Referat

fra møde i

Udvalget for Erhverv og Turisme

Referat åben

Mødedato 16. marts 2010

Mødetidspunkt 15.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet hævet kl. 16.40.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Ramme for erhvervspolitikken som oplæg til Erhvervsseminar den 13 april 2010  3

2......... Kvalitetskontrakter 5

Lukket del 7

3......... Sag på dagsordenen. 7

4......... Erhverv og turisme. 8

 


Åben del

1.         Ramme for erhvervspolitikken som oplæg til Erhvervsseminar den 13 april 2010

037791-2009

 

Sagsfremstilling

DPR - ET

Der er udarbejdet et udkast til ramme for erhvervspolitikken, der senere skal færdiggøres til det endelige forslag til erhvervspolitik. Når det betegnes som en ramme, er det for at signalere at også den endelige erhvervspolitik skal ses som en ramme, indenfor hvilken der kan arbejdes og prioriteres.

Udgangspunktet for forslaget er en lang proces og indsamling af viden og data. I sommeren 2008 blev arbejdet med at samle input til en kommende erhvervspolitik påbegyndt. Processen har omfattet interviews, seminarer og arbejdsgrupper, der alle har inddraget forskellige relevante erhvervsaktører. Input fra arbejdsgrupperne, interviews i sommeren 2008 og opsamling fra erhvervsseminaret i november 2008 er samlet i en matrixoversigt og notater fra hver gruppe (ligger på sagen).

Udover de input som involveringen af aktører fra området har givet, er der indsamlet data og viden fra andre kommuner, regionen, seminarer, analyser etc. Der er overordnet god overensstemmelse mellem de budskaber som såvel aktørerne giver som de mere generelle og analytiske betragtninger om fremtidens kommunale erhvervspolitik. Hovedinput herfra er samlet i et notat (ligger på sagen).

Derudover er der iværksat et arbejde med at formulere, hvordan organisering fremadrettet skal se ud for at kunne føre erhvervspolitikken ud i livet.

 

Det overordnede mål foreslås at være:

 

 

Holstebro Kommune vil arbejde for de bedst mulige vækstvilkår for nye og eksisterende virksomheder.

 

Vi vil bygge på vores styrkepositioner, vi vil hæve overlæggeren, vi vil skabe og underbygge netværk og dialog, og vi vil markedsføre det vi gør.

 

 

Hovedopgaver:

 

Vi har valgt at opdele opgaven med erhvervsfremme (der henvises til lov om erhvervsfremme) i fire hovedopgaver:

 

  1. Gode rammevilkår og myndighedsbetjening
  1. Særlige indsatsområder (forslag: flagskibe/fyrtårne)
  1. Erhvervsservice
  1. Regional samarbejde

Det er opdelt og uddybet i 18 punkter som vil være rettesnor for arbejdet omkring erhvervsfremme i årene fremad.

Udkastet danner i første omgang grundlag for de drøftelser, der skal være på det planlagte erhvervsseminar den 13. april 2010. Målet med seminaret er at formidle de mange forslag der er kommet i processen med erhvervspolitikken og få en respons fra aktørerne på hovedpunkterne i forslaget som er vedlagt.

Efter seminaret, som alle byrådsmedlemmer og godt 70 erhvervsaktører er invitetet til, vil der være en opsamling i Byrådet og derefter udarbejdes det endelige forslag til fremlæggelse i Erhvervs- og Turismeudvalget sammen med forslag til organisering til mødet den 28. april 2010.  

 

Indstilling

Det indstilles, at udkastet godkendes som ramme for dialogen med erhvervslivet på erhvervsseminaret den 13. april 2010.

 

Beslutning

 

Udvalget tager oplægget til efterretning.

 

Bilag

Udkast til ramme for Erhvervspolitik 2010


2.         Kvalitetskontrakter

000006-2010

 

Sagsfremstilling

DPR - ET

 

Den 01.07.2009 trådte en ændring af styrelseslovens § 62 i kraft, således kommunernes servicestrategier afskaffes, og der i stedet indføres kvalitetskontrakter.

 

Formålet med kvalitetskontrakterne er at forpligte kommunalbestyrelserne til systematisk at overveje, hvordan kvaliteten i opgaveløsningen kan udvikles og opstille mål for det. Kvalitetskontrakterne skal fungere som et redskab for kommunalbestyrelsen til at udvikle service og kvalitet. De skal give ledere og medarbejdere, der udfører kommunale opgaver, et fælles fokus på udviklingen af serviceområderne, samtidigt med at de skal synliggøre kommunens politiske mål for borgerne, og dermed give borgerne klar information om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod på de enkelte serviceområder.

 

Kommunerne skal således senest den 1. juli 2010 offentliggøre kvalitetskontrakter, der indeholder: 

 

Kvalitetskontrakten og de enkelte mål skal fremstå lettilgængelige for kommunens borgere. Derfor bør kontrakten gøres kortfattet, enkel og overskuelig.

 

Hvert år skal der i forbindelse med vedtagelsen af budgettet følges op på de opstillede mål. Der skal første gang ske en opfølgning i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet samt de flerårige budgetoverslag for 2012, dvs. i efteråret 2011.

 

Målene skal være udtryk for aktuelle, politiske indsatsområder og behøver således ikke at være dækkende for hele det pågældende serviceområde. Den enkelte kommune bestemmer selv sine indsatsområder, lige som der ingen begrænsninger er i, hvilke service- og kvalitetsmål, den sætter. Målene er udtryk for en politisk ramme og er dermed ikke bindende for kommunalbestyrelsen eller kommunens forvaltning.

 

I bemærkningerne til lovforslaget nævnes eksempler på konkrete, målbare kvalitetsmål. Der lægges primært vægt på de borgerrettede ydelser i lovforslaget, men for at sikre en brede i kvalitetskontrakterne, så også den virksomhedsrettede kontakt og turistdelen er omfattet, foreslås det at også Erhverv- og Turistudvalget vedtager 1-2 kvalitetsmål.

 

Udgangspunkt for målene kunne være ramme for erhvervspolitik og turismestrategi hvorfra der udvælges 1-2 delmål som udvalget ønsker særskilt at måle forvaltningen på. Målene skal kunne operationalisering og måles direkte eller gennem indikatorer.  

Det overordnede mål foreslået på erhvervsområdet er:

"Holstebro Kommune vil arbejde for de bedst mulige vækstvilkår for nye og eksisterende virksomheder.

 

Vi vil bygge på vores styrkepositioner, vi vil hæve overlæggeren, vi vil skabe og underbygge netværk og dialog, og vi vil markedsføre, det vi gør. "

 

De overordnede mål i turismestrategien er:

"Turismen skal bygge på styrkepositionerne Vesterhavet, fjordene, naturen, kulturen, kulturmiljøerne og Holstebro by. Derfor skal vi både iscenesætte det vi allerede har, og udvikle nyt inden for disse områder.

Medvirke til at udvikle turismeerhvervet gennem samarbejde med erhvervslivet, turismeerhvervet, organisationer, attraktioner, kulturinstitutioner og andre turismedestinationer.

Medvirke til at øge viden og kompetence i turisterhvervet.

Sæsonen skal forlænges, så der kommer turister hele året, men især om foråret og efteråret.

De digitale medier bruges allerede og skal fremover bruges i stigende omfang."

 

Indstilling

Det indstilles, at der med udgangspunkt i ramme for Erhvervspolitik og turismestrategien udvælges 1-2 delmål for hvert område til at indgå i kommunens samlede kvalitetsrapport.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 10. februar 2010 kl. 14.00

Punktet blev drøftet. Genoptages på næste møde.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Udvalget har peget på følgende delmål:

* at organisering for erhverv og turisme er implementeret per 1. januar 2011

* at antal vækstiværksættere, der modtager vækstpakkerne skal øges i forhold 2009 (således at det bliver på niveau med de omkringliggende kommuner).

* at der skal være en effektiv og synlig turistinformation i Holstebro

* at der sker en stigning i omsætning på turistområdet med mindst 5% per år og samlet 20% i årene fra 2010 til 2012

 

Der udarbejdes oplæg til hvordan målene skal måles konkret.

 

 

 


Lukket del

3.         Sag på dagsordenen

001005-2010

 

 


4.         Erhverv og turisme

037791-2009