fra møde i
Referat åben / lukket
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1. Holstebro Kunstmuseum
- Regnskab 2008
2. Holstebro Elitesport -
Regnskab 2008
3. Hjerl Hede -
Årsregnskab 2008
4. Hjerl Hedes
Frilandsmuseum - Budgetopfølgning
5. Holstebro Musikskole
- Regnskab 2008
6. Musikteatret -
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2009
7. Budgetopfølgning pr.
31.05. 2009 - Kultur og Fritid
8. Opførelse af Arena i
forbindelse med Hostrup Centret
9. Klage over Holstebro
Museums bestyrelse
11. Århus Kommune inviterer
til regionalt samarbejde om Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.
12. Ansøgninger om tilskud
til Alletiders Børnekor med Heksen Esmaralda i 2010
13. Kulturhuset ansøger om
tilskud til koncert med Khan Bogd Ensemble fra Mongoliet
15. Ansøgning fra Holstebro
Idrætsråd om driftstilskud, genoptagelse
16. Ansøgning om
lokaletilskud til Herrup-Bjergby Midtpunkt
T1-1. Holstebro Museum - Regnskab
2008
Lukket del
20. Sag på dagsorden 29
21. Ombygning/renovering 30
Sagsfremstilling
LiM - KF
Holstebro Kunstmuseums regnskab for
2008 viser et overskud på 45.953 kr., hvorefter egenkapitalen er på 980.562 kr.
Holstebro Kommunes tilskud er
korrekt medtaget i regnskabet. Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
orientering.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Sagsfremstilling
LiM - KF
Holstebro Elitesport har fremsendt regnskab for 2008. Regnskabet udviser et overskud på 239.967 kr., hvorefter egenkapitalen er på 239.967 kr.
Revisionen har ikke givet anledning til kommentarer. Holstebro Kommunes tilskud er korrekt medtaget i regnskabet.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller
regnskabet til godkendelse.
Beslutning
Regnskabet godkendt.
Sagsfremstilling
LiM - KF
Regnskabet for 2008 udviser et underskud på 3.767.301 kr., hvorefter egenkapitalen er negativ med 6.326.552 kr.
Holstebro Kommunes tilskud er korrekt medtaget i regnskabet. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
orientering.
Beslutning
Formand for bestyrelsen og direktør og repræsentant fra revisionen for Hjerl Hede indkaldes til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. august 2009 med henblik på gennemgang af regnskabet for 2008.
Sagen genoptages på mødet den 17. august 2009.
Sagsfremstilling
LiM - KF
Jfr. Byrådets beslutning den 7. oktober 2008 skal der på baggrund af det ydede lån til Hjerl Hedes Frilandsmuseum på 4.800.000 kr. ske månedlig budgetopfølgning fra Hjerl Hede.
Budgetopfølgningen skal forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.
Hjerl Hede har fremsendt budgetopfølgning for april 2009 og budgettet følges fortsat, dog med en positiv afvigelse for det første kvartal på ialt 170.045 kr.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
orientering.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Sagsfremstilling
LiM - KF
Holstebro Musikskoles
regnskab for 2008 viser et underskud på 170.381 kr., hvorefter
egenkapitalen er negativ med 464.436 kr.
Holstebro Kommunes tilskud indgår
korrekt i regnskabet, og revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Iflg. ledelsens beretning forventes
egenkapitalen at være positiv med udgangen af 2010.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
godkendelse.
Beslutning
Regnskabet godkendt.
Sagsfremstilling
LiM - KF
Musikteatret fremsender budgetopfølgning pr. 31. marts 2009 i henhold til beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget d. 11. maj 2006.
Budgetopfølgningen viser et underskud på 262.000 kr. pr. 31. marts 2009, mod et forventet overskud på 792.000 kr., hvilket giver en negativ afvigelse på 1.054.000 kr.
Det forventes, at afvigelsen indhentes i løbet af 2009.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
orientering.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
Budgetopfølgning 1. kvartal 2009
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF - ØK - BY
I
henhold til Holstebro Kommunes bevillingsregler skal der hvert år gennemføres tre
større budgetopfølgninger. Det skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28.
februar, 31. maj og 31. august.
På den
baggrund har Kultur og Fritid med udgangspunkt i forbruget pr. 31. maj
2009 iværksat årets anden budgetopfølgning.
Det samlede forbrug pr. 31. maj har været på 52% og dette kan forklares med forskydninger i udbetaling af tilskud.
Kultur og Fritid forventer samlet set at kunne løse de budgetterede opgaver inden for Kultur- og Fritidsudvalgets driftsramme.
Udgifterne til lokaletilskud under driftsområdet Folkeoplysning og Idræt bliver fulgt nøje, da der de seneste år har været tale om øgede aktiviteter og dermed større udgifter. Byrådet har på den baggrund vedtaget nye regler for lokaletilskud med virkning fra 1. januar 2009
Driftsområde Kulturel
virksomhed
Det forventes at driftsområdet holder budgettet og lever op til plan- og
budgetgrundlaget i 2009.
Driftsområde Biblioteksdrift
Det forventes at driftsområdet holder budgettet og lever op til plan og
budgetgrundlaget i 2009.
Driftsområde Folkeoplysning og
Idræt
Det forventes at driftsområdet vil leve op til budgetforudsætningerne. Udgifterne til lokaletilskud blive fulgt nøje, da der de senere år har været øgede aktiviteter og dermed øgede udgifter til lokaletilskud.
Driftsområde Kultur- og
Idrætsfaciliteter
Det forventes, at driftsområdet holder sig inden for budgetrammen. Kultur og Fritid gør opmærksom på, at der er øget behov for budget til vedligehold, da de kommunale bygninger er nedslidte.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget fremsender budgetopfølgningen til Økonomiudvalg og
Byråd med anbefaling.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Sagsfremstilling
HKD - KF
Holstebro Byråd besluttede på møde den 17. marts 2009, at
der på baggrund af idéoplæg udarbejdes et endeligt udbudsmateriale til
opførelse af en Arena i forbindelse med Hostrupcentret i Holstebro.
Materialet udfærdiges af ekstern rådgiver på baggrund af bygherrens krav og ønsker, og at arbejdet bliver udbudt i totalentreprise blandt 5-7 entreprenører valgt efter prækvalifikation i EU-udbud.
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 20.
maj 2009 kl. 08.00
Kultur- og Fritidsudvalget har ud
fra den forelagte oplistning af forskellige emner foretaget en prioritering af
disse.
Det endelige byggeprogram og
prækvalifikation besluttes på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. juni
2009.
Kirsten Linde (A) deltog ikke på
mødet.
På mødet blev det endvidere besluttet at frigive en anlægsbevilling på 50 mio. kr. entreprisebeløb og maksimalt 5 mio. kr. disponibelt beløb i alt ekskl. byggegrund maksimalt 55 mio. kr. ekskl. moms. Beløbet finansieres med 25 mio. kr. i 2009 og i 2010 optages de resterende 30 mio. kr. i anlægsbudgettet til formålet.
Byrådet besluttede, at det forudsættes, at der inden for den økonomiske ramme på 55 mio. kr. etableres alternative aktiviteter som for eksempel squashbaner, motionsrum, klatrevægge, skatebane m.v. med henblik på at skabe mere synergi i og ved byggeriet og flere varierende udfoldelsesmuligheder til flere generationer og den moderne familie samt som tilbud – evt. gennem udlejning/forpagtning – til ansatte og studerende generelt og specielt i nærområdet. Det er endvidere ønskeligt, at selve haldelen indrettes sådan, at der er mulighed for at skabe en stor indendørs fodboldbane. Det kan evt. ske ved at en del af siddepladserne etableres som teleskopopstilling.
De angivne forudsætninger kan evt. kompenseres med et færre antal siddepladser.
Udbudsmaterialet er nu ved at blive udfærdiget og bygherrerådgiver ønsker at drøfte krav til indhold i Arenaen med Kultur- og Fritidsudvalget som styregruppe.
Byggeudvalget har haft møde mandag
d. 8. juni 2009 og gennemgået de indkomne ansøgere vedr. prækvalifikation.
Byggeudvalget har udarbejdet anbefaling til Kultur- og Fritidsudvalget og peger
på at 7 af firmaerne bliver godkendt og indstillet til prækvalifikation.
Forslaget vil blive præsenteret og gennemgået på mødet.
På mødet vil der blive forelagt
forslag til fagdommere. Bedømmelsesudvalget består af Kultur- og
Fritidsudvalget og Borgmester Arne Lægaard. Bedømmelsen finder sted 2.
september 2009 kl. 13.00 i Prismesalen.
Bygherrerådgiver deltager i mødet
kl. 8.00.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller til
Kultur- og Fritidsudvalget godkendelse af fagdommere, prækvalifikation og det
endelige byggeprogram godkendes.
Beslutning
Prækvalifikation, fagdommere og byggeprogram blev godkendt som forelagt.
Sagsfremstilling
HKD - KF
Bestyrelsen for Strandingsmuseets venner har indgivet en klage af 11. april 2009 over del af Holstebro Museums bestyrelse til kommunens behandling, klagen vedgår både bestyrelsesmæssige, forvaltningsmæssige samt andre forhold, som blev uddybet i vedlagte bilag (tidligere udleveret til udvalget).
Den 20. maj mødtes bestyrelsen for Strandingsmuseets Venner med Kultur og Fritidsudvalgets medlemmer, hvor repræsentanterne fik mulighed for mundtligt at uddybe klagen.
Juridisk kontor i Holstebro kommune har gennemgået de fremsendte bilag (en omfattende mail korrespondance). Juridisk kontor udtaler følgende:
”Holstebro Museum er
en selvejende institution med en selvstændig bestyrelse. Strandingsmuseet er
juridisk set en afdeling under Holstebro Museum, og har dermed ingen
selvstændig kompetence. Det er således bestyrelsen for museet, der har det
fulde ansvar for, at museet drives forsvarligt samt at ledelsen af museet er
hensigtsmæssig.
De rejste klagepunkter
hører generelt set naturligt hjemme som en drøftelse i museets bestyrelse.
Såfremt der er flertal for, at klagepunkterne er berettigede, vil det være bestyrelsens
opgave at handle i forhold til for eks. direktøren og formanden.
Gennemgangen af
klagepunkter og bilagsmateriale viser, at der i det fremlagte materiale ikke er
forhold, som ud fra en juridisk vurdering medfører, at Holstebro Kommune er
forpligtiget til at intervenere i forhold til Holstebro Museum”.
Forvaltningen er vidende om, at der er udarbejdet et oplæg til nye vedtægter for museet, der er sendt til høring i Holstebro Museums forening og hos Strandingsmuseets Venner og derefter vil komme til behandling i udvalg og Byråd.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget afviser klagen, da indholdet alene er et bestyrelsesanliggende og afventer fremsendelsen af forslag til nye vedtægter fra Holstebro Museum.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Sagsfremstilling
HKD - KF
Strandingsmuseets venner har fremsendt et oplæg til fremtidig struktur for Holstebro Kommunes kulturhistoriske museer.
Forslaget bygger på at der skal være tre selvstændige museer: Hjerl Hede, Holstebro Museum og Strandingsmuseet med hver sin bestyrelse og direktør. Ansvarsområderne er beskrevet i forslaget, som er vedlagt sagen.
Der foreslås, at der skal være en styrelse, som består af de tre institutioners formænd og hvor én af de tre direktører på skift fungerer som faglig konsulent og sekretær.
Kultur og Fritid har forelagt oplægget for KUAS, der udtaler følgende:
”Af det foreliggende organisationsdiagram
fremgår, at der etableres en styrelse for Holstebro Kommunes kulturhistoriske
museer. Styrelsen skal stå for kontakten til Kulturarvsstyrelsen og fordelingen
af de statslige tilskud til de tre museer.
Da et nyt strandingsmuseum ikke vil kunne
statsanerkendes – og derfor ikke vil kunne modtage statslig driftstilskud – er
det styrelsens holdning, at forslaget til organisation af Holstebro Kommunes
kulturhistoriske museer ikke er brugbart.
Kulturarvsstyrelsen indgår gerne i dialog med kommunen, museet og relevante interessenter om den fremtidige museumsstruktur i kommunen”.
Desuden udtaler KUAS:
”En statsanerkendelse af et museum bygger på
en museumsfaglig vurdering. I denne indgår, om museets påtænkte ansvarsområde
allerede er dækket af et eksisterende museums ansvarsområde.
Holstebro Museum dækker i dag det ansvarsområde, der blev varetaget
af det tidligere Strandingsmuseum, ligesom det også varetager det
marinearkæologiske ansvar langs den jyske vestkyst. Det er styrelsens holdning,
at det marinearkæologiske ansvar bør forblive i Holstebro Museum. Museet har
det arkæologiske ansvar i Holstebro Kommune og udfører arkæologisk tilsyn for
kulturarvsstyrelsen.
I forbindelse med den seneste ændring af
museumsloven fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen om
statsanerkendelse af et museum som tilskudsberettiget skal administreres
restriktivt. Den restriktive praksis skal ses i sammenhæng med, at antallet af
statsanerkendte museer allerede er stort, og at etableringen af nye, mindre
enheder ikke kan betragtes som en hensigtsmæssig udvikling.
Styrelsen kan af faglige grunde ikke indstille et nyt privat strandingsmuseum til statsanerkendelse”.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Strandingsmuseets Venner, at deres oplæg til fremtidig struktur for Holstebro Kommunes kulturhistoriske museer ikke kan nyde fremme.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt. Der er ikke aktuelle planer for ændring i strukturen for Holstebro Kommunes kulturhistoriske museer.
Bilag
Sagsfremstilling
MJ/LG - KF
Århus Kommune inviterer i brev af 17. maj 2009 Horsens, Herning, Holstebro, Viborg, Silkeborg og Randers til et regionalt samarbejde med henblik på, at Århus udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Århus skal indsende ansøgning til EU i 2011 og svar forventes i 2012.
Århus understreger,
at regionalt samarbejde er afgørende for ansøgningen, og at der
uanset en evt. udpegning er mange fordele, også på
områderne erhverv, uddannelse, infrastruktur, internationalt samarbejde.
Region Midtjylland har bevilget 1
mio. kr. til undersøgelser af, hvorledes regionalt
samarbejde kan styrke turisme, kreative erhverv og internationale
samarbejder.
Århus Kommune foreslår, at
kommunerne sammen med regionen indgår i en arbejdsgruppe med det formål, at
sikre det regionale perspektiv, at inddrage kultur-, videns- og
erhvervsorganisationer i arbejdet, at tilrettelægge fælles tiltag samt at
udarbejde grundlaget for kommunernes deltagelse i den endelige ansøgning.
Kultur og Fritid vurderer, at
Holstebro Kommune og ikke mindst kulturinstitutionerne vil have stort udbytte
af, at deltage i et regionalt samarbejde med udvikling af nyt
kortlægningsværktøjer, udvikling af kompetencer og etablering af samarbejder
regionalt og internationalt. Arbejdet vil udgøre en platform for udvikling af
kulturområdet i forhold til cultural planning i et europæisk perspektiv samt
generelt styrke kompetenceudvikling på det internationale område.
Beslutning om deltagelse i
udviklingsarbejdet medfører ikke, at Holstebro Kommune forpligter sig til
at deltage i ansøgningen eller i finansieringen af kulturhovedstadsprojektet.
Det forudsættes ved beslutningen,
at de øvrige kommuner også tilslutter sig projektet.
Århus Kommune har afsat 10 mio. kr.
til forberedelsesfasen.
Århus foreslår, at hver kommune afsætter en samlet udgiftsramme på indtil 100.000-200.000 kr. i 2009 og 2010. Beløbet finansieres dels af kulturmidler, dels af deltagergebyr fra deltagende kulturinstitutioner m.fl. Midlerne skal medfinansiere arbejdsgruppens arbejde og kommunens deltagelse i relevante seminarer, workshops og kortlægninger m.v.
Århus vurderer, at arbejdsgruppens tidsforbrug vil andrage 50-100 arbejdstimer pr. kommune pr. år i 2009 og 2010.
Indstilling
Kultur og
Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget
Supplerende oplysninger
Randers Kommune behandler sagen den
8. juni 2009.
Beslutning
Besluttet at forvaltningen retter henvendelse til kulturrådmanden i Århus med henblik på afholdelse af et møde for de involverede Byråd i de deltagende kommuner med henblik på snarest politisk, at afklare den regionale involvering og at igangsætte processen henimod den konkrete ansøgning.
Bilag
Reginonalt samarbejde om Århus 2017
Sagsfremstilling
LG - KF
Human Entertainment ansøger om
tilskud til gennemførelse af et musikalsk børnekulturprojekt som afholdes i
alle kommuner i region Midtjylland i foråret 2010. Der ansøges om 31.000 kr.
(stort orkester og professionel lydteknik) subsidiært 20.000 kr. (mindre
orkester). derudover ansøges om en gratis kommunal dag i Musikteatret Holstebro
svarende til ca. 10.000 kr.
Desuden ansøger skolerne om tilskud
til t-shirts med kommunens logo til de deltagende elever samt forplejning på
koncertdagene til deltagende lærere og instruktører, ialt 27.000 kr.
Elever indstuderer i
musikundervisningen et musikalsk værk - Heksen Esmaralda - som opføres dels i
hjemkommunen og dels ved en samlet koncert i Horsens.
185 elever fra 5 skoler i Holstebro
Kommune er tilmeldt. Skolerne er St. Jørgen, Birkelund, Ryde, Sevel og
Herrup.
Skolerne dækker udgifter til
deltagergebyr, 1.500 kr. pr. skole, materialer (sangbøger), musiklærernes
tidsforbrug inkl. deltagelse i introduktionsmøde i Skive, transport inkl. bustransport
til Horsens.
Det samlede projekt støttes af
region Midtjylland med 175.000 kr. og af kulturministeriet med 400.000 kr.
Det er en forudsætning i projektet,
at hjemkommunen er arrangør af den lokale koncert. Der kan opkræves entré,
som da tilfalder arrangøren.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at
Supplerende oplysninger
Et tilsvarende projekt blev
gennemført i 2007, hvortil Kultur- og Fritidsudvalget ydede tilskud på 25.700
kr.
Der resterer på kontoen
børnekulturpuljen ca. 58.000 kr. i 2009.
Musikfestivalen Klassiske Dage
gennemfører i oktober 2009 et stort børnemusikprojekt for ca. 250 skoleelever
med Sigurd Barrett.
Beslutning
Indstiling tiltrådt.
Bilag
Ansøgning fra Human Entertainment
Ansøgning om t-shirts og forplejning til Alletiders Børnekor fra kyst til kyst med Heksen Esmaralda
Sagsfremstilling
LG - KF
Kulturhuset ansøger om tilskud på
6.000 kr. til en koncert med det internationalt anerkendte ensemble Khan
Bogd fra Mongoliet, som i 2009 er på turné i Europa.
Koncerten afholdes den 25. juni og
de 6-8 unge musikere vil præsentere et spektakulært show med mongolsk
musik på traditionelle instrumenter og strubesang, mongolske masker m.v.
Det ansøgte beløb skal dække
udgifter til honorar til musikerne. Kulturhuset dækker øvrige omkostninger samt
pr og praktisk arbejde m.v. Der tages entré.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 6.000 kr. til formålet, og at beløbet
finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer ca. 28.000 kr. i 2009
Kultur- og Fritidsudvalget
bevilgede i 2005 tilskud på 5.000 kr. til en tilsvarende koncert i Kulturhuset.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
Ansøgning til Kultur- og Fritidsforvaltningen
Sagsfremstilling
NO - KF
Selvejende idrætshaller i Holstebro
Kommune har ansøgt Økonomiudvalget om større udnyttelse og bedre vilkår for
idrætshaller i Holstebro Kommune.
Borgmesterkontoret har videresendt
ansøgningen til Kultur- og Fritidsudvalget til behandling.
De selvejende haller ønsker en
dialog med kommunen om de vilkår, dagplejere, institutioner og skoler har for
at leje sig ind i haller, primært på tidspunkter, hvor foreningslivet ikke
benytter hallerne.
De selvejende haller påpeger også,
at en forhøjelse af tilskudssatserne skal gennemføres for at sikre en
forsvarlig drift, en god vedligeholdelse af faciliteter og bygninger samt
ressourcer til daglig ledelse.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Kultur og Fritid om at tage initiativ til at
nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Børn og Unge og Kultur og
Fritid. Arbejdsgruppen skal fremkomme med en samlet indstilling til
ansøgningen.
Supplerende oplysninger
Holstebro Kommune har med virkning
fra 2009 forhøjet det kommunale tilskud til idrætshaller med 24% og samtidig
fastsat et loft på 1800 timer over det årlige antal timer, foreninger kan
få tilskud til leje af idrætshaller. Hallerne må gerne leje ud mere end
1800 timer.
Idræts- og Motionspolitikken
understøtter de hensigter, der fra de selvejende haller ligger i at udnytte
faciliteterne endnu bedre til gavn for borgernes sundhed og trivsel.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Ansøgning - De selvejende haller søger om større udnyttelse og bedre vilkår for idrætshaller.
Sagsfremstilling
NO - KF
Holstebro Idrætsråd ansøger om et
driftstilskud for året 2009 på 119.000 kr.
Idrætsrådet blev i forbindelse med
vedtagelsen af budgettet for 2009 bevilget et tilskud til driften i 2009 på
75.000 kr.
Efter dialogmødet mellem Holstebro
Idrætsråd og Kultur- og Fritidsudvalget den 1. december 2008, har
Udvalget bedt Kultur og Fritid at tildele Idrætsrådet et ekstra beløb på
12.000 kr. for at "Dysten" mellem Dragonkasernen og Holstebro by i september
2009, kan gennemføres.
Holstebro Idrætsråd påpeger, at
Idrætsrådet ikke kan gennemføre det aktivitetsniveau Idrætsrådet ønsker at
opretholde, hvis Idrætsrådet ikke tilføres et ekstraordinært driftstilskud på
32.000 kr.
Det ekstraordinære driftstilskud er
forskellen på de allerede bevilgede beløb og det ønskede.
På Udvalgets møde den 18. februar
2009 blev der i beslutningen skrevet: at "Kultur og Fritidsudvalget
imødeser et forslag til fornyelse i afviklingen af Årets Idrætsfest. Forslaget
ønskes behandlet på udvalgets møde den 1. april 2009".
Sagen genoptages, da Udvalgets
formand og næstformand har haft et møde med repræsentanter for Holstebro
Idrætsråd.
Holstebro Idrætsråd ønsker en mere
præcis udmelding fra Udvalget om Udvalgets krav og forventninger til
indholdet i og afviklingen af Årets Idrætsfest.
Holstebro Idrætsråd har endnu ikke udarbejdet et forslag til
fornyelse af Årets Idrætsfest.
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 7. maj 2008 kl. 08.00
Besluttet at bevilge et tilskud til
Holstebro Idrætsråd på 75.000 kr. til aktiviteter herunder afvikling af Årets
Idrætsfest.
Kultur- og Fritidsudvalget den 18.
februar 2009 kl. 08.00
Der bevilges 12.000 kr. til
afvikling af Dysten. Beløbet finansieres indenfor Kultur - og Fritidsudvalgets
budgetramme.
Kultur og Fritidsudvalget imødeser
et forslag til fornyelse i afviklingen af Årets Idrætsfest.Forslaget ønskes
behandlet på udvalgets møde den 1. april 2009.
Arne Nielsen (K) deltog ikke under
punktet.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
drøftelse.
Beslutning
Kultur og Fritid udarbejder oplæg til, hvilke tilskud Holstebro Idrætsråd evt. kan forvalte i fremtiden.
Sagen genoptages på næste møde.
Sagsfremstilling
NO - KF
Multihusudvalget for projektet Herrup-Bjergby Midtpunkt ansøger om at få godkendt, at Holstebro Kommune yder lokaletilskud til godkendte foreningers benyttelse af en ny multihal.
Multihallen forventes at kunne tages i brug ultimo 2011.
Multihallen skal primært benyttes af de lokale foreninger i Herrup og Bjergby.
Multihusudvalget forventer at kunne benytte multihallen i 1.310 timer om året til foreningers brug.
Multihallen bliver i størrelsen 3/5 af en normal idrætshal.
Det årlige, kommunale tilskud til multihallen vil med 2009-priser andrage 199.644 kr.
Tilskuddet i 2011 forventes at blive 2/12 af dette beløb, 33.274 kr.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Udvalget godkender den kommende multihal på samme betingelser som øvrige
selvejende idrætshaller og med et forventet kommunalt tilskud på 200.000 om
året fra 2012.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Ansøgning om lokaletilskud til Herrup-Bjergby Midtpunkt
Sagsfremstilling
Struer Kommune orienterer om åbning af Kulturfestival "Mørket" d. 3. oktober 2009
Henvendelse fra Vinderup Hallerne ang. planer om renovering og etablering af hal 2.
Beslutning
Orientering givet.
Beslutning
Beslutning
Sagsfremstilling
LiM - KF
Regnskab 2008 for Holstebro Museum udviser et overskud på 339.696 kr. Egenkapital er herefter positiv med 4.012.929 kr.
Holstebro Kommunes tilskud indgår korrekt i regnskabet og revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
orientering.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.