fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Budgetopfølgning
2010 månedlig - Kultur og Fritid
2......... Budget
2011 - 2014 Kultur og Fritid
3......... Musikteatret
- Budget og regnskab 2010
4......... Hjerl
Hedes Frilandsmuseum - Budget og regnskab 2010 Hjerl Hede
5......... Holstebro
Kunstmuseum og BGK - Regnskab 2009
6......... Årsregnskab
2009 - Plexus - Idom-Råsted
7......... Holstebro
Musikskole og Colourstring - Årsregnskab 2009
8......... Vestjydsk
Fritidscenter - Regnskab 2009
9......... Nye
vedtægter for Dansk TalentAkademi, DTA - 2010
10...... Udpegning
af medlem til Samrådet mellem Balletskolen, Det Kgl. Teater og Holstebro
Kommune
11...... Folkekirkens
Ungdomskor søger tilskud til Singing Week i 2011
12...... Tilskud
til kunstprojekt i Stråsø Skov
13...... Arbejdsgruppe
ansøger om tilskud til kulturuge i Ulfborg
14...... Lydiah
Wairimu ansøger underskudsgaranti til koncertarrangement
15...... Hjerl
Hede ansøger Børnekulturpuljen om tilskud til børneaktiviteter
005455-2010
Sagsfremstilling
LiM - KF
Kultur og Fritid har foretaget budgetopfølgning på udvalgets driftsområder med udgangspunkt i forbruget pr. 30.04.2010.
Forbruget for driftsområdet Folkeoplysning og Idræt følges meget tæt og budgetopfølgning pr. 31.5.2010 afventes inden yderligere tiltag iværksættes.
Øvrige driftsområder forventes at
holde inden for budgetrammen.
Månedlig budgetopfølgning |
|
1000 |
|
|
|
|
|
Driftsområde |
Vedtaget budget |
Korrigeret budget |
Heraf genbev. |
Forbrug pr. 30.04.10 |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Forklaring på afvigelse, samt evt. mulige løsninger |
5 Udvalget for Kultur og Fritid |
98.386 |
98.381 |
0 |
44.259 |
98.386 |
0 |
|
51 Kulturel virksomhed |
43.069 |
43.068 |
0 |
18.692 |
43.069 |
0 |
|
52 Bibliotek |
22.697 |
22.704 |
0 |
8.986 |
22.697 |
0 |
|
53 Folkeoplysning og Idræt |
19.360 |
19.360 |
0 |
10.160 |
19.360 |
0 |
|
54 Fritids- og kulturfaciliteter |
13.260 |
13.249 |
0 |
6.421 |
13.260 |
0 |
|
Indstilling
Til godkendelse.
Beslutning
Budgetopfølgningen godkendt.
017120-2010
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF
Økonomiudvalget godkendte på møde
14. april 2010 rammer for udvalgenes driftsbudgetter i 2011-2014. Rammer,
som indebærer en fastfrysning af driftsudgifterne på 2010-niveauet.
Med baggrund i budgetopfølgning pr.
28.februar 2010, som viser et forventet merforbrug i 2010 drøfter
Økonomiudvalget på møde den 5. maj 2010, hvorledes det forventede merforbrug op
til ialt 100 mio. kr. inklusiv manglende prisfremskrivning skal fordeles mellem
udvalgene.
Kultur- og Fritidsudvalget drøfter
emner i forbindelse med budgetlægningen på mødet den 11. maj med henblik på
endelig beslutning den 26. maj 2009.
Kultur og Fritid
udarbejder beslutningsoplæg til drifts- og anlægsbudget.
Indstilling
Indstilles til drøftelse og
beslutning.
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 11. maj 2010 kl. 08.00
På baggrund af drøftelserne
udarbejder Kultur og Fritid forslag til beslutningsoplæg til mødet den 26. maj
2010.
Beslutning
På baggrund af drøftelserne fremsendes materiale til Økonomiudvalget.
031909-2009
Sagsfremstilling
LiM - KF
Musikteatret fremsender budgetopfølgning pr. 31. marts 2010.
Resultatet for 1. kvartal 2010 blev et overskud på 1.751.000 kr. hvilket er 414.000 kr. mere end budgetteret.
Musikteatret har siden beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 11. maj 2005 fremsendt kvartalsvis budgetopfølgning til orientering i Kultur- og Fritidsudvalget.
På baggrund af den genoprettede økonomi anmoder Musikteatret om i fremtiden kun at indsende årsregnskabet til orientering for Kultur- og Fritidsudvalget.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller til
Kultur- og Fritidsudvalget at:
- orientering om budgetopfølgning
pr. 31.3.2010 tages til efterretning
- anmodning om fremtidig kun
orientering om årsregnskab imødekommes
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
014753-2009
Sagsfremstilling
LiM - KF
Jfr. Byrådets beslutning den 7.
oktober 2008 skal der på baggrund af det ydede lån til Hjerl Hedes
Frilandsmuseum på 4.800.000 kr. ske månedlig budgetopfølgning fra Hjerl Hede,
og budgetopfølgningen skal forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.
Hjerl Hede har fremsendt
budgetopfølgning pr. 31. marts og pr. 30. april 2010. Pr. 30.4.2010 viser
resultatet et underskud, der er cika 375.000 kr. mindre end
budgetteret. Korrigeret for tidsmæssige forskydninger er der tale om
et større underskud på 115.559 kr. som forklares med mindre entreindtægt og
større udgift vedr. museumsbutik.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller at
budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Forside budgetopfølgning marts
Budgetopfølgning marts 2010
Forside budgetopfølgning april
Budgetopfølgning april 2010
033086-2008
Sagsfremstilling
LiM - KF
Holstebro Kunstmuseums regnskab for 2009 viser et overskud på 42.551 kr., hvorefter egenkapitalen på 1.023.113 kr.
Regnskabet for Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) er indarbejdet i ovennævnte regnskab og viser et særskilt overskud på 1257 kr. for 2009.
Holstebro Kommunes tilskud er korrekt medtaget i regnsabet. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
orientering.
Beslutning
Orientering givet.
014757-2009
Sagsfremstilling
LiM - KF
Plexus - Idom-Råsted har fremsendt regnskab for 2009. Regnskabet viser et underskud på 57.577 kr., hvorefter egenkapitalen er positiv med 6.847.363 kr.
Holstebro Kommunes tilskud til kulturelle formål er medtaget i regnskabet og revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
regnskabet tages til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
033091-2008
Sagsfremstilling
LiM - KF
Holstebro Musikskoles regnskab for 2009 viser et underskud på 34.467 kr., hvorefter egenkapitalen er negativ med 498.903 kr.
Regnskabet for Colourstring er indeholdt i ovennævnte regnskab og resultatet er et underskud på 184.005 kr.
Holstebro Kommunes tilskud indgår korrekt i regnskabet, og revisionens har ikke givet anledning til forbehold.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.
Beslutning
Regnskabet godkendt.
014751-2010
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF
Den selvejende instititution Vestjydsk Fritidscenter har fremsendt årsrapport for 2009, som viser et underskud på 1.433.759 kr.
Heraf er cirka 810.000 kr. anvendt til energibesparende foranstaltninger i svømmehallen, og Holstebro Kommune har hertil ydet et rentefrit lån til Vestjydsk Fritidscenter på 810.000 kr.
Endvidere er ekstraordinære omkostninger på 239.744 kr. til indfrielse af rentetilpasning. Beløbet er betalt af Holstebro Kommune .
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller overfor
Kultur- og Fritidsudvalget at regnskabet tages til efterretning.
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 26. april 2010 kl. 08.00
Sagen genoptages på næste møde den
26. maj 2010.
Beslutning
Regnskabet taget til efterretning.
014277-2010
Sagsfremstilling
HKD - KF - BY
Bestyrelsen for NTC har bedt om at få udarbejdet nye
vedtægter for den selvejende institution.
Hensigten med ændringerne i vedtægten er at gøre institutionen til en samlet organisation, hvor undervisningen fortsat foregår i samarbejde med og i de tilknyttede kulturinstitutioner.
Institutionen får med vedtægtsændringen nyt navn fra NTC til DTA Dansk Talentakademi. Forslaget skal ses med baggrund i den øgede interesse, der kommer fra unge uden for Holstebro Kommune, der ønsker at blive optaget på et af kurserne og dermed også ønsker at få en gymnasial uddannelse i Holstebro. Desuden er der ikke andre steder i Danmark, hvor man kan tilbyde en så bred vifte af kunstneriske uddannelse på grundkursus niveau.
Vedtægtsændringen betyder:
at samarbejdet med de lokale samarbejdsinstitutioner fastlægges i samarbejdsaftaler mellem disse og bestyrelsen for DTA,
at de økonomiske midler og tilskud, som søges hjem gennem DTA forvaltes af bestyrelsen i overensstemmelse med tilskudsyders bestemmelser,
at tilskud til grundkurserne kan udbetales, når der foreligger en af bestyrelsen godkendt undervisnings- og normeringsplan,
at bestyrelsen ansætter en leder, der skal varetage den daglige drift,
at kulturinstitutionerne har ansvaret for ansættelse af den faglige afdelingsleder, dog tiltræder den under DTA ansatte leder ansættelsesudvalgene i forbindelse med denne ansættelsesprocedure.
Bestyrelsen kommer til at bestå af 6 medlemmer udpeget af DTAs samarbejdspartnere (kulturinstitutionerne) og 2 medlemmer udpeget af Holstebro Byråd, herunder formand. Derudover har bestyrelsen mulighed for at supplere sig med 1 eksternt medlem – der skal være en fremtrædende kulturpersonlighed.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Byrådet at godkende vedtægtsforslaget med
ikrafttræden den 1. august 2010.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
Forslag til nye vedtægter
019446-2010
Sagsfremstilling
HKD - KF - BY
I forbindelse med beslutningen om et fortsat kontraktligt samarbejde mellem Det Kgl. Teater, Balletskolen og Holstebro Kommune blev det besluttet, at Holstebro Kommune og Det Kgl. Teater udtræder af Balletskolens bestyrelse. Fra 1. august 2010 etableres et samråd mellem de tre instanser bestående af Balletskolens leder, en repræsentant udpeget af balletskolens bestyrelse, en repræsentant for Det Kgl. Teater og Holstebro Kommune.
Byrådet har udpeget Thomas Danielsen til bestyrelsen frem til udgangen af juli måned 2010.
Indstilling
Til efterretning. - Udvalget kan
pege på, hvem der skal indstilles til at repræsentere Holstebro Kommune i
samrådet fra 1. august 2010.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Thomas Danielsen (V) repræsenterer Holstebro Kommune i samrådet.
Bilag
Kontrakt mellem Balletskolen, Det Kgl. teater og Holstebro Kommune
015213-2010
Sagsfremstilling
LG - KF
Folkekirkens Ungdomskor (FUK)
ansøger om tilskud til gennemførelse af et internationalt korstævne
"Singing Week" i Holstebro den 3. - 9. juli 2011. der ansøges om 2
kommunale dage i Musikteatret (Teatersalen og Knudsens) samt økonomisk tilskud
på 60.000 kr., som primært skal dække honorar til instruktører samt kulturelle
aktiviteter for deltagerne.
I 2008 afholdt den europæiske
kor-organisation Europa Cantat en international korfestival i København og
samtidig en såkaldt Songbridge for ungdomskor i Holstebro. Successen var så
stor, at Europa Cantat ønsker at placere et korstævne for ca. 300 deltagere,
hvoraf halvdelen forventes at repræsentere 10 udenlandske kor fra for
eks. Østeuropa, Korea el. lign.
Der peges på Holstebro pga. byens
orientering som international kulturby og fordi den har en stærk og levende
musiktradition, med såvel et aktivt publikum som med mange udøvende musikere og
korsangere.
Stævnet varer en uge og vil bestå
i korprøver med internationalt anerkendte dirigenter, Open singing for
alle deltagere i Nørrelandskirken, socialt samkvem og ikke mindst kulturelle
oplevelser i form af udflugter til f.eks. Nr. Vosborg og Hjerl Hede,
aktiviteter under instruktion af f.eks. Odin Teatret og Nordvestjysk
Talentcenter etc.
Byen vil i ugen bære præg af
stævnet. Der vil være koncerter i kirker og andre egnede steder, f.eks. Knudsens
og Hjerl Hede. Den store afslutningskoncert finder sted i Musikteatrets
teatersal.
Centrum for stævnet vil være på
Orkesterefterskolen og Nørrelandsskolen, hvor indkvartering og forplejning
finder sted samt Nørrelandskirken, hvor alle kan samles til sang m.v. Disse
lokaliteter samt musikskolen er også centrum for sang-prøverne.
Der er nedsat en styregruppe med
erfaren lokal repræsentation ved Nørrelandskirken, Orkesterefterskolen m.fl.
samt de landsdækkende og internationale organisationer.
Formålet er udvikle mellemfolkelig
forståelse og erfaring gennem det personlige og musikalske møde med mennesker
fra ande lande og derved bidrage til kulturel udveksling og dannelse.
Det totale udgiftsbehov er opgjort
til ca. 790.000 kr. Deltagerbetaling udgør den største indtægt (540.000 kr) og
desuden søges tilskud fra fonde m.v.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Udvalget for Kultur og Fritid giver afslag på ansøgningen af budgetmæssige
årsager.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer i 2010 ca. 55.000 kr.
Udvalget for Kultur og Fritid gav i
2008 tilskud til Songbridge på 63.000 kr.
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 26. april 2010 kl. 08.00
Sagen genoptages på næste møde den
26. maj 2010.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 30.000 kr. til formålet. Beløbet finansieres af puljen til diverse kulturelle tilskud.
Bilag
Ansøgningen
Budget 25.03.10.
Projektbeskrivelse
032046-2009
Sagsfremstilling
LG - KF
To kunstnere, Giles Hodge Gilbert
og Jesper Rølund, ansøger Holstebro Kommune om tilskud på indtil 75.000 kr. til
etablereing af et kunstprojekt i Stråsø Skov.
Kunstprojektet går ud på at bygge
en båd på ca. 6x2 meter i Stråsø Skov af træstammer, som fældes på stedet.
Båden skal stå indtil den naturligt forfalder og konsumeres af skoven igen. Det
er et af projektets hovedideer, at skibet placeres på et øde sted, hvor
mennesker enten vil møde det tilfældigt og undres eller aktivt må opsøge det.
Det anslåes at værkets levetid vil være omkring 50 år.
Som en del af projektet skabes
en udstilling i Københavns lufthavns transitområde, som viser dele af
projektet, en opstilling af rester af tømmer m.m. og desuden gives information
om projektet. Ligesom en lufthavn er et skib et transportmiddel, som
oftest i transit.
Det medsendte budget viser udgifter
på ialt 245.000 kr. Projektet skal finansieres via fonde og offentlig støtte.
Der er medsendt tilsagn fra Skov og
Naturstyrelsen og det firma, som er ansvarlig for udstillinger i Købehavns
Lufthavn, som bekræfter at de involverede parter er indstillede på at stille
plads til rådighed for projektet/udstillingen. Tilsagns-erklæringerne
involverer ikke økonomiske aspekter.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen med henvisning til, at
Kultur- og Fritidsudvalget normalt ikke bevilger tilskud til kunstprojekter.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Ansøgningen
013188-2010
Sagsfremstilling
LG - KF
En borgergruppe ansøger Holstebro
Kommune om tilskud subsidiært underskudsgaranti på 7.000 kr. til dækning af
udgifter i forbindelse med en kulturuge i Ulfborg den 2. eller 3. til
5. juni 2010.
I 2008 arrangerede borgere i
Ulfborg i forbindelse med Odin Teatrets festuge en række festuge aktiviteter i
Ulfborg. Arrangementerne var en stor succes. Nu ønsker borgergruppen at
arrangere en kultur-festuge i juni 2010 efter samme principper, som er involvering
af institutioner, foreninger og borgere i øvrigt med et fælles program. Det
overordnede tema er Forskellighed og Fælleskab.
Det foreløbige program indeholder
en lang række aktiviteter, f.eks. foredrag ved Forfatter Grundkursus' nye leder
med efterfølgende musik ved musikskolens afdelingsleder i Ulfborg og aftensang
i kirken; et stort karnevalsoptog gennem byen ved en række foreninger; musik
ved musikskolen, optræden ved Lullebierne. Mange parter inddrages, f.eks.
efterskoler, foreninger, spejderne, Vestjysk Fritidscenter, biblioteket,
virksomheder m. fl.
Det medsendte udgiftsbudget udviser
udgifter på 29.000 kr., som primært dækker udgifter til rammer for festivalen
og annoncering og PR. Foreninger m.v. dækker egne udgifter i forbindelse med
deltagelsen. Det manglende beløb skal finansieres gennem sponsorater.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti på indtil 7.000 kr.
til formålet og at beløbet finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer ca. 55.000 kr. i 2010
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Ulfborg Festuge 2010 - ansøgning om tilskud
BUDGET - Ulfborg Festuge 2010.
Ulfborg festuge 2010 - FORELØBIGT Program
019241-2010
Sagsfremstilling
LG- KF
Gospelsangeren Lydiah Wairimu ansøger Holstebro Kommune om en underskudsgaranti på indtil 23.000 kr. i forbindelse med en koncertarrangement i Musikteatret den 13. juni 2010.
Lydiah Wairimu forbereder en koncert med udgangspunkt og inspiration i sin afrikanske baggrund. Der vil være sang, musik og dans og sangerens jyske gospelkor vil deltage.
Det opstillede budget viser udgifter på i alt ca. 115.000 kr. og indtægterne beror på billetsalg og sponsorer.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at der
gives afslag på ansøgningen af budgetmæssige årsager.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer ca. 55.000 kr. i 2010
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Ansøgning MIT AFRIKA
019406-2010
Sagsfremstilling
LG - KF
Hjerl Hedes Frilandsmuseum ansøger
Holstebro Kommunes børnekulturpulje om 35.000 kr. til iværksættelse af
aktiviteter for børn under museets levendegørelse i sommeren 2010.
De ansøgte midler skal dække
honorarudgifter til studerende fra pædagoguddannelse ved Via University
College, som museet har taget kontakt til vedr. de nye tiltag for at
kvalificere indholdet i projekterne og med henblik på at give bidrag
til at skabe studierelevante bijobs til studerende.
Der søges til 3 projekter, som
alle henvender sig til børn:
Hjerl Hede har fokus på publikums
aktive involvering og inddragelse i museumsbesøget, og museet gør en særlig
indsats i forhold til børn og børnefamilier.
Projekterne er del
af disse målsætninger. De involverer børn og deres familier
aktivt og fysisk/motorisk, de inddrager mange sanser og de giver
børn og familier ny læring om børne-liv i gamle dage.
Projekterne vil desuden give museet
værdifuld erfaring som efterfølgende kan omsættes i skoletjeneste-aktiviteter.
Museet igangsatte sidste år andre
aktiviteter for børn og familier - rundvisninger for børn til museets dyrehold,
hvor børn bl.a. kan samle æg, se en ko blive malket m.v. samt åbne værksteder,
hvor børn kan lære at rive, farve og røre sin egen maling eller dreje en
snurretop m.v. Disse aktiviteter fortsætter i sommeren 2010 og finansieres af
museet.
De tre nye projekter budgetteres i
alt til 45.000 kr., hvor af museet selv kan finansiere 10.000 kr.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at det
ansøgte beløb på 35.000 kr. bevilges og finansieres af børnekulturpuljen.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen
børnekulturpuljen i 2010 ca. 66.000 kr.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Ansøgning til børnekulturpuljen 2010
043749-2009
Sagsfremstilling
Det kulturelle Samråd i Danmark indbyder til Kulturkonference 2010 d. 17.-19. september 2010 i Ikast-Brande Kommune
Oversigt over Kulturperlens arrangementer i 2010
Sceneliv maj 2010
Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Rapport fra udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet - udleveret på mødet
Beslutning
Intet.
043752-2009
Beslutning
Intet.
043753-2009
Beslutning
Intet.
017981-2010