Referat

fra møde i

Udvalget for Erhverv og Turisme

Referat åben

Mødedato 30. november 2011

Mødetidspunkt 14.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Ændring af mødedato i 2012. 3

2......... Budgetopfølgning pr. 31.10.2011. 4

3......... Bosætning i Holstebro Kommune. 5

4......... Holstebro goes global - eksport - globalisering og internationalisering. 6

5......... Temadrøftelse vedr. modulvogntog. 7

6......... Grønvækst Limfjorden. 9

7......... Turismekonference den 3. november 2011. 11

8......... Lørdagsåbent på Turistbureauet 13

Lukket del 14

9......... Sag på dagsordenen. 14

 


Åben del

1.         Ændring af mødedato i 2012

008877-2011

 

Sagsfremstilling

LM - ET

Af mødekalenderen for 2012 fremgår, at Udvalget for Erhverv og Turisme holder møde den 7. marts 2012. Af hensyn til godkendelse af plan- og budgetgrundlaget er der imidlertid behov for et møde den 29. februar 2012. Der foreslås derfor, at mødet den 7. marts flyttes til 29. februar.

Hvis ændringen godkendes vil der være møder 4. januar, 1. februar, 29. februar og 28. marts i kvartal.

 

Indstilling

Det indstilles, at mødet den 7. marts flyttes til 29. februar 2012.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


2.         Budgetopfølgning pr. 31.10.2011

010015-2011

 

Sagsfremstilling

LM - ET

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene skal have forelagt en månedlig budgetopfølgning.

På baggrund af økonomirapporten pr. 31.10.2011 forventes det, at der ved udgangen af 2011 vil være et uforbrugt beløb på 941.000 kroner på udvalgets område. Dette skyldes primært tidsforskydninger i projekter - blandt andet OplevelsesPas, Oplevelseslandbrug og Creative Community. Restbudgettet forventes overført til 2012.

 

Vedtaget budget

Gen-bevillinger

Korrigeret budget

 Forbrug pr. 31.10.2011

Forventet  regnskab

Afvigelser

 

 

Støttet boligbyggeri

4.252.000

0

4.252.000

2.119.148

4.252.000

0

 

Turisme

3.839.000

-68.000

4.041.000

2.720.997

3.600.000

441.000

 

Innovation og ny teknologi

1.500.000

0

1.698.000

995.180

1.698.000

0

 

 

Erhvervsservice og iværksætteri

3.354.000

0

2.736.000

2.428.659

2.236.000

500.000

 

 

Udvikling af yder- og landdistrikter

740.000

300.000

1.040.000

845.032

1.040.000

0

 

 

Campingpladser

7.000

 

7.000

6.594

7.000

0

 

I alt

13.692.000

232.000

13.774.000

9.115.610

12.833.000

941.000

 

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


3.         Bosætning i Holstebro Kommune

021907-2011

 

Sagsfremstilling

RBN - ET

Holstebro Kommune er påbegyndt arbejdet med en bosætningsstrategi. Bosætningsstrategien skal være med til at sikre en hensigtsmæssig demografisk udvikling, samt sikre at udbuddet af arbejdskraft matcher behovet i erhvervslivet, således at kommunen fortsat vil være attraktiv i forhold til erhvervslivet.

 

I fase 1 af strategiarbejdet udarbejdes en analyse. Analysen skal belyse udfordringer og muligheder i forhold til en bosætningsstrategi, der skal sikre fortsat vækst og udvikling i Holstebro Kommune. Analysen udarbejdes på baggrund af allerede foreliggende rapporter, statistisk materiale og analyser, suppleret med interviews foretaget af Udvikling og Strategi.

 

De foreløbige resultater af interviews fremlægges og relateres til hovedresultaterne fra omdømmeanalysen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget drøfter de foreløbige resultater

 

Beslutning

 

Orienteringen blev drøftet og taget til efterretning.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


4.         Holstebro goes global - eksport - globalisering og internationalisering

043884-2011

 

Sagsfremstilling

MO/STH - ET

Enheden gennemfører den 8. december det første møde i projektet "Holstebro Goes Global."

Mødet vil sætte fokus på Norge som et eksportmarked med store potentialer.

Henrik Pedersen der er leder af Handelsafdelingen på Danmarks Ambassade i Norge, vil præsentere eksport mulighederne på det norske marked. Indlægget vil blive suppleret med to lokale virksomhedscases.

Holstebro Goes Global igangsættes for at hjælpe flere virksomheder i Holstebro i gang med internationalisering og dermed tilføre dem større markedsadgang.

Mødet afsluttes med en præsentation af Holstebro Goes Global. Mødet gennemføres sammen med STARTVÆKST Holstebro, Nordvestjysk Erhvervsråd og foregår i NuPark.

Mødet markedsføres gennem en mail kampagne, nyhedsbrev, en pressemeddelelse, samt rundringning til udvalgte virksomheder.

 

Indstilling

Til udvalgets orientering.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


5.         Temadrøftelse vedr. modulvogntog

027880-2008

 

Sagsfremstilling

JJ/AV - TU - ET

Modulvogntog er lastbiler, der kan være op til 25 m lange, og som kun må køre på et udvalgt vejnet, der primært er motorveje. Formålet med modulvogntog er at nedbringe CO2-udledning, forurening og øge fremkommelighed på vejene, da 2 modulvogntog kan flytte det samme som 3 sættevogntog. Modulvogntog er et treårigt forsøg fra 2008 til 2011. Forsøget tænkes udvidet med 5 år og forventes at køre til 2016.

I Holstebro Kommune blev Ringvejen tilføjet nettet den 12. juli 2011, hvor Lantmännen Unibake blev koblet på nettet via virksomhedsordningen.

Virksomhedsordning

De virksomheder, der ligger langs kommuneveje, og som måtte ønske at blive tilkoblet modulvogntogsnettet skal i samarbejde med kommunen sende en ansøgning til Vejdirektoratet.

Ansøgningen skal indeholde et projekt, der beskriver hvordan virksomheden kan kobles på det eksisterende vejnet for modulvogntog. Hvis der er behov for ændringer af vejnettet skal det ske uden merudgift for staten. Projektet skal godkendes af en ekstern trafiksikkerhedsrevisor.

Virksomheden og kommunen skal være enige om:

Disse informationer er nødvendige for, at vejdirektoratet kan godkende projektet og udarbejde en bekendtgørelse, der tillader kørsel frem til virksomheden.

Teknik og Miljø har modtaget nogle henvendelser fra både store og små virksomheder der gerne vil  have adgang til modulvogntogsnettet. Da alle virksomheder skal have samme hjælp fra Holstebro Kommune og der ikke kan gøres forskel, har virksomhederne administrativ fået af vide, at de selv skal betale omkostningerne hertil via virksomhedsordningen.

Den eneste virksomhed i Holstebro kommune der er tilkoblet nettet er Lantmännen Unibake på Hjermvej. De har selv betalt alle undersøgelser samt ombygninger på kommunevejene, men Vejdirektoratet ombyggede Ringvejskrydset i forbindelse med modulvogntogsnettet.

Da det er Teknik og Miljøs forventning, at der i fremtiden vil komme flere henvendelser angående opkobling på modulvogntogsnettet, er der behov for en politisk stillingtagen til, hvordan disse henvendelser skal håndteres, således at alle ansøgere bliver behandlet ens, uanset om det er en virksomhed i Ulfborg, Vinderup eller Holstebro.

Teknik og Miljø har lavet en forespørgsel hos nabo kommunerne for at høre hvordan virksomhedsordningen administreres. Det viser sig at ordningen håndteres meget forskelligt. Nogle kommuner betaler både undersøgelser og ombygninger mens andre kommuner lader virksomhederne betale det hele.

Omladeplads

I flere af nabokommunerne har kommunen sørget for en omladeplads. Det er en parkeringsplads hvor modulvogntog kan holde og omlade, altså først køre ud med den ene hænger og bagefter udbringe den anden. Ved at etablere en sådan plads sikres de lokale virksomheder at kunne udnytte modulvogntogsnettet uden de hver især skal igennem en godkendelse via virksomhedsordningen.

Det bør overvejes om der i Holstebro skal etableres en sådan omladeplads.

Fortsat sagsbehandling:

På møde d. 31/10 2011 besluttede Teknisk Udvalg at sende sagen til udtalelse hos Udvalget for Erhverv og Turisme med henblik på, at Udvalget for Erhverv og Turisme får mulighed for at drøfte håndteringen af henvendelser angående opkobling på modulvogntogsnettet samt muligheden for etablering af en omladeplads. Sagen vil efterfølgende blive behandlet i Teknisk Udvalg.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at Udvalget for Erhverv og Turisme kommer med en udtalelse til sagen, i henhold til sagsfremstillingen.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 31. oktober 2011 kl. 13.00

Udvalget er positive overfor anvendelse af modulvogntog. Sagen sendes til udtalelse hos Udvalget for Erhverv og Turisme.

 

Gubber Leif Kristensen (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Udvalget støtter op om en langsigtet løsning, der kan imødekomme erhvervslivets behov. Etableringen af centrale omladepladser vurderes at være en løsning med kortsigtet effekt. Udvalget anbefaler derfor en undersøgelse af virksomhedernes behov, forskellige finansieringsmuligheder, samt kommunens rolle i at sikre gode rammevilkår for erhvervslivet. Udvalget for Erhverv og Turisme samt Enheden for Erhvervs- og Turismeudvikling stiller sig til rådighed for det videre forløb.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Modulvogntog bilag 3.25

Modulvogntog Danmark

 


6.         Grønvækst Limfjorden

049257-2011

 

Sagsfremstilling

STH-ET

Holstebro Kommune deltager sammen med Struer, Skive og Lemvig i Netværk Limfjorden. Netværket har under Region Midtjyllands Turisme satsning ansøgt om støtte til at udvikle turisme potentialet omkring Limfjorden.

Projektets formål er at skabe vækst i omsætningen og flere arbejdspladser i Limfjords-området gennem en fokusering på mersalg i et internationalt perspektiv. Der er i projektet lagt vægt på udvikling og afsætning af specialiserede produkter, der er bundet sammen af temaer og logiske produktsammenhænge. Der er især fokus på de udenlandske markeder.

Projektet tager afsæt i den turisme, der er opbygget omkring Limfjordsområdet, hvor der vurderes at være et uudnyttet vækstpotentiale, der knytter sig til en forlængelse af sæsonen og et højere døgnforbrug, som blandt andet skal opnås via mersalg til eksisterende og nye gæster.

De forventede effekter fra projektet er:

• En stigning i turismeomsætning på 9% over 4 år. Det svarer til en stigning på 150 mio. kr.

• En stigning i antallet af overnatninger for danske gæster på 3,2 % og for udenlandske gæster på 4 %.

• En stigning i beskæftigelse med mindst 110 nye helårsarbejdspladser med relation til eller afledt af turismen.

Omsætningsstigningen forventes at fordele sig med 81 mio. kr. i form af øget døgnforbrug hos eksisterende gæster og 69 mio. kr. i form af nye overnatninger og flere én-dagsturister. Effektmålene forventes opfyldt i 2015, idet der tages udgangspunkt i en samlet flerårig indsats og en integreret indsats i forhold til handlingsplanen og dens tværgående initiativer.

 

Der er to centrale aktivitetstyper i projektet:

1. Produktmodning, herunder pakketering og klargøring til salg.

2. Branding, markedsføring, presse, PR, afsætning og salg.

Der er i projektet fokus på at flytte markedsføring fra offline til online, hvilket betyder, at den traditionelle markedsføring via brochurer mv. kun udgør en lille del.

Projektleder Jørgen Hansen vil på mødet præsentere projektet.

 

Indstilling

Til udvalgets orientering.

 

Supplerende oplysninger

Jørgen Hansen deltager på mødet.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


7.         Turismekonference den 3. november 2011

041218-2011

 

Sagsfremstilling

STH-ET

Den 3. november gennemførte Enheden for Erhvervs og Turismeudvikling Turismekonference på Ny Skovlund.

Konferencen havde 68 deltagere og skabte baggrund for en positiv dialog med turismeaktørerne.

På konferencen blev en trykt udgave af Holstebro kommunes plan for vækst i turismen 2012 præsenteret, denne vil blive forelagt udvalgtet på mødet.

Afledt af konferencen blev det besluttet at der i januar 2012 gennemføres et fyraftensmøde for de lokale turisme virksomheder, hvor der vil være en "hands on" gennemgang af, hvordan virksomhederne kan udnytte de markedsføringsværktøjer, som VisitHolstebro.dk og enheden stiller til rådighed.

 

Indstilling

Til udvalgets orientering og drøftelse.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev drøftet og taget til efterretning.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


8.         Lørdagsåbent på Turistbureauet

005263-2011

 

Sagsfremstilling

STH-ET

Den første sæson med turistbureauets placering i Badeland nærmer sig sin afslutning.

Bureauerne i Holstebro og Vinderup er autoriserede som Grøne turistbureauer. Her er krav til bemandning, sprogkendskab, brochuerer udvalg samt åbningstider. I forhold til åbningstider er der følgende krav, som Holstebro turistbureau opfylder.

I højsæsonen, fra 1. juli-15. august, 32 timer, fordelt på minimum 6 dage om ugen.

I resten af året fra 16. august - 30.juni, 25 timer, fordelt på 5 dage om ugen.

Der har i hele perioden været personlig betjening på hverdage fra 8-16, samt i perioden uge 26-32 på lørdage fra 10-13.

Derudover har Holstebro Turistbureau haft lørdagsåbent i forbindelse med Turismens dag i maj, og Holstebro åben i september.

Der har derudover i højsæsonen været en aftale med Badeland om personlig turistservice i Badelands åbningstid. I højsæsonen badelands åbningstider hverdage 10-19 og weekender 10-18.

Besøgsregistreringerne har på lørdage i højsæsonen været som følger:

Uge 26: 15 gæster

Uge 27: 13 gæster

Uge 28: 22 gæster

Uge 29: 25 gæster

Uge 30: 14 gæster

Uge 31: 6 gæster

Uge 32: 8 gæster

I alt: 103 gæster eller 14 gæster per åbning.

Gennem hele sæsonen har 85 % af gæsterne været danske.

Der har løbende været drøftelser om behov for øget åbningtid.

 

Indstilling

Til udvalgets drøftelse.

 

Beslutning

 

Udvalget tilsluttede sig åbningstider i overensstemmelse med krav til autoriserede turistbureauer.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


Lukket del

9.         Sag på dagsordenen

000651-2011