Referat

fra møde i

 Kultur- og Fritidsudvalget

Referat åben / lukket

Mødedato 07. oktober 2009

Mødetidspunkt 08.00

Mødelokale 211, Biblioteket

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse

Åben del

1.Budgetopfølgning pr. 31.08 2009 - Kultur og Fritid. 3

2.Uddeling af Kulturpris 2009. 5

3.Strandingsmuseet søger om status til et selvstændigt museum.. 6

4.Forlængelse af aftale om driften af Mejrup Friluftsbad. 8

5.Godkendelse af Husregler samt Lejeaftale for Politisk Ungdomshus. 9

6.Sløjfen søger om tilskud til ungdomsaktiviteter i 2009. 11

7.Tilskud til kulturelle foreninger og arrangementer i 2010. 12

8.Kielgasten ansøger om honorarstøtte. 13

9.Tilskud til SWOT-analyser i forbindelse med projektet Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017  14

10.NTC med i projekt vedr. "Århus som europæisk kulturhovedstad i 2017". 15

11.Holstebro Speedway-Klub søger om tilskud til Air Fence (luftpudehegn) 16

12.Vinderup Hallerne søger om tilbygning af Hal 2 samt renovering af eksisterende hal 17

13.Meddelelser 18

14.Eventuelt 19

15.Pressen. 20

Lukket del 21

16.Byggesag. 21

 

Åben del

1.     Budgetopfølgning pr. 31.08 2009 - Kultur og Fritid

 

Sagsfremstilling

HKD/LiM - KF - ØK - BY

I henhold til Holstebro Kommunes bevillingsregler skal der hvert år gennemføres tre større budgetopfølgninger. Det skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar, 31. maj og 31. august.

 

På den baggrund har Kultur og Fritid med udgangspunkt i forbruget pr. 31. august 2009 (66,67% af et år) iværksat årets tredie budgetopfølgning.

Det samlede forbrug pr. 31. august er på 78,4% og dette kan forklares med forskydninger i udbetaling af tilskud.

 

Det korrigerede budget inkl. genbevillinger er på 94.841.000 kr. og forbruget på 74.879.945 kr. Kultur og Fritid forventer samlet set at kunne løse de budgetterede opgaver inden for Kultur- og Fritidsudvalgets driftsramme. 

 

Udgifterne til lokaletilskud under driftsområdet Folkeoplysning og Idræt bliver fulgt nøje, da der de seneste år har været tale om øgede aktiviteter og dermed større udgifter. Byrådet har på den baggrund vedtaget nye regler for lokaletilskud med virkning fra 1. januar 2009

 

Driftsområde Kulturel virksomhed

 

Det forventes at driftsområdet holder budgettet og lever op til plan- og budgetgrundlaget i 2009.

 

Driftsområde Biblioteksdrift

 

Det forventes at driftsområdet holder budgettet og lever op til plan og budgetgrundlaget i 2009.

 

Driftsområde Folkeoplysning og Idræt

 

Det forventes at driftsområdet vil leve op til budgetforudsætningerne. Udgifterne til lokaletilskud blive fulgt nøje, da der de senere år har været øgede aktiviteter og dermed øgede udgifter til lokaletilskud.

 

Driftsområde Kultur- og Idrætsfaciliteter

 

Det forventes, at driftsområdet holder sig inden for budgetrammen. Kultur og Fritid gør opmærksom på, at der er øget behov for budget til vedligehold, da de kommunale bygninger er nedslidte. 

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller budgetopfølgningen til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.

 

Beslutning

 

Indstillingen tiltrådt.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

 

2.         Uddeling af Kulturpris 2009

 

Sagsfremstilling

HKD - KF

Kulturprisen som er på 25.000 kr. uddeles en gang om året og kan tildeles enkeltpersoner, grupper, foreninger, institutioner i Holstebro Kommune eller lignende uden for kommunen, som har ydet et initiativ eller engagement, der har profileret Holstebro Kommune kulturelt.

Der er indkommet 5 forslag:

Formanden for Holstebro Højskoleforening, Mogens Bjerre

Nr. Vosborgs Venner

Trivselshuset

2 forslag vedr. gruppen bag "Poesi på en torsdag"

De indsendte forslag med indstilling og begrundelser vedlægges som bilag.

 

Indstilling

Til Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse og beslutning.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 16. september 2009 kl. 08.00

Sagen genoptages på næste møde.

 

Beslutning

 

Sagen genoptages på næste møde.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

3.         Strandingsmuseet søger om status til et selvstændigt museum

 

Sagsfremstilling

HKD - KF - BY

Baggrund

 

I slutningen af 1999 blev det besluttet at gennemføre den store bygningsmæssige udvidelse af Strandingsmuseet i Thorsminde. Baggrunden var bl. a. at man med baggrund i udbygningen ville få de nødvendige bygningsmæssige faciliteter for at kunne varetage et marinarkæologisk beredskab ved Vestkysten, så Strandingsmuseet for alvor kunne leve op til sin betegnelse som Marinarkæologisk Center. Strandingsmuseet var en afdeling under Ringkøbing Museum. Driften blev sikret af Ringkøbing Amt og Ulfborg-Vemb Kommune. Indvielsen fandt sted den 15. juni 2001.

 

Den 14. november 2003 søgte Ringkøbing Museum Kulturarvsstyrelsen om den formelle bekræftelse på varetagelsen af det marinarkæologiske ansvarsområde for Ringkøbing og Viborg Amter.

 

Den 8. januar 2004 meddeler Kulturarvsstyrelsen, at Ringkøbing Museum fra den 1. januar 2004 er godkendt som museum med et marinarkæologisk ansvarsområde, og at det herefter påhviler museet at varetage almindelige marinarkæologiske opgaver. Kulturarvstyrelsen meddeler endvidere, at den er indforstået med, at de to amters ansvar varetages af Strandingsmuseet i Thorsminde, så længe det overordnede ansvar stadigt er Ringkøbing Museums.

 

Dette blev fra den 1. januar 2007 flyttet fra Ringkøbing Museum til Holstebro Museum i henhold til disse to museer indgåede aftale.

 

Henvendelsen

 

Strandingsmuseets venner vedlægger i deres ansøgning en beskrivelse, der redegør for at et selvstændigt statsanerkendt (§15) Strandingsmuseum kan opfylde de stillede krav fagligt og økonomisk. Man gør opmærksom på, at museet som et selvstændigt og statsanerkendt museum kan opnå et statstilskud på ca. 400.000 kr. Skulle man endda kunne blive godkendt som specialmuseum (§ 16) vil der kunne modtages et yderligere tilskud på 600.000 kr.

 

Strandingsmuseets Venner anmoder Holstebro Byråd om at tage stilling til, om Byrådet går ind for et selvstændigt statsanerkendt Strandingsmuseum, som efter Strandingsmuseets Venners opfattelse vil være det første led i gennemførelsen af et selvstændigt Strandingsmuseum.

 

Det foreslås, at et selvstændigt museum får en bestyrelse bestående af 7 medlemmer, 4 personer udpeget af Strandingsmuseets Venner, 2 personer udpeget af Holstebro Kommune og 1 medlem udpeget af personalet.

 

Tilskudsgrundlaget er beskrevet som følger i henvendelsen

 

Holstebro Kommune:                             500.000 kr.

Overgangsordningen:                            500.000 kr.

Private tilskud:                                        200.000 kr.

I alt:                                                           1.200.000 kr.

 

Nyt statstilskud ca.:                                420.000 kr.

 

Der er udarbejdet en personale oversigt og forslag til ansvarsområder (bilag).

 

Ansøgning om statsanerkendelse skal indsendes til Kulturarvsstyrelsen, som indstiller til Kulturministeren, om et museum kan statsanerkendes.

 

Kulturarvstyrelsen gør på deres hjemmeside opmærksomme på, at der i dag er et godt og tæt netværk af museer i Danmark, og der vil derfor næppe blive godkendt mange flere museer i Danmark. Tværtimod vil man sikkert de kommende år se sammenlægninger af de eksisterende museer som følge af, at mange museer er for små og økonomisk svage og derfor har svært ved at opfylde de forventninger, der i dag stilles til museerne.

 

Det skal dog understreges, at det er ministeren og dermed en politisk beslutning, der afgør om et museum kan statsanerkendes.

 

Indstilling

Det indstilles at Kultur- og Fritidsudvalget inden sagen fremsendes til endelig behandling i Byrådet fremsender høringsbrev til Holstebro Museums bestyrelse vedrørende spørgsmålet om afståelse af det marinearkæologiske ansvar i henhold til henvendelsen fra Strandingsmuseets Venner.

 

Beslutning

 

Indstillingen tiltrådt. Høringssvaret skal returneres til Kultur- og Fritidsudvalget senest den 22. oktober 2009.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

4.         Forlængelse af aftale om driften af Mejrup Friluftsbad

 

Sagsfremstilling

BP - KF

Mejrup Kultur- og Fritidscenter ansøger Holstebro Kommune om forlængelse af aftale om driften af Mejrup Friluftsbad. Den nuværende aftale udløber med udgangen af 2009.

Bestyrelsen for Mejrup Kultur- og Fritidscenter er orienteret om Kultur og Fritids forslag til ændringer i aftaleteksten og har accepteret disse.

Kultur og Fritid gør Kultur- og Fritidsudvalget opmærksom  på følgende væsentlige ændringer/præciseringer i aftalen:

aftalen gælder i 5 år

Mejrup Kultur og Fritidscenter forpligter sig til at følge anbefalingerne i pjecen "sikkerhed ved offentlige badeanlæg" udsendt af "Rådet for større badesikkerhed", i marts 2009.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller at Kultur og Fritidsudvalget:

- godkender aftalen

- principbeslutter at evt. efterfølgende aftaler indgås for 4 årige perioder.

 

Beslutning

 

Indstillingen tiltrådt.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

5.         Godkendelse af Husregler samt Lejeaftale for Politisk Ungdomshus

 

Sagsfremstilling

BP - KF

Kultur og Fritid har udabejdet forslag til tilrettede Husregler for Politisk Ungdomshus - Hunsballevej 14.

Den 18. februar 2009 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at daværende husregler skulle tilrettes. I forslaget er der tilføjet en skærpelse af reglerne vedrørende eurofiserende stoffer.

Kultur og Fritid har endvidere udarbejdet forslag til lejeaftale imellem Holstebro Kommune og Tværpolitisk Ungdom Holstebro, vedrørende Politisk Ungdomshus - Hunsballevej 14, Holstebro. Lejeaftalen har været forelagt Holstebro Kommunes juridiske afdeling.

Tværpolitisk Ungdom Holstebro er blevet bedt om at udtale sig om Husregler samt Lejeaftale og er ikke kommet med indvendinger herimod.

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 21. januar 2009 kl. 08.00

Sagen genoptages på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget.

Arne Nielsen deltog ikke under punktet.

Tidligere beslutning

Kultur og Fritdsudvalgets møde den 18. februar 2009 kl. 8.00

 

Ordensreglerne tilrettes på baggrund af de faldne bemærkninger om tre punkter:

Bestyrelsen for Tværpolitisk Ungdom i Holstebro er ansvarlige for administration af huset.

Rengøring foretages af brugerne.

Indtagelse af alkoholiske drikke må ikke finde sted af unge under 18 år.

Herefter er ordensreglerne godkendt.

Arne Nielsen (K) deltog ikke under punktet

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til Husregler og Lejeaftale.

 

Supplerende oplysninger

Kultur og Fritid forventer, at Politisk Ungdomshus er klar til indvielse primo november 2009

 

Beslutning

 

Forslag til Husregler og Lejeaftale tilrettes på baggrund af de faldne bemærkninger. Kultur- og Fritidsudvalget ønsker, at Tværpolitisk Ungdom en gang årligt fremsender liste over de mødeaktiviteter og arrangementer der har være afholdt i huset. Første gang senest 1. juni 2010.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

6.         Sløjfen søger om tilskud til ungdomsaktiviteter i 2009

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Friluftsteatret Sløjfen ansøger om 17.000 kr. til ungdomsaktiviteter, som afvikles i oktober 2009.

Baggrunden er at foreningen i samarbejde med Vildbjerg Amatørteater gennemfører en mini-teaterfestival for unge, hvortil Sløjfen skal producere en forestilling, som gives konstruktiv kritik af professionnelle teaterfolk.

Sløjfen ønsker at opføre stykket "Tilværelsen i mit liv" af Sidsel Thorsen. Der er 12 medvirkende mellem 14-24 år og desuden 1 instruktør, 1 sufflør og 3 tekniske medarbejdere, som alle er uhonorerede frivillige.

Udgiftsbudgettet er på ca. 22.000 kr. og omfatter deltagergebyr i festivalen, køb af rollehæfter, forfatterhonorar, scenografi, kostumer samt lyd og lys.

Det anslås at der kan hentes indtægter på ca. 4.400 kr. ved salg på festivalen og ved billetter.

Ansøgningen behandles i øjeblikket i Incitamentspuljen. Svar vil foreligge på mødet.

Foreningen Sløjfen modtager i 2009 aktivitetstilskud fra Holstebro Kommune på 50.000 kr.

Foreningen afdrager gæld til Holstebro Kommune med 10.000 kr. i 2009. Foreningens regnskab for 2008 udviser en negativ egenkapital på 173.000 kr.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger det ansøgte beløb på 17.000 kr. under hensyntagen til afgørelse i Incitamentspuljen, og at beløbet finansieres af kontoen Børnekulturpuljen.

 

Supplerende oplysninger

Sløjfen indgår i 2010-2011 i et regionalt samarbejde forankret i teatret Filuren i Århus.

Der resterer på kontoen diverse kulturelle arrangementer i 2009 ca. 46.000 kr. og på kontoen børnekulturpuljen ca. 61.000 kr.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

7.         Tilskud til kulturelle foreninger og arrangementer i 2010

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Ved annoncering i Kommuneavisen og ved skriftlig henvendelse til årets tilskudsmodtagere er der indkaldt ansøgninger til kulturelle aktiviteter i 2010.

Ved fristens udløb var der indkommet i alt 26 ansøgninger.

Ansøgningerne er: Holstebro Kunstforening, Vestjyske Kunstneres Efterårsudstilling, Jydsk Aktiv Kunstforening, Museet for Kleinkunst, Vinderup Kunstforening, Vestjysk Kunstforening Ulfborg, Club Four/Four - Jazz 78, Jazzklub 93, Kulturperlen,  Nordvestjysk Musikkreds, Koncertsamvirket i Holstebro Kommune, Musikstøttekredsen for Ulfborg-Vemb, Lyngfestgruppen, Holstebro Musikskoles Støttekreds, Hogager G.F., Kielgasten, Nordvestjysk Teaterkreds, Friluftsteatret Sløjfen, Bredgades Lullebier, Holstebro Festspil, Holstebro Filmklub, Børnefilmklubben Buster, Poesi på en Torsdag, Ejsing Beboerforening og Vinderup Egnshistoriske Forening.

Tre foreninger, Kulturperlen, Kielgasten og Friluftsteatret Sløjfen søger om flerårige aftaler.

Kultur og Fritid har udarbejdet en oversigt over de indkomne ansøgninger, hvoraf fremgår ansøgte og bevilgede beløb i 2007, 2008 og 2009. Endvidere fremgår forvaltningens forslag til fordeling af midler i 2010.

Der er i puljen diverse kulturelle arrangementer i henhold til budgettet 840.217 kr. til rådighed i 2010.

 

Indstilling

Til Kultur- og Fritidsudvalgets indledende drøftelse.

 

Beslutning

 

Besluttet at bevilge de af Kultur og Fritid indstillede tilskud.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

 

8.         Kielgasten ansøger om honorarstøtte

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Spillestedet Kielgasten ansøger Holstebro Kommune om en fleårig aftale om tilskud, og at tilskuddet i 2010 er 435.000 kr.

Kielgasten ønsker at ansøge Statens Kunstråd om honorarstøtte, og det ansøgte beløb svarer til honorarstøtten s maksimale beløb.

Kunststyrelsens honorarstøtte er bl.a. betinget af kommunal medfinansiering.

Kielgasten ønsker at tilbyde en bred vifte af musiktilbud i Holstebro og samarbejder bl.a. med Rytmisk Musik Holstebro og med Fermaten i Herning.

Forvaltningen kan på budget 2009 anvise et beløb, som på forsøgsbasis kan anvendes til formålet i 2010.

Ordningen kan evalueres senest i september 2010 med henblik på forlængelse eller en flerårig kontrakt.

 

Indstilling

Til udvalget drøftelse og beslutning

 

Supplerende oplysninger

Honorarstøtte gives som tilskud til musikerhonorarer ved afholdelse af koncerter på rytmiske spillesteder og i musikforeninger. Musikudvalget yder et tilskud pr. musiker på 870 kr. pr. koncert. Forudsætninger for at få honorarstøtte er bl.a.:

at der afholdes mindst 10 koncerter årligt fordelt på mindst 6 måneder

at der er offentlig adgang til koncerterne

at der tages entré

at hver enkelt af de medvirkende musikere modtager et honorar, der mindst svarer til  overenskomstmæssig aflønning

at der er minimum 50% medfinansiering (kommunal og/eller overgangsordningen)

 

Beslutning

 

Sagen udsættes til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28. oktober 2009.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

9.         Tilskud til SWOT-analyser i forbindelse med projektet Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017

 

Sagsfremstilling

KF – LG

 

Holstebro Kommune er med i en administrativ styregruppe vedr. Århus Kommunes arbejde for at blive udpeget som europæisk kulturhovedstad i 2017.

 

Et led i arbejdet består i en kortlægning af kulturen i alle kommuner i region Midtjylland. Dette finansieres af regionen.

 

Som optakt til kortlægningen skal der i de seks såkaldte kulturbyer i regionen (Randers, Viborg, Silkeborg, Horsens, Herning og Holstebro) gennemføres en række SWOT-analyser, som sætter fokus på udvalgte temaer og her analysere stærke og svage sider samt fremadrettede perspektiver.

 

Det er væsentligt at analysen udføres nogenlunde ens i alle kommuner, så det er muligt at lave tværgående sammenligninger. Det er besluttet, at temaerne er kunst, kreative erhverv, den fysiske by, kulturarv, mangfoldighed og unge (ca. 12-18 år), og at de er fælles for alle byer.

 

Analysen gennemføres i Holstebro den 25. november. Sekretariatet for Århus 2017 leder seancen i samarbejde med Kultur og Fritid, som også er ansvarlig for udvælgelse og invitation m.v. af de ca. 60 deltagere, som skal dække et bredt spektrum, bl.a. ansatte i kulturinstitutioner, erhvervsliv, frivillige organisationer, embedsmænd o. lign.

 

Der udarbejdes efterfølgende en publikation, som dokumenterer arrangementet, og som skal bruges aktivt i det fremadrettede arbejde med kultur-kortlægningen.

 

 

Kultur og Fritid anmoder om bevilling på 20.000 kr. til gennemførelse af SWOT-analyser i forbindelse med projektet Århus 2017. 

Beløbet dækker udgifter til sekretariatsbistanden samt forplejning af deltagerne.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger det ansøgte beløb på 20.000 kr. til formålet, og at det finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer.

 

Supplerende oplysninger

Der resterer på kontoen diverse kulturelle arrangementer ca. 46.000 kr. i 2009. 

 

Beslutning

 

Indstillingen tiltrådt.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

 

10.      NTC med i projekt vedr. "Århus som europæisk kulturhovedstad i 2017"

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Et medlem af Kultur- og Fritidsudvalget har fremsat ønske om en drøftelse af, om Holstebro Kommune skal tilbyde komiteen bag "Århus som europæisk kulturhovedstad i 2017", at Nordvestjysk Talentcenter, NTC indgår som et projekt.

NTC er som konkret projekt helt unikt, og findes ikke tilsvarende i Danmark eller omgivende lande. Fremtidsplanerne for NTC kan blive vigtige, nyskabende og anderledes indslag i "Århus som europæisk kulturhovedstad i 2017", der kan sætte Holstebro i fokus som en førende kulturby.

 

Indstilling

Til Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse.

 

Beslutning

 

Kultur- og Fritidsudvalget finder forslaget interessant og opfordrer NTC's bestyrelse til at arbejde videre med sagen.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

 

11.      Holstebro Speedway-Klub søger om tilskud til Air Fence (luftpudehegn)

 

Sagsfremstilling

NO - KF

Holstebro Speedway Klub (HSK) er af Dansk Motor Union (DMU) blevet pålagt at udstyre banen i Skave med et Air Fence (luftpudehegn).

Hegnet skal være klar til den kommende sæson 2010, påregnet første løbsdag i april måned 2010.

HSK er aktive i landets førende række inden for speedway og derfor underlagt disse regler.

Holstebro Kommune er ejer af arealet, og klubben HSK har foretaget de investeringer, der i dag er på grunden.

HSK modtager støtte via reglerne inden for Folkeoplysningslovens rammer og er i 2009 budgetteret med et tilskud på 10.554 kr.

HSK skriver i sin ansøgning, at det pludselige krav fra DMU gør, at klubben ikke har muligheder for at skaffe pengene selv, derfor søger klubben om støtte fra Holstebro Kommune.

Luftpudehegnet er tilbudt klubben til en pris af  43.000 Euro svarende til en pris på ca. 330.000 kr. Oven i dette beløb kommer der en transportudgift.

HSK vil uden dette luftpudehegn ikke være i stand til at afvikle kampe i superligaen 2010, og dermed er klubbens eksistens i stor fare.

Klubbens topkører, Bjarne Petersen, har vedlagt en skrivelse, der underbygger behovet og kravet om de nye luftpudehegn.

 

Indstilling

Kultur- og Fritid indstiller sagen til drøftelse og beslutning.

 

Beslutning

 

Kultur og Fritid inviterer Holstebro Speedway Klub til en drøftelse og nærmere belysning af sagen. Punktet genoptages på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

12.      Vinderup Hallerne søger om tilbygning af Hal 2 samt renovering af eksisterende hal

 

Sagsfremstilling

NO - KF

I beslutningen vedrørende denne sag blev der på mødet den 17. august 2009 skrevet omkring et anlægstilskud, at dette eventuelle tilskud ville være afhængigt af egenfinansieringen.

Nu har bestyrelsen fremsendt en direkte beskrivelse af egenfinansieringen, der forventes at udgøre et samlet beløb på 7,5 millioner kr.

Heraf er de 4 millioner kr. et lån og de 3,5 millioner kr. fra indsamling, fonde, sponsorer, virksomheder m.v.

Af den samlede byggesum på 15 millioner kr. ansøger bestyrelsen Holstebro Kommune om et tilskud på de resterende 7,5 millioner kr.

Kultur- og Fritidsudvalget starter med at besigtige Vinderup Hallerne kl. 8.00

 

 

 

Indstilling

Til Udvalgets drøftelse og beslutning

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 16. september 2009 kl. 08.00

Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at bese Vinderup Hallen snarest og Vinderup Hallen fremsender inden besigtigelsen et driftsbudget for evt. tilbygning af Hal 2 og renovering af eksisterende hal.

 

Beslutning

 

Kultur- og Fritidsudvalget er positiv indstillet overfor et projekt med udbygning af Vinderup Hallerne og forventer at den selvejende instituion Vinderup Hallerne tager kontakt til LOA om rådgivning og evt. økonomisk støtte til projektet.

Kultur og Fritid undersøger, om projektets kommunale finansiering kan komme ind under pulje vedr. kvalitetsfondsmidler. Kultur og Fritid indgår fortsat i samarbejde om projektet.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

13.      Meddelelser

 

Sagsfremstilling

Orientering om henvendelse fra Somalisk Ungdomsklub i Holstebro

Status Danske Kulturdage

Billetter fra Kulturperlen

 

 

Beslutning

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

 

14.      Eventuelt

 

Beslutning

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.

 

 

15.      Pressen

 

Beslutning

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i mødet.