Referat
fra møde i
Kultur- og Fritidsudvalget

Referat åben

Mødedato 18. september 2008

Mødetidspunkt 08.00

Mødelokale Internt , Biblioteket


 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

 

 

Åben del

1            Musikteatret - Budgetopfølgning pr. 30. juni 2008......................................... 3

2            Musikteatret - Budget 2009............................................................................. 4

3            Henvendelse fra Holstebro Svømme Club vedr. mindre kommunalt tilskud - aktivitetstilskud     5

4            Vedtagelse af Fremtidens integrationspolitik i Holstebro............................ 6

5            Ansøgning fra Vestjysk Fritidscenter.............................................................. 8

6            Hjerl Hedes Frilandsmuseum - ansøgning om lån og øget driftstilskud - Hjerl Hede                    11

7            Vedr. udbygning og modernisering af Tvis Hallen...................................... 13

8            Idrætsefterskolen Lægården tilbyder at udleje idrætshal fra efteråret 2009. 15

9            Gebyrfritagelse til håndboldtræning for udviklingshæmmede.................... 17

10          Voksenundervisningsrådet søger om ændrede tilskudsregler.................. 18

11          Genoptagelse af Temamøde vedr. brugen af idrætsfaciliteter og reglerne for lokaletilskud       19

12          Ansøgning fra Holstebro Roklub om tilskud til kraftcenter.......................... 21

13          Henvendelse fra arbejdsgruppe om rytmisk spillested i Kielgasten......... 23

14          Klassiske Dage ansøger Børnekulturpuljen om tilskud til projekt for skoleelever   24

15          Meddelelser..................................................................................................... 26

16          Eventuelt.......................................................................................................... 27

17          Pressen............................................................................................................ 28

 

             

 


Åben del

 

1.

045308-2007

Musikteatret - Budgetopfølgning pr. 30. juni 2008

 

Sagsfremstilling

LiM - KF

Musikteatret fremsender budgetopfølgning pr. 30. juni 2008 i henhold til beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget d. 11. maj 2005.

Budgetopfølgningen viser et samlet overskud på 1.226.000 kr. pr. 30. juni 2008, hvilket er 498.000 kr. mere end budgetteret.

Repræsentant fra Musikteatret deltager under punktet.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering givet.

 

Bilag

 

 

 

 

Budgetopfølgning 2. kvt. 2008

 


 

2.

029146-2008

Musikteatret - Budget 2009

 

Sagsfremstilling

LiM - KF

Ifølge vedtægter for den selvejende institution Musikteatret Holstebro Fond, skal budgettet for det kommende budgetår forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse. 

Musiketatret har fremsendt budget for 2009 til godkendelse.

 

Indstilling

Til Udvalgets godkendelse.

 

Beslutning

 

Budgettet godkendt.

 

Bilag

 

 

 

 

Budget 2009

 

 


 

3.

027583-2008

Henvendelse fra Holstebro Svømme Club vedr. mindre kommunalt tilskud - aktivitetstilskud

 

Sagsfremstilling

NO - KF

Holstebro Svømme Club har anmodet om et møde med Kultur- og Fritidsudvalget.

Holstebro Svømme Club har i dette budgetår modtaget et noget mindre beløb i aktivitetstilskud og et mindre beløb i elitetilskud end budgetteret.

Aktivitetstilskuddets størrelse skyldes primært en stigning blandt alle foreninger i kontingentsatserne for børn og unge, og dermed bliver det faste beløb til fordeling mindre til alle klubber i 2008 end i 2007.

Elitetilskuddet er overgået til Holstebro Elite Sport og her er der i 2008 udarbejdet ændrede tilskudsvilkår.

Disse ændrede vilkår kan have en negativ effekt for Holstebro Svømme Club.

Repræsentanter for Holstebro Svømme Club deltager kl. 08.45.

 

Indstilling

Til Udvalgets drøftelse.

 

Beslutning

 

Orientering givet og sagen genoptages på ekstraordinært møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 29. september 2008 kl. 7.30.

 

 

 

 

 


 

4.

036321-2007

Vedtagelse af Fremtidens integrationspolitik i Holstebro

 

Sagsfremstilling

NMU - TU - BU - KF - SOU - AMU - BY 

Byrådet godkendte den 20. maj 2008 vision, værdier og overordnede mål samt tidsplan for det videre arbejde med Holstebro Kommunes integrationspolitik.

På et fællesmøde for arbejdsgrupperne den 21. maj 2008 blev de konkrete handlinger prioriteret, og det blev vurderet, hvilke handlinger, der kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme, hvilke, der allerede er igangsat og hvilke, der vil kræve omprioritering af nuværende opgaveløsning eller forøgelse af budgetrammen.

Forslag til vision, værdier og overordnede mål har været i høring hos Integrationsrådet, Handicaprådet og Ældrerådet (udtalelserne medsendes som bilag). Endvidere har de stående fagudvalg godkendt de handlinger, der vedrører eget område samt godkendt, at finansieringen og omprioriteringer sker som en løbende proces. 

Der har den 12. august 2008 været afholdt en borgerhøring, og politikken er efterfølgende tilrettet jf. bemærkningerne på mødet samt fra ovennævnte råd. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte det tilrettede udkast til integrationspolitik på sit møde den 27. august 2008, og videresender det nu til høring i øvrige fagudvalg. (Bodil Pedersen (A) deltog ikke i Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen).

Efter endt høring fremlægges det endelige oplæg til integrationspolitik  med eventuelle ændringsforslag fra øvrige fagudvalg for Arbejdsmarkedsudvalget den 24. september 2008 til drøftelse og godkendelse. Herefter  videresendes oplægget til Byrådets endelige godkendelse på mødet den 7. oktober 2008.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget indstiller, at forslaget til integrationspolitik godkendes.

 

Beslutning

 

Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at tilslutte sig indstilling fra Arbejdsmarkedsudvalget og indstilling fra Udvalget fra Børn og Unge fra møde den 11. september 2008 pkt. 5.

 

 

 

Bilag

 

Integrationsrådets udtalelse om Integrationspolitikken

Høringssvar fra Holstebro Handicapråd

Høringssvar fra Holstebro Ældreråd

NOTAT om høringssvar vedr. integrationspolitikken

Handlingskatalog til Holstebro Kommunes Integrationspolitik - tilrettet

Udkast til Holstebro Kommunes integrationspolitik af 28. maj 2008

 

 


 

5.

000414-2008

Ansøgning fra Vestjysk Fritidscenter.

 

Sagsfremstilling

LiM - KF - ØK - BY

Kultur- og Fritidsudvalget har på møder den 16.01.2008, 07.04.2008 og 11.06. 2008 behandlet ansøgning fra Vestjysk Fritidscenter om forøgelse af det årlige driftstilskud samt et lån eller ekstraordinært tilskud til nødvendig renovering af svømmehallen.Økonomiudvalget har behandlet sagen 02.04. 2008, 14.05. 2008 og 25.06.2008 

Byrådet bevilgede den 20.05. 2008 et ekstraordinært anlægstilskud til Vestjysk Fritidscenter til den nødvendige renovering af svømmehallen på max. 890.000 kr. Tilskuddet er givet under forudsætning af, at der i samarbejde med Holstebro kommune v/økonomisk forvaltning sker en kulegravning af centrets fremtidige driftsøkonomi.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 21.05. 2008 at bemyndige Kultur og Fritid til at arbejde videre med tilpasning af driftsbudgetterne med henblik på at bevare Vestjysk Fritidscenter som en selvejende institution.

Kultur og Fritid har i samarbejde med Budgetafdelingen undersøgt flere muligheder for den fremtidige drift af Vestjysk Fritidscenter, blandt andet konsekvenserne, såfremt centret blev overtaget af Holstebro Kommune. Vi må dog konstatere, at dette blandt andet vanskeliggøres af, at der påhviler centret en momsreguleringsforpligtigelse på cirka 2,8 mio. kr., som forfalder straks, ved en kommunal overtagelse. Ved uændret drift er momsreguleringsforpligtigelsen bortfaldet i løbet af 7-8 år.

Budgetafdelingen har i samarbejde med Vestjysk Fritidscenter igen gennemgået budgettet for at vurdere om der er mulighed for at mindske udgifter og/eller øge indtjeningen. Dette har ført til, at det budgetterede underskud er nedbragt fra 124.200 kr. til 106.200 kr. hvortil kommer ikke budgetteret afdrag på lån på 511.000 kr. I alt 617.200 kr. årligt.

En mulighed for at forbedre økonomien i Vestjysk Fritidscenter er, at Holstebro Kommune yder et 10-årigt rente- og afdragsfrit lån til indfrielse af centres lån hos kreditforeningen. Forudsætningen for et sådant rente- og afdragsfrit lån er, at det skal ske efter forudgående bevilling og lånet skal være sikret ved pantebrev. Pr. 1.1. 2008 er restgælden til kreditforeningen 11.445.885 kr. Endvidere vil der være behov for at eftergive et lån ydet af Holstebro Kommune med en restgæld pr. 1.1. 2008 på cirka 520.000 kr. Dette lån skal p.t. afdrages med cirka 75.000 kr. og renterne udgør ca. 20.000 kr. i 2008.

Såfremt Vestjysk Fritidscenter skal fortsætte som en selvejende institution uden renter og afdrag på lån, vil det med det opstillede budget dog ikke være muligt at få økonomien til at hænge sammen med tilskud fra Holstebro Kommune efter de gældende regler. Der vil være behov for yderligere tilskud på cirka 1.100.000 kr. årligt.  

Hvis ovennævnte kreditforeningslån og lån til Holstebro Kommune ændres til rente- og afdragsfrit lån ydet af Holstebro Kommune til Vestjysk Fritidscenter vil det med det nuværende budget være muligt at reducere til årlige budgetbeløb til Vestjysk Fritidscenter med cirka 550.000 kr. årligt. Kultur- og Fritidsudvalget budgetramme vil kunne reduceres tilsvarende.

Vestjysk Fritidscenters likviditetsproblemer foreslås løst ved, at yde centret et forskud på 750.000 kr. som skal afvikles over fem år med 150.000 kr. årligt. Første gang i 2009. 

Budgetafdelingen har ikke yderligere bemærkninger til sagsfremstillingen.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler og indstiller at:

1. Kreditforeningslånet med en restgæld pr. 1.1.2008 på 11.445.885 kr. indfries af Vestjysk Fritidscenter og erstattes med et rente- og afdragsfrit lån ydet af Holstebro Kommune. Lånet sikres ved et pantebrev og finansieres af de likvide aktiver.

2. Lån med en restgæld pr. 1.1. 2008 på cirka 520.000 kr. ydet af Holstebro kommune eftergives.

3. Vestjysk Fritidscenters tilskud bliver fremover efter gældende regler for området. Dog er der i 2008 behov for yderligere tilskud på 1.092.400 kr. i forhold til disse regler. Budgettet til Vestjysk Fritidscenter reduceres med cirka 550.000 kr. årligt, og Kultur- og Fritidsudvalget budgetramme reduceres tilsvarende.

4. Til løsning af Vestjysk Fritidscenters likviditetsproblemer ydes der et rentefrit lån på 750.000 kr., som afdrages med 150.000 kr. årligt. Første gang i 2009. Beløbet finansieres af de likvide aktiver.????

 

Supplerende oplysninger

Vestjysk Fritidscenter har i brev dateret 7. september 2008 stilet til Kultur- og Fritidsudvalget søgt om tilskud til sikring af fortsat drift af centret, da der er store likviditetsmæssige problemer. Baggrunden for likviditetsproblemer anføres blandt andet som værende at centret indtil 1.1. 2007 fik udbetalt tilskud i 4 årlige rater, der var to kvartaler forud. Det vil sige 1. kvartals tilskud blev udbetalt ved starten af 4. kvartal året før. En anden forklaring er, at ydelserne på kreditforeningslånene i forbindelse med ombygning af centret blev 355.000 højere end budgetteret.

Vestjysk Fritidscenter søger om, at tilskuddet til Vestjysk Fritidscenter øges med 430.000 årligt i forhold til det nuværende tilskud.

Kultur og Fritid oplyser, at hvis ovennævnte indstilling besluttets bortfalder denne ansøgning dateret 7. september 2008.

 

Beslutning

 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingens punkt 1, 2, og 4.
Indstillingens punkt 3 genoptages på møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. oktober 2008.
Kultur og Fritid udarbejder sammenlignende analyse af driften af Vestjysk Fritidscenter og Vinderup Hallen herunder regnskabsresultater. Vestjysk Fritidscenter skal udarbejde budget for 2009 med udgangspunkt i tilskud til lokaler efter de netop vedtagne regler, gældende fra 1. januar 2009.

 

 

 

Bilag

 

Ansøgning om tilskud til sikring af fortsat drift af Vestjysk Fritidscenter

 

 


 

6.

013504-2008

Hjerl Hedes Frilandsmuseum - ansøgning om lån og øget driftstilskud - Hjerl Hede

 

Sagsfremstilling

LiM - KF - ØK - BY

Hjerl Hedes Frilandsmuseum har i brev dateret 7. august 2008 fremsendt fornyet ansøgning om rente- og afdragsfrit lån på 4,8 mio. kr. samt om forhøjelse af det årlige driftstilskud med 1 mio. kr. fra 2009 og frem.

Rente- og afdragsfrit lån.

Lånet er til dækning af et underskud på museets drift i 2007 på 2,886 mio kr. og til dækning af et forventet underskud på driften i 2008 på 1,9 mio. kr.

Årsagen til underskuddet i 2007 er blandt andet at budgetterede tilskud ikke er indgået, og at museet ikke har haft de forventede indtægter fra det nye besøgscenter.

I 2008 har Hjerl Hedes Frilandsmuseum haft store og ikke budgetterede udgifter til ekstern bistand m.m. i forbindelse med direktørskiftet. Endvidere har museet budgetteret med indtægter på 2,5 mio. kr. til afvikling af eksternt finansierede projekter vedr. tilgængelighed og digital formidling, men ikke budgetteret med en tilsvarende udgift til deres afvikling. Endelig er museets faktiske entreindtægt ved udgangen af juli måned 350.000 kr. lavere ende den budgetterede.

Hjerl Hedes Frilandsmuseum har i maj måned foretaget en revision af budgettet for 2008 og beskåret alle driftskonti væsentligt.

Forøgelse af driftstilskuddet med 1 mio. kr. fra 2009.

Budgettet for 2009 viser et underskud på 2,3 mio kr. Dette budget, som er et absolut minimumsbudget bygger på det stærkt reviderede budget for 2008, hvor mange aktiviteter forvaltningen af museets samlinger, bevaringsindsatsen og vedligeholdelsen af bygningssamlingen samt undersøgelsesvirksomheden er beskåret og den indebærer endvidere, at to stillinger der bliver vakante ved årsskiftet ikke genbesættes.

Museet vil søge 1,3 mio kr. tilvejebragt ved sponsoraftaler til f.eks. støtte til særlige aktiviteter i levendegørelsen og ved ekstern støtte og fondstilskud til bygningsveldligeholdelse, undersøgelsesvirksomhed m.m.  Museet vil endvidere have stigende fokus på egenindtjening.

Museet har taget kontakt til Kulturarvsstyrelsen med henblik på en drøftelse af museets driftsgrundlag.

Kultur og Fritid gør opmærksom på, at på baggrund af den tidligere fremsendte ansøgning om forøgelse af det årlige driftstilskud med 1 mio. kr. indgår dette i de igangværende budgetforhandlinger. Kultur og Fritid anbefaler, at et eventuelt lån finansieres af kassen.

Budgetafdelingen har følgende bemærkning til sagsfremstillingen:

Hvis Byrådet beslutter at yde lån, skal der gives bevilling. Da der ikke er anvist anden finansiering, skal lån i givet fald finansieres af kassen. Lån skal være tidsmæssigt begrænset og sikres ved pantebrev. Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til ansøgning om forøgelse af driftstilskud i 2009.

Ansøgningen blev behandlet på møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 20.08.2008, hvor repræsentanter for Hjerl Hede deltog under punktet for nærmere at redegøre for Hjerl Hedes økonomiske forhold. Hjerl Hede gjorde opmærksom på, at de er indstillet på at lånet bliver afdragsfrit de første tre år, hvorefter det afdrages over 10 år.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet at inddrage ansøgningen i de igangværende budgetforhandlinger. Det har imidlertid vist sig, at Hjerl Hedes likviditet gør at ansøgning om rente- og afdragsfrit lån bør behandles nu.

Budgetafdelingen har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomudvalget og Byrådet at der ydes et lån til Hjerl Hedes Frilandsmuseum på 4.800.000 kr. Lånet er rentefrit i hele perioden og afdragsfrit de første tre år, hvorefter det afdrages over 10 år. Lånet sikres ved pantebrev.

Lånet finansieres af de likvide aktiver.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 

 

 

 


 

7.

026999-2008

Vedr. udbygning og modernisering af Tvis Hallen

 

Sagsfremstilling

BP - KF

Udbygning og modernisering af Tvis Hallen til et Center.

Tvis hallens bestyrelse har fremsendt ansøgning og præsentation af en projektide om et nyt center som en udbygning og modernisering af de eksisterende forhold ved Tvis Hallen.  Bestyrelsen ønsker et center som dels kan servicere virksomhedernes behov for møde og kursusloklaer, motionsaktiviteter, idræt og fysioterapeutbehandling for deres medarbejdere og dels Tvisboernes ønske om deltagelse i kultur, idræt, fitness og fysioterapeutbehandling.

Bestyrelsen har endvidere tænkt en ny forsamlingshusdel med fest-, møde- og kursuslokaler ind i planerne.

I præsentationen søger Tvis Hallens bestyrelse konkret om følgende:

  1. Det nuværende årlige driftstilskud anslået 76.000 kr, vedr. energi til Tvis Sognegård overføres til det fremtidige Tvis Centret
  2. Midler, anslået 450.000 kr afsat til en nødvendig fremtidig renovering af taget på Tvis Sognegård tilfalder det nye Tvis Centret
  3. Salgsprovenu fra et kommunalt salg af Sognegården, tilfalder det nye Tvis Centret
  4. Holstebro Kommune er villig til at overdrage de nødvendige arealer til den selvejende institution Tvis Hallen
  5. En eventuel dispensation til at drive Sognegården videre 1-2 år på de nuværende vilkår, indtil forsamligshusdelen er realiseret i forbindelse med det nye Tvis Centret
  6. Samtidig beder bestyrelsen, Teknik og Miljø om at vurdere om bygningernes placeringer i projektet i forhold til byggelinier, vedtægter, eksisterende bygninger m.m., kan lade sig gøre.

Baggrunden for præsentationen og ansøgningerne er beskrevet i vedlagte bilag.

Kultur og Fritid har på baggrund af ansøgningerne undersøgt de stillede spørgsmål og det ansøgte og har følgende bemærkninger:

Ad. 1 I forbindelse med vedtagelsen af budget 2007, blev det besluttet at driftstilskudet til de kommunale sognegårde skulle bortfalde senest ved de enkelte driftsaftalers udløb. Den nuværende driftsaftale med Tvis Sognegård udløber d. 31.12.2009. Såfremt borgerforeningen eller andre i Tvis ikke ønsker at forpagte sogengården på vilkår som andre sognegårde i Holstebro Kommune vil  sognegården søges solgt.

Ad. 2 Teknisk Forvaltning oplyser at beløbet er sat af i perspektivperioden 2011 og frem for særlig vedligehold. Tidspunktet for renovering af taget er ikke nærmere præciseret.

Ad. 3 Dette punkt oversendes til Økonomiudvalget til beslutning. Ejendomsvurderingen er pr. 1.10 2007 på 1.600.000 kr.

Ad. 4 Teknisk Forvaltning har udarbejdet særskilt notat, hvori det vurderes at der ikke er behov for at overdrage yderligere arealer.  Vedlagt som bilag.

Ad. 5 Sognegårdens forpagter søgte om en  tilsvarende udsættelse i oktober 2007. KF-udvalget har i tidligere beslutning af 12. dec. 2007, afslået at forlænge lejekontrakten.

Ad. 6 Teknisk Forvaltning har udarbejdet særskilt notat hvori det vurderes, at det ønskede byggeri kan opføres ift. byggelinier, vedtægter, miljø, lokalplaner, trafikale forhold m.m. Vedlagt som bilag.

 

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller at Tvis Hallens bestyrelse tilbydes at overtage driften af sognegården på vilkår lig med tilsvarende indgåede driftsaftaler. Driften af sognegården foreslås overtaget pr. 01.01.09. Hvis Tvis Hallens bestyrelse ikke ønsker at overtage driften pr. 1.1.2009. fastholdes opsigelse til d. 31.12.2009, da der ikke er økonomisk grundlag for en fortsættelse af forpagtningen.

Til udvalgets drøftelse og beslutning.

 

Supplerende oplysninger

 

 

Konsekvenser

 

 

Beslutning

 

Udsat til næste møde.

 

 

 

Bilag

 

Udbygning og modernisering af Tvis Hallen

Dispensationsangøgning Tvis Sognegaard

Notat

 

 


 

8.

028568-2008

Idrætsefterskolen Lægården tilbyder at udleje idrætshal fra efteråret 2009.

 

Sagsfremstilling

NO - KF

Idrætsefterskolen Lægården  forventer, at de den 01. september 2009 har færdiggjort opførelsen af en ny idrætshal - Hal 3.

Lægården tilbyder foreninger i Holstebro Kommune at benytte denne idrætshal mandage, tirsdage, torsdage og fredage i tidsrummet mellem kl. 15.00 og kl. 23.00 samt i nogle weekends. Lægården tilbyder op til 900 timer pr. år.

I dag benytter DGI Holstebroegnens repræsentationshold Hal 1 og 2's springfaciliteter onsdage og torsdage på Lægården.

Kultur og Fritid har i dag ikke ønsker fra foreninger i Østbyen om yderligere timer til indendørs idræt, dog ønsker fodboldspillerne indendørs faciliteter til fodbold i perioden mellem efterårsferien og vinterferien.

De traditionelle indendørs idrætter i Østbyen har primært hjemsted i Stadionhallen samt i Rolf Krake Skolens Minihal.

Idræts- og Motionspolitikken lægger op til en nem adgang for alle til fritidsfaciliteterne. Hvis der bliver mulighed for at benytte Hal 3 på Lægården kan dette betyde, at foreninger hellere vil benytte dette tilbud.end de eksisterende eller at borgere vil udnytte den kapacitet, der bliver ledig i Østbyen.

Når en forening benytter Lægårdens hal i stedet for en kommunal hal er forskellen i den kommunale udgift pr. time forskellen mellem et gebyr på 93 kr. - som er en indtægt for kommunen - og et kommunalt tilskud på 253 kr., altså en forskel på 343 kr. pr. time.

Hvis tilbuddet udnyttes i i 4 timer pr. dag lig med 600 timer om året betyder det en kommunal merudgift på 205.800 kr.

 

Indstilling

Til Udvalgets drøftelse og beslutning.

 

Beslutning

 

Kultur- og Fritidsudvalget kan p.t. ikke tage stilling til tilbuddet, da Holstebro Kommune er i gang med en afklaring af mulighederne for en arena i Holstebro by.

 

Bilag

 

 

 

 

 

 


 

9.

026186-2008

Gebyrfritagelse til håndboldtræning for udviklingshæmmede

 

Sagsfremstilling

NO - KF

Via et samarbejde mellem Team Tvis Holstebro, Tvis KFUM Håndbold og Holstebro Håndbold 90 arrangerer en gruppe af trænere og ledere håndbold for psykisk udviklingshæmmede.

Håndboldspillerne betaler selv deres spilledragter, og arrangørerne ansøger om fritagelse for betaling af gebyret for hallen, der trænes i.

Håndboldspillet har meget stor betydning for spillerne og deres selvværd, og støttes via trænere, ledere, forældre og enkelte ansatte på institutionerne.

Håndboldspillerne indgår i et netværk med nabobyer i udvekslinger og kampe mod hinanden.

Gebyret på 76 kr. i timen for 2008 og forventeligt 93 kr. for 2009 andrager i alt 2.552 kr.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at kravet om gebyr for timerne frafaldes og dermed reduceres de samlede gebyrbetalinger for 2008 med 1.064 kr. og for 2009 med 1.488 kr.

 

Supplerende oplysninger

 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

 

 

 

 

Ansøgning om gebyrfritagelse

 

 


 

10.

026188-2008

Voksenundervisningsrådet søger om ændrede tilskudsregler

 

Sagsfremstilling

NO - KF

Voksenundervisningsrådet fremsender via deres referat fra generalforsamlingen den 31. marts 2008 ønske om ændringer i tilskudsreglerne for følgende to områder:

Rådet ønsker tilladelse til at overføre ikke-forbrugte midler til undervisning fra det nuværende år til det kommende år.

Hvert år udsender Kultur og Fritid i begyndelsen af september en opfordring til alle foreninger under Voksenundervisningsrådet at melde om ikke-forbrugte midler i det nuværende år, eller om ønske om at overtage andre foreningers ikke-forbrugte midler.

Voksenundervisningsrådet fordeler derefter de afgivne midler til de foreninger, der forventer at kunne udnytte disse midler i det nuværende budgetår.

Voksenundervisningsrådet ønsker, at hvis en forening har ikke-forbrugte midler fra det et budgetår, kan disse midler overføres til det kommende budgetår.

Rådet ønsker endvidere tilladelse til at overføre ikke-forbrugte midler fra 10% puljen fra et budgetår til det næste, .

Rådet anfører, at flere foreninger kan have svært ved at få sat gang i en aktivitet med de forholdsvis få midler, der ligger i 10% puljen. Derfor vil overførselsadgangen give mulighed for at oparbejde et større beløb til en aktivitet inden for rammene af 10% puljens muligheder.

Voksenundervisningsområdet har de seneste år haft et ikke-forbrugt beløb på mindre end 100.000 kr. ud af et budget på 1.200.000 kr.

Kultur og Fritid gør opmærksom på, at hvis ansøgningen imødekommes vil eventuelle uforbrugte midler være bundet i det efterfølgende budgetår.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 

 

 

 


 

11.

009781-2008

Genoptagelse af Temamøde vedr. brugen af idrætsfaciliteter og reglerne for lokaletilskud

 

Sagsfremstilling

NO - KF

På temadagen den 27. marts 2008 blev det besluttet, at Kultur og Fritid udarbejdede forslag til ændringer i lokaletilskud til haller og øvrige lokaler, og på Udvalgets møde den 21. maj 2008 blev det besluttet, at Kultur og Fritid skulle udarbejde forslag vedrørende tildeling af tilskud til mødevirksomhed og tilskud til omklædningsfaciliteter.

Forslag til ændrede tilskud til idrætshaller blev forelagt på mødet i maj 2008, hvor et max. timetal på 1.800 timer pr. år på tilskudsberettigede timer til foreninger blev kædet sammen med en forhøjelse af timeprisen for en idrætshal til foreningsbrug.

Forvaltningen har i samarbejde med Holstebro Idrætsråd udarbejdet en medlemsafhængig model for antallet af godkendte timer til mødevirksomhed.

For foreninger, der benytter udendørs faciliteter og dermed har brug for omklædningsfaciliteter, oftest i forbindelse med idrætshaller, har Kultur og Fritid i et samarbejde med Holstebro Idrætsråds formand udarbejdet en model for hvor stort et beløb, kommunen vil yde tilskud til i forbindelse med benyttelse af omklædningsfaciliteter.

Dette beløb er et gennemsnit af de beløb klubber i dag yder til idrætshaller for omklædningsfaciliteter.

Hermed er der lagt op til, at udendørs brugere af kommunale idrætsanlægs omklædningsfaciliteter betaler et tilsvarende beløb pr. medlem.

I dag opkræves der ikke gebyr for udendørsbrugeres benyttelse af omklædningsfaciliteter.

Tilskudsmodellerne er beskrevet i tabeller, der er med som bilag til punktet.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at modellerne for de ændrede tilskudsregler sendes til høring i Holstebro Idrætsråd og endelig vedtages på Udvalgets møde den 17. september 2008.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 20-08-2008/08:00:01

Punktet udsat til behandling på førstkommende møde.

 

Beslutning

 

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at godkende forslag til ændrede tilskudsregler. De ny regler er gældende fra 1. januar 2009.

 

Bilag

 

 

 

 

Kommentarer til skemaerne

Idrætshallerne og lokaleudnyttelse

Idrætsforeninger og lokaleudnyttelse

Spejdere og lokaleudnyttelse

 

 


 

12.

027584-2008

Ansøgning fra Holstebro Roklub om tilskud til kraftcenter

 

Sagsfremstilling

NO - KF

Forbundskraftcenter Midt-Vest, placeret ved Holstebro Roklub, er et selvstændigt kraftcenter under Holstebro Roklub.

Kraftcentret er et samarbejde mellem roklubber i Silkeborg, Vestervig, Viborg og Lemvig.

Kraftcentret er en videreførelse af det arbejde, der blev begyndt i 2007 og som Holstebro Kommune støttede med 35.000 kr.

Kraftcentrets status og indhold vil blive evalueret i efteråret 2008 med henblik på en videreførsel.

Kraftcentret søger om et tilskud på 40.000 kr. i 2008 og frem.

Kraftcentrets budget for 2007 udviser en omsætning på 120.000 kr., heraf er halvdelen løn til trænere.

Der resterer i 2008 15.000 kr. af budgettet på 100.000 kr.

 

Indstilling

Til Udvalgets drøftelse.

 

Supplerende oplysninger

Kjakklubben Pagaj har modtaget 50.000 kr. og Speedwayklubben har modtaget 35.000 kr.

 

Konsekvenser

 

 

Beslutning

 

Udsat til næste møde.

 

Bilag

 

 

 

 

Ansøgning om midler til Kraftcenter Midt-Vest

Driftsregnskab

 

 


 

13.

027655-2008

Henvendelse fra arbejdsgruppe om rytmisk spillested i Kielgasten

 

Sagsfremstilling

LG - KF

En baggrundsgruppe bag spillestedet Kielgasten opfordrer Holstebro Kommune til at indgå i forhandlinger om videreførelse af Kielgasten som spillested for rytmisk musik i Holstebro.

Stedets ejer ønsker ikke længere selv at drive spillested, men er villig til udleje af bygningen.

Baggrundsgruppen har hidtil organiseret mange praktiske forhold i det nuværende Kielgasten.

Gruppen har udarbejdet en skabelon for en musikforening, som vil påtage sig at drive Kielgasten som spillested. Gruppen har aftaler og kontakt med en række erhvervssponsorer.

Fortsat drift af Kielgasten som spillested er afhængig af Holstebro Kommunes involvering, og gruppen ønsker en afklaring heraf inden udgangen af september 2008.

Det medsendte udkast til budget opstiller udgifter for 900.000 kr. årligt, som især dækker husleje, forbrugsafgifter og en deltidsansat daglig leder. Det kommunale tilskud opgøres i opstillingen til 500.000 kr. Hertil kommer tilskud fra fonde og sponsorer, samt medlemsindtægter. Det forudsættes, at musikaktiviteterne hviler i sig selv gennem billetindtægter og salg af drikkevarer m.m.

 

Indstilling

Til Udvalgets drøftelse.

 

Beslutning

 

Udsat til næste møde.

 

Bilag

 

 

 

 

Ansøgning: Kielgasten som spillested

 

 


 

14.

025083-2008

Klassiske Dage ansøger Børnekulturpuljen om tilskud til projekt for skoleelever

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Koncertsamvirket og Klassiske Dage ansøger Holstebro Kommunes Børnekulturpulje om tilskud på 11.500 kr. til projektet "Rytmik og komposition i skolen", som gennemføres i forbindelse med Klassiske Dage i oktober 2008.

Det ansøgte beløb skal primært dække udgifter til honorar, transport og ophold for projektlederen Martin Klausen, som er musiker og docent ved Det Rytmiske Musikkonservatorium.

Der er 7 skoler involveret, som deltager med i alt 14 klasser fra 3. - 6 årgang.

Projektet har 3 dele:

Projektet er første del af et tre-årigt projektforløb med skoleklasser. De øvrige dele gennemføres i forbindelse med Klassiske Dage 2009 og 2010.

I 2009 arbejdes over et forløb på flere måneder med Sigurd Barretts musikundervisningsbøger, og der afsluttes med en koncert. Sigurd Barrett og hornist i Berliner Philharmonien Sarah Willis er engageret som medvirkende kunstnere i projektet.

I 2010 skal der optages en film med hovedvægt på dans og med ca. 200 medvirkende skoleelever. Den internationalt anerkendte koreograf Vorker Eisenach fra Berlin er engageret.

Det opstillede budget for 2008 medtager udgifter til honorar til kunstneren samt udgifter til transport og ophold, ialt 31.744.

Der er opnået tilskud fra Kunststyrelsens Huskunstnerordning på 17.274 kr, svarende til de maksimale satser på 50 og 75% for honorar og transport/ophold. De deltagende skoler bidrager ligeledes økonomisk.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger det ansøgte beløb på 11.500 kr. til formålet, og at det finansieres af kontoen børnekulturpuljen.

 

Supplerende oplysninger

Der resterer til disposition på kontoen børnekulturpuljen ca. 20.000 kr. i 2008.

 

Konsekvenser

Kontoen børnekulturpuljen formindskes med det bevilgede beløb.

 

Beslutning

 

Udsat til næste møde.
Efter mødet har formanden for Kultur- og Fritidsudvalget truffet beslutning om, at indstillingen tiltrædes.

 

Bilag

 

 

 

 

Ansøgning om tilskud til projektet "Rytmik og komposition i skolen"

 

 


 

15.

000581-2008

Meddelelser

 

Sagsfremstilling

Musikteatret - Orientering om sæsonprogram for Dansens Teater

Nye kontorlokaler i Holstebro Museum

Ældreidrætten i Danmark - Konference d. 22. oktober 2008

Kulturpolitisk konference i Tønder d. 28. oktober 2008

Konference om "kommunerne og idrætspolitikken - Sundhed, sammenhængskraft og samfundsøkonomiske effekter" tirsdag den 28. oktober 2008.

DGI Senioridræt inviterer til konference  d. 29. oktober 2008

Viden skaber vækst! konference arrangeret af Danmarks Biblioteksforening d. 6. november 2008

 

Beslutning

 

Orientering givet.

 

 

 

 

 


 

16.

000582-2008

Eventuelt

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 


 

17.

000583-2008

Pressen

 

Beslutning