fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Meddelelser
fra udvalgsformanden
3......... Dagtilbud
- Orientering om aktuel børnepasning, status november 2010
4......... Dagtilbud
- pladskapacitet og strukturtilpasning.
5......... Dagtilbud
- evidensbaserede programmer i dagtilbud
6......... Projekt
"Nutidens børn og unge "
9......... Opholdsstedet
Landlyst - godkendelse
002360-2010
Beslutning
Ingen.
Canan Dogan (A) deltog ikke.
045311-2009
Beslutning
Ingen.
Canan Dogan (A) deltog ikke.
003158-2010
Sagsfremstilling
BE/SLV - BU
Udvalget for Børn og Unge bliver én
gang om måneden oreinteret om pladssituationen i Dagtilbud.
Indstilling
Til orientering
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 11. november 2010 kl. 12.00
Udsat.
Beslutning
Orienteret givet.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Status vedr. børnepasning november 2010
036277-2010
Sagsfremstilling
BE / CES - BU - ØK
Dagtilbud og Strategi & Analyse
udarbejdede i maj måned 2010 "Analyse af kapaciteten på dagpasningsområdet
i Holstebro Kommune 2010 - 2016". Analysens konklusioner gav anledning til
at vurdere en række skoledistrikters kapacitet i forhold til den forventede
befolkningsudvikling. Konklusionerne fremgår af vedlagte bilag 1. Udover
de skoledistrikter som analysen har fremhævet, har forvaltningen i Børn og
Unge valgt supplerende at vurdere skoledistriktet Thorsminde (incl. Sdr.
Nissum).
Ved udarbejdelsen af analysen i
foråret 2010 var vurderingen, at der samlet set i 2010 - 2012 ville være et
underskud af pladser for kommunen totalt set under spidsbelastning, mens der i
2016 totalt set ville være et pladsoverskud på 80 pladser. Det samlede billede
af kapacitet og børnetal ses således umiddelbart at være i balance.
Indenfor denne balance findes der udvalgte områder hvor der er en ubalance der
kan give anledning til strukturtilpasninger lokalt i de enkelte distrikter.
Dagtilbud har i forbindelse
med den efterfølgende behandling af analysens konklusioner udarbejdet et notat
som vurderer antallet af pladser og forventninger til indskrevne børn i
dagtilbud på 0 - 5 års området pr. 30. april 2011. Hensigten har været,
at vurdere, hvorvidt resultaterne i ovenfor nævnte analyse fortsat må
vurderes som gældende og samtidig stille forslag til ændringer i
pladskapaciteten og dermed strukturen. I den proces har Dagtilbud foretaget en
række nye opmålinger af institutionerne og som følge heraf justeret i den
kapacitet som blev anvendt i analysen.
Udover behandlingen af analysens
områder har budgetlægningen for 2011 - 2014 en række besparelsesforslag,
der vil indebære reduktioner i det personalet - altså i de ressourcer der
anvendes i den umiddelbare børnepasning. Af betydning for udgiftsniveauet
for 0 - 5 års området er antallet af institutioner. Til hver institution
er knyttet en række omkostninger (ejendomsudgifter, ledelse, administration
etc.) der ikke - eller i begrænset omfang - er direkte afhængig af
børnetallet det enkelte sted og som kommunen derfor ikke anvender tættest
på borgeren. I arbejdet med analysens resultater har målet blandt andet været,
at stille forslag der kan reducere omkostningerne på andre områder end personalet
med det formål at afsætte flest mulige ressourcer til den umiddelbare pasning
af børnene.
Indstilling
Under henvisning til
notatet indstilles følgende strukturelle forslag:
Beslutning
Indstillingen følges.
Oversendes til Økonomiudvalget til orientering og mhp på evt. kommentarer.
De i indstillingen nævnte strukturelle forslag følges af konkrete beslutningsoplæg fra Forvaltningen til Udvalget for Børn og Unge den 16. december 2010 og på følgende møder.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Beskyttet bilag
040854-2010
Sagsfremstilling
BE/CES/IH - BU
I forbindelse med implementeringen af den sammenhængende børnepolitik i Holstebro kommune har Byrådet besluttet at "Evidensbaserede programmer" skal være et indsatsområde. I juni 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe i Dagtilbud med det formål at afdække mulighederne for at begynde et projekt op på dagtilbudsområdet baseret på de evidensbaserede programmer der arbejdes med i Servicestyrelsen. På daværende tidspunkt var der en forventning om at Servicestyrelsen ville udbyde et projekt på dagtilbudsområdet i 2011. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da Servicestyrelsen har valgt at prioritere andre områder indenfor de evidensbaserede programmer. Arbejdsgruppen arbejder videre med at undersøge og opsøge viden om de evidensbaserede programmer og er nu så langt, at der kan stilles forslag om gennemførelsen af et projekt på området.
Da Servicestyrelsen ikke agter at oprette projekter på dagtilbudsområdet i 2011 foreslås det at, Holstebro kommune påbegynder et pilotprojekt indenfor programmet "De utrolige års" skole- og børnehaveprogram (DUÅ). Holstebro kommune har allerede en del ekspertise indenfor området. I sundhedsplejen, på familiecenteret Spiren og i Støttepædagogkorpset arbejdes der med henholdsvis Forældreprogrammet og Dinosaurusskolen indenfor DUÅ.
De utrolige års skole- og børnehaveprogram er rettet mod ansatte i børnehaver og skoler. Programmet er institutionsomfattende, hvilket betyder at al personale som arbejder med børnene i børnehaven skal deltage i oplæring og workshop. Oplæring i programmet sker gennem 6 workshopdage fordelt over ca. 5 måneder. I perioderne mellem workshoppene skal der arbejdes med planlægning og praktiske øvelser.
Målet for programmet/projektet er:
Rammer for projektet:
Der skal uddannes 3 gruppeledere, som skal stå for oplæring af personalet. Uddannelsen foregår i Oslo og omfatter en workshop på 3 dage og vejledningsdage ca. 1 gang månedligt i de 6 måneder uddannelsen tager. Gruppelederne rekrutteres fra støttepædagogkorpset (2) og PPR (1).
Der udvælges 2 børnehaver i Holstebro kommune og der nedsættes en projektstyregruppe som følger projektet og dets udvikling.
Det anbefales at de 2 børnehaver der skal med i projektet er beliggende i PALS skolernes optagedistrikt, for at skabe en sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole.
Projektet har en forventet udgiftsramme på ca. 800.000 kr. der finansieres indenfor Dagtilbuds samlede driftsramme. Oversigt over udgifterne fremgår af bilag.
Indstilling
Det indstilles at der gennemføres
et projekt vedrørende evidensbaserede programmer i Dagtilbud med henblik på at
komme nærmere på en sammenhæng i den måde vi udøver praksis blandt børn og
personale i børnehave og skole.
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 11. november 2010 kl. 12.00
Sagen blev drøftet. Sagen udsættes
til næste møde. De ønskede supplerende oplysninger og de ønskede beregninger
forelægges af forvaltningen på næste møde.
Beslutning
Indstillingen følges.
Susanne Thiim (O) vil anbefale, at ledere, souschefer og pædagoger uddannes i Ulfborg, Vinderup og Holstebro, fremfor det generelt er støttepædagogkorpset, der uddannes.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Uddybende bemærkninger til udgifter i forbindelse med uddannelse af personale i DUÅ
034126-2010
Sagsfremstilling
BE - BU
Forvaltningen orienterede på mødet
den 9. september 2010 Udvalget for Børn og Unge om igangsætningen af fire
delprojekter uden overskriften "Nutidens børn og unge":
Styringsinformationer
Organisering og struktur
Tværfaglighed
Fleksible tilbud
Den 12. november 2010 har de fire
arbejdsgrupper afleveret en midtvejsstatus, som efterfølgende er behandlet i
Børn og Unges chefgruppe.
Chefgruppen vil på mødet kort
orientere om projektets status.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
De fire tovholdere orienterede om status for arbejdet.
Der henstår endnu et stort arbejde frem mod praksisændringer m.v.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
045975-2010
Sagsfremstilling
BE/FL/KIL - BU
I forbindelse med satspuljeaftalen
for 2010 blev der indgået politisk aftale mellem satspuljepartierne om Barnets
Reform. Aftalen udmøntes med en række centrale initiativer samt gennem ændring
af bl.a. Lov om social service, hvis overordnede målsætning er at understøtte
udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og
faglige kompetencer og styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt
voksenliv. Lovændringerne sigter på at styrke den tidlige indsats, børns
rettigheder og kvaliteten i indsatsen.
Lovændringerne træder i kraft 1.
januar 2011.
Forvaltningen vil på mødet kort
orientere om hovedindholdet i Barnets Reform og dens umiddelbare konsekvenser.
Indstilling
Til orientering og drøftelse.
Beslutning
Orientering givet v/sektionsleder Kirsten Inge Laursen.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
034086-2010
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Holstebro Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes en strukturanalyse på skoleområdet i Holstebro Kommune. På mødet den 16. november 2010 har Byrådet godkendt kommissoriet for arbejdet.
Udvalget for Børn og Unge er styregruppe for dette arbejde. På mødet vil forvaltningen give en aktuel orientering.
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Udvalget afventer en indstilling vedr. valg af ekstern leverandør til det ordinære Udvalgsmøde den 16. december 2010.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
048778-2007
Sagsfremstilling
BE/FL/KIL - BU
Holstebro Kommune fik i maj 2010 en henvendelse fra Denis Quvang og Annegrethe Antonisen - to nuværende medarbejdere på opholdsstedet Landlyst. Baggrunden er, at de to medarbejdere ønsker at overtage ledelsen og driften af Landlyst, idet den nuværende leder ønsker at afvikle stedet. Sagsbehandlingen er påbegyndt i juli 2010 og materialet er løbende justeret og budgettet tilrettet efter administrationens anvisninger.
Landlyst har været godkendt som opholdssted siden 2000, og er godkendt til 6 unge i alderen 15 – 25 år.
Landlyst er godkendt jf. Servicelovens § 142 stk. 5 (børn og unge op til 18 år anbragt i henhold til SEL § 52 stk. 3 nr. 8 eller forlænget jf. SEL § 76 op til 23 år) og SEL § 144 stk. 1. (unge der ved visitationstidspunktet er fyldt 18 år og får ophold i henhold til SEL § 107)
Denis Quvang og Annegrethe Antonisen søger en tilsvarende godkendelse jf. SEL 142 stk. 5 og SEL § 144 stk. 1. til 6 unge i alderen 15 – 25 år.
Ansøgeres beskrivelse af tilbuddet samt vedtægterne har været forelagt lederen af Voksenafdelingen Psykiatri og Handicap v/ Holstebro Kommune, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger.
Fysiske Rammer:
Landlyst er beliggende Nørre Hvamvej 3, 7500 Holstebro. Opholdstedet har til hus i en nedlagt landbrugsejendom i landlige omgivelser. Der er ca. 10 km til byerne Vinderup og Holstebro, med mulighed for bustransport 1 km. fra Landlyst.
Bygningerne består af stuehus med udbygninger, og er omgivet af en stor have. Stuehuset består af stueplan og 1. sal, og er indrettet med enkeltværelser, fællesrum, badeværelser, vaskerum, køkken, stue, kontor/ personalerum.
I udbygningerne er der depotrum, aktivitetsrum med køkken, toilet og motionsrum.
De fysiske rammer både inde og ude er velindrettede til målgruppen, og overtages med diverse møbler og inventar.
Denis Quvang og Annegrethe Antonisen har oplyst at man ønsker at fremleje bygningerne af den nuværende lejer, hvilket er en mulighed jf. nuværende Erhvervslejekontrakt, såfremt der foreligger skriftligt samtykke fra udlejer, hvilken forligger.
Ved 6 unge indebærer det en gennemsnitlig huslejeudgift inkl. ejendomsudgifter på ca. 4.723 kr. pr. måned (pr. ung).
Organisation:
Landlyst ønskes fremover organiseret som en Fond med en bestyrelse på fem medlemmer. Bestyrelsen udpeges udfra kriterier jf. vedtægterne.
De to ansøgere ønsker at indgå i et ledelsesteam med Denis Quvang som daglig leder, og Annegrethe Antonisen som stedfortræder. Denis Quvang er 34 år, og uddannet pædagog i 2003. Annegrethe Antonisen er 36 år, og uddannet pædagog i 2007. De har begge arbejdet på døgninstitutioner med beslægtede målgrupper, og de vurderes kvalificerede til opgaven. Det tilrådes dog, at de tilegner sig yderligere viden indenfor økonomi og personaleledelse.
Målgruppe:
Landlyst modtager ikke unge med verserende ungdomssanktioner eller misbrugsproblematikker eller unge med ekstrem udadreagerende adfærd.
Pædagogisk metode:
Værdigrundlaget bygger på det humanistiske menneskesyn, herunder en anerkendende tilgang og, at alle mennesker har behov for at føle sig værdsat og holdt af.
Tilgangen til den unge er ro og tryghed i en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag tilpasset den enkelte beboer. Respekten for den enkelte vægtes højt, og der tages højde for individuelle personligheder og særpræg.
Der arbejdes med selvindsigt og social træning i forhold til daglig livsførelse og fremtidsmuligheder i forhold til job og bolig.
Samarbejdet med forældre og netværk i øvrigt vægtes højt, ligesom samarbejdet med diverse myndigheder tillægges stor betydning.
Landlyst tilbyder efterværn/ udslusning efter endt ophold på Landlyst, hvilket vil blive tilrettelagt udfra den unges individuelle behov.
Personalesammensætning
og normering:
Der ønskes en personalenormering sammensat af pædagoger, socialrådgiver og socialfagligt personale. Der vil blive tilknyttet psykolog på timebasis.
Personalenormeringen vil ved fuld belægning være:
1 leder, 1 stedfortræder, 2 pædagoger, 1 PGU, 1 socialrådgiver, 1 medhjælper, 1 vikar. Personale i alt 8.
Ud fra målgruppe og antal pladser vurderes personalenormeringen at være relevant.
Økonomi:
Det foreliggende budget er udarbejdet af ansøgerne, og godkendt af Holstebro Kommune.
Den månedlige pladspris ved 6 unge vil være 56.955 kr. i 2011 niveau for unge under 18 år. For unge over 18 år med selvstændigt forsørgelsesgrundlag reduceres pladsprisen med den unges egenbetaling og et beløb svarende til tøj og lommepenge.
Ud fra målgruppe og pædagogisk tilgang til de unge vurderes pladsprisen, at ligge i niveau med lignende steder.
Indstilling
Holstebro Kommune har modtaget en ansøgning fra to nuværende medarbejdere på opholdsstedet Landlyst, der ønsker at overtage ledelsen og driften af det eksisterende opholdssted. Baggrunden er, at den nuværende leder ønsker at afvikle stedet.
Målgruppen er unge i alderen 15 – 25 år af blandet køn. Det er unge med psykiske, sociale og adfærdsmæssige problemer grundet udviklingsforstyrrelser eks. autisme, asperger og ADHD. Ligeledes omsorgssvigtede unge, der vil kunne profitere af opholdsstedets pædagogik og værdigrundlag.
Det er Holstebro Kommunes vurdering, at værdigrundlaget og den pædagogiske metode er velbeskrevet i materialet fra ansøgerne og, at den beskrevne metode tilgodeser den beskrevne målgruppes behov.
Denis Quvang bliver den daglige leder af Landlyst, men indgår i et ledelsesteam med stedfortræderen. De vurderes, at have gode pædagogiske kompetencer og, at være kvalificerede til opgaven. Det tilrådes, at ledelsen tilegner sig yderligere viden indenfor økonomi og personaleledelse.
Landlyst har været godkendt som opholdssted siden 2000, og er godkendt jf. SEL § 142 stk. 5 og SEL § 144 stk. 1. Der indstilles til en tilsvarende godkendelse fremover.
Landlyst ønskes fremover organiseret som en Fond med en bestyrelse på 5 medlemmer. Der er udarbejdet vedtægter, godkendt af Holstebro Kommune. Bestyrelsen skal sikre, at Fonden registreres i Fondsstyrelsen, ligesom vedtægterne skal underskrives af bestyrelsen.
Holstebro Kommune indstiller opholdsstedet Landlyst til fornyet godkendelse jf. ovennævnte indstilling
Konsekvenser
Det kan oplyses, at Holstebro
Kommune udelukkende er forpligtet til at godkende at opholdsstedet opfylder
lovens krav. Dette sker i godkendelsen og i det efterfølgende lovpligtige
tilsyn fra Holstebro Kommune.
Det påhviler ikke Holstebro Kommune
at anvende pladserne.
Beslutning
Indstillingen følges.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Beskyttet bilag
Beskyttet bilag
Beskyttet bilag
Beskyttet bilag
045312-2009
Beslutning
Intet.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
045313-2009
Beslutning
Intet.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.
000097-2010
023906-2007