Referat

fra møde i

Udvalget for Børn og Unge

Referat åben

Mødedato 25. februar 2010

Mødetidspunkt 12.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Meddelelser fra udvalgsformanden. 3

2......... Meddelelser 4

3......... Budgetopfølgning 2010 B&U.. 5

4......... Budget 2010 - Mere tid til velfærd. 6

5......... Dagtilbud - Politisk-administrativt grundlag. 7

6......... Folkeskolen - Specialundervisning. 8

7......... Folkeskolen - Etablering af specialklasser til børn med særlige vanskeligheder 9

8......... Pressen. 10

9......... Eventuelt 11

Personsags del 12

10...... Personsag. 12

11...... Personsag. 13

 


Åben del

1.         Meddelelser fra udvalgsformanden

002360-2010

 

Beslutning

 

Orientering om fremrykkede anlægsinvesteringer.

 

 


2.         Meddelelser

045311-2009

 

Sagsfremstilling

1. Håndbog til "Projekt helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder" - til uddeling.

 

Beslutning

 

Efter udsendelse af dagsordenen er modtaget følgende til listen:

 

2. Pjece om skoleprogrammet PALS fra Ejsing Skole uddelt.

 

 


3.         Budgetopfølgning 2010 B&U

000739-2010

 

Sagsfremstilling

BE/ALJ - BU

Budgetopfølgning pr. 31.januar 2010 udviser et forventet merforbrug på 19,4 mio. kr. Der er iværksat forskellige analyser med henblik på at minimere det forventede merforbrug.

Der er generelt en stigende efterspørgsel efter ydelser på specialområderne. Der er et behov for, at der politisk fastsættes mål og serviceniveau på specialområderne, og at der foretages en vurdering af serviceniveauet på normalområderne. I forbindelse med budget 2010 er der igangsat analyser med henblik på fastsættelse af politiske mål og serviceniveau. Herudover vurderes det, om der er opgaver vi selv kan løse frem for at købe ydelsen eksternt.

Den nærmere specifikation fremgår af bilag.

 

Indstilling

Til orientering for Udvalget for Børn og Unge

 

Beslutning

 

Forvaltningen redegjorde for budgetopfølgningen pr. 31. januar 2010. Opfølgningen er foretaget med skelen til budgetlægningen for 2010 og forbruget i 2009. Allerede i forbindelse med budgetlægningen for 2010 blev der taget skridt til at håndtere det stigende pres på specialområderne. Der er iværksat aktiviteter, som anført i noterne til den foreliggende budgetopfølgning, der skal føre til ændringer i praksis og organisering m.m.. Udvalget udbad sig et resultat af analysen vedr. dagplejen i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 28. febr. 2010.

I øvrigt tog Udvalget orienteringen til efterretning.

 

Bilag

Budgetopfølgning pr. 31.01.10


4.         Budget 2010 - Mere tid til velfærd

002783-2010

 

Sagsfremstilling

BE/ALJ - BU

I oktober 2009 har regeringen fremlagt en plan for hvordan vi får en offentlig sektor med mindre bureaukrati.

I forbindelse med budgetlægningen til 2010 har Byrådet budgetlagt en afbureaukratiseringspulje på 5,5 mio kr.

Udvalget for Børn og Unge skal samlet bidrage med 3.623.000 kr. til puljen fordelt med 1.629.000 kr. på folkeskolen, 1.629.000 kr. på dagtilbud, og 23.000 kr. på UU-Vejledning. Herudover skal der bidrages med 343.000 kr. vedr. Barnets reform på det administrative område.

Forvaltningen har udarbejdet forslag som medsendes som bilag.

 

Indstilling

Til drøftelse med henblik på udarbejdelse af endelige forslag.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 11. februar 2010 kl. 12.00

Forvaltningen udarbejder på grundlag af de faldne bemærkninger oplæg til svar til Økonomiudvalget til Udvalget for Børn og Unges møde den 25.02.2010. Oplægget skal indholde afbureaukratiseringsmuligheder på kort og på langt sigt. Udvalget ønsker derudover at afvente endelig udmelding til efter afholdelsen af dialogmøder med institutioner og skoler i marts måned.

 

Bodil Pedersen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Beslutning

 

Det på mødet omdelte oplæg tilrettes efter de faldne bemærkninger og fremsendes til Økonomiudvalget.

Jens Kristian Hedegaard (V) tog forbehold.

 

Bilag

Oplæg jf. Udvalgets beslutning den 11. februar 2010 vil foreligge til mødet den 25. februar 2010.

Folkeskolen

Familiesektionen

Dagtilbud

UU - Vejledning

Svar vedr. afbureaukratiseringspulje - Børn og Unge


5.         Dagtilbud - Politisk-administrativt grundlag

040331-2009

 

Sagsfremstilling

BE/CES - BU

Det reviderede politisk-administrative grundlag for dagtilbud indgik sammen visitationskriterier i Udvalgets temadrøftelse på møde d. 28. januar 2010.

På mødet besluttede udvalget følgende vedr. det poltitisk-administrative grundlag: "Udvalget udbad sig analyser og vurderinger mht. dagtilbud til de 0-2 årige, hvor økonomi, kapacitet og struktur og tilbudstyper indgår. Emnet tages op igen på Udvalgsmøde i februar måned.

Forvaltningen har til Udvalgsmødet udarbejdet notat med faktaoplysninger vedr. tilbudstyper, kapacitet, økonomi og struktur.

 

 

 

 

Indstilling

Til drøftelse og beslutning af Politisk - administrativt grundlag for dagtilbud.

 

Beslutning

 

Det sammenskrevne politisk-administrative grundlag blev godkendt og er udtryk for gældende praksis.

En eventuel omprioritering af forholdet mellem vuggestuepladser og dagplejepladser overgår til drøftelse i forbindelse med budget 2011.

 

Bilag

Udkast til revideret Politisk- administrativt grundlag for dagtilbud

Faktaoplysninger vedr. tilbudstyper, kapacitet, økonomi og struktur for 0-2 årige i dagtilbud.


6.         Folkeskolen - Specialundervisning

039619-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

Udvalget for Børn og Unge har over en række møder behandlet emnet: "Specialundervisning". I forlængelse af mødet den 28. januar 2010 vil forvaltningen på mødet præsentere eksempler på pædagogisk praksis og organisering, som på kort eller lidt længere sigt kan ændre på balancen mellem normal- og specialundervisning.

Lederen af PPR har udarbejdet et Notat med en redegørelse af principperne for samarbejdet med skolerne.

Afslutningsvis vil forvaltningen give en aktuel status over specialundervisningsaktiviteterne i skoleåret 2010-2011, som de tegner sig inden den egentlige planlægning af skoleåret ligger i faste rammer. Forvaltningen forventer at forelægge den endelige plan for specialundervisningen i 2010/11 på udvalgsmødet den 8. april 2010.

 

 

 

Indstilling

Til drøftelse med henblik på senere beslutning.

 

Beslutning

 

Med afsæt i et idékatalog fra en temadag for skoleledere (tidligere udsendt som del af samlet redegørelse for specialundervisning til Udvalgets møde den 28. januar 2010) udtrykte Udvalget klar interesse for de elementer, der retter sig mod tidlig og forebyggende indsats. I videst muligt omfang opfordrer Udvalget forvaltningen og skolerne til at vidensdele og målrette efter- og videreuddannelsesressourcer til kompetenceudvikling, som udruster det samlede skolevæsen i videre omfang til at klare en tidlig og forebyggende indsats.

Endvidere ønsker Udvalget fokus på visitationsprocessen, revisitation og forløb m.v., som ligger før en egentlig visitation påbegyndes.

 

Bilag

Redegørelse fra PPR om principperne for samarbejdet med skolerne


7.         Folkeskolen - Etablering af specialklasser til børn med særlige vanskeligheder

043702-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den 14. januar 2010 at iværksætte en høring med henblik på at etablere specialklasser indenfor autismespektret på Måbjergskolen. Måbjergskolen har plads til at etablere 2 - 3 specialklasser, og har også personale der har de fornødne kvalifikationer til at løse opgaven. Målgruppen er de yngste årgange i folkeskolen, som i dag går i en normalklasse eller i en af kommunens specialklasser. Forslaget har været sendt til høring ved skolevæsenet og hos andre interessenter.

Der er indkommet 9 høringssvar som er positive overfor oprettelsen af specialklasser indenfor autismespektret. Skolebestyrelsen ved Storåskolen konstaterer endvidere, at man dels er i besiddelse af den ekspertise, der nødvendigvis skal være tilstede når man etablerer et undervisningstilbud til elever indenfor autismespektret, samt at der er velfungerende rammer til at etablere tilbuddet.

 

 

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Børn og Unge fremsender sagen til Økonomiudvalg og Byrådet med anbefaling af at etablere specialklasser indenfor autismespekret på Måbjergskolen i løbet af foråret 2010, samt at den nuværende SFH på Måbjergskolen, også kommer til at omfatte et fritidstilbud til eleverne i specialklasserne.

 

Supplerende oplysninger

Hvis tilbuddet på et senere tidspunkt skal udvides til at omfatte mere end de 2 - 3 specialklasser, må der påregnes udgifter til uddannelse af personale samt etableringsudgifter ved en ombygning i bygningskomplekset.

Vedtages forslaget optages beslutningen i bilaget til skolestyrelsesvedtægten.

 

Konsekvenser

Etableringen og driften af de 2 - 3 specialklasser kan afholdes indenfor det eksisterende budget. Alternativt ville eleverne skulle undervises på en anden specialskole.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

 


8.         Pressen

045312-2009

 

Beslutning

 

Intet.

 

 


9.         Eventuelt

045313-2009

 

Beslutning

 

Intet.

 

 


Personsags del

10.      Personsag

007950-2010

 

 


11.      Personsag

007701-2010