fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
3......... Meddelelser
fra Udvalgsformanden
4......... Budgetreguleringer
som følge af gennemførte energispareprojekter
5......... Budgetopfølgning
2011 B&U - pr. 30.11.2011
6......... Dagtilbud
- tilsyn i daginstitutioner
8......... Dagtilbud
- Orientering om aktuel børnepasning, status december 2011
9......... Folkeskolen
- ressourcetildelingsmodel
10...... Folkeskolen
- Afvikling af den takstfinansierede afdeling på Måbjerg Skole.
11...... Rådgivning
- Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
12...... Rådgivning
- Konsulentteamet for opholdssteder og plejefamilier
037042-2010
Sagsfremstilling
HB/BE - BU + AMU
I forlængelse af byrådsmødet den 16. november 2010 følger der hermed oplæg til en fælles drøftelse af indsatsfelter mellem Udvalget for Børn og Unge og Arbejdsmarkedsudvalget, der kan understøtte beskæftigelsesindsatsen.
En effektiv beskæftigelsesindsats kan
frigøre ressourcer til de kommunale velfærdsydelser. Samtidig har
beskæftigelsesindsatsen stor betydning for de ledige og virksomhedernes vilkår.
Aktuelt er det en stor udfordring at få ledige i job, og især ufaglærte er i
øget risiko for langtidsledighed.
En ny beskæftigelsesreform sætter øget fokus på virksomheds-aktivering modsat kurser, hvor Holstebro Kommune som arbejdsplads skal påtage sig et øget socialt ansvar og stille ”træningsbaner” til rådighed. På lidt længere sigt vil den demografiske udvikling med færre erhvervsaktive resultere i et udækket arbejdskraftbehov. Der vil blive et gab mellem antallet af unge med de rette kompetencer og antallet af ældre, som fratræder.
Desuden er der mange borgere med nedsat arbejdsevne, hvor der er behov for at tænke i nye løsninger – for at finde nicher, hvor de kan bidrage med deres arbejdskraft og dermed bidrage til det fælles samfund.
Temaet vil være den
fælles indsats på tværs af kommunens politikområder – ud fra 2 overordnede
målsætninger:
• at bidrage
til øget arbejdsstyrke
• at bidrage
til, at arbejdsstyrkens kompetencer matcher virksomhedernes behov.
Arbejdsmarkedsudvalget bringer
følgende temaer til drøftelse:
Under drøftelsen deltager følgende fra forvaltningen: Skolechef Arvid Lisbjerg, afdelingschef Ole Elbæk, leder af familieafdelingen Kirsten-Inge Laursen, sekretariatschef Anette Colding Brun og afdelingschef fra Jobcentret Ole Westergaard.
Indstilling
Til drøftelse
Beslutning
Tre repræsentanter fra Arbejdsmarkedsudvalget deltog i mødet: Lars Stampe (A), Ole Andersen (A) og Finn Thøgersen (V).
Sagen blev drøftet.
002775-2011
Beslutning
Meddelelse om etablering af Ungesamråd i Politikredsen.
002772-2011
Beslutning
Henvendelse fra Borbjerg Skoles bestyrelse om høringsvar vedr. skolestruktur.
044821-2011
Sagsfremstilling
PMP/SGK - BU
Der har siden 2009 i
anlægsbudgettet været afsat 5 mio. kr. pr. år til gennemførelse af energibesparende
tiltag, med en tilbagebetalingstid på op til 7 år. Det er forudsat at de
opnåede besparelser realiseres ved at de enkelte ejendommes driftsbudget
reduceres med et beløb, svarende til den beregnede besparelse.
Teknik og Miljø har opgjort
de afledte besparelser fra de projekter som er gennemført i i 2009 og
2010, og som endnu ikke er realiseret i driftsbudgetterne. I bilaget fremgår de
investerede beløb og den beregnede besparelse for de enkelte ejendomme. Samlet
set kan de årlige besparelser opsummeres på Udvalget for Børn
og Unge's område som følger:
Samlet
investering:
1.239 tkr.
Kalkuleret
besparelse: 360
tkr.
De investerede beløb er omfattet af
låneadgang, og det foreslås at besparelserne fra og med budgetåret
2011 tilføres likvide aktiver, til finansiering af låneafdrag.
Teknisk Udvalg har på sit møde den
31. oktober besluttet at anbefale over for fagudvalgene at besparelserne
tilføres likvide aktiver.
Besparelser efter
energiinvesteringer i 2011 vil blive opgjort primo 2012, med indstilling om
tilsvarende reduktioner i driftsbudgetterne fra og med 2012.
Budget og Regnskab har ingen
bemærkninger til sagen.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller, at
Udvalget for Børn og Unge godkender, at udvalgets driftsramme reduceres med
360.000 kr. fra og med budgetåret 2011, og at beløbet tilføres likvide aktiver.
Beslutning
Sagen blev udsat.
Bilag
Opgørelse over investeringer og afledte besparelser
005542-2011
Sagsfremstilling
BE/ALJ - BU
Budgetopfølgningen pr. 30.11.2011
viser et forbrug på 91,8%.
Der forventes ingen ændringer i
forhold til budgetopfølgningen pr. 31.08.2011 som viser et forventet merforbrug
på Driftsområde Folkeskole på 22,8 mio. kr.
I henhold til Styrelseslovens § 40
stk. 2 må der ikke iværksættes foranstaltninger, som medfører omkostninger
og/eller indtægter for kommunen uden Byrådet har meddelt bevilling. Denne
bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts- eller
anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en
forudgående tillægsbevilling.
Udvalget for Børn og Unge har
anmodet Økonomiudvalg/Byråd om tillægsbevilling på 22,8 mio. kr. til
dækning af forventet merforbrug på Driftsområde Folkeskolen som forventes
godkendt i Byrådet den 13. december
Indstilling
Til fagudvalgets orientering
Beslutning
Som indstillet.
Bilag
Budgetopfølgning pr. 30.11.2011
031388-2011
Sagsfremstilling
BE/CES/AK - BU
Ifølge § 5 i Dagtilbudsloven skal
Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet i alle dag-, fritids- og
klubtilbud samt private pasningsordninger, hvori der indgår kommunal
finansiering. Der skal fastsættes retningslinier for tilsynet, og disse skal
offentliggøres på kommunens hjemmeside, således forældre og tilbuddene kan gøre
sig bekendt med indholdet af tilsynet, frekvensen med videre.
Tilsynsforpligtigelsen retter sig
både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaverne
udføres. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i tilbuddene,
legepladssikkerhed, brandforhold, hygijne og sundhed.
Tilsynet varetages af de
pædagogiske konsulenter, og hovedindholdet i retningslinierne er, at tilsynet
vil bestå af en observationsdel samt en dialogdel.
Tilsynet i kommunale og
selvejende institutioner vil foregå hvert andet år.
I pulje- og private institutioner
vil tilsynet foregå hvert år.
Der udarbejdes rapport af hvert
tilsynsbesøg, og disse vil være tilgængelige på den enkelte institutions
hjemmeside. Ligeledes afrapporteres hvert år i januar måned for det
foregående års tilsynsbesøg til Udvalget for Børn og Unge.
I den kommunale dagpleje foretager
dagplejepædagogerne det løbende tilsyn, og fra januar 2012 vil
dagplejen varetage tilsynet med private pasningordninger efter § 81 i
Dagtilbudsloven - (privat dagpleje med mere end 2 børn og unge piger).
Tilsynet med private
pasningsordinger efter § 81 er hidtil fortaget af de pædagogiske konsulenter.
Indstilling
Det indstilles til Udvalget for
Børn og Unge, at retningslinierne godkendes.
Supplerende oplysninger
Forberedelses- og
referatark er vedhæftet til orientering
Beslutning
Udvalget udbad sig et revideret oplæg til retningslinier, som - ved overholdelse af lovens krav til tilsyn - begrænses i sit omfang. Det bør præciseres i retningslinierne, hvornår der er tale om inspiration til dialog eller egentlige tilsynsområder i flg. lovgivningen. Den skriftlige rapportering bør begrænses til det nødvendige og overkommelige.
Bilag
Dialogskema - tilsynsbesøg
Retningslinier for pædagogisk tilsyn
035181-2008
Sagsfremstilling
BE/CES/MC - BU - ØK - BY
Der aflægges
hermed anlægsregnskab for udbygning af pladskapaciteten i Mejdal. De
samlede udgifter udgør iflg. regnskabet kr. 13.665.478. Udgifterne
finansieres af en samlet bevilling på kr. 13.376.000. Regnskabet udviser et
merforbrug på kr. 289.478. Merforbruget begrundes begrundes i
følgende forhold:
Merforbruget foreslås finansieret
af Udvalget for Børn og Unges anlægsramme til kvalitetsforbedringer i
daginstitutioner og skoler. Puljen udgør efter 4.224.000 kr.
Budgetafdelingen har ikke bemærkninger til sagsfremstillingen.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge indstiller regnskabet til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd og at merforbruget finansieres af Udvalget for Børn og Unges anlægsramme til kvalitetsforbedringer i daginstitutioner og skoler.
Beslutning
Indstillingen følges.
Bilag
Anlægsregnskab vedr. udbygn. af pladskapaciteten i Mejdal - Kometen
001332-2011
Sagsfremstilling
BE/SLV - BU
Udvalget for Børn og Unge bliver én
gang om måneden orienteret om pladssituationen i Dagtilbud.
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Status dækker månederne januar, februar og marts og ikke - som angivet i bilaget december, januar og februar.
Orientering blev givet.
Bilag
Børnepasning - status december 2011
048824-2011
Sagsfremstilling
BE/AL - BU
Udvalget behandlede sagen første gang den 24. november 2011. Udvalget besluttede: "Sagen genoptages på udvalgsmødet den 8. december 2011".
Holstebro Byråd besluttede den 11. oktober 2011 under punktet: "Folkeskolen, høring vedr. skolestrukturen 2011", "at der udarbejdes forslag til en ny fordeling af ressourcerne til undervisning - evt. et beløb pr elev".
Forvaltningen har efterfølgende arbejdet med forskellige modeller.
På mødet vil forvaltningen præsentere forskellige modeller med henblik på en drøftelse af principperne for tildeling af ressourcer.
Indstilling
Til drøftelse med henblik på senere
beslutning.
Beslutning
De 4 modeller, som tidligere er præsenteret for Udvalget, suppleres med en femte model, som fordeler ressourcer efter elevtal kombineret med en grundtildeling. Modellerne danner baggrund for partipolitiske drøftelser.
Sagen genoptages på næste møde i Udvalget.
Bilag
120101 Ressourceudmåling lærere pr 1 januar 2012
120101 Børnehaveklasserne 2011-2012 pr 1 januar 2012
Renovation 2012
Rammebevilling og Kursuskonto 2012
Pedel og Sekretær 2012
Normeringsoversigt for 2012
Indvendig og udvendig vedligeholdelse samt tekniske installationer 2012
El, vand og varme i perioden 2008 - 2010 (budget/forbrug)
Oplæg til ny ressourcetildelingsmodel
051815-2011
Sagsfremstilling
AL/BE - BU
Storåskolens afdeling på Måbjerg Skole blev oprindelig etableret som en AKT-afdeling under Ringkøbing Amt. Ved kommunalreformen i 2007 blev afdelingen en del af skolevæsenet i Holstebro Kommune.
Afdelingen er i sin tid etableret med 13 indskrevne elever. I takt med et stigende antal elever havde brug for et undervisningstilbud indenfor autismespektret, blev der i 2009 etableret en specialklasserække som en afdeling på Måbjerg skolen.
Specialklasserækken i autistafdelingen har i dag indskrevet 32 elever. Den
oprindelige AKT-afdeling rummer efter den 31.12.2011 kun en elev. Der er ikke
behov for at opretholde AKT-afdelingen, hvorfor skolebestyrelsen anmoder om, at
den takstfinansierede afdeling nedlægges med udgangen af 2011. Den sidste elev
overflyttes ved årsskiftet til specialklasserækken på Måbjerg Skole.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at den
takstfinansierede afdeling på Storårskolens Måbjerg afdeling nedlægges pr.
31.12.2011.
Beslutning
Indstillingen følges.
Bilag
Anmodning fra skolebestyrelsen på Storåskolen
036986-2011
Sagsfremstilling
BE/OE - BU
I henhold til ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (styrkelse af indsatsen for kriminalitetstruede børn og unge) skal kommunerne udarbejde en plan for denne indsats. Plan for indsats over for kriminalitetstruede børn og unge skal, jf. servicelovens § 19, stk.3, optages som et tillæg til Den Sammenhængende Børnepolitik.
Forvaltningen har udarbejdet en status over den aktuelle indsats over for ungdomskriminalitet. Denne status foreligges til drøftelse med henblik på senere beslutning.
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet beskriver, hvilke tiltag Holstebro Kommune har iværksat med henblik på at begrænse ungdomskriminaliteten i kommunen. Planen beskriver således både den forebyggende og tidlige indsats over for børn og Unge i Kommunen samt den mere indgribende og særlige indsats, der gør sig gældende for de børn og unge, der allerede er på kant med loven.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget
for Børn og Unge godkender statusplanen.
Beslutning
Statusplanen blev godkendt og optages som tillæg til Børnepolitikken.
Bilag
Statusplan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
014157-2008
Sagsfremstilling
BE/OE/KIL - BU
Det er Holstebro Kommunes mål, at kommunen til stadighed har et tilstrækkeligt antal godkendte plejefamilier. Plejefamilierne skal have de nødvendige kvalifikationer i forhold til at kunne dække de aktuelle og fremtidige behov for støtte eller behandling hos børn og unge, der har behov for anbringelse i plejefamilier.
I forbindelse med Barnets Reform, der trådte i kraft den 1.januar 2011 fik plejefamilierne nogle rettigheder og pligter, ligesom opgaverne i forbindelse med sagsbehandlernes opfølgning i anbringelsessagerne blev udvidet.
Plejefamilierne har i nogle år skullet have et grundkursus, før de kunne godkendes som plejefamilier. Med reformen fik de også ret og pligt til 2 dages efteruddannelse årligt og til supervision i forhold til den opgave, de skal løse. Holstebro Kommune har gennem mange år haft tilbud om kursusdage og supervison til plejefamilier, men ikke som et krav og ikke i det omfang, som der nu er lovgivet omkring. I 2011 har Familiesektionen arbejdet med at implementere lovkravene, så alle plejefamilier får 2 dages kursus årligt, og det registreres, hvorvidt de har gennemført dagene, ligesom der er tilrrettelagt supervision for alle plejefamilier.
Plejeforældrene fik endvidere klageadgang i forbindelse med afslag på generel godkendelse og flytning af barnet eller den unge fra plejefamilien.
De anbragte børn og unge og deres forældre fik i Barnets Reform krav på mindst to årlige opfølgninger (tidligere en årlig opfølgning) i forhold til den handleplan, der skal være udarbejdet i forbindelse med anbringelsen. En opfølgning indebærer samtaler med de biologiske forældre, med barnet eller den unge og med plejefamilie og evt. andre samarbejdspartnere. Familiesektionen har i 2011 arbejdet med at implementere lovkravene så alle anbragte børn og unge får to årlige opfølgninger, herunder at der afholdes børnesamtaler. Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at gennemføre samtale p.g.a. barnets alder eller særlige forhold, men det skal fremgå af sagen.
Børn over 12 år fik endvidere klageadgang i forhold til afgørelser om hjemgivelse, hjemgivelseperiode, valg af anbringelsessted, ændring af anbringelsessted, samvær og kontakt m.v.
Indstilling
Punktet til orientering og
drøftelse
Beslutning
Orientering blev givet.
Bilag
Beskyttet bilag
002776-2011
Beslutning
Intet.
002777-2011
Beslutning
Intet.
050910-2011