Referat

fra møde i

Udvalget for Børn og Unge

Referat åben

Mødedato 23. februar 2012

Mødetidspunkt 12.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mathilde Traberg deltog ikke i tidsrummet 12.45 - 13.30.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Meddelelser 3

2......... Meddelelser fra Udvalgsformanden. 4

3......... Folkeskolen - Skolestruktur - opfølgning. 5

4......... Budget 2013-2016 - Plan og budgetgrundlag. 6

5......... Dagtilbud - Evaluering og tilpasning af taxameterafregning. 7

6......... Dagtilbud - Tilsyn i daginstitutioner 8

7......... Folkeskolen - Indmeldelse i Dansk Skoleidræt fra 2012. 10

8......... Rådgivning - Malehuset - mindre ombygning. 11

9......... Pressen. 12

10...... Eventuelt 13

T1-1... Budgetopfølgning B&U 2012, pr. 31.01.2012. 14

T1-2... Budgetreguleringer som følge af gennemførte energispareprojekter 15

Personsags del 16

11...... Personsag. 16

12...... Personsag. 17

13...... Personsag. 18

 


Åben del

1.         Meddelelser

053894-2011

 

Beslutning

 

Ingen meddelelser.

 

 


2.         Meddelelser fra Udvalgsformanden

053895-2011

 

Beslutning

 

Ingen meddelelser.

 

 


3.         Folkeskolen - Skolestruktur - opfølgning

043552-2011

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

Holstebro Byråd behandler på sit møde den 21. februar 2012 punktet skolestruktur. Forvaltningen giver på udvalgsmødet en orientering om hvilke tiltag, der er igangsat med henblik på at implementere Byrådets beslutning.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Forvaltningen redegjorde for de processer, der er eller bliver sat igang som konsekvens af Byrådets beslutning om ændringer af skolestrukturen.

Udvalget orienteres løbende om de forskellige processers forløb.

 

 


4.         Budget 2013-2016 - Plan og budgetgrundlag

049181-2011

 

Sagsfremstilling

BE/ALJ - BU

I februar 2012 skal fagudvalgene aflevere deres bidrag til Plan- og Budgetgrundlaget 2013-2016. 

Plan- og Budgetgrundlaget skal indeholde en overordnet beskrivelse af de enkelte fagområders ressourcebehov og ressourceanvendelse for perioden. Denne beskrivelse skal ligge til grund for Byrådets budgetdrøftelser.

De samlede bidrag behandles i Økonomiudvalget den 14. marts og præsenteres for det samlede Byråd på budgetseminar den 19.-20. marts 2011.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til Plan- og budgetgrundlag 2013-2016.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Børn og Unge godkender bidrag til Plan- og Budgetgrundlag 2013-2016.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

Bilag

Plan- og Budgetgrundlag 2013-2016 - oplæg til B&U 23.02.2012

 


5.         Dagtilbud - Evaluering og tilpasning af taxameterafregning

018300-2011

 

Sagsfremstilling

BE/JGJ - BU - ØK - BY

Der er siden 2009 anvendt taxameterafregning pr. passet barn i Holstebro Kommune. Dette indebærer at Børn og Unge tilføres midler svarende til det faktisk antal passede børn.

Vedhæftede notat evaluerer de sidste års praksis og kommer med forslag til en tilpasset afregningsmetode fremadrettet.

Notatet er udarbejdet på basis af fælles drøftelser mellem Børn og Unge og Økonomiafdelingen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge fremsender den tilpassede taxametermodel med anbefaling.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

Bilag

Taxameterevaluering januar 2012 - B&U

 


6.         Dagtilbud - Tilsyn i daginstitutioner

031388-2011

 

Sagsfremstilling

BE/CES/AK - BU

Udvalget for Børn og Unge behandlede i sit møde den 8. december 2011 forvaltningens forslag til retningslinjer for tilsyn med tilhørende forberedelses- og referatark. Udvalget besluttede på mødet følgende:

Udvalget udbad sig et revideret oplæg til retningslinier, som - ved overholdelse af lovens krav til tilsyn - begrænses i sit omfang. Det bør præciseres i retningslinierne, hvornår der er tale om inspiration til dialog eller egentlige tilsynsområder i flg. lovgivningen. Den skriftlige rapportering bør begrænses til det nødvendige og overkommelige.

 

Ifølge § 5 i Dagtilbudsloven skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet i alle dag-, fritids- og klubtilbud samt private pasningsordninger, hvori der indgår kommunal finansiering. Der skal fastsættes retningslinier for tilsynet, og disse skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, således forældre og tilbuddene kan gøre sig bekendt med indholdet af tilsynet, frekvensen med videre.

Tilsynsforpligtigelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaverne udføres. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i tilbuddene, legepladssikkerhed, brandforhold, hygijne og sundhed.

Tilsynet varetages af de pædagogiske konsulenter, og hovedindholdet i retningslinierne er, at tilsynet vil bestå af en observationsdel samt en dialogdel.

Tilsynet i kommunale og selvejende institutioner vil foregå hvert andet år.

I pulje- og private institutioner vil tilsynet foregå hvert år. 

Der udarbejdes rapport af hvert tilsynsbesøg, og disse vil være tilgængelige på den enkelte institutions hjemmeside. Ligeledes  afrapporteres hvert år i januar måned for det foregående års tilsynsbesøg til Udvalget for Børn og Unge.

I den kommunale dagpleje foretager dagplejepædagogerne det løbende tilsyn, og fra januar 2012 vil dagplejen varetage tilsynet med private pasningordninger efter § 81 i Dagtilbudsloven - (privat dagpleje med mere end 2 børn og unge piger).

Tilsynet med private pasningsordinger efter § 81 er hidtil fortaget af de pædagogiske konsulenter.

 

Indstilling

Det indstilles til Udvalget for Børn og Unge, at retningslinierne godkendes.

 

Supplerende oplysninger

Forberedelses- og referatark er et arbejdspapir til brug ved tilsynet, og skal bruges som inspiration til besøget. Det kan være institutionen eller forvaltningen der udpeger de emner der skal drøftes ved tilsynet. Institutionen har mulighed for at vedhæftet egen Udviklingsplan, Læreplaner, beredskabsplaner o.lign.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

Bilag

Retningslinier for pædagogisk tilsyn

Redigeret Dialogskema - tilsynsbesøg

 


7.         Folkeskolen - Indmeldelse i Dansk Skoleidræt fra 2012

008879-2012

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

I forbindelse med budget 2012 besluttede et enigt byråd, at tilskud til idrætsarrangementer, herunder medlemsskab af Dansk Skoleidræt , - bortfalder.

 

Holstebro Kommune har lige forlænget aftalen med Team Danmark om at være eliteidrætskommune.

 

Med dråber af kultur i alt og fokus på bevægelse og sundhed, skal der også støttes op omkring breddeidrætten i skolerne.

At konkurrere mod andre skoler i idræt er mange gange den gulerod, der skal til for at få børn og unge til at deltage aktivt i idrætsundervisningen i skolen og senere få et aktivt liv både som breddeidrætsudøver, og inden for eliteidrætten.

 

Socialdemokraterne foreslår derfor, at Holstebro Kommune igen bliver meldt ind i Dansk Skoleidræt fra og med 2012. Genindførelse af tilskud til afholdelse af fælleskommunale idrætsstævner samt lønudgifter til koordinering af fælleskommunale idrætsaktiviteter andrager 200.000 kr. Pengene findes inden for Udvalget for Børn og Unges investeringspulje i 2012, og fremsendes som forslag til budgetlægningen for 2013 og følgende år.

 

Indstilling

Til drøftelse med henblik på beslutning om ophævelse af besparelsen på skoleidrætten.

 

Beslutning

 

Udvalget besluttede, at finansiere aktiviteterne i 2012 fra Udvalgets investeringspulje. Sagen fremsendes til budgetforhandlingerne for 2013-2016 forsåvidt angår de efterfølgende års aktiviteter.

Der tilgår skolerne besked om beslutningen.

 

 


8.         Rådgivning - Malehuset - mindre ombygning

008446-2012

 

Sagsfremstilling

Malehuset, som tidligere har fungeret som SFO i tilknytning til Rolf Krake skole skal tages i anvendelse til gademedarbejdere, integrationsmedarbejdere og ungeteamet.

Ungeteamet skal fremover organiserer støttekontaktpersonerne, herunder supervisere disse mv. Ligeledes vil de unge som er indvisiteret til ungeteamet have deres gang i huset. Malehuset skal således rumme flere organisatoriske enheder og funktioner, ligesom der vil være indvisiterede unge i huset.

Malehuset skal fremover anvendes til kontorarbejdspladser, mødelokaler på 1. sal og etablering af et ungemiljø i stueetagen, hvorfor en mindre ombygning er nødvendig i forhold til disse formål.

Udgifterne til brandsikring, etablering af IT- netværk, inventar og opsætning udgør 385.000 kr. hvortil der ansøges om anlægsbevilling. Beløbet finansieres af anlægspuljen (stednr. 523301) til oprettelse/indretning af lokale tilbud - børn og ungeområdet. Efter frigivelse af et rådighedsbeløb på 385.000 kr. er puljen på 615.000 kr.

 

Indstilling

Det indstilles, at der afgives anlægsbevilling og frigives rådigheds beløb på 385.000 kr. til etableringsomkostninger i forbindelse med nyt formål og nye funktioner i Malehuset. Beløbet finansieres af anlægspuljen (stednr. 523301) til oprettelse/indretning af lokale tilbud - børn og ungeområdet.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

 


9.         Pressen

053896-2011

 

Beslutning

 

Intet.

 

 


10.      Eventuelt

053897-2011

 

Beslutning

 

Intet.

 

 


T1-1.   Budgetopfølgning B&U 2012, pr. 31.01.2012

006192-2012

 

Sagsfremstilling

Budgetopfølgning pr. 31/1 2012.

 

Indstilling

Forbruget i januar er på et forventelig niveau i forhold til tidligere års forbrug på dette tidspunkt. Budgetopfølgningen giver dermed ikke anledning til særlige bemærkninger.

 

Supplerende oplysninger

En mere udførlig budgetopfølgning opgjort pr. 28/2, forventes behandlet i Børn og Unge Udvalget den 29/3.

 

Beslutning

 

Som indstillet.

 

Mathilde Traberg (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Budgetopfølgning 31.01.2012

 


T1-2.   Budgetreguleringer som følge af gennemførte energispareprojekter

044821-2011

 

Sagsfremstilling

PMP/SGK - BU

Der har siden 2009 i anlægsbudgettet været afsat 5 mio. kr. pr. år til gennemførelse af energibesparende tiltag, med en tilbagebetalingstid på op til 7 år. Det er forudsat at de opnåede besparelser realiseres ved at de enkelte ejendommes driftsbudget reduceres med et beløb, svarende til den beregnede besparelse.

Teknik og Miljø har opgjort de afledte besparelser fra de projekter som er gennemført i i 2009 og 2010, og som endnu ikke er realiseret i driftsbudgetterne. I bilaget fremgår de investerede beløb og den beregnede besparelse for de enkelte ejendomme. Samlet set kan de årlige besparelser opsummeres på Udvalget for Børn og Unge's område som følger:

Samlet investering:                   1.239 tkr.

Kalkuleret besparelse:                303 tkr.

De investerede beløb er omfattet af låneadgang, og det foreslås at besparelserne fra og med budgetåret 2011 tilføres likvide aktiver, til finansiering af låneafdrag.

Teknisk Udvalg har på sit møde den 31. oktober besluttet at anbefale over for fagudvalgene at besparelserne tilføres likvide aktiver.

Besparelser efter energiinvesteringer i 2011 vil blive opgjort primo 2012, med indstilling om tilsvarende reduktioner i driftsbudgetterne fra og med 2012.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at Udvalget for Børn og Unge godkender, at udvalgets driftsramme reduceres med 303.000 kr. fra og med budgetåret 2011, og at beløbet tilføres likvide aktiver.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. december 2011 kl. 12.00

Sagen blev udsat.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

Mathilde Traberg (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Energiprojekter - ny opgørelse

 


Personsags del

11.      Personsag

008188-2008

 

 


12.      Personsag

032889-2011

 

 


13.      Personsag

010624-2011