fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Budgetopfølgning
pr. 31.05. 2010 - Kultur og Fritid
2......... Hjerl
Hedes Frilandsmuseum - Budget og regnskab 2010 Hjerl Hede
3......... Hjerl
Hedes Frilandsmuseum - Årsregnskab 2009
4......... Hjerl
Hede søger om neutralisering af museets negative egenkapital
5......... Vestjydsk
Fritidscenter søger om henstand af lån.
6......... Børnebiblioteket
ansøger om tilskud til projekt Spilfestival 2010
7......... Fonden
Newco Scenen - Ændring af vedtægter
8......... Leasingaftale
til køb af scoringstavle i form af en opsat kube til Arenaen
9......... Idræts-
og Motionspolitikken - anvendelse af midler afsat i budget 2010
10...... Godkendelse
af tilrettede vedtægter for Holstebro Idrætsråd
020073-2010
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF - ØK - BY
I
henhold til Holstebro Kommunes bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3
større budgetopfølgninger. Det skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28.
februar, 31. maj og 31. august.
På den
baggrund har Kultur og Fritid med udgangspunkt i forbruget pr. 31. maj
2010 iværksat en budgetopfølgning.
Kultur og Fritid forventer, at løsningen af de budgetterede opgaver inden for Kultur- og Fritidsudvalgets område vil medføre et merforbrug på cirka 500-750.000 kroner i driftsområdet Folkeoplysning og Idræt, hvor udgifter til lokaletilskud forventes at overstige det budgetterede.
Driftsområder (1.000 kr.) |
Oprindeligt |
Korrigeret |
Forbrug |
Forventet |
Afvigelser |
budget 2010 |
budget 2010 |
pr. 31.5.2010 |
regnskab 2010 |
||
51 Kulturel virksomhed |
43.069 |
43.827 |
20.073 |
43.827 |
|
52 Bibliotek |
22.697 |
23.024 |
10.595 |
23.024 |
|
53 Folkeoplysning og Idræt |
19.360 |
19.358 |
10.104 |
19.358 |
|
54 Fritids- og kulturfaciliteter |
13.260 |
13.220 |
7.456 |
13.220 |
|
Driftsudgifter i alt |
98.386 |
99.429 |
48.228 |
99.429 |
0 |
Driftsområde Kulturel
virksomhed
Det forventes at driftsområdet holder budgettet og lever op til plan- og
budgetgrundlaget i 2010.
Driftsområde Biblioteksdrift
Det forventes at driftsområdet holder budgettet og lever op til
plan- og budgetgrundlaget i 2010.
Driftsområde Folkeoplysning og
Idræt
Udgifterne til lokaletilskud er gennem de seneste år steget og det forventes at der indenfor området bliver et merforbrug. Der har været øgede aktiviteter og dermed øgede udgifter til lokaletilskud.
I forbindelse med den seneste budgetopfølgning pr. 28.2. 2010 blev grundtilskuddet på 2.000 kr. pr. forening fjernet i 2010.
Udviklingen i lokaletilskud følges meget tæt.
Driftsområde Kultur- og
Idrætsfaciliteter
Det forventes, at driftsområdet holder sig inden for budgetrammen.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
budgetopfølgningen godkendes og sendes til Økonomiudvalg med anbefaling.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbudget forventes at blive overholdt.
Arne Lægaard (V) deltog ikke i punktet.
014753-2009
Sagsfremstilling
LiM - KF
Jfr. Byrådets beslutning den 7. oktober 2008 skal der på baggrund af det ydede lån til Hjerl Hedes Frilandsmuseum på 4.800.000 kr. ske månedlig budgetopfølgning fra Hjerl Hede, og budgetopfølgningen skal forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.
Hjerl Hede har fremsendt
budgetopfølgning pr. 31. maj 2010. Tallene viser, at budgettet holder på
udgiftssiden, men at der netto mangler ca. 42.000 kr. på entre og salg af
aktiviteter. Resultatet er 1.149.261 kr. bedre end budgetteret. Dette
skyldes hovedsageligt en tidsmæssig forskydning i forhold til budgettet, på
udbetalinger af tilskuddet fra Holstebro Kommune.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) deltog ikke i punktet.
Bilag
Forside budgetopfølgning maj
Budgetopfølgning maj 2010
033095-2008
Sagsfremstilling
LiM - KF
Regnskabet for 2009 udviser et underskud på 83.754 kr., hvorefter egenkapitalen er negativ med 6.410.306 kr.
Holstebro Kommunes tilskud er korrekt medtaget i regnskabet. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
orientering.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) deltog ikke i punktet.
021531-2010
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF - ØK - BY
Hjerl Hedes Frilandsmuseum har i henvendelse dateret 28. maj 2010 anmodet om en drøftelse af vilkårene for det bevilgede lån samt en eventuel udvidelse af lånet, således at hele den negative egenkapital kan neutraliseres.
Byrådet bevilgede den 7. oktober 2008 et lån på 4,8 mio. kr. til Hjerl Hede. Lånet er rentefrit i hele perioden, afdragsfrit i de første 3 år, hvorefter det afdrages over 10 år. 1. afdrag på 480.000 kr. skal erlægges den 1. januar 2012.
Byrådet forhøjede ved samme lejlighed tilskuddet til Hjerl Hede med 1 mio. kr. årligt, så tilskuddet nu andrager 2.730.000 kr. i 2010 p/l.
Hjerl Hede havde i 2009 et driftsunderskud på 83.754 kr. og balancen viser pr. 31. december en negativ egenkapital på 6.410.306 kr. Dette skyldes at museet i 2007 og 2008 har haft millionunderskud på driften.
Museets revisor har på anmodning udarbejdet et notat om museets økonomiske situation. I notatet konstaterer revisor at den aktuelle økonomiske situation er uholdbar.
Notatet peger endvidere på mulige ændringer i museets forhold til Hjerl-Fonden. Disse ændringer er indarbejdet i et tillæg til samarbejdsaftalen mellem museet og Hjerl Fonden.
En eftergivelse af gælden på 4,8 mio. kr. vil umiddelbart ikke forbedre driftsøkonomien i Hjerl Hedes Frilandsmuseum, men få virkning fra 2012, hvor der i henhold til den indgåede aftale skal afdrages 480.000 kr. årligt.
Økonomisk forvaltning har oplyst, at en eftergivelse af gælden vil kunne afskrives over Holstebro Kommunes egenkapital.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalget
drøftelse og beslutning.
Beslutning
Sagen genoptages på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 18.august 2010.
023072-2010
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF - ØK - BY
Vestjydsk Fritidscenter, ved en ny
bestyrelse bestående af fire medlemmer, har i henvendelse modtaget den 14. juni
2010 søgt Holstebro Kommune om ændringer og forhøjelse af lån.
Byrådet behandlede senest den
23. februar 2010 en ansøgning, hvori Vestjydsk Fritidscenter ansøgte om
udsættelse af afdragene på de to lån til første gang 2013. Dette blev bevilget
f.s.v. angår lånet på 750.000 kr, hvorimod lånet til energibesparende
foranstaltninger på 810.000 kr. fastholdt med afdrag første gang i 2010.
Der er udarbejdet et nyt budget for
driften af centret og dette forventes at foreligge ved sagens behandling. I
budgettet er der efter det oplyste indarbejdet visse organisatoriske ændringer,
blandt andet ansættelse af en fuldtids centerleder og bortforpagning af
cafeteriaet.
Bestyrelsen for Vestjydsk
Fritidscenter søger Holstebro Kommune om:
- At der laves en ordning med
rente- og afdragsudsættelse på to lån på hhv. 750.000 kr. og 810.000 kr., og at
disse lån får samme vilkår som hovedlånet, d.v.s. at første afdrag er i 2019.
- At det forudbetalt kommunale
tilskud, som nu tages af 2011 budgettet laves til et lån, som indgår på samme
vilkår.
- At det estimerede underskud i
2010 på 575.000 kr. dækkes af med et kommunalt tilskud, således at centret
starter på en frisk 1. januar 2011.
Forvaltningen kan oplyse, at
underskuddet på driften i 2009 var på 384.000 kr. og at al tilskud til centret
for 2010 på nuværende tidspunkt er udbetalt.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
drøftelse og beslutning
Beslutning
Sagen genoptages på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 18.august 2010.
022990-2010
Sagsfremstilling
LG - KF
Holstebro Bibliotek ansøger Holstebro Kommunes børnekulturpulje om tilskud på 12.000 kr. til en Spilfestival, som skal afholdes i oktober måned 2010 i børnebibliotekets regi og med aktiviteter i bibliotekerne i Holstebro, Ulfborg og Vinderup.
Festivalen henvender sig primært til børn og unge fra 8-16 år, og det er et mål at mindst 500 aktive børn og unge deltager. Enkelte arrangementer henvender sig til voksne, som arbejder med børn og elektroniske medier.
Formålet er at give børn og unge en ny oplevelse af bibliotekets tilbud, at præsentere et bredt udvalg af spilmedier, e-bøger m.v. fysisk og viruelt, at sætte fokus på moderne børns legekultur og at børn kan afprøve det nyeste inden for medier "hands on".
Der vil være mange forskellige aktiviteter: workshop, hvor børn i praksis kan lære spiludvikling fra koncept til programmering og optagelse af lydeffekter; en spilmesse, hvor børn kan mødes og afprøve det nyeste; GPS-løb; E-bøger med mere og spil-byttebørs for børn.
Desuden arrangeres oplæg for forældre, lærere og pædagoger ved spilforskere og -udviklere.
Projektet udvikles i samarbejde med Innovation Lab i Århus, ligesom der tages kontakt til DRs program Ramasjang, bibliotekernes fælles hjemmeside "Palles Gavebod" m.v.
Projektet evalueres med henblik på at blive årlig tilbagevendende.
Det opstillede budget viser udgifter på ialt 84.000 kr., hvor af biblioteket finansierer størsteparten. Fonde m.v. ansøges om støtte. Det ansøgte beløb skal dække udgifter til de beskrevne arrangementer og materialer.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 12.000 kr., og at det finansieres af kontoen børnekulturpuljen.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen
børnekulturpuljen i 2010 ca. 48.000 kr.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) deltog ikke i punktet.
Bilag
Ansøgning til Spilfestival
015548-2008
Sagsfremstilling
HKD - KF - BY
Bestyrelsen i Fonden Newco Scenen har ønsket at ændre fondens vedtægter, således at Peter Schaufuss Balletten, ikke fremover skal udpege medlem til bestyrelsen. Forslaget har været forelagt Kunststyrelsen, der har godkendt dette d. 25. maj 2010.
Ændringen består i, at Holstebro Kommune fremover skal udpege 2 medlemmer i stedet for hidtil 1 medlem. Kunststyrelsen gør opmærksom på, at Lene Skovsgaard Sørensen der er udpeget af Kulturministeriet og er formand for fonden og Michael Christiansen fortsætter deres hverv i resten af indeværende beskikkelsesperiode, der løber frem til d. 30. juni 2012.
Holstebro Byråd skal med baggrund i dette udpege 1 nyt medlem.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Byrådet, at godkende ændringen af
vedtægter.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) deltog ikke i punktet.
022984-2010
Sagsfremstilling
HKD/BP - KF - ØK
Kultur og Fritid ansøger om tilladelse til at indgå leasingkontrakt på op til 500.000 kr. til indkøb af en scoringstavle i form af en kube til den nye sportsarena.
Byrådet bevilgede på møde den 20. april 2010 pkt. 18 et beløb på 250.000 til anskaffelse af en måltavle til Arenaen. Byggeudvalget ønsker at der i stedet bliver opsat en scoringstavle .
En kube koster en million kroner og finansieringen kan foregå ved anvendelsen af de bevilgede 250.000 kr., budgettet i driftsområdet Kultur- og Idrætsfaciliteter yder 250.000 og der kan indgås en leasingaftale på de sidste 500.000 kr.
Leasingaftalen indgås for en 5-årig periode og ydelsen er 105.000 kr. første gang i 2011. Ydelsen forventes at kunne holdes inden for det afsatte driftsbudget for Arenaen.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at give tilladelse til at
indgå en 5-årig leasingaftale på op til 500.000 kr. til anskaffelse af en kube
til Arenaen.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
023174-2010
Sagsfremstilling
BP - KF
Byrådet besluttede på mødet d. 19. februar 2008 Holstebro Kommunes Idræts- og Motionspolitik.
I den forbindelse er der hvert år afsat et
beløb til implementering af de afsatte midler. Kultur- og Fritidsudvalget
skal hvert år tage stilling til midlernes anvendelse, som i budget 2010 udgør
215.000 kr.
Kultur og Fritid har i samarbejde med Holstebro
Idrætsråd drøftet forslag til retningslinjer, efter hvilke foreninger kan
ansøge.
Kultur og Fritid har den 15. juni modtaget
Holstbero Idætsråds forslag til retningslinjer (bilag) og foreslår på den
baggrund følgende retningslinjer til Kultur og Fritidsudvalgets godkendelse:
Ansøgning til initiativpulje vedrørende midler
afsat til implementering af Holstebro Kommunes Idræts og Motionspolitik for
2010
Byrådet vedtog i 2007 en idræts og motionspolitik I den forbindelse
blev der afsat en pulje til initiativer, som skal gavne kommunens borgere og
fremme folkesundheden og idrætslivet bredt .
Der er ikke opstillet snævre rammer for ansøgningernes indhold. Breddeidrætslige
aktiviteter/projekter, som indeholder én eller flere af følgende områder blive
vægtet:
Der findes intet ansøgningsskema, men ansøgningen skal mindst indeholde
aktivitetsplan, formål og budget og initiativerne skal så vidt muligt afvikles
i 2010.
Ansøgningerne indsendes senest d. 1.oktober til Holstebro Idrætsråd:
webmaster@hif-holstebro.dk , som sender sin indstilling til
Holstebro Kommunes Kultur og Fritidsforvaltning.
Indstilles et projekt til tilskud, kan dette forventes udbetalt, når
Kultur og Fritid har modtaget og godkendt foreningens dokumenterede udgifter
afholdt i forbindelse med projektets afvikling.
Idræts og motionspolitikken kan findes på følgende adresse: www.foreningsportalen.holstebro.dk
For yderligere informationer, kontakt venligst: Holstebro Idrætsråd, webmaster@hif-holstebro eller Kultur og
Fritid, afdelingschef Bjarne Petersen,
96116923; bjarne.pertersen@holstebro.dk
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender retningslinjerne.
Beslutning
Kultur og Fritidsudvalget ønsker følgende punkt tilføjet retningslinjerne: På baggrund af ansøgninger fra foreningerne fremsender Holstebro Idrætsråd indstilling om midlernes anvendelse i 2010 til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.
Herefter kan retningslinjerne for 2010 tiltrædes.
Bilag
Holstebro Idrætsråds forslag til anvendelse af puljemidler i 2010
018883-2010
Sagsfremstilling
BP-KF
Holstebro Idrætsråd HI har på sit repræsentantskabsmøde d. 29.marts 2010 vedtaget enkelte ændringer i vedtægternes §3.
Disse ændringer (tilføjelser markeret med blå skrift, slettede afsnit markeret med rød skrift), skal i følge vedtægterne endelig vedtages i Kultur og Fritidsudvalget. Ændringerne i § 3 betyder efter Kultur og Fritids opfattelse blot en præcisering af Kultur og Fritids nuværende praksis.
Kultur og Fritid oplyser endvidere, at forvaltningen ønsker i samarbejde med HI, at udforme en samarbejdsaftale imellem HI og Holstebro Kommune, hvori bl.a skal præciseres vilkår for HI`s administration af tildelte midler til idrætsformål. Denne aftale vil blive forelagt Kultur og Fritidsudvalget til godkendelse.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur og Fritidsudvalget godkender ændringerne i §3 i vedtægterne for
Holstebro Idrætsråd.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Nyt forslag til vedtægter
043749-2009
Sagsfremstilling
Ansøgning fra Kulturforeningen Rock i Holstebro om spiritusbevilling til Rock i 2010.
Henvendelse fra Herrup Bjergby Fællesforening om bekymring ved evt. nedlæggelse af bogbusdriften.
Rejsegilde ved Arenabyggeriet
Holstebro Kunstmuseum - om- og tilbygning
Beslutning
Orientering givet. Desuden orientering om regnskabet for Danske Kulturdage 2010.
043752-2009
Beslutning
Intet.
043753-2009
Beslutning
Intet.
014282-2010