Referat

fra møde i

Udvalget for Erhverv og Turisme

Referat åben

Mødedato 12. september 2011

Mødetidspunkt 14.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budgetbemærkninger 2012 - Udvalget for Erhverv og turisme. 3

2......... DI Lokalt Erhvervsklima 2011. 4

3......... Resultater af konjunkturmåling Holstebro Kommune August 2011. 5

4......... Kampagne målrettet vækstvirksomheder 7

Lukket del 8

5......... Meddelelser 8

6......... Pressen. 9

 


Åben del

1.         Budgetbemærkninger 2012 - Udvalget for Erhverv og turisme

018635-2011

 

Sagsfremstilling

LM - ET

I  forlængelse af Byrådets budgetseminar i august, er der udarbejdet budgetbemærkninger til budgetoplægget for Udvalget for Erhverv og Turisme's område. Budgetbemærkningerne er sendt til Økonomisk Forvaltning og vil indgå i Byrådets førstebehandling.

Budgetbemærkningerne forelægges hermed til orientering.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Bilag

Forslag til budgetbemærkninger

 


2.         DI Lokalt Erhvervsklima 2011

036971-2011

 

Sagsfremstilling

MO/STH - ET

Dansk Industri gennemfører hvert år en undersøgelse af erhvervsklimaet i de danske kommuner.

Undersøgelsen vurderer kommunernes erhvervsklima på tre faktorer:

1) Virksomhedernes overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed.

2) En analyse af 22 statistiske indikatorer der måler på kommunens rammevilkår.

3) Virksomhedernes vurdering af 21 indsatsområder.

Overordnet set er Holstebro kommune landets 14. bedste erhvervskommune, da Holstebro kommune sidste år var nummer 11 er det et fald på tre placeringer.

Kommunen scorer meget højt på de objektivt målte rammevilkår, hvor kommunen er landets 5. bedste. Dette måles på statistiske indikatorer så som: Erhvervsfrekvens, konkurrence udsættelse, udskrivningsprocent, indpendling, uddannelsesniveau, antal nystartede virksomheder med videre.

Kommunen ligger under middel i virksomhedernes vurdering af indsatsområderne:

Infrastruktur og transport

Brug af private leverandører

Kommunal velfærdsservice

Det bør bemærkes at virksomhedernes vurdering i punkt 1 og 3 bygger på maximalt 50 besvarelser fra kommunens cirka 4500 virksomheder.

 

Indstilling

Til udvalgets orientering.

Til udvalgets drøftelse:

Møde om KlyngeMidt

Lokal indkøbsordning

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning og hovedresultaterne drøftet.

 

Der var tilslutning til det videre arbejde vedr. KlyngeMidt og lokal indkøbsordning.

 

 


3.         Resultater af konjunkturmåling Holstebro Kommune August 2011

024020-2011

 

Sagsfremstilling

MO/STH - ET

Enheden for Erhvervs og Turismeudvikling har i august gennemført en konjunktur analyse på kommunens erhvervsliv.

Analysen er blevet udsendt til alle virksomheder med ansatte i kommunen. 599 virksomheder er blevet kontaktet, og 215 virksomheder har besvaret undersøgelsen, hvilket er en svarprocent på 36%, hvilket må betegnes som overordentligt tilfredsstillende.

Undersøgelsen har følgende hovedkonklusioner:

Konjunkturindekset for virksomheder i Holstebro Kommune i august 2011 viser en svagt negativ tendens. De forgangne 6 måneder har været præget af uindfriede forventninger til bl.a. overskud og omsætning. Dog spores en optimisme i relation til de kommende 6 måneder - særligt på parametre som eksport, omsætning og overskud.

De eksporterende virksomheder ser lyst på deres fremtidige afsætningsmuligheder. Denne tendens er særlig tydelig på EU markederne samt det danske hjemmemarked.

Det mest udbredte forretningsudviklings-initiativ blandt virksomhederne er udviklingen af nye eller væsentligt forbedrede produkter/services (40 % af respondenterne). Dernæst følger klynge-samarbejder (35 % af respondenterne).

15 % af virksomhederne melder om en positiv forventning til beskæftigelsen i de kommende måneder.

Virksomhederne anser, at deres største udfordringer i de kommende 6 måneder ligger inden for salg og markedsføring.

Langt de fleste adspurgte virksomheder forventer ikke at opleve begrænsninger i services/produktion over de kommende 6 måneder, som følge af mangel på arbejdskraft, investeringer eller kapacitet.

 

Indstilling

Til udvalgets orientering og efterretning.

Til udvalgets drøftelse:

Etablering af lokalt eksportnetværk og mulig salgsorganisation.

Tilrettelæggelse af kompetenceudvikling indenfor salg og markedsføring.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning og enkelte hovedresultater drøftet.

 

Der var tilslutning til, at der arbejdes videre med etablering af et lokalt eksportnetværk og mulig salgsorganisation, samt tilrettelæggelse af kompetenceudvikling indenfor salg og markedsføring.

 

Bilag

Konjunkturanalyse Holstebro August 2011

 


4.         Kampagne målrettet vækstvirksomheder

036325-2011

 

Sagsfremstilling

MO/STH - ET

Udfordringen for Erhvervsfremmesystemet er at skabe kontakt til de etablerede virksomheder. Derfor har Enheden for Erhvervs og Turismeudvikling i samarbejde med Væksthus Midtjylland iværksat en målrettet indsats over for kommunens vækstvirksomheder og virksomheder med potentiale til vækst.

Indsatsen sætter fokus på de etablerede virksomheder i kommunen og er målrettet virksomheder med +10 ansatte.

Væksthus Midtjylland vil besøg 50 virksomheder og afdække vækstpotentialet i disse, med det formål at screene virksomhederne til regionale vækstprogrammer, herunder VÆKSTMIDT Accelerator og CLEANTEK Midt.

Kampagnen målrettet vækstvirksomheder indsats og igangsættes omgående og indeholder følgende elementer:

Virksomhedsudvælgelse.

Mødebooking, gennem ekstern mødebooker.

Virksomhedsbesøg ved Væksthus Midtjylland

Evaluering, herunder screeninger til vækstprogrammer.

 

 

Indstilling

Til udvalgets orientering og efterretning.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

 


Lukket del

5.         Meddelelser

000651-2011

 

 


6.         Pressen

000659-2011