Økonomiudvalget godkendte i sit møde den 3. december 2008 (sag 5) ansøgning fra afdeling 017-0 Vesterbrogade / Frøjkvej / Vestergade, Lejerbo, Holstebro om låneoptagelse (20-årigt kontantlån kr. 6.741.000,-) og huslejestigning (10,35%) i forbindelse med renovering i afdelingen.

I forbindelse med ovenstående renovering har det vist sig, at altanernes tilstand er værre end først antaget. Det er Lejerbos vurdering, at det er nødvendig at udvide renoveringen til også at omfatte altanlukning. I august 2009 ansøgte Lejerbo, Holstebro derfor om kommunalbestyrelsens godkendelse af

ændring af låneoptagelse (20-årigt kontantlån kr. 6.741.000,- ændres til 30-årigt F1-lån)

godkendelse af altanlukning,

godkendelse af huslejestigning på 5,39%

godkendelse af yderligere låneoptagelse af 30-årigt F1 lån kr. 6.878.000,-

I sit møde den 9. september 2009 (sag 6) godkendte Økonomiudvalget ændring af låneoptagelse. Godkendelse af altanlukning, huslejestigning samt godkendelse af låneoptagelse af 30-årigt F1-lån på kr. 6.878.000,-. blev ikke behandlet, idet beboerne i afdelingen ikke havde haft ændringerne til afstemning.

Den godkendte ændring af låneoptagelsen har betydet, at ydelserne på lånet er blevet mindre, hvilket har medført, at huslejestigningen er lavere end den på mødet den 3. december 2008 godkendte.

På et ekstraordinært afdelingsmøde den 26. oktober 2009 har afdelingens beboere godkendt projektet vedrørende altanlukning. Lejerbo, Holstebro har på den baggrund ansøgt om kommunalbestyrelsens godkendelse af altanlukning, huslejestigning på 5,39% samt godkendelse af låneoptagelse af 30-årigt F1-lån på kr. 6.878.000,-.

I forhold til projektet, der blev godkendt på mødet den 3. december 2008, bliver den samlede huslejestigning (incl. altanlukning) på 12 %. Huslejen stiger således med 1,65 % i forhold til den huslejestigning Økonomiudvalget godkendte i mødet den 3. december 2008.

Det er oplyst, at der ikke skal gives kommunal garanti for lånet.

Indstilling

Det indstilles,

at projektet vedrørende altanlukning godkendes,

at låneoptagelse af 30-årigt F1-lån på kr. 6.878.000,- godkendes, og

at huslejestigningen på netto 1,65 % godkendes.

Supplerende oplysninger

Ovenstående projekt medfører, at den årlige husleje stiger med 33,70 kr. pr. m2 til 658,34 kr. pr. m2. Den årlige husleje er på niveau med omkringliggende afdelinger.

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 27. januar 2010 kl. 14.00

Sagen blev udsat til næste møde.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Nils Ulrik Nielsen (A) bad om at få følgende bemærkning til referat: Det er vigtig, at lejerne er vidende om renteforholdene omkring F1 lån og den betydning det kan få for huslejen fremadrettet - da et F1 lån kan varierer. Udvalget tiltrådte denne bemærkning.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

2. Ansøgning om godkendelse af huslejestigning, Bofællesskabet Lillelund, Vemb.

004780-2010

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK

Landsforeningen LEV har i henhold til Almenlejelovens § 10, stk. 3, ansøgt om godkendelse af huslejestigning i bofællesskabet Lillelund, Vemb.

Der ansøges om, at den månedlige husleje må stige fra 4.919 kr. til 5.677 kr., hvilket er en månedlig huslejestigning på 758 kr. Huslejestigningen svarer til 15,41 %. Afdelingen består af 6 lejemål på 69 m2. En stor del af huslejestigningen vil kunne dækkes af boligsikring/boligydelse.

Baggrunden for den store huslejestigning er princippet om balanceleje, hvor en afdelings driftsudgifter skal kunne dækkes af afdelingens indtægter, jf. Almenlejelovens § 9, stk. 1. Afdelingen har et oparbejdet underskud, der ved udgangen af 2008 viste en saldo på -88.857 kr. Underskudssaldoen budgetteres afviklet inden for 10 år. Udgifterne til afvikling af underskudssaldoen er indregnet i driften. Herudover ønskes afdelingens henlæggelser styrket. Ved udgangen af 2008 var der henlagt 40.000 kr. i afdelingen, hvilket svarer til 96,62 kr. pr. m2.

Indstilling

Det indstilles,

at huslejestigningen godkendes.

Beslutning

Sendes til Økonomiudvalget med anbefaling af indstillingen.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

3. Turisme i Holstebro Kommune - turismestrategi og handlingsplan

048819-2007

Sagsfremstilling

NS - ET

Byrådet vedtog turismestrategien den 18.8.2009. Strategien, der er blevet til efter en lang proces med inddragelse af turismeinteressenter, er udtryk for Byrådets hensigter med turismens udvikling i Holstebro Kommune. Den angiver retningen, vi skal bevæge os i, de mål vi stræber imod, og den måde vi vil nå frem til målene på.

Med udgangspunkt i strategien er der udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen sætter konkrete ord på en lang række projekter, der skal medvirke til, at vi når vores mål. Og det kan kun ske i et tæt samarbejde mellem kommune, turistforeninger, nationale og regionale turismeorganisationer, andre kommuner, turismeerhverv og erhvervslivet i øvrigt. Hvert projekt fremmes ved at sætte det bedste hold.

Turismestrategien skal løbende evalueres og handlingsplanen skal fortløbende ajourføres.

Turismestrategien, udvalgte statistikker og handleplanen gennemgås på udvalgets møde med henblik på at give udvalget et overblik over turismeområdet i dag.

Indstilling

Til orientering

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 27. januar 2010 kl. 14.00

Sagen blev udsat til næste møde.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

4. Status for erhvervsområdet

000006-2010

Sagsfremstilling

DPR - ET

Baggrund

Kommunernes indsats for erhvervsfremme er under tilpasning i disse år. Indsatsen har traditionelt være rettet mod traditionel erhvervsservice og myndighedsbetjening. I dag lægges i stigende grad vægt på regionalt samarbejde, særlige indsatser og ikke mindst de kommunale rammebetingelse i bredere forstand. Også den traditionelle erhvervsservice forventes at omfatte mere end iværksætterrådgivning. Der er fokus på netværk, fundraising, udviklingsparker og inkubationsfaciliteter.

Med Kommunalreformen og den ny lov om erhvervsfremme fra 2006, har kommunerne fået et større ansvar og råderum for den erhvervspolitiske indsats i samarbejde med en række regionale spillere i udviklingen af et mere enstrenget erhvervsfremmesystem. Kommunen har således det fulde ansvar for den lokale og regionale erhvervsservice til virksomheder og iværksættere. Dette varetages i dag af Nordvestjysk Erhvervsråd (NER) og Væksthus Midtjylland for kommunen. Endvidere deltager kommunerne i det regionale vækstforum, som varetager den regionale vækst- og erhvervsudvikling i samarbejde med erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og Region Midtjylland. Der er dog helt overordnet tale om en "kan" opgave, og det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge og prioritere opgaverne og fortolke rammerne for "erhvervspolitik".

Uddrag af lov om erhvervsfremme og kommunens ansvar er gengivet her:

§ 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder.

§ 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for

1) innovation, videndeling og videnopbygning,

2) anvendelse af ny teknologi,

3) etablering og udvikling af nye virksomheder,

4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,

5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og

6) udviklingsaktiviteter i yderområderne. Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med § 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder.

Hovedopgaverne på erhvervsområdet i Holstebro Kommune

Erhvervsfremme opgaven kan opdeles i fire hovedopgaver.

1. Erhvervsservice

2. Kommunale rammebetingelser og myndighedsbetjening

3. Særlige Indsatsområder

4. Regionalt samarbejde

Ad 1) Erhvervsservice og partnere i Erhvervsfremmesystemet

Erhvervsfremme opgaven er i Holstebro delt mellem primært kommunen og NER, der har haft ansvaret for at udføre erhvervsservice opgaven overfor iværksættere og virksomheder - først i et samarbejde mellem de 7 kommuner i Nordvestjylland og siden mellem de tre kommuner (Lemvig, Struer og Holstebro). Kommunerne har hver især ansvaret for myndighedsbehandling (fx miljøgodkendelser, planlægning og grundsalg) samt øvrige tiltag og politikker. Der har ikke været en egentlig strategi for erhvervsfremme og ingen samlet politik.

NER er en medlemsbaseret organisation. Hovedfinansieringen kommer fra de tre kommuner, der hver bidrager med i år cirka 33 kr. pr. indbygger. For yderligere beskrivelse af aktiviteter i Nordvestjysk Erhvervsråd henvises til gennemgang af resultatkontrakten for 2010, punkt 5 på dagsorden for Erhvervs- og Turismeudvalget den 10. februar 2010.

Siden kommunalreformen er den regionale indsats overgået til kommunerne. Denne er blevet løst i regionalt fællesskab gennem Væksthus Midtjylland. Den fulde finansiering af Væksthuset overtages fra staten i 2011 af kommunerne , hvor kommunerne kompenseres gennem bloktilskuddet. Den regionale indsats omfatter primært erhvervsservice over for vækstvirksomheder. Er der således tale om specialiseret rådgivning til virksomheder med særlige vækstambitioner, henvises fra NER til Væksthus Midtjylland. Væksthuset er etableret i fællesskab af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og har hovedkontor i Århus og en afdeling i Herning. Flere Holstebro virksomheder har modtaget rådgivning, og der er tale om en pæn andel af de vejledte målt på indbyggertal. Der er klare tegn på, at virksomheder og iværksættere, der modtager rådgivning, har en bedre overlevelsesrate og større vækst. Den specialiserede service dækker over f.eks. eksportfremme, investeringsfremme med mere. Væksthuset er ofte at finde på Nupark, hvor de levere en del af deres service til kunderne. Der udarbejdes status over indsatsen flere gange årligt.

Der er også international rådgivning at hente hos Central Denmark EU Office, der har til huse i Bruxelles. Det er etableret i fællesskab mellem regionen og de 19 kommuner. Der er mulighed for at hente rådgivning om EU-systemet, muligheder for EU finansiering, EU netværk og erfaringsudveksling med andre EU virksomheder. De bistår med arrangement af møder og markedsføring.

Ad 2) Rammebetingelser og myndighedsbehandling

Holstebro Kommune arbejder løbende for at sikre de direkte rammevilkår for erhvervsvirksomhederne, fx indsatsen for en motorvej til Holstebro Nord, sygehusplacering, uddannelsesby, tiltrækning af arbejdskraft og myndighedsbetjening.

Ad 3) Særlige indsatsområder

I 2008 og 2009 har der været en øget indsats på udvalgte områder. Det er særligt etablering af Climate Circle og FoodLife.

Ad 4) Regionalt samarbejde og eksternt samarbejde i øvrigt

Som en del af Region Midtjyllands indsats på erhvervsområdet har det regionale vækstforum vedtaget tre megasatsninger: fødevarer, sundhed og erhverv samt miljø og energi. Det er tre styrkeområder i regionen, og Holstebro Kommune har løbende fokus på muligheden for at indgå i det regionale samarbejde omkring disse megasatsninger og øvrige projekter i regionen. Kommunen deltager i et samarbejde med Lemvig, Struer og Erhvervsrådet om at styrke områdets involvering i megasatsningerne og vækstforum. Kommunen har konkret understøttet regionale initiativer som fx Cross Mediasatsningen. Der er løbende et tæt samarbejde med nabokommunerne omkring den strategiske udvikling af området, projekter og kommunale forhold i øvrigt. Det finder bl.a. sted i Nordvestjyllandssamarbejdet, i landsdelscenter Midt-Vest og i borgmesterbysamarbejdet. De større kommuner betyder dog, at borgmestersamarbejdet i dag også foregår nationalt, og aktiviteterne i de regionale fora er derfor blevet begrænset i de senere år.

Udover det regionale og nationale samarbejde, har det lokale samarbejde været i fokus i de seneste to år. Der har i forbindelse med arbejdet med en ny erhvervspolitik været gennemført en lang række interview, indsamling af data, analyser og erfaringer samt nedsættelse af arbejdsgrupper. Disse input har peget på vigtigheden af at skabe og understøtte rammerne for netværk og dialog mellem aktørerne. Dette er ikke et område, hvor der på erhvervsområdet har været gjort en direkte indsats tidligere. Indsatsen har været gennem deltagelse i NER, virksomhedsbesøg og personlige netværk. Herudover har en af de konkrete aktiviteter, som udløber af erhvervspolitikprocessen været Holstebro Partnerskab, der gennem netværk har bidraget til idéudvikling og nye aktiviteter. For yderligere beskrivelse af status for erhvervspolitikken pr. februar 2010 henvises til punkt 6 på dagsorden for Erhvervs- og Turismeudvalget den 10. februar 2010.

Erhvervssituationen i Holstebro - status i tal.

I forbindelse med et erhvervsseminar i 2008 blev der udarbejdet en oversigt over de data, vi lige nu har til rådighed om erhvervssituationen og relaterede forhold. Det er en af opgaverne i forbindelse med erhvervspolitikken at opdatere tallene og vælge, hvilke data man ønsker løbende at kunne følge for at have et overblik over situationen.

Præsentation af "Holstebro Anno 2008" fra erhvervsseminar ligger på sagen og vil blive gennemgået på mødet.

Indstilling

Til udvalgets orientering.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

5. Resultatkontrakt med Nordvestjysk Erhvervsråd

032736-2009

Sagsfremstilling

Der er indgået resultatkontrakt med Nordvestjysk Erhvervsråd for 2010. Som et led at give udvalget en status på erhvervsfremmeområdet gennemgås på udvalgets møde den 10. februar 2010 de aktiviteter som Nordvestjysk Erhvervsråd står for som en del af resultatkontrakten.

Indstilling

Til udvalgets orientering.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

Bilag

Resultatkontrakt 2010 mellem Nordvestjysk Erhvervsråd og kommunerne oplæg_2.doc

6. Orientering om status på arbejdet med ny erhvervspolitik

035510-2007

Sagsfremstilling

DPR - ET

I sommeren 2008 blev arbejdet med at samle input til en kommende erhvervspolitik påbegyndt. Processen har omfattet interviews, seminarer og arbejdsgrupper, der alle har inddraget forskellige relevante erhvervsaktører. Der er vedlagt en oversigt over de involverede. Der er udarbejdet et notat, der summere output af arbejdsgrupperne. Notat skal drøftes i direktionen i løbet af februar. Vedlagt findes opsamling af input fra interviews.

Udover de input som involveringen har givet, er der indsamlet data og viden fra andre kommuner, regionen, seminarer, analyser etc. Der er overordnet god overensstemmelse mellem de budskaber, som såvel aktørerne giver som de mere generelle og analytiske betragtninger om fremtidens kommunale erhvervspolitik. Der vil snarest bliver udarbejdet et opsummeret notat herom, som skal indgå i arbejdet fremadrettet.

Der tegner sig således på baggrund af de samlede input et relativt klart billede af, hvilke elementer Holstebros erhvervspolitik med fordel kan rumme. Det vil derfor blive udgangspunkt for et forslag til politisk behandling i foråret 2009.

På grund af den involverende proces undervejs, er der allerede en del enkeltstående initiativer og satsninger som er vedtaget politisk. Det gælder fx turismestrategien og FoodLife, men også mindre projekter og undersøgelser, som allerede er igangsat under arbejdsgrupperne fx Holstebro Partnerskab.

Disse initiativer og satsninger udgør derfor en del af en ”levende” erhvervspolitik – der allerede ER i gang. De er alle udsprunget af de umiddelbare emner. som blev godkendt af Økonomiudvalget i forbindelse med igangsættelsen af de forskellige arbejdsgrupper i starten af 2009. Det ligger endvidere helt i tråd med, at strategi og udvikling gerne ser den endelige erhvervspolitik som en kontinuerlig proces inden for en ramme mere en fastvedtagne punkter.

Elementer og aktiviteter i en kommende erhvervspolitik

Der er 5 bærende elementer som opleves at står klart, når alle input lægges sammen:

Budskabet er:

* Udnyt styrkepositionerne

* Tænk stort

* Understøt og skab dialog og netværk

* Fokuser bredt på rammebetingelser

* og markedsfør det

Det er meget kort essensens i de budskaber, som indtil videre er kommet frem, og som foreslås skal være underliggende for de konkrete aktiviteter, der fremadrettet sættes i gang og understøttes, og den service der leveres på erhvervsområdet. På udvalgsmødet den 10. februar 2010 vil eksempler på aktiviteter blive gennemgået kort.

Det næste skridt er, at der afholdes et erhvervsseminar, hvor alle der har deltaget i processen samles og dels gives et overblik over, hvad der er sat i gang og kommet af ideer, og dels er med til at pege fremad i forhold til både de bærende elementer og de konkrete aktiviteter og indsatsområder. Det vil også være muligt at få en tilbagemelding på organiseringsprocessen, uden at et konkret forslag præsenteres. Seminaret foreslås afholdt den 13. april 2010. Datoen er endnu kun en arbejdsdato. Efter seminaret vil et forslag til erhvervspolitik - både indhold og form bliver fremlagt for udvalget.

Det har været drøftet, om der kunne udvælges et klart og målbart mål for hele erhvervsindsatsen – et vækst mål for % indkomststigning i erhvervet, antal bosætninger etc. Det har vi valgt ikke at gøre så længe der ikke er en operatørrolle.

Implementeringen af politikken er som nævnt i et vist omfang allerede i gang gennem flere af projekterne. En af udfordringerne for en bæredygtig implementering bliver - udover at sikre samarbejde med alle aktører - at sikre et tæt samarbejde og ejerskab til erhvervspolitikken til alle i den kommunale forvaltning, og politisk for at sikre en bred forståelse for betydningen og sammenhæng til kommunens erhvervspolitik.

Indstilling

Til udvalgets orientering.

Beslutning

Orientering er taget til efterretning.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

Bilag

Resume fra interviews til udsendelse

oversigt over aktører til statuspunkt for ET

7. Gennemgang af plan- og budgetgrundlag

003192-2010

Sagsfremstilling

LMi/DPR - ET

Af budgetvejledningen for 2011-2014 fremgår det, at fagudvalgene senest den 25. februar 2010 skal aflevere bidrag til Plan- og Budgetgrundlag, som efterfølgende skal sammenskrives og indgå i Økonomiudvalgets udmelding af budgetrammer.

Plan- og budgetgrundlaget 2011-2014 skal indeholde fagudvalgets beskrivelse af de væsentlige faktorer, der har indflydelse på budgetlægningen for perioden, herunder:

1.0 Indledning

2.0 Udfordringer i Budget 2010 og overslagsårene

3.0 Ændringer i demografi (hermed menes primært befolkningens aldersmæssige udvikling i et område)

4.0 Ny lovgivning og politiske beslutninger

5.0 Øvrige ændringer

6.0 Visioner for budgetlægningen

7.0 Planlagte anlægsinvesteringer

Formålet med Plan- og Budgetgrundlaget er at skabe et kvalificeret planlægningsmæssigt udgangspunkt for budgetprocessen. Det er fagområdernes redegørelser for de overordnede udviklingslinier, som anses for væsentlige i forhold til den kommende budgetproces. Fokus er altså i højere grad på udpegning af nøgleområder for det kommende budgetarbejde end detaljerede budgetbeløb.

Der vedlægges et udkast til Plan- og Budgetgrundlag for 2011-2014 som grundlag for udvalgets drøftelse og godkendelse

Indstilling

Det indstilles, at udkast til plan- og budgetgrundlag godkendes.

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 27. januar 2010 kl. 14.00

Sagen blev udsat til næste møde.

Beslutning

Plan- og budgetgrundlaget udvides dels med et afsnit under udfordringer om støttet boligbyggeri i forhold til sammenhæng til kommunens status som klimakommune, og dels med et afsnit om udfordringerne og implementering af organiseringen af erhvervs- og turistområdet.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

Bilag

Udkast til Plan- og Budgetgrundlaget 2011-2014

8. Kvalitetskontrakter

000006-2010

Sagsfremstilling

DPR - ET

Der er fremsat et lovforslag om ændring af styrelseslovens § 62, så kommunernes servicestrategier afskaffes, og der i stedet indføres kvalitetskontrakter.

Formålet med kvalitetskontrakterne er at forpligte kommunalbestyrelserne til systematisk at overveje, hvordan kvaliteten i opgaveløsningen kan udvikles og opstille mål for det. Kvalitetskontrakterne skal fungere som et redskab for kommunalbestyrelsen til at udvikle service og kvalitet. De skal give ledere og medarbejdere, der udfører kommunale opgaver, et fælles fokus på udviklingen af serviceområderne, samtidigt med at de skal synliggøre kommunens politiske mål for borgerne, og dermed give borgerne klar information om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod på de enkelte serviceområder.

Kommunerne skal således senest den 1. juli 2010 offentliggøre kvalitetskontrakter, der indeholder:

få (højest 2-3), kvantificerbare mål for hvert borgerrettede serviceområde
en kort beskrivelse af, hvordan kommunen vil arbejde for at opfylde målene

Kvalitetskontrakten og de enkelte mål skal fremstå lettilgængelige for kommunens borgere, hvorfor kontrakten bør gøres kortfattet, enkel og overskuelig.

Hvert år skal der i forbindelse med vedtagelsen af budgettet følges op på de opstillede mål. Der skal første gang ske en opfølgning i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet samt de flerårige budgetoverslag for 2012, dvs. i efteråret 2011.

Målene skal være udtryk for aktuelle, politiske indsatsområder og behøver således ikke at være dækkende for hele det pågældende serviceområde. Den enkelte kommune bestemmer selv sine indsatsområder, lige som der ingen begrænsninger er i, hvilke service- og kvalitetsmål, den sætter. Målene er udtryk for en politisk ramme og er dermed ikke bindende for kommunalbestyrelsen eller kommunens forvaltning.

I bemærkningerne til lovforslaget nævnes eksempler på konkrete, målbare kvalitetsmål, som kan være:

antallet af digitale løsninger på turistområdet
antallet af tilfredse gæster på et udvalgt sted

eller

tilfredsheden med erhvervspolitikken hos xx % af de erhvervsdrivende
x antal iværksættere inden for en brance som har modtaget rådgivning

Dette er blot eksempler på mål som kunne opstilles. Det er vigtig, at det er muligt at følge op på målene, og at der er en sammenhæng mellem mål og indsats.

Udvalget skal på det kommende møde vælge mål til kvalitetskontrakten. Derfor ønskes på mødet en første drøftelse af de mål eller indsatsområder, udvalget ønsker at have fokus på i denne sammenhæng, således forvaltningen kan forberede udkast til kvalitetskontrakt til mødet i marts 2010. Der skal vælges 2-3 mål ud, hvor proces og succeskritierie vil blive beskrevet.

Indstilling

Til udvalgets drøftelse.

Beslutning

Punktet blev drøftet. Genoptages på næste møde.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

Lukket del

9. Sag på dagsordenen

001005-2010

10. Sag på dagsordenen

001004-2010