fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Afbud fra:
Kirsten Linde Orlov: Sven Erik
Ramsgaard |
Indholdsfortegnelse
1......... Budget
2009-2012 - Kultur og Fritid
2......... Målstyring
- Budget 2009 - Kultur og Fritid
3......... Musikteatret
- Budgetopfølgning pr. 30. september 2008
4......... Asfaltering
i Danmarksgades skolegård - anlæg
5......... Holstebro
Elitesport - Ændring af vedtægter og ny driftsoverenskomst
6......... Holstebro
Orienteringsklub søger om tilskud til tag på klubhus.
7......... Vinderup
Borger- og Håndværkerforening søger om underskudsgaranti til nytårskoncert
8......... Vestjysk
Koncertkor ansøger om tilskud til opførelser af Matthæus-Passion
9......... Lions
Club ansøger om dækning til salsleje i Musikteatret
10...... Konsekvenser
for Holstebro Kommune af Overgangsordningens ophør i 2010
11...... Ansøgning
fra Salaam Karavane om tilskud til filmfestival for børn og unge
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF
På baggrund af det netop vedtagne budget for 2009 ønsker Kultur- og Fritidsudvalget en gennemgang af budgettet og konsekvenserne af de vedtagne ændringer til budgettet i forhold til budget 2008.
Kultur og Fritid vil på mødet
gennemgå det vedtagne drifts- og anlægsbudget for 2009-2012.
Indstilling
Til orientering og drøftelse.
Beslutning
Ændringerne til budgettet og det vedtagne drifts- og anlægsbudget gennemgået.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Vedtagne ændringer til budget 2009-2012
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF
Kultur- og Fritidsudvalget har
den 27 maj 2008 vedtaget mål for udvalgets område for 2009.
På baggrund af beslutning i Byrådet
om Mål- og rammestyring skal der afholdes dialogmøder med relevante parter.
Kultur og Fritid har udarbejdet
forslag til proces for dialogmøderne herunder hvilke parter der er
berørte. Forslaget udleveres på mødet.
Indstilling
Til udvalgets drøftelse og
beslutning
Beslutning
Forslag til proces for dialogmøderne godkendt.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Sagsfremstilling
LiM - KF
Musikteatret fremsender
budgetopfølgning pr. 30. september 2008 i henhold til beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget d. 11. maj 20065.
Budgetopfølgningen viser et samlet
overskud på 1.113.000 kr. pr. 30. september 2008, hvilket er 510.000 kr. mere
end budgetteret.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
Orientering givet.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Sagsfremstilling
LiM - KF - ØK
Byrådet besluttede den 20.11.2007 at frigive 268.000 kr. til asfaltering i Danmarksgades skolegård.
Arbejdet blev af flere årsager ikke iværksat i 2007, men er nu gennemført. Det har imidlertid vist sig, at det er blevet noget dyrere end først beregenet.
Teknik og miljø, som har forestået arbejdet, oplyser følgende som begrundelse for den øgede pris:
Den samlede anlægssum forventes af andrage cirka 525.000 kr. Det vil sige cirka 257.000 kr. mere end oprindeligt frigivet.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller at det forventede merforbrug på cirka 257.000 kr. finansieres af de likvide aktiver.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Sagsfremstilling
LiM - KF - BY
Den selvejende institution
Holstebro Elitesport og Kultur og Fritid har udarbejdet forslag til
driftsoverenskomst mellem Holstebro Elitesport og Holstebro Kommune gældende
fra 1. januar 2008. Der har ikke tidligere været udarbejdet en egentlig
overenskomst mellem Holstebro Elitesport og Holstebro Kommune.
Med driftsoverenskomsten sikres et
formelt samarbejde mellem Holstebro Elitesport og Holstebro Kommune om økonomi
og aktiviteter.
Som en konsekvens af indgåelsen af driftsoverenskomsten
fremsender Holstebro Elitesport forslag til ændrede vedtægter gældende fra 1.
januar 2008.
Holstebro Elitesports bestyrelse
har på møde den 3. november 2008 godkendt forslagene til driftsoverenskomst og
ændring af vedtægterne.
Forslag til
driftsoverenskomst medsendes som bilag. Det samme gælder
forslag til ændrede vedtægter. Her er ændringerne markeret med rødt.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
det anbefales overfor Byrådet at godkende forslagene til
driftsoverenskomst og ændringer af vedtægterne.
Konsekvenser
Holstebro Elitesports regnskab
optages i det kommunale regnskab, og institutionen bliver som følge heraf
omfattet af reglerne om udligningsmoms.
Herudover er der ingen
konsekvenser.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Ændringsforslag til vedtægter Holstebro Elitesport 11.11.2008
Driftsoverenskomst Holstebro Kommune og Holstebro Elitesport 11.11.2008
Sagsfremstilling
KF - NO
Holstebro Orienteringsklub søger om tilskud til udskiftning af taget på klubhuset, beliggende på Harrestrupvej i Holstebro.
Klubben budgetterer med en udgift på 102.000 kr. foruden eget arbejde med udførelsen.
Klubben modtager i 2008 et lokaletilskud på 3.220 kr.
Kultur og Fritid vurderer vedligeholdelsen som værende "ekstraordinært vedligehold" jf. Folkeoplysningslovens § 25, og derfor anmodes Udvalget om at tage stilling til ansøgningen.
Holstebro Orienteringsklub har 143 medlemmer, heraf er de 114 over 25 år.
Efter de gældende regler for lokaletilskud kan klubben modtage 18% af den totale udgift.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
klubben kan medtage de ekstraordinære udgifter til det nye tag på klubbens
slutopgørelse vedrørende lokaletilskud for 2008.
Dette vil medføre en merudgift for
kommunen på 18% af de 102.000 kr. = 18.360 kr.
Udgiften forventes at kunne rummes
inden for de afsatte midler til lokaletilskud 2009.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Ansøgning om udskiftning af tag til klubhus
Sagsfremstilling
LG - KF
Vinderup Borger- og
Håndværkerforening ansøger Holstebro Kommune om en underskudsgaranti på 20.000
kr. til nytårskoncert i Ejsing-Egebjerg Hallen i januar 2009.
Til koncerten er engageret Prinsens
Livregiments Musikkorps med solisterne Annette Heick og Kurt Ravn.
Alt arbejde i forbindelse med
koncerten udføres af frivillige.
Der opstilles udgifter for 69.000
kr. Billetprisen vil være 135 kr. Arrangementets budget vil balancere ved ca.
500 tilhørere.
Til sidste års koncert var der 524
tilhørere.
Foreningen har i flere år haft
underskudsgaranti, og de er indtil nu ikke kommet til anvendelse.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti på 10.000 kr. til
formålet, og at det finansieres af kontoen pulje til diverse kulturelle
arrangementer.
Supplerende oplysninger
Oplysning om hvad der resterer på
kontoen pulje til diverse kulturelle arrangementer vil foreligge til mødet.
Kultur- og Fritidsudvalget har
bevilget underskudsgarantier på hver 10.000 kr. til andre foreningers
nytårskoncerter.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Ansøgning om underskudsgaranti
Sagsfremstilling
LG - KF
Vestjysk Koncertkor ansøger
Holstebro Kommune om tilskud på 15.000 kr. til opførelser af Bachs
Matthæus-Passion i foråret 2009.
Vestjysk Koncertkor, som har base i
Holstebro, arbejder i projektet sammen med Nordvestkoret fra Thisted og med et
orkester med professionelle musikere suppleret med unge lokale strygertalenter.
Dirigent er Henrik Svane. Lokale nord- og vestjyske kor medvirker på
menighedskoralerne.
Koncerterne finder sted i Vestervig
Kirke og i Viborg Domkirke den 7. og 8. april 2009.
Budgettet udviser udgifter på ialt
247.000 kr., som primært dækker honorarer, programmer og transport.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidudvalget bevilger en underskudsgaranti på 10.000 kr. til
arrangementet under forudsætning af at Thisted og Viborg kommuner bevilger
tilsvarende, og at beløbet finansieres af kontoen diverse kulturelle
arrangementer.
Supplerende oplysninger
Kultur- og Fritidsudvalget har i
2007 bevilget underskudsgaranti på 10.000 kr. til korets opførelser af
Mozarts Requiem.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Beløbet finansieres af pulje for diverse kulturelle tilskud i 2009.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Ansøgning fra Vestjysk Koncertkor om tilskud til opførelse af Matthæus-Passion
Sagsfremstilling
LG - KF
Lions Club Holstebro ansøger
Holstebro Kommune om dækning af salsleje i Musikteatret på 9.500 kr. eksl.
moms.
Lions Club afholder den 13.
november 2008 en gratis koncert med Prinsens Livregiment og lokale solister for
byens pensionister og for medlemmer af handicaporganisationerne. Koncerten er
en tak for lokal opbakning til organisationens humanitære arbejde ved
mange arrangementer.
Organisationen har gennem det
seneste år støttet mange aktiviteter i Holstebro Kommune, bl.a. økonomiske
tilskud til trængte familier i julen, integrations-aktiviteter, en række
aktiviteter for og med handicappede og Unge for Ligeværd.
Lions Club fejrer 40 års jubilæum i
november 2008 og uddeler i den anledning 150.000 kr. til humanitære formål
lokalt og internationalt.
Kultur- og Fritidsudvalget
har i 2007 ydet tilskud i form af betalt salsleje i Musikteatret
i forbindelse med Terre des Hommes 40 års jubilæumsarrangement.
Indstilling
Til udvalgets drøftelse og
beslutning.
Beslutning
Der gives afslag på ansøgningen af principielle årsager.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Ansøgning om dækning af salsleje i Musikteatret fra Lions Club
Sagsfremstilling
LG - KF
Kultur- og Fritidsudvalget har
fremsat ønske om en drøftelse af Overgangsordningen med henblik på konsekvenser
for aktiviteter i Holstebro Kommune samt mulige tiltag i henhold
hertil.
Overgangsordningen blev til i
forbindelse med strukturreformen og amternes nedlæggelse.
Ifølge finansloven sikres i
henhold til den politiske forståelse af september 2004 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti videreførelsen af en række faste,
ikke-lovbestemte amtskommunale tilskud til kulturelle formål ved, at
Kulturministeriet i en overgangsperiode fra 1. januar 2007 til 31.
december 2010 overtager tilskudsopgaven samt bevillingerne til disse faste
ikke-lovbestemte hidtidige amtskommunale tilskud til kulturelle formål. De
tilskudsberettigede modtagere er samlet på en endelig liste, som Kulturministeriet
offentliggjorde i efteråret 2006.
Tilskuddene til berettigede i
Holstebro Kommune udbetales via kulturaftalen for Midt- og Vestjylland. De
tilskudsberettigede skal hvert år bekræfte, at den tilskudsberettigede
aktivitet fortsætter i det efterfølgende år.
I Holstebro kommune er 17
aktiviteter tilskudsberettigede andragende 5.810.225 kr. (PL-niveau 2007).
Forvaltningen har udarbejdet en
oversigt over de tilskudberettigede aktiviteter i Holstebro Kommune og de
øvrige kommuner i kulturregionen. Oversigten viser tilskuddenes størrelse samt
en vurdering af aktiviteternes betydning på regionalt, nationalt og
internationalt niveau. Desuden fremgår det i hvilken grad
aktiviteterne vurderes at være truede, når det tidligere amtslige tilskud
bortfalder pr. 1.1.2011.
Indstilling
Til udvalgets drøftelse.
Beslutning
Konsekvenserne drøftet.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Oversigt over overgangsordningen
Sagsfremstilling
LG - KF
Organisationen Salaam DK ansøger
Holstebro Kommune om 30.000 kr. i tilskud til afholdelse af en flerkulturel
filmfestival i foråret 2009 for elever i skoler og ungdomsuddannelser i
Holstebro Kommune.
Salaam DK arrangerer for fjerde år
film-karavaner, som turnerer i Danmark med filmtilbud til elever fra
børnehaveklasse til elever på ungdomsuddannelser. Filmene er opdelt i
kategorier efter alder, og der er i hver kategori flere film at vælge imellem.
Filmene er alle kvalitetsfilm, som
forholder sig til et af temaerne: racisme og tolerance, ung og multicool,
flygtninge, ung gadevold, Afghanistan samt verdens børn og alverdens
eventyr.
I tilknytning til filmene gives et
oplæg som kan være en person der repræsenterer det relevante tema,
skuespillere som har medvirket i filmen eller kunstnere som formidler temaer,
f.eks. gennem musik. Oplæggene lægger op til eftertanke og debat. Desuden er
der til filmene udarbejdet undervisnings- og debatmaterialer, som kan
anvendes i undervisningen.
Salaam Karavanens formål er at
skabe konstruktiv dialog på lokalt plan. Karavanen skal markere vigtigheden at
fremme forholdet mellem danskere og indvandrere samt nødvendigheden af at
nuancere integrationsdebatten på alle planer. Karavanen skal ved sin rejse
rundt i landet understrege at debatten vedkommer hele landet, også egne
hvor befolkningen i mindre grad er flerkulturel.
Karavanen har kontakt med lokale
tovholdere, f.eks. børnekulturkonsulenter og er i Holstebro udover kultur-
og skoleforvaltningerne i dialog med Handelsstandsforeningen og Scala
Biografen.
Det ansøgte beløb skal især dække
udgifter til sals- og filmleje og oplægsholdere. Skolernes
deltagerbetaling er 10 kr. pr. billet.
Karavanen har i 2008 blandt andet
besøgt Grenå, Århus, Odense, Ålborg, Svendborg og Frederikshavn.
Oplysninger om hvad der resterer på
børnekulturpuljen vil foreligge på mødet.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger det ansøgte beløb til formålet, og at
det finansieres af kontoen børnekulturpuljen.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Beløbet finansieres af pulje til børnekultur i 2009.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Ansøgning fra Celeste/filmfestivalen Salaam Karavane
Holstebro Kommune Projektbeskrivelse
Holstebro Kommune Projektbeskrivelse- side 2
Budget for Salaam Karavane i hele DK 08-09
Budget for Salaam Karavane i Holstebro
Sagsfremstilling
Kulturperlens vedtægter
Orientering om Vestjydsk
Fritidscenter
Holstebro Kommunes
Bibliotekspolitik foreligger nu i en brochure, som udleveres til Byrådets
medlemmer på byrådsmødet d. 11. november 2008
Beslutning
Orientering givet.
Kirsten Linde (A) deltog ikke i mødet.
Beslutning
Beslutning