne. Udvalget for Børn og Unge er på møderne den 8. januar og 19. februar 2009 orienteret om måldokumenterne og spørgeskemaundersøgelsen. Erfaringerne fra den forløbne proces indgår i planlægningen af processen, der skal gennemføres ultimo 2009.

I lighed med Udvalget for Børn og Unges arbejde i foråret 2008 med udarbejdelse af målsætninger for Udvalgets driftsområder, lægges der også i 2009 op til en proces over tre møder i Udvalget, hvor målsætningerne udformes og besluttes:

  1. På mødet den 7. maj 2009 forelægger forvaltningen oplæg om emner for indholdet i konkrete mål for hvert driftsområde.
  2. På mødet den 28. maj 2009 forelægger forvaltningen udkast til målformulering på grundlag af emnevalget og de faldne bemærkninger på det første møde.
  3. På mødet den 11. juni 2009 godkender Udvalget endeligt forslag til politiske målsætninger for dets driftsområder til budget 2010.

Forvaltningens oplæg vedr. emner for indholdet i konkrete mål for hvert driftsområde fremgår af medsendte 1. oplæg til politiske målsætninger for Udvalget for Børn og Unges driftsområder 2010. Oplægget er indarbejdet i skabelonen for de fra 2010 obligatoriske kvalitetskontrakter, og det endelige forslag tænkes udarbejdet i henhold til retningslinierne for disse, som skal indeholde:

Kvalitetskontrakten og de enkelte mål skal fremstå lettilgængelige for kommunens borgere, hvorfor kontrakten skal være kortfattet, enkel og overskuelig.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

  1. tidsplanen i sagsfremstillingen godkendes
  2. Udvalget beslutter mindst ét emne for hver af de tre driftsområder, som forvaltningen til næste møde udarbejder udkast til målformulering m.v. for

 

Beslutning

 

Forvaltningen arbejder videre ud fra de faldne bemærkninger. Tidsplanen blev godkendt.

 

Bilag

Oplæg 1 til politiske målsætninger for Udvalget for Børn og Unges driftsområder 2010


3.         Orientering til Udvalget for Børn og Unge om den aktuelle pladssituation - status 2009

041781-2008

 

Sagsfremstilling

BE/SLV - BU

Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den 26. juni 2008, at forvaltningen orienterer om pladssituationen én gang om måneden.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges. Der er generelt en god balance med udbud og efterspørgsel.

 

Bilag

Status vedr. børnepasning d. 7. maj 2009


4.         Generel drøftelse af klubvirksomhed

040683-2008

 

Sagsfremstilling

BE/MD/AL - BU

På udvalgsmødet den 18. december havde udvalget en temadrøftelse om klubvirksomhed. Beslutningen blev: "Udvalget udbad sig et oplæg, der nyfordeler de eksisterende ressourcer ved medinddragelse af Ungdomsskolen og alternative klubløsninger i en samlet løsning.

Udvalget finder, at en samlet løsning skal medindrage samtlige kommunale ressourcer til klubvirksomhed, altså også ressourcer under Kultur- og Fritidsområdet.

Der arrangeres en minikonference om klubvirksomhed i 1. kvartal 2009 ved medinddragelse af decentral interessenter."

Minikonferencen blev afviklet den 23. marts med deltagelse af repræsentanter fra klubområdet, Ungdomsskolen, Kultur og Fritdsforvaltningen, fritidsvejlederne, politiet og SSP. En række af deltagerne blev på mødet anmodet om at fremsende deres bemærkninger og udsagn på skrift. Disse ligger på sagen.

På baggrund af temadagen lægges op til en drøftelse af klubvirksomheden.

 

 

Indstilling

Til drøftelse med henblik på senere beslutning

 

Supplerende oplysninger

I henhold til beslutningen i Udvalget for Børn og Unge, den 23. april 2009 foreslår forvaltningen, at der oprettes juniorklubber på samtlige skoler med samme gennemsnits dækningsgrad, som i dag er gældende på de skoler, der har juniorklub.

Dækningsgraden varierer på disse skoler fra 25 til 72 pct. med et gennemsnit på 46,4 pct. Der er i alt 469 pladser til rådighed for 1010 elever på 5. - 7. klassetrin på de 9 skoler, som har juniorklub.

Med i alt 2008 elever på 5. - 7. klassetrin i alle folkeskoler betyder en gennemsnits dækningsgrad på 46,4 pct., at der er behov for i alt 932 pladser for at kunne dække alle skoler med en gennemsnitlig dækningsgrad på 46, 4pct.

Der er således et merbehov på 463 pladser, hvilket betyder en merudgift på 1.168.000 kr.

Såfremt forslaget ønskes gennemført helt eller delvist, skal der tilføres området ressourcer, og ønsket skal indgå i budgetforhandlingerne for 2010 - 2013.

 

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 23. april 2009 kl. 12.00

Forvaltningen udarbejder på grundlag af de faldne bemærkninger forslag til styrkelse af det forebyggende arbejde i klubordninger til næste møde.

Sagen genoptages på næste møde.

 

Beslutning

 

Udvalget oversender sagen og dermed spørgsmålet om øgede ressourcer til klubvirksomhed til drøftelse i forbindelse med budgetarbejdet for 2010.

Den tidligere indsendte ansøgning fra Borbjerg om oprettelse af eftermiddagsklub sættes på dagsordenen til Udvalgets næste møde mhp beslutning og afsendelse af svar til ansøgerne.

Et mindretal i Udvalget bestående af Fouad Saleh Karnib (B) ønskede nedsat en ad hoc gruppe mhp at koordinere indsatsen i Trekantsområdet.

 

Bilag

Temadag den 23. marts 2009


5.         Etablering af udvendig trappelift på Ellebækskolen

016165-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK

På Ellebækskolen har man en elev som sidder i kørestol. I forbindelse med afvikling af skolefester, forfatterbesøg og andre fælles aktiviteter, som foregår i gymnastiksalen, har eleven ikke mulighed for at deltage. Adgangen til gymnastiksalen sker ad en trappe. For at sikre eleven mulighed at deltage i fælles aktiviteter søger skolen om etablering af en udvendig trappelift.

Samlet udgift til den udvendige trappelift, eludgift og bygningsmæssige ændringer udgør 74.000 kr.

Beløbet på 74.000 kr. søges frigivet. Beløbet er indeholdt i den godkendte pulje til mindre anlæg.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af et rådighedsbeløb på 74.000 kr. er puljen til mindre anlæg på 1.100.000 kr.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Børn og Unge anbefaler Økomimiudvalget

 

- at der frigives et  rådighedsbeløb på 74.000 kr. finansieret af puljen til mindre anlæg.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

 


6.         Skolepolitik - april 2009 -  høringssvar

015874-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

Byrådet besluttede den 7. oktober 2008 i forbindelse med behandlingen af Kvalitetsrapporten for folkeskolen at der skulle vedtages en skolepolitik inden sommerferien 2009.

Emnet har siden da været behandlet flere gange i Udvalget for Børn og Unge.

Senest besluttede Udvalget for Børn og Unge den 19. marts 2009:

"- at Udvalget for Børn og Unge udsender oplægget til skolepolitik i høring på skolerne og hos øvrige interessenter i perioden fra den 23. marts - 28. april 2009, kl. 10.00

 

- at Udvalget for Børn og Unge på baggrund af høringssvarene behandler skolepolitikken over 2 møder i maj, hvorefter endeligt forslag fremsendes til behandling på Byrådsmødet i juni 2009."

 

På mødet vil forvaltningen gennemgå de indkomne høringssvar i forhold til det udsendte høringsmateriale.

 

 

Indstilling

Udvalget peger på de områder hvor høringssvarene skal indarbejdes, og forvaltningen udarbejder til det kommende møde endeligt oplæg til skolepolitik.

 

Beslutning

 

Udvalget udtrykte stor tilfredshed med de mange konstruktive høringssvar.

Forvaltningen arbejder videre med sproglig, indholds- og formmæssig redigering og tilretning. Sagen genoptages på Udvalgets møde den 28. maj 2009.

 

Bilag

Høringssvarene udsendes på grund af omfanget i papirudgave.

Samtlige høringssvar


7.         Budgetopfølgning 2009 B&U

041753-2008

 

Sagsfremstilling

Be/ALJ/AL - BU

Jævnfør bevillingsreglerne gennemgås med udgangspunkt i Essentia rapport pr. 31.03.09 forbruget på udvalgets område.

Der sættes på dette møde fokus på Folkeskoleområdets særlige udfordringer og styring.

På de ordinære opfølgninger i maj og juni vil der blive sat fokus på henholdsvis Daginstitutions- og Rådgivningsområdet.

 

Indstilling

Til orientering

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 23. april 2009 kl. 12.00

Udsat til næste møde.

 

Beslutning

 

Udsat til næste møde.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Børn og unge.pdf


8.         Regnskab 2008 - Redegørelser for genbevilling

012625-2009

 

Sagsfremstilling

BE/ALJ - BU

I henhold til de vedtagne bevillingsregler for budget 2008 kan der søges genbevilling af beløb udover 5% ved indsendelse af redegørelse for hvordan beløbet er fremkommet og hvad det er planlagt anvendt til.

Det er ligeledes fastsat, at en decentral enhed som udgangspunkt højst kan have underskud 2 år i træk. Herefter skal der udarbejdes en redegørelse om årsagen hertil. Forvaltningen har imidlertid besluttet, at bede om redegørelse fra alle enheder med underskud i 2008.

Samlet søges der en negativ genbevilling på 11,1 mio. kr. og at der tilføres de likvide aktiver 3,2 mio kr. vedrørende en ikke anvendt tillægsbevilling som blev givet til særlig støtte til børn og unge i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31.08.08.

Redegørelserne ligger på sagen.

 

Indstilling

Det indstilles, at  Udvalget for Børn og Unge anbefaler Økonomiudvalget at godkende en negativ genbevilling på 11,1 mio. kr. og at de likvide aktiver tilføres 3,2 mio.kr.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges. Den negative genvilling reduceres med 1.7 mio til 9.4 mio, idet der er sket afregning for it-investeringer på skoleområdet med IT-afdelingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


9.         Pressen

041637-2008

 

Beslutning

 

Intet.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


10.      Eventuelt

041638-2008

 

Beslutning

 

Intet.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


Lukket del

11.      Sag på dagsordenen

009320-2009

 

 


12.      Klage over afgørelse vedr. forældrebetaling

010655-2009