Referat

fra møde i

Kultur- og Fritidsudvalget

Referat åben

Mødedato 10. marts 2009

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 211, Biblioteket

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Opførelse af Arena i forbindelse med Hostrup Centret 3

 


Åben del

1.         Opførelse af Arena i forbindelse med Hostrup Centret

009071-2009

 

Sagsfremstilling

HKD - KF - ØK - BY

Holstebro Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for opførelse af en ARENA i forbindelse med Hostrup Centret.

 

Søren Andersen Arkitekterne A/S har på den baggrund udarbejdet et idéoplæg, der kan danne baggrund for en endelig politisk beslutning.

 

Arenaen skal primært dække behovene for opvisning for elitesport med hovedvægt på elitehåndbold og events. I det omfang det er muligt gennem fleksible løsninger ønskes flest mulige øvrige ønsker opfyldt inden for de fysiske og økonomiske rammer.

 

Arenaen skal fremstå som spændende og nyskabende arkitektur, god funktionalitet og intern logistik samt ikke mindst bæredygtighed og nytænkende energitiltag, der kan være med til at opfylde Holstebro kommunes progressive klimapolitik.

 

Der skal være plads til ca. 3000 siddende tilskuere, hovedsaligt som faste pladser omkring én håndboldbane i internationale mål samt yderligere plads til stående.

 

Der skal kunne bespises 500 gæster.

 

Ved etablering af enkelte pladser/sektioner i teleskopopstilling kan eventuelt tilføjes yderligere muligheder.

 

Arbejdet foreslås udbudt i totalentreprise blandt 5 – 7 entreprenører valgt efter prækvalifikation i EU-udbud. (Analog udbuddet i forbindelse med Musikteatrets byggeri).

 

Arenaen skal kunne være indenfor et grundareal på ca. 57 x 70 m.

 

Totalentreprisetilbuddet må maksimalt andrage 50.000.000 kr. ekskl. moms. Hertil kommer øvrige udgifter, bygherreleverancer, omkostninger og disponibelt beløb på max. 5.000.000. kr. , så den samlede økonomiske ramme ekskl. Grund beløber sig til max. 55.000.000 kr. ekskl. moms.

 

Der er i perioden 2009 – 2012 optaget ca. 30 mio. kr. til idrætsformål på Kultur og Fritids udvalgets anlægsbudget.

 

De årlige driftsudgifter er beregnet til netto 2.000.000 kr.

 

Godkender Holstebro Byråd idéoplægget den 17. marts 2009 forventes Arenaen indviet den 30. oktober 2010.

 

Der har i forbindelse med udfærdigelsen af idéoplægget været indledende møder med Team Tvis Holstebro, Holstebro Idrætsråd samt Idrætscenter Vest ligesom, der er modtaget materiale om krav til TV-faciliteter.

 

Arbejdet udbydes på grundlag af et fyldigt byggeprogram, der er en sammenfatning af bygherrens krav og ønsker til opgaven. Programmet og øvrigt udbudsmateriale udfærdiges af ekstern rådgiver, der også forestår arbejdet med udvælgelsen af totalentreprenør efter konkurrencen. Der nedsættes et fagligt kompetent bedømmelsesudvalg, der medvirker til den endelige indstilling til Byrådet.

 

Økonomisk forvaltning er adspurgt og har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige forhold i sagen i henhold til indstillingens 3. at.

 

Indstilling

Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

 at Kultur og Fritidsudvalget anbefaler overfor økonomiudvalget og Byrådet

 

At der på baggrund af idéoplægget udarbejdes et endeligt byggeprogram og udbudsmateriale, der udfærdiges af ekstern rådgiver på baggrund af bygherrens krav og ønsker

 

At der frigives en anlægsbevilling på max. 55.000.000 kr. excl. moms, der finansieres med 25 mio. kr. i 2009 heraf finansieres de 8 mio. kr. indenfor udvalgets afsatte anlægsmidler ( puljebeløb til idrætsområdet 5.490.000 kr., idrætsfaciliteter i østbyen 2.263.000 kr. og 323.000 kr. konsulenthonorar vedr. Arena) og 17 mio. kr. af likvide midler. I 2010 optages de resterende 30 mio. kr. i anlægsbudgettet til formålet

 

At arbejdet bliver udbudt i totalentreprise blandt 5 – 7 entreprenører valgt efter prækvalifikation i EU-udbud

 

At Kultur og Fritidsudvalget udpeger et professionelt bedømmelsesudvalg

 

Beslutning

 

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag

Idéoplæg til beslutningsgrundlag udleveres og gennemgåes på mødet.