fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Meddelelser
fra udvalgsformanden
3......... Budgetopfølgning
2010 B&U
4......... Børnepolitik
2011 - 2014
5......... Dagtilbud
- evidensbaserede programmer i dagtilbud
6......... Dagtilbud
- Orientering om aktuel børnepasning, status november 2010
7......... Folkeskolen
- Ansøgning om optagelse af 3-årige i Sevel og Herrup SFH
8......... Folkeskolen
- Ressourcetildelingsmodel
9......... Godkendelse
af Opholdsstedet Småskolen på Lille Bjørn
10...... Orientering
om Villa Ville Kulla, Morsø Kommune
002360-2010
Beslutning
Rejsegilde i BUM, Mejdal den 18. november, kl. 13.
045311-2009
Beslutning
Ingen meddelelser.
000739-2010
Sagsfremstilling
BE/ALJ - BU-ØK
Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2010 viser et forventet merforbrug på 34,4 mio. kr.
I forbindelse med budgetopfølgning pr. 31.08.10 søgte Udvalget for Børn
og Unge om tilførsel af 9,3 mio. kr. med:
1,3 mio. kr. fra DUT midler
0,3 mio. kr. vedr. drift af
indskolingshus på Sct. Jørgens Skole
1,2 mio. kr. vedr. finansiering af
buskort til skoleelever
6,5 mio. kr. vedr. a conto
taxameterafregning
Nettoresultatet på -25,1 mio. kr. svarer herefter til korrigeret budget excl. genbevillinger fra 2009.
Budgetopfølgningen pr. 31.08.2010 behandles i Økonomiudvalget den 10. november og i Byrådet den 16. november.
Der arbejdes fortsat med udmøntning af rammebesparelsen på 4,2% svarende til 13,8 mio. kr. i dagpasning, 7,2 mio. kr. i rådgivning og 18,3 mio. kr i folkeskolen.
Den nærmere specifikation fremgår af bilag. Dagtilbud har gennemført en vurdering af de forventede anlægsudgifter for 2010. Der er forventninger om overskridelse af følgende anlægsbevillinger:
Samlet set viser opfølgningen af anlægsudgifter pr. 31.10.2010 en forventet merudgift på 346.000 kr. hvortil der ansøges om yderligere anlægsbevillinger finansieret af Udvalget for Børn og Unges anlægsramme på følgende måde:
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger for anlægsdelen. Efter frigivelse af 64.000 kr. vil restbeløbet på puljen til mindre anlæg være 0 kr. |
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
Udvalget for Børn og Unge
- godkender budgetopfølgningen
- fremsender indstilling til
Økonomiudvalget om
- at der meddeles tillægsbevilling
samt frigives et tilsvarende rådighedsbeløb på 85.000 kr. til 513328 Børnehaven
Gl. Struervej og 50.000 kr. til 510309 Områdeklassificering af jorden omkring
daginstitutioner,
- at der meddeles anlægsbevilling
samt frigives et tilsvarende rådighedsbeløb på 156.000 kr. til indretning og
indkøb af køle-, fryse- og opvaskefaciliteter og 55.000 kr. til afholdte
udgifter til projektering Ejsing Børnehus,
- at det samlede rådighedsbeløb på
346.000 kr. finansieres af restpuljen til minde anlæg på 64.000 kr. og 282.000
kr. fra restbevillingen på Borbjerg Børnehave.
Beslutning
Indstillingen følges.
Følgende passus i sagsfremstillingen:
"I forbindelse med de tidligere planer om renovering af Ejsing Børnehus er der blevet afholdt udgifter til projektering på 55.000 kr. inden beslutningen om ikke at gennemføre projektet. Der ansøges om anlægbevilling til finansiering af projekteringsomkostningerne."
ændres til:
"I forbindelse med de tidligere planer om renovering af Ejsing Børnehus er der blevet afholdt udgifter til projektering på 55.000 kr. inden beslutning om at udskyde projektet. Der ansøges om anlægbevilling til finansiering af projekteringsomkostningerne."
Bilag
Budgetopfølgning pr. 31.10.10
029351-2009
Sagsfremstilling
BE/FL - BU - BU - ØK - BY
Udvalget for Børn og Unge
besluttede på mødet den 26. august 2010 at sende forslag til revideret
Børnepolitik 2011 - 2014 i høring i perioden 30. august - 15. oktober 2010 i
forældre- og skolebestyrelserne, handicaprådet, øvrige forvaltninger, faglige
organisationer på området samt de interessenter, som tidligere har indsendt
input.
Ved høringsperiodens afslutning var
modtaget 41 høringssvar, som ligger på sagen. Forvaltningen har udfærdiget
et notat med kortfattede konklusioner, som medsendes dagsordenen.
Forvaltningen har indarbejdet en
række forslag fra høringssvarene i det 1. oplæg til Børnepolitik 2011 - 2014,
som hermed forelægges Udvalget for Børn og Unge til 1. behandling. Udvalget
forventes at træffe beslutning om sin endelige indstilling til Økonomiudvalget
og Byrådet på mødet den 25. november.
Forvaltningen har endvidere
indarbejdet sproglige og formuleringsmæssige ændringer i henhold til
anbefalinger fra kommunikationsteamet jf. Udvalgets beslutning den 26. august
2010.
Indstilling
1. oplæg til Børnepolitik 2011 -
2014 indstilles til drøftelse med henblik på udarbejdelse af endeligt oplæg til
Udvalgets møde den 25. november.
Beslutning
Oplægget blev godkendt mhp videresendelse til og godkendelse i Økonomiudvalget/Byrådet med de på mødet faldne bemærkninger.
Bilag
NOTAT - Kort konklusion af høringssvar
1. oplæg til Børnepolitik 2011-14 (efter høring)
Børnepolitik 2011-14 (Jf. Udvalget for Børn og Unges indstilling 11.11.10)
040854-2010
Sagsfremstilling
BE/CES/IH - BU
I forbindelse med implementeringen af den sammenhængende børnepolitik i Holstebro kommune har Byrådet besluttet at "Evidensbaserede programmer" skal være et indsatsområde. I juni 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe i Dagtilbud med det formål at afdække mulighederne for at begynde et projekt op på dagtilbudsområdet baseret på de evidensbaserede programmer der arbejdes med i Servicestyrelsen. På daværende tidspunkt var der en forventning om at Servicestyrelsen ville udbyde et projekt på dagtilbudsområdet i 2011. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da Servicestyrelsen har valgt at prioritere andre områder indenfor de evidensbaserede programmer. Arbejdsgruppen arbejder videre med at undersøge og opsøge viden om de evidensbaserede programmer og er nu så langt, at der kan stilles forslag om gennemførelsen af et projekt på området.
Da Servicestyrelsen ikke agter at oprette projekter på dagtilbudsområdet i 2011 foreslås det at, Holstebro kommune påbegynder et pilotprojekt indenfor programmet "De utrolige års" skole- og børnehaveprogram (DUÅ). Holstebro kommune har allerede en del ekspertise indenfor området. I sundhedsplejen, på familiecenteret Spiren og i Støttepædagogkorpset arbejdes der med henholdsvis Forældreprogrammet og Dinosaurusskolen indenfor DUÅ.
De utrolige års skole- og børnehaveprogram er rettet mod ansatte i børnehaver og skoler. Programmet er institutionsomfattende, hvilket betyder at al personale som arbejder med børnene i børnehaven skal deltage i oplæring og workshop. Oplæring i programmet sker gennem 6 workshopdage fordelt over ca. 5 måneder. I perioderne mellem workshoppene skal der arbejdes med planlægning og praktiske øvelser.
Målet for programmet/projektet er:
Rammer for projektet:
Der skal uddannes 3 gruppeledere, som skal stå for oplæring af personalet. Uddannelsen foregår i Oslo og omfatter en workshop på 3 dage og vejledningsdage ca. 1 gang månedligt i de 6 måneder uddannelsen tager. Gruppelederne rekrutteres fra støttepædagogkorpset (2) og PPR (1).
Der udvælges 2 børnehaver i Holstebro kommune og der nedsættes en projektstyregruppe som følger projektet og dets udvikling.
Det anbefales at de 2 børnehaver der skal med i projektet er beliggende i PALS skolernes optagedistrikt, for at skabe en sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole.
Projektet har en forventet udgiftsramme på ca. 800.000 kr. der finansieres indenfor Dagtilbuds samlede driftsramme. Oversigt over udgifterne fremgår af bilag.
Indstilling
Det indstilles at der gennemføres
et projekt vedrørende evidensbaserede programmer i Dagtilbud med henblik på at
komme nærmere på en sammenhæng i den måde vi udøver praksis blandt børn og
personale i børnehave og skole.
På mødet i Udvalget for Børn og
Unge deltager Pæd.adm.konsulent Inge Hansen og evidenskoordinator Inge Hauch.
Beslutning
Sagen blev drøftet. Sagen udsættes til næste møde. De ønskede supplerende oplysninger og de ønskede beregninger forelægges af forvaltningen på næste møde.
Bilag
Børn og Unge udvalget: Udgifter pilotprojekt DUÅ
003158-2010
Sagsfremstilling
BE/SLV - BU
Udvalget for Børn og Unge bliver én
gang om måneden oreinteret om pladssituationen i Dagtilbud.
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Udsat.
Bilag
Status vedr. børnepasning november 2010
043748-2010
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Skolebestyrelserne ved henholdsvis Sevel Skole og Herrup Skole søger om godkendelse til at optage 3-årige børn i deres USFH. For begge skolers SFH gælder, at de er godkendt til at optage 4 - 6 årige børn i USFH'en.
Herrup SFH har i dag indskrevet 17 børn i førskolealderen og Sevel Skole har indskrevet 22 børn i førskolealderen. På begge skoler har man plads til at modtage de 3-årige børn.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
Udvalget for Børn og Unge fremsender ansøgningen til Økonomiudvalget og Byrådet
med anbefaling:
Konsekvenser
Ingen
Beslutning
Indstillingen følges. Udvalget gør opmærksom på, at ændringen kan betyde, at der ved sygdom og andet fravær i dagplejen, skal passes børn midlertidigt uden for distriktet.
Bilag
Ansøgning fra Herrup Skole
Ansøgning om optagelse af 3-årige - mail fra Sevel Skole
043746-2010
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Forvaltningen orienterer om ressourcetildelingsmodellen til skolerne. På mødet orienteres ud fra de aktuelle elev- og klassetal.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
Udsat.
Bilag
Ressourcetildeling pr. 1. oktober 2010
004633-2010
Sagsfremstilling
BE/FL/KIL/KR - BU
Holstebro Kommune har i 2009 modtaget
ansøgning om godkendelse af Opholdsstedet Småskolen på Lille Bjørn.
Sagsbehandling er udført af konsulentfirmaet Revas aps.
Steen Conradsen og Ulla Præstgaard
samt senere førstnævnte og Anders Svensson har ansøgt Holstebro Kommune om
godkendelse af et privat opholdssted, Småskolen på Lille Bjørn. Opholdsstedet
er et skibsprojekt med landbase i bebyggelsen Stenhusene i Tvind og søbase på
skibet Lille Bjørn med hjemsted i Lemvig. Målgruppen er børn og unge af begge
køn i alderen 15-18 år på indskrivningstidspunktet. Det anføres, at man efter
aftale med tilsynsmyndigheden vil kunne indskrive 14-årige. Karakteristisk for
målgruppen er svære personlige, sociale og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder
og måske begyndende kriminalitet og misbrug. Der henvises i øvrigt til den
detaljerede beskrivelse i ansøgningen. Opholdsstedet ønsker godkendt med 10
pladser.
På baggrund af gennemgangen af den
justerede projektbeskrivelse med tilhørende bilag, de førte samtaler og
vedtægtsudkastet finder vi med ovenstående beskrivelser og bemærkninger:
Vi har gjort ansøgerne opmærksomme
på, de selv er ansvarlige for tilvejebringelse af alle nødvendige
myndighedsgodkendelser og eventuel inddragelse/orientering af naboer. Tilsvarende
har vi meddelt, at der på det tidspunkt, hvor opholdsstedet går i drift skal
foreligge gyldige straffe- og børneattester for det samlede personale og
ledelsen. Vi forudsætter ligeledes, at der foreligger retningslinier for
medicinhåndtering og magtanvendelse samt, at medarbejderne har de fornødne
uddannelsesmæssige forudsætninger for at løse opgaven.
Steen Conradsen har de faglige,
uddannelsesmæssige og erfaringsbaserede forudsætninger for at løse de
ledelsesmæssige opgaver i forhold til målgruppen, medarbejderne og den
pædagogiske metode, som tænkes anvendt. Tilsvarende dokumenteres erfaringer med
håndtering af planlægning og tilrettelæggelse af de daglige driftsopgaver.
Til løsning af de administrative og
økonomiske opgaver ansættes kvalificeret personale. Det vurderes at være
nødvendigt og tilstrækkeligt i den form og det omfang, det er beskrevet i
materialet.
Steen Conradsen vurderes ligeledes
at have de fornødne erfaringsbaserede og andre forudsætninger for løsningen af
de mere overordnede, ledelsesmæssige opgaver og udfordringer i en fuldt
selvstændig privatøkonomisk enhed, som er afhængig af "markedets"
efterspørgsel.
Henset til tilbudets karakter og de
udfordringer, der erfaringsmæssigt følger ved opstarten af nye tilbud anbefales
det, at lederen fra godkendelsestidspunktet (alternativt opstarten af tilbudet)
vier det sin fulde opmærksomhed og indsats og således ikke fra dette tidspunkt
varetager ledelsesmæssige eller lignende arbejdskrævende opgaver andetssteds,
herunder på andre tilbud.
Budget og takst
Det ansøgte budget er godkendt af Holstebro Kommune. Den månedlige
pladspris i opholdsstedet med 10 unge vil være 75.235 kr. i 2010. Ud
fra målgruppe og pædagogisk tilgang til de unge vurderes pladsprisen at ligge
på niveau med lignende steder.
Indstilling
Det indstilles, at
Supplerende oplysninger
Efter anmodning er indhentet
uvildige vurderinger af henholdsvis hus- og skibsleje.
Konsekvenser
Det kan oplyses, at Holstebro
Kommune udelukkende er forpligtet til at godkende at opholdsstedet opfylder
lovens krav. Dette sker i godkendelsen og i det efterfølgende lovpligtige
tilsyn fra Holstebro Kommune.
Det påhviler ikke Holstebro Kommune
at anvende pladserne.
Beslutning
Indstillingen følges. Det er dog en betingelse, at Holstebro Kommune skal godkende de bygningsmæssige ændringer, der er anført i ansøgningen, før ibrugtagning.
Bilag
Beskyttet bilag
Beskyttet bilag
044077-2010
Sagsfremstilling
BE/FL/KIL - BU
På mødet orienteres om den særlige anbringelsesordning i Morsø Kommune "Villa Ville Kulla". Forstander Frank Kruse Jacobsen og evt. andre repræsentanter fra Morsø Kommune vil bl.a. fortælle om målgruppe, økonomi, personale og visitation samt besvare spørgsmål. Gæsterne fra Morsø Kommune er inviteret til at deltage i Udvalgets møde fra kl. 13 - 14.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
De to gæster orienterede og svarede på spørgsmål.
Udvalget ønsker en senere drøftelse af praksis i Holstebro Kommune sammenholdt med Morsø Kommunes praksis.
045312-2009
Beslutning
Intet.
045313-2009
Beslutning
Intet.
036277-2010