fra møde i
Udvalget for Erhverv og
Turisme
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Budgetopfølgning
pr. 31.03.2010
2......... Regnskab
2009 - genbevillinger til 2010
3......... Orientering
om fiskeriprojekt i Thorsminde i samarbejde med LAG og FoodLife
4......... Orientering
om støttet boligbyggeri
5......... Lejerbo
afd. 564-0 Mads Clausens Vej - Ombygning af ungdomsboliger
6......... Boligselskabet
Sct. Jørgen, afd. 5, Thorsvej - omlægning samt optagelse af lån
005668-2010
Sagsfremstilling
LM - ET
Økonomiudvalget har besluttet, at
fagudvalgene skal have forelagt en månedlig budgetopfølgning.
På baggrund af økonomirapporter pr.
31.03.2010 forventes det, at budgettet overholdes.
Kontonr.
+ tekst |
Korrigeret
budget |
Forbrug
pr. 31.03.2010 |
Forventet
regnskab |
Afvigelse |
Forklaring
på afvigelse, samt mulige løsninger |
Støttet
boligbyggeri |
4.229.000 |
0 |
4.229.000 |
0 |
|
Turisme |
4.482.000 |
520.465 |
4.482.000 |
0 |
|
Innovation
og ny teknologi |
1.322.000 |
486.504 |
1.322.000 |
0 |
|
Erhvervsservice
og iværksætteri |
2.194.000 |
801.194 |
2.194.000 |
0 |
|
Udvikling
af yder- og landdistrikter |
818.000 |
501.940 |
818.000 |
0 |
|
Indstilling
Det indstilles, at
budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning
Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.
015248-2010
Sagsfremstilling
LM - ET - ØK - BY
Ifølge
budgetreglerne i Holstebro Kommune kan fagudvalgene, i forbindelse med
regnskabsafslutningen, søge om genbevilling af visse uforbrugte beløb. Der kan
søges om genbevilling, hvis der er tale om driftsbevillinger på op til 5 % af
det korrigerede budget (eksklusive genbevillinger fra tidligere år). Afvigelser på mere end 5% kræver særlig
begrundelse.
Regnskabet for 2009 for Erhvervs- og Turismeudvalgets område kan opdeles i to dele:
Erhvervsudvikling, turisme og
landdistrikter viser et samlet mindreforbrug på 838.915 kroner svarende
til 7,5% af det korrigerede budget på 11.204.000 kroner.
Støttet boligbyggeri og
ydelsesstøtte viser et samlet mindreforbrug på 690.199 kroner, svarende til
16,8 % af det korrigerede budget på 4.106.000 kroner.
Det samlede mindre forbrug fordeler sig således
på de enkelte områder:
Turisme viser
et mindreforbrug på 248.975 kroner grundet ændret kontraktsforhold med Ulfborg
Turistforening sidst på året, svarende til 9,6 % af det korrigerede
budget.
Innovation og ny teknologi viser et mindreforbrug 602.747 kroner, svarende til 10,3 % af det korrigerede budget. Det omfatter 350.000 kr. til PACE-uddannelsen. Det er en budgetpost under Økonomiudvalget.
Erhvervsservice og iværksætteri viser et merforbrug på 5.710 kroner, svarende til 0,3 % af det korrigerede budget.
Udvikling af
yder- og landdistrikter viser et merforbrug på 7.097 kroner, svarende
til 0,9 % af det korrigerede budget.
Af restbeløbet
søges 250.000 kroner overført til underskudsgaranti vedr. Holstebro
Turistkontor. Derudover indstilles parallelt til Økonomiudvalget at der
overføres 350.000 kroner til PACE-uddannelsen, som endnu er uafklaret. De
resterende 238.915 kroner på innovation og ny teknologi overføres til
omkostninger ved omlægningen på turistområdet. 690.199 kroner vedr.
støttet boligbyggeri og ydelsesstøtte lægges i kassen.
Indstilling
Det indstilles, at 250.000 kroner
søges overført til underskudsgaranti vedr. Holstebro Turistkontor, 238.915
kroner søges overført til omlægning på turistområdet og 350.000 kroner
søges overført til PACE-uddannelsen, som endnu er uafklaret.
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt.
015471-2010
Sagsfremstilling
DPR - ET
Thorsminde Havn vil være
udgangspunkt for et nyt projekt "Bæredygtig udvikling af fiskeriområdet i
Thorsminde". I projektet skal der arbejdes på dels at forbedre de
logistiske forhold omkring levering af frisk fisk til det danske marked, dels
at produktudvikle inden for fiskeriet. Der er store udfordringer med at få en
effektiv logistik til levering til danske detailhandlere af fisk eller
andre afsætningskanaler. Der vurderes at være et stort potentiale i at øge
forarbejdningen af fiskene lokalt frem for i udlandet, som det sker i stor
udstrækning i dag.
Projektet støttes på nuværende
tidspunkt af private midler fra involverede virksomheder. Desuden støttes
projektet af FiskeriLAG’en, LAG Holstebro, FoodLife og Holstebro Kommune.
Kommunen bidrager med 50.000 kr. ud af projektets budget på ca. 600.000 kr. som
en del af landdistriktsindsatsen. Fiskeriprojektet understøtter samtidig
generelt "FoodLife" som indsatsområde samt et ønske om øgede
beskæftigelsesmuligheder i Thorsminde.
Projektleder er Thyborøn Havns Fiskeriforening, der samarbejder med de
to andre vestjyske havne i Hvide Sande og Thorsminde. Direktør Eva
Nautrup fra FoodLife vil give sparring og følge projektet på tæt
hold.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
Orientering blev taget til efterretning.
015889-2010
Sagsfremstilling
Juridisk konsulent Jesper Dürr fra
Borgmesterkontorets juridiske team vil på mødet give en gennemgang af området
for støttet boligbyggeri.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
Orientering blev taget til efterretning.
010864-2010
Sagsfremstilling
JD - ET
Lejerbo, Holstebro har på
vegne af afd. 564-0, Mads Clausens Vej, ansøgt om Holstebro Kommunes
godkendelse af ombygning af ungdomsboliger i henhold til reglerne i
Almenboliglovens § 28.
Afdelingen består af 70 boliger. De
70 boliger er fordelt således, at der er 52 1-rums ungdomsboliger på hver
ca. 27,7 m2 samt 18 2-rums boliger på ca. 37,3 m2. Lejerbo, Holstebro oplever,
at interessen for leje af 1-rums ungdomsboliger ikke længere er tilstede med
deraf følgende udlejningsproblemer.
Derfor ansøger Lejerbo, Holstebro,
om, at der ombygges 36 1-rums ungdomsboliger til 24 2-rums ungdomsboliger
på hver 41,5 m2, indeholdende stue/køkken/alrum, værelse og bad. Ombygningen
foregår således, at 3 ungdomsboliger ombygges til 2 ungdomsboliger.
Omkostningerne til ombygningen
forventes at udgøre 200.000 kr. pr. tre lejligheder, som ombygges til to
lejligheder. Udgiften vil delvist blive dækket af afdelingens henlæggelser. Den
månedlige husleje stiger fra 1.812 kr. for et 1-rums til 2.718 kr. for et
2-rums. Afdelingen finansierer selv ombygningen ved en huslejestigning på ca. 1
% pr. ombyggede bolig over de næste 10 år.
Der er pt. 3 ledige boliger i
afdelingen som i første omgang ombygges til 2 boliger. Herefter vil ombygningen
foregå successivt over de næste år alt efter behov.
Indstilling
Det indstilles,
at
ombygningen af 36 1-rums ungdomsboliger til 24 2-rums ungdomsboliger godkendes.
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt.
013047-2010
Sagsfremstilling
JD - ET
Boligselskabet Sct. Jørgen,
Holstebro har på vegne af afdeling 5, Thorsvej ansøgt om Holstebro Kommunes
godkendelse af en låneoptagelse samt omlægning af eksisterende lån i
afdelingen.
Afdeling 5, Thorsvej, består af 16
rækkehuse, der er opført i 1960. Slidtage på køkkenerne gjorde, at nogle af
lejerne i 2007 og 2008 fik deres køkkener renoveret efter reglerne om individuel
råderet. Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro kunne se, at det ville trække ud
med renoveringen af de sidste køkkener i afdelingen. Det blev
derfor besluttet på et afdelingsmøde den 25. marts 2009 at renovere de
resterende køkkener. Renoveringen er ved at være færdig. Udgifterne til
renoveringen er indtil videre blevet finansieret af afdelingens egne midler
samt lån fra dispositionsfonden.
Boligselskabet Sct. Jørgen,
Holstebro ansøger i henhold til reglerne i Almenboliglovens § 29 om, at
der optages et 30-årigt F1-lån på 1.300.000 kr. til dækning af
udgifterne til renoveringen. Det er oplyst, at der ikke skal gives kommunal
garanti for lånet.
Vedrørende samme afdeling godkendte
Økonomiudvalget i sit møde den 14. december 2005, at afdelingen måtte optage
lån på maksimalt 3,56 mio. kr. til diverse renoveringsarbejder og
opførelse af udestuer. På baggrund af denne godkendelse optog afdelingen i
maj 2008 et 20-årigt kontantlån på 2.090.000 kr. På tidspunktet for
låneoptagelsen måtte løbetiden på lånet maksimalt være 20 år, når det
vedrørte den type af arbejde. Nye regler betyder dog, at løbetiden er
ændret til 30 år, og Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro ansøger derfor
i henhold til Almenboliglovens § 29 og bekendtgørelse om konvertering af
realkreditlån i støttet byggeri §§ 5, stk. 4 og 10, stk. 1
om godkendelse af, at det 20-årige kontantlån omlægges til et
30-årigt F1-lån.
Omlægningen vil betyde, at
afdelingen årligt kan spare ca. 80.000 kr. Da afdelingen har en anstrengt
økonomi, vil omlægningen af lånet være en hjælp til reetableringen af
afdelingens økonomi.
Indstilling
Det indstilles,
at
optagelse af et 30-årigt F1-lån på 1.300.000 kr. godkendes, og
at
konverteringen af et 20-årigt kontantlån på 2.090.000 kr. til et 30-årigt F1-lån
godkendes.
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt.
012596-2010
Sagsfremstilling
JD - ET
Boligselskabet Holstebro har i
henhold til reglerne i Almenboliglovens § 37, stk. 6, fremsendt beslutning fra
et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvoraf det fremgår, at
repræsentantskabet i henhold til reglerne i Almenboliglovens § 37, stk. 4 og 5,
har besluttet at godkende et projekt vedrørende totalrenovering af
badeværelser i afdeling 5, Ringparken, der er blevet forkastet ved urafstemning
blandt afdelingens beboere i november 2008. Reglerne i Almenboliglovens § 37
trådte i kraft 1. januar 2010.
Historikken i sagens behandling i
Boligselskabet Holstebro fremgår af bilaget "Historik".
Afdeling 5, Ringparken gik i drift
i henholdsvis 1956 og 1959 og består af 398 lejligheder. Køkkenerne er
renoveret for ca. 12 år siden, og der er senere udskiftet vinduer.
Fællesvaskeri og gildesal er forholdsvis nye og sti- og vejbelægning er
totalrenoveret inden for de seneste år.
Med baggrund i konklusionerne i
ingeniørfirmaets rapport (bilag "konklusioner i ingeniørfirmas rapport),
ses det, at der inden for en overskuelig årrække vil blive behov for at
udskifte basale installationer for en estimeret pris på 35,685 mio kr. incl.
moms. Indtil denne udskiftning finder sted, ses det også, at de årlige
omkostninger til reparation og vedligeholdelse årligt andrager 500.000 kr. og i
fremtiden vil være stigende. Selve totalrenoveringen er budgetteret til (november
2008 forslaget) 76 mio kr. Det vurderes, at det vil være mest hensigtsmæssigt,
når udskiftning af basale installationer finder sted, at badeværelserne
totalrenoveres, således at alt i badeværelserne føres op i nutidens standard.
Det fremgår af det oplyste, at
afdelingen er forholdsvis nyrenoveret (køkken, vinduer etc.), og i den
sammenhæng vil en større renovering af afdelingens badeværelser få afdelingen
til at fremtræde nyrenoveret. I takt med lejeres større og større krav til det
lejede, vil en totalrenovering af badeværelserne kunne imødekomme fremtidige
udlejningsproblemer på grund af utidssvarende lejemål.
Selvom afdelingen to gange har
forkastet forslag om renovering af badeværelserne, anbefales det, at
repræsentantskabets beslutning indberettes til Socialministeriet. Der er lagt
vægt på de økonomiske forhold og fremtidssikring af udlejningssituationen.
Herudover er der lagt vægt på, at en stor del af afdelingens
beboere ønsker renoveringen (43,5 %). Der er også lagt vægt på, at
afdelingen har en fraflytningsprocent på ca. 20 (ca. 80 lejemål om året). Det
er ikke utænkeligt, at denne fraflytningsprocent har spillet ind på resultatet
af urafstemningerne, idet lejere der ved, at de snart fraflytter lejemålet vil
være tilbøjelig til at tænke privatøkonomisk og undgå en
huslejestigning frem for totaløkonomisk.
Indstilling
Det indstilles,
at
Holstebro Kommune indberetter repræsentantskabets beslutning
til Socialministeriet.
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt.
Bilag
Historik
Konklusioner i ingeniørfirmas rapport
001005-2010
037791-2009
001004-2010