Referat

fra møde i

Udvalget for Børn og Unge

Referat åben

Mødedato 20. september 2011

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Bodil Pedersen deltog til kl. 16.00.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Meddelelser 3

2......... Meddelelser fra Udvalgsformanden. 4

3......... Dagtilbud - redefinering af Brumleby og Værestedet 5

4......... Dagtilbud - pasningssituationen i USFH, Herrup. 6

5......... Folkeskolen, høring vedr. skolestrukturen 2011. 8

6......... Folkeskolen - Ansøgning om etablering af kulturhus i udvalgte lokaler på Herrup Skole  9

7......... Projekt Familie med hjerte - familieforberedelse efter Leksand-modellen. 11

8......... Pressen. 13

9......... Eventuelt 14

 


Åben del

1.         Meddelelser

002775-2011

 

Beslutning

 

Uddelt: Notat om privatinstitutioner og skovbørnehaver.

 

Bilag

Notat til Udvalget for Børn og Unge vedr. forhold i privatinstitutioner og skovbørnehaver

 


2.         Meddelelser fra Udvalgsformanden

002772-2011

 

Beslutning

 

Invitation til Familiebehandlingscenter "Spiren"'s jubilæum.

Uddelt: Aktivitetsoversigt 2011-12 fra Ungdomsskolen.

 

 


3.         Dagtilbud - redefinering af Brumleby og Værestedet

001202-2011

 

Sagsfremstilling

BE/CES/AL - BU

I forbindelse med budgetlægningen for 2011 - 15 besluttede Udvalget for Børn og Unge, at der samtidig med en reduktion af lønsummen i Brumleby, skulle ske en reformulering af den indsats som Brumleby yder i området. Der blev hermed sat fokus på en optimering af de kommunale tilbud til udsatte børn og unge i Trekantsområdet.

I et tæt samarbejde mellem Brumleby, Værestedet på Jættehøj og Trivselshuset er der siden da opstillet mål for det videre arbejde:

Der er nu gået et år siden dette arbejde blev igangsat. Der gives en status på det igangsatte initiativ. Til punktet er inviteret de 3 ledere fra henholdsvis: Brumleby, Værestedet og Trivselshuset.

 

 

Indstilling

Til orientering og drøftelse.

 

Beslutning

 

De tre ledere orienterede.

 

 


4.         Dagtilbud - pasningssituationen i USFH, Herrup

013343-2011

 

Sagsfremstilling

BE/CES/AL - BU

 

Genoptagelse af sagen fra den 12. maj 2011 og d. 28. april 2011.

 

Byrådet besluttede den 22. februar 2011 at nedlægge Herrup skole. Efter nedlæggelsen har der henstået en afklaring af den fremtidige pasning af førskolebørn i Herrup (Regnbuen).

 

En initiativgruppe fra Herrup var indbudt til udvalgsmødet den 12. maj. Efterfølgende besluttede Udvalget for Børn og Unge:

 

”Repræsentanterne fremførte deres synspunkter vedr. fremtidige pasningsmuligheder for førskolebørn i Herrup. Blev drøftet - herunder mulighederne for oprettelse af en privat institution ved brug af nuværende kommunale bygninger i Herrup.

Udvalget afventer på baggrund af drøftelserne et udspil fra repræsentanterne fra Herrup.

Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.”

 

Initiativgruppen meddelte den 20. juni 2011 forvaltningen, at de havde stoppet arbejdet omkring oprettelse af en privat institution for 0-6 år i Herrup By, da grundlaget var for spinkelt.

 

På et fyraftensmøde den 23. juni i USFHen-Herrup med deltagelse af forvaltningen blev der, dels lyttet til forældrenes ønsker, dels orienteret om det forventede sagsforløb efter sommerferien.

 

Sagen blev behandlet på udvalgsmødet den 11. august 2011. Udvalget besluttede at udsætte sagen. Efterfølgende er der i forbindelse med budgetarbejdet, stillet forslag om at den nuværende USFH omdannes til en børnehave i Herrup. Med et gennemsnitligt børnetal på 13 børn, kræver det, at børnehaven tilføres en årlig særbevilling på 500.000 kr. 

Tirsdag den 6. september havde Udvalget for Børn og Unge inviteret til et fyraftensmøde i Herrup, hvor emnet var: "Drøftelse af pasning af førskolebørn i Herrup". På mødet tilkendegav forældrene, at de fortsat ønskede, at der kunne etableres pasning af førskolebørn i Herrup. Der blev endvidere udtrykt ønske om at legepladsen blev indhegnet, hvis børnehaven skulle rumme de 3-årige, og at der skulle etableres en pusleplads.

Med etablering af en børnehave for de 3 - 6 årige er der behov for indhegning af legepladsen samt etablering af en pusleplads. Anlægssummen udgør 98.000 kr. som søges frigivet. Beløbet er indeholdt i puljen til mindre anlægsopgaver. Efter frigivelse af et rådighedsbeløb på 98.000 kr. er puljen til mindre anlægsopgaver på 135.000 kr.

 

 

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

 

 

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 11. august 2011 kl. 12.00

Der forelå høringssvar fra Lokal Med.-udvalg fra Børnehuset "Grønningen".

Sagen blev udsat.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

Der foretages evaluering af dagtilbuddet i december 2012.

 

Bilag

Høringssvar fra L-Med Grønningen

 


5.         Folkeskolen, høring vedr. skolestrukturen 2011

026654-2011

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den 23. juni 2011:

Med afsæt i drøftelserne på Udvalgets møde den 9. juni og forvaltningens deraf følgende skiste til høringsmateriale, besluttede Udvalget at sende et oplæg til høring i uge 26.

Høringsmaterialet blev udsendt den 29. juni og høringsfristen var sat til den 2. september.

På udvalgsmødet den 8. september 2011 besluttede Udvalget for Børn og Unge: "Der blev foretaget en indgående drøftelse på baggrund af de mange og fyldige høringssvar. Sagen genoptages på udvalgsmødet den 20. september 2011."

 

 

Indstilling

Til drøftelse med henblik på senere beslutning.

 

Beslutning

 

Den udsendte dagsorden indeholdt en forkert indstilling. Den korrekte indstilling er:

"Til drøftelse med henblik på beslutning om indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet".

 

Sagen udsat til ekstraordinært møde, tirsdag den 27. sept. 2011, kl. 12.30.

 

Bilag

Indskannet dokument

 


6.         Folkeskolen - Ansøgning om etablering af kulturhus i udvalgte lokaler på Herrup Skole

028740-2011

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - KF

Herrup Bjergby Fællesforening søger Holstebro Kommune om brug af lokaler ved Herrup Skole. Ansøgningen koncentrerer sig i første omgang om den ældste bygning samt en del af skolegården/gårdspladsen nord for denne bygning. Disse lokaler ønsker man at bruge som en art kulturhus. Derudover ønsker man fortsat at kunne låne lokaler til kreative fritidsaktiviteter. Der er tale om den skolebygning der indeholder sløjdlokalet, billedkunst og gymnastiksalen.

Da Børn og Unge forvaltningen ikke fremover får brug for lokaler på Herrup Skole, fremsendes ansøgningen til Kultur og Fritid med henblik på at behandle ansøgningen fra Herrup Bjergby Fællesforening.  

 

 

Indstilling

Børn og Unge har afsøgt mulighederne for den fremtidige benyttelse af lokalerne på Herrup Skole, og konstaterer at der ikke længere er brug for lokalerne indenfor Udvalgets fagområde.

Ansøgningen fra Herrup Bjergby Fællesforening fremsendes til Kultur og Fritid med henblik på stillingtagen til ansøgningen.

 

Supplerende oplysninger

Holstebro Byråd besluttede den 22. februar 2011, at nedlægge Herrup Skole pr. 1. august 2011. Det fremgik af sagsfremstillingen, at der efterfølgende skulle tages stilling til den fremtidige benyttelse af lokalerne. Herunder at: "Der ses umiddelbart muligheder for at anvende skolens lokaler til sociale eller pædagogiske formål."

Der er i løbet af foråret afsøgt forskellige muligheder for den fortsatte fremtidige benyttelse af lokalerne. Det kan nu konstateres, at Børn og Unge forvaltningen ikke får brug for lokalerne.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 11. august 2011 kl. 12.00

Udsat.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

Bilag

Herrup Kulturhus

 


7.         Projekt Familie med hjerte - familieforberedelse efter Leksand-modellen

012270-2011

 

Sagsfremstilling

BE/OE/PA - BU

Historie:

Byen Leksand i Sverige har praktiseret uddannelse af førstegangsforældre gennem de sidste 15 år. Konceptet er implementeret i mange kommuner i Sverige, Finland og Rusland. Holstebro kommune er af Fonden for Socialt Ansvar udpeget til at være model kommune for andre kommuner i Danmark.

Leksand modellen har vist sig at have stor succes på det menneskelige og økonomiske plan. Der er forsket i Leksandmodellen, hvilket bl.a. viser, at udover en stor samfundsøkonomisk gevinst, nedsætter det også risikoen for skilsmisser markant.

Modellen:

Familie med hjerte er et forebyggende forældreforberedende kursus for samtlige førstegangsforældre i kommunen.

Modellen bringer både stærke og socialt udsatte familier sammen. Hold af 10 forældrepar, der udelukkende sammensættes udfra deres forventede fødsels tidspunkt får tilbudt 14 kursus gange, som strækker sig fra 3 måneder før fødsel og til barnet er 15 måneder.

Samarbejdspartnere:

Der er indgået en partnerskabsaftale mellem Holstebro kommune, Regionen og Fonden for Socialt Ansvar omkring et 3 årigt projektsamarbejde vedr. Leksand modellen. Fonden ønsker med projektsamarbejdet at udbrede erfaringerne fra Familie med hjerte til andre interesserede kommuner. Fonden bidrager med 2.275.000 kr. i projektstøtte og konsulentbistand. Derudover har Den Obelske Familiefond bevilget 1.500.000 kr. og kommunen har en egenfinanciering svarende 2.500.000 kr.

Der er nedsat en styregruppen med repræsentanter fra de tre partnerskabsafdelinger, en repræsentant fra Den Obelske Familiefond og formanden for Handelsstadsforeningen Michael Ulsted.

Herudover er der nedsat en projektgruppe og flere arbejdsgrupper. Der arbejdes tværfagligt og tværsektorielt i kommunen, og der entreres med det private erhvervsliv ift.  mødegange i form af fx. bankrådgiver, jurist og Falck.

 

Projektindhold, tidsplan og forankring:

Projektet er forankret i Sundhedsplejen. Projektstart december 2011.

I Holstebro kommune er der gennemsnitlig 300 førstegangsfødende årligt. I projektperioden forventer vi at uddanne mindst 200 førstegangsfødende forældrepar hvert år.

Ledende sundhedsplejerske Pernille Almdal orienterer nærmere om projektet på mødet.

 

Indstilling

Til orientering og drøftelse.

 

Beslutning

 

Udsat.

 

 


8.         Pressen

002776-2011

 

Beslutning

 

Intet.

 

 


9.         Eventuelt

002777-2011

 

Beslutning

 

Intet.