fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Budgetopfølgning
pr. 28.02 1020 - Kultur og Fritid
2......... Operaen
I Midten - Årsregnskab 2009
3......... Hjerl
Hedes Frilandsmuseum - Budget og regnskab 2010 Hjerl Hede
4......... Holstebro
Musikskole søger om kompensation for stigende lønudgifter
5......... Vinderup
Turist Information og projektleder søger tilskud til fortællepicnic ved Karup Å
6......... Nr.
Vosborg og projektleder ansøger om tilskud til fortællefestival i 2010
T1-1... Regnskab
2009 - Kultur og Fritid
Sagsfremstilling
Budgetopfølgning pr. 28.2.2010 -
Kultur og Fritid
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF - ØK - BY
I
henhold til Holstebro Kommunes bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3
større budgetopfølgninger. Det skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28.
februar, 31. maj og 31. august.
På den baggrund har
Kultur og Fritid med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar 2010 iværksat
årets første budgetopfølgning.
Kultur og Fritid forventer, at løsningen af de budgetterede opgaver inden for Kultur- og Fritidsudvalgets område vil medføre et merforbrug på cirka 1 million kroner i driftsområdet Folkeoplysning og Idræt, hvor udgifter til lokaletilskud overstiger det budgetterede.
Driftsområde Kulturel
virksomhed
Under forudsætning af, at der genbevilges det ansøgte fra 2009 forventes
det af driftsområdet holder budgettet og lever op til plan og budgetgrundlaget
i 2010.
Driftsområde Biblioteksdrift
Under forudsætning af, at der genbevilges det ansøgte fra 2009 forventes
det, at driftsområdet holder budgettet og lever op til plan og budgetgrundlaget
i 2010.
Driftsområde Folkeoplysning og
Idræt
Udgifterne til lokaletilskud er gennem de seneste år steget og det forventes at der indenfor området bliver et merforbrug på cirka 1 million kroner.
Der har været øgede aktiviteter og dermed øgede udgifter til lokaletilskud.
Kultur og Fritid kan for 2010 anvise finansiering af det øgede merforbrug ved at reducere aktivitetstilskuddet tilsvarende for 2010. Alternativt kan Kultur- og Fritidsudvalget søge en tillægsbevilling på 1 mio. kr. i 2010.
Driftsområde Kultur- og
Idrætsfaciliteter
Det forventes, at driftsområdet holder sig inden for budgetrammen.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller at
Aktivitetstilskuddet reduceres fra 2.338.000 kr. til 1.338.000
kr. for 2010.
Beslutning
Grundtilskud på 2.000 kr. pr. forening i forbindelse med aktivitetstilskud udbetales ikke i 2010.
I øvrigt følges reglerne for udbetaling af aktivitetstilskud.
Kultur- og Fritidsudvalget afventer budgetopfølgningen pr. 31. maj 2010 inden der tages yderligere stilling til tiltag.
Budgetopfølgningen herefter taget til efterretning.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Sagsfremstilling
LiM - KF
Regnskabet for 2009 i Operaen I Midten viser et underskud på 65.259 kr. og egenkapitalen er herefter negativ med 44.980 kr. ved årets afslutning.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold og tilskud fra Holstebro Kommune er korrekt medtaget i regnskabet.
Indstilling
Det indstilles, at årsregnskabet
for 2009 godkendes.
Beslutning
Regnskabet for 2009 godkendt.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Sagsfremstilling
LiM - KF
Jfr. Byrådets beslutning den 7.
oktober 2008 skal der på baggrund af det ydede lån til Hjerl Hedes
Frilandsmuseum på 4.800.000 kr. ske månedlig budgetopfølgning fra Hjerl Hede,
og budgetopfølgningen skal forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.
Hjerl Hede har fremsendt
budgetopfølgning pr. 28. februar 2010, der viser at budgettet følges.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
orientering.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Sagsfremstilling
LG - KF
Holstebro Musikskole ansøger Holstebro Kommune om øget driftstilskud på 256.000 kr. fra og med 2010 begrundet i stigende lønudgifter til skolens lærere.
Ansøgningen begrundes i, at overenskomsten 2008-11 er meget dyr for musikskolen og samlet udviser en stigning på 12.80%, samt at Holstebro Kommunes fremskrivning udgør 200.000 kr. (3%), mens lønningerne i samme periode er steget med 456.000 kr. (4.4%).
Musikskolen ser sig nødsaget til at reducere lærerstaben med 1 stilling, idet man vurderer, at det ikke er forsvarligt at reducere betydeligt i andre udgifter.
Musikskolen gør opmærksom på, at den netop i år har et meget højt antal elever på venteliste (100 instrumentelever), og at man efter personalereduktionen forventer yderligere 50 elever på ventelisten.
Endvidere oplyser skolen, at staten reducerer sit tilskud til MGK med 200.000 kr., hvilket forstærker det aktuelle pres på økonomien.
Musikskolen forventer, at regnskab for 2009 vil være i balance, men at der er en negativ egenkapital på 500.000 kr. i 2010, hvorfor der ikke er mulighed for at stifte yderligere gæld.
Kultur og Fritid kan ikke anvise finansiering af de 256.000 kr. for 2010 og frem.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
ansøgning indgår i budgetarbejdet for 2011 og frem.
Beslutning
Der gives afslag på ansøgningen om 256.000 kr. i 2010 af budgetmæssige årsager.
Ansøgningen indgår i budgetarbejdet for 2011 og frem.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Ansøgning fra Holstebro Musikskole
Sagsfremstilling
LG - KF
Vinderup Turist Information ansøger i samarbejde med projektleder Ingrid Hvass om tilskud på 9.100 kr. til Fortællepicnic.
Arrangementet afholdes for femte gang den 6. juni 2010.
Fortællepicnic foregår hvert år på et nyt meget naturskønt sted, denne gang i Mogenstrup over for Åkjær ved Karup Å.
Arrangementet præges i år af Jeppe Åkjærs digtning. Der vil være fortællinger af Åkjær ved dygtige lokale fortællere og Caluna-koret vil synge hans sange. Desuden vil der være fortællinger og sagn om åen, vadestedet. Der fortælles om landskabet og hvad der lever i det. Lystfiskere fortæller og røger fisk, en kok tilbyder egnsspecialiteter i madkurven m.m.
Formålet er at publikum skal sanse og smage det naturskønne steds kvaliteter på en helt utraditionel måde.
Der er en række samarbejdspartnere involveret: Mogenstrup Beboerforening, som samme dag indvier en ny trampesti langs åen, Hjelm Hede Friskole samt andre lokale kræfter.
Det totale udgiftsbudget er på ca. 33.000 kr., som primært går til honorarer, projektledelse og markedsføring.
Ud over Holstebro Kommune ansøges LAG-midlerne samt sponsorer. Der tages entré til arrangementet.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger det ansøgte beløb på 9.100 kr. til
formålet, og at det finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer i 2010 ca. 95.000 kr.
Kultur- og Fritidsudvalget har
støttet Fortællepicnic arrangementer i tidligere år: i 2009 som en underskudsgaranti
på 8.300 kr., der kom til fuld udbetaling samt i 2008 og 2007 med 10.000
kr. hvert år.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Sagsfremstilling
LG - KF
Nørre Vosborg ansøger i samarbejde
med projektleder Ingrid Hvass om tilskud på 39.000 kr. til fortællefestivalen
Vestjyske Fortællespor.
Festivalen afholdes for femte gang
den 18.-19. september 2010.
Festivalen tilbyder en lang række
aktiviteter til forskellige målgrupper: Vestjyske Fortællinger, Bibelske
Fortællinger, Riddersalens Fortællinger, Børnenes Fortællespor (for og af
børn) og Ungt Spor (unge fortæller), Fortællinger i det fri (om naturen),
Fortællekøkkenet (åben scene) og Fortællinger i Mørket (spøgelser m.m.).
Det er festivalens formål, at
publikum skal opleve den mundtlige fortællekunst, at skabe netværk mellem
fortællere, at sætte fokus på den særlige vestjyske fortælletradition, som især
er bevaret gennem Evald Tang Kristensens unikke indsamlinger, at skabe
mødesteder for professionnelle og dygtige amatører, at inspirere lokale ved at
invitere fortællere udefra og at involvere børn og unge. Således arbejdes der
for eks. på at opbygge et fortælleforum blandt en gruppe af NTC's elever.
Nørre Vosborg er ansvarlig for
festivalens rammer, administration og markedsføring, mens projektlederen
forestår det kunstneriske indhold.
Det opstillede budget viser
udgifter på 244.000 kr. primært til honorarer m.v. og markedsføring.
Nr. Vosborg bidrager med et
betydeligt beløb -120.000 kr. Der opereres med billetindtægter på 25.000
kr. Udover Holstebro Kommune ansøges region Midtjylland om tilskud.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 15.000 kr. og at det
finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer i 2010 ca. 95.000 kr.
Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere
ydet tilskud til fortællefetivalen: 2006:15.000 kr. fra Holstebro Kommune +
15.000 kr. fra Ulfborg-Vemb Kommune; 2007 og 2008: 20.000 kr. og i 2009: 15.000
kr.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Sagsfremstilling
NO - KF
Badeland K/S stillede i 2009 krav til Kajakklubben Pagaj om, at klubbens polokajakker i Badeland skulle placeres mere hensigtsmæssigt end tilfældet var.
Efter flere forhandlinger mellem Badeland, klubben og Kultur og Fritid indvilgede klubben i at investere i og opsætte et ophængningsstativ, så polokajakkerne kunne være til mindst mulig gene for andre brugere samt for den daglige rengøring.
Klubben har haft en udgift på 25.750 kr. inkl. moms og klubben søger om refusion af denne udgift.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller til
Kultur- og Fritidsudvalget, at klubben ydes en refusion på halvdelen af beløbet
og at beløbet på 10.300 kr. finansieres af tilskud til lokaler.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Bilag
Sagsfremstilling
NO - KF
Kurdisk Dansk Venskabsforening har i mange år lejet lokaler i Helgolandsgade 9 i Holstebro.
Foreningen har tidligere søgt lokaletilskud efter Folkeoplysningslovens regler, men fået afslag, da brugerne af lokalerne overvejende var over 25 år.
Nu er der dannet en ny forening med tilknytning til Kurdisk Dansk Venskabsforening, kaldet FOKUS A.
Medlemmerne i FOKUS A er primært børn og unge, der tilbydes samvær og aktiviteter ud fra såvel danske som kurdiske værdier.
Vedtægterne for FOKUS A er godkendt af Kultur og Fritid i henhold til Folkeoplysningsloven.
FOKUS A har i dag aktiviteter som musik, undervisning i guitar, samvær rettet mod studerende, samvær rettet mod piger/kvinder og forskellige tilbud om spil, kreative aktiviteter og lektiestøtte.
FOKUS A har indgået en aftale med Kurdisk Dansk Venskabsforening om huslejen gående ud på, at FOKUS A betaler 65% af huslejen mod at kunne benytte lokaliteterne til alle de aktiviteter, FOKUS A vil sætte i gang.
FOKUS A har i dag 63 medlemmer under 25 år og medlemmerne betaler et kontingent på henholdsvis 300 kr. af de unge under 18 år og 400 kr. af de 18-25 årige.
FOKUS A søger om lokaletilskud til en månedlig udgift på 6.500 kr.
Hvis ansøgningen imødekommes vil det medføre en årlig, kommunal udgift på 49.538 kr.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller til
Kultur- og Fritidsudvalget, at ansøgningen på lokaletilskud på kommunale
udgifter på 49.538 kr. årligt godkendes.
Beslutning
Sagen genoptages på næste møde med henblik på uddybing af lejeforholdene.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Sagsfremstilling
Arenaprojektet
COK tilbyder kurser til de nyvalgte kulturudvalg - er tidl. udsendt pr. mail
Magasinet Sceneliv marts 2010
Tilbud fra Kulturperlen
Team Danmark indbyder til netværksmøde d. 28. april 2010
Beslutning
Orientering givet.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Beslutning
Intet.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Beslutning
Intet.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF - ØK - BY
Regnskabet for 2009 for Kultur- og
Fritidsudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 1.047.867
kr. svarende til 1,06% af det korrigerede budget på 94.941.000 kr.
Det samlede mindre forbrug fordeler sig
således på de enkelte driftsområder:
Kulturel
virksomhed viser et mindreforbrug på 758.601 kr. svarende til 1,9 % af det
korrigerede budget.
Bibliotek viser et mindreforbrug 319.882 kr. svarende til 1,4 % af det korrigerede budget.
Folkeoplysning og Idræt viser et merforbrug på 29.114 kr. svarende til 0,2 % af det korrigerede budget.
Kultur- og Idrætsfaciliteter viser et merforbrug kr. 1,1 % af det korrigerede budget.
Der søges således om samlet genbevilling på 1.047.867 kr.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler genbevillingerne overfor Økonomiudvalget
og Byrådet.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.