fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Budgetopfølgning
2010 månedlig - Kultur og Fritid
2......... Udbygning
af Holstebro Kunstmuseum, Færch-fløjen.
4......... Godkendelse
af lokaletilskud til ny forening, Ungdomssport - forening
5......... Ansøgning
om etablering af og anlægstilskud til lysløjpe i Tvis
6......... Holstebro
Museum søger tilskud til dramatiseret formidling om St. George og HMS Defence
005455-2010
Sagsfremstilling
LiM - KF
Kultur og Fritid har foretaget
budgetopfølgning på udvalgets driftsområder med udgangspunkt i forbruget pr.
30.11.2010.
Driftsområde |
Vedtaget budget |
Korrigeret budget |
Heraf genbev. |
Forbrug pr. 31.10.10 |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
5 Udvalget for Kultur og Fritid |
98.709.000 |
100.424.000 |
1.055.000 |
95.640.598 |
100.424.000 |
0 |
51 Kulturel virksomhed |
43.341.000 |
44.102.000 |
759.000 |
44.087.112 |
44.102.000 |
0 |
52 Bibliotek |
22.697.000 |
23.064.000 |
320.000 |
21.545.084 |
23.064.000 |
0 |
53 Folkeoplysning og Idræt |
19.360.000 |
19.374.000 |
-2.000 |
19.441.762 |
19.374.000 |
0 |
54 Fritids- og kulturfaciliteter |
13.311.000 |
13.884.000 |
-22.000 |
10.566.641 |
13.884.000 |
0 |
|
Kultur og Fritid forventer, at budgettet overholdes.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
037171-2008
Sagsfremstilling
LiM - KF - ØK - BY
Holstebro Byråd behandlede på møde den 21.04.2009 en ansøgning om frigivelse af anlægssum til udbygning af Holstebro Kunstmuseum - Færch-fløjen. Bevillingen blev givet med et rådighedsbeløb på 18 mio. kr.
I Holstebro Kommunes anlægsbudget for 2009 er der optaget en udgift på 20 mio. kr. og en indtægt på tilsvarende beløb.
Færchfonden har i skrivelse dateret 21. april 2009 bekræftet at fonden vil yde et yderligere tilskud på 3 mio. kr. ialt op til 21 mio. kr. til opførelse, indretning og åbning af en ny fløj i tilknytning til Holstebro Kunstmuseum.
Kultur og Fritid anbefaler at anlægsbevillingen og indtægtsanlægsbevillingen øges med 1 mio. kr. og at der frigives 3 mio. kr. til formålet både på udgiftssiden og indtægtssiden.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Kultur og Fritid anbefaler, at
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller overfor Økonomiudvalg og Byrådet
at der meddeles en tillægsbevilling på 1
mio. kr. både til udgiftsbevillingen og indtægtsbevillingen, og
at der frigives et rådighedsbeløb på 3
mio. kr. både til anlægsudgiften og anlægsindtægten.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
021282-2010
Sagsfremstilling
BP - KF - ØK
Holstebro Skytteforening har søgt
om at to pantebreve til Holstebro Kommune rykker for et kreditforeningslån.
Pantebrevene er på henholdsvis
36.000 kr og 50.460 kr. og har pant i ejendommen beliggende Banetoften 40, 7500
Holstebro. Holstebro Skytteforening har p.t. et lån til Realkredit Danmark på
opr. 339.000 kr., som ønskes indfriet og et nyt lån på 850.000 kr. optages i
Nordea bank Danmark A/S.
Baggrunden for ansøgningen om
låneomlægningen er, at skytteforeningens lokaliteter, som er opført i 1970-74,
ikke mere kan opfylde kravene omkring ventilation, som anført i De Danske
Skytteforeningers reglement. Derfor har bestyrelsen besluttet at renovere
banerne, så de opfylder kravene, der har været gældende siden 2004. Der
har derfor været behov for en forhøjelse af skytteforeningens lån, og at Holstebro
Kommune rykker pantebrevene.
Indstilling
Kultur og Fritid anbefaler Kultur-
og Fritidsudvalget, at indstille overfor Økonomiudvalget at ansøgning om
rykning af de to pantebreve imødekommes.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Bilag
Ansøgning fra Holstebro Skytteforening
036117-2010
Sagsfremstilling
BP - KF
Kultur- og Fritidsudvalget
behandlede på mødet den 13. oktober 2010 en ansøgning fra
Ungdomssport-forening, hvor foreningen søgte om lokaletilskud fra 2010 i alt
123.600 kr. årligt.
Udvalget besluttede på baggrund af
de fremkomne oplysninger at give afslag på ansøgningen på det foreliggende
grundlag.
Ungdomssport-forening har nu
fremsendt en ugeoversigt over, hvilke aktiviteter foreningen har og forventer
at have i lokalerne Nygade 4, 7500 Holstebro og anmoder om en fornyet
behandling af ansøgningen.
Kultur og Fritid oplyser, at
der i ovennævnte oversigt fremgår følgende lokaletilskudsberettigede
aktiviteter, som opfylder betingelserne i Folkeoplysningsloven, nemlig
musik, religionsundervisning og danseaktiviteter med ialt 6 timer
ugentligt.
Herudover er der en række
aktiviteter, som foreningen tidligere er gjort opmærksom på ikke er
tilskudsberettigede, da det ikke er folkeoplysende virksomhed, eller der kan
anvises egnede kommunale lokaler til formålet.
Folkeoplysningsloven betinger,
at for at en forening er tilskudsberettiget skal en del af
aktiviterne også række ud over foreninges medlemmer. Foreningen beskriver
også dette i sin målsætning. På baggrund af Kultur og Fritids samtaler med
foreningen samt en gennemgang af aktivitetsoversigten og medlemsoversigten, kan
Kultur og Fritid ikke se at foreningen opfylder denne betingelse.
Såfremt Kultur- og
Fritidsudvalget alligevel beslutter at yde et lokaletilskud til nogle af
aktiviteterne, bør foreningen arbejde henimod, at aktiviterne klart falder ind
under Folkeoplysningslovens bestemmelser, og at der skal ske en opfølgning
herpå efter et år.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen med begrundelsen, at
ingen af foreningens tilskudsberettigede aktiviteter rækker ud over foreningens
medlemmer.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at give lokaletilskud til aktiviteter i egne lokaler op til 6 timer pr. uge i henhold til de beskrevne aktiviteter. Udgiften hertil er cirka 30.000 kr. pr. år.
015855-2010
Sagsfremstilling
BP-KF-TU
Tvis Borgerforening ansøger Holstebro Kommune om anlægstilskud til etablering af 3,7 km lysløjpe i Tvis, heraf 2,7 km med stibelysning af varierende højde.
Borgerforeningen begrunder ansøgningen med reference til Holstebro Kommunes Idræts og Motionspolitik, som bl.a. peger på muligheden for at dyrke motionsløb i vinterhalvåret.
Endvidere nævner borgerforeningen, at antallet af motionsløbere i Tvis er steget eksplosivt i de senere år, Tvis Løbeklub er etableret, og Tvis er et af kommunens tre vækstområder.
Borgerforeningen peger på, at ruten bl.a. går gennem det naturskønne område langs Halgård Bæk, og allerede idag er Tvis-borgernes foretrukne løberute.
Projektet består af 3 dele: materialer, anlæg og drift.
Trafik og Park oplyser, at Holstebro Kommune har praksis for at påtage sig driftsforpligtelsen over for Vestforsyning i forbindelse med nye lysanlæg, såfremt projektet fuldt ud kan bidrage til alle etableringsomkostninger.
Der er i indeværende år afsat 650.000 kr. i budgettet til etablering af lysløjper. For årerne 2011 og 2012 er det afsat ialt 1.340.000 kr.
Trafik og Park oplyser, at der er en række uafklarede spørgsmål, som skal behandles af Teknik og Miljø, forinden ansøgningen kan blive behandllet af Teknisk Udvalg.
Kultur og Fritid gør opmærksom på, at der er et tilsvarende projekt igang i forbindelse med Hjertestien i Holstebro.
Kultur og Fritidsudvalget skal i forbindelse med Tvis Borgerforenings ansøgning tilkendegive, om udvalget anbefaler at Teknik og Miljø arbejder videre med sagen.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse.
Beslutning
Sagen genoptages på næste møde.
047650-2010
Sagsfremstilling
LG - KF
Holstebro Museum v/Strandingsmuseet ansøger Holstebro Kommunes børnekulturpulje om tilskud på 120.000 kr. til en børnevenlig dramatiseret fortælling om forliset af de engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence julenat 1811. Projektet er en særudstilling i museet, som skal markere 200 året for tragedien, hvor næsten 1.400 mand druknede og kun 17 overlevede.
Udstillingen består af 6 elementer, som er:
Alle tekster og al tale formidles på dansk, engelsk og tysk.
Formålet er at formidle forliset, så tragedien og dens forspil bliver forståelig og nærværende for børn og familier, samtidig med at der gives et levende indtryk af det levede liv ombord på datiden skibe og derved at sætte nutids liv i perspektiv.
Odin Teatret yder teater- og dramamæssig rådgivning og bistand til projektets dramatiske elementer.
Touchwall, fortællinger på tre sprog og aktivhjønet vil efter jubilæumsudstillingen indgå i museets permanente udstilling og således have varig værdi. Tiltaget vil løfte museets formidlingsmæssige niveau og kvalitet i meget væsentlig grad, og vil uden tvivl tiltrække børnefamilier og nye brugergrupper.
Det samlede budget udviser udgifter på i alt ca. 293.000 kr., som finansieres ved egne midler samt bidrag fra Holstebro Kommune og fonde, hvoraf er opnået tilskud fra en lokal fond. Beløbet dækker udgifter til teknisk udstyr, materialer, manuskriptúdarbejdelse, oversættelser til engelsk og tysk samt indtaling m.v.
Udstillingen åbner den 15. april 2010.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb på 120.000 kr. Beløbet
finansieres indenfor udvalgets budgetramme dels børnekulturpuljen og dels
genbevilgede midler.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
Ansøgning om tilskud til børnevenlig dramatiseret fortælling om St. George
039884-2010
Sagsfremstilling
LG - KF
Foreningen til bevarelse af Poul
Rytters værker søger Holstebro Kommune om tilskud på 20.000 kr. til en
udstilling af Poul Rytters værker, som udstilles tre steder i området i løbet
af foråret 2011.
Udstillingsstederne er Poul Rytters
to tidligere boliger Glarbjerg og Ryttergården beliggende i Holstebro Kommune
og Vedersø Præstegaard beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I forbindelse med udstillingerne
udgives et bogværk om Poul Rytters liv og virke på egnen.
Poul Rytter (1895-1965) var
uddannet fra Kunstakademiet i København fra 1913, men slog sig herefter ned i
området omkring Husby, hvor han bl.a. skabte en række udsmykninger og
vægmalerier og Poul Rytters Malerskole, hvor bl.a. Paul Cederdorff og Jens
Jørgen Thorsen var elever.
Det opstillede budget udviser
udgifter på ialt 120.000 kr., som primært dækker udgifter til udgivelse af
bogen, svarende til ca. 95.000 kr. Herudover opstilles udgifter til ophængning
af udstillingerne, fernisering og kataloger m.m.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller, at
Kultur- og Fritidudvalget bevilger tilskud på 8.000 kr., som kan anvendes i
forbindelse med de to udstillinger i Holstebro Kommune (Glarbjerg og
Ryttergården), og at beløbet finansieres af kontoen diverse kulturelle
arrangementer.
Supplerende oplysninger
Kultur- og Fritidudvalget støtter
normalt ikke udgivelse af bøger m.v.
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer ca. 28.000 kr. i 2010.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
Ansøgning fra Foreningen til bevarelse af maleren Poul Rytters værker om tilskud i 2011
043749-2009
Sagsfremstilling
Status på Arenabyggeri.
Beslutning
Orienteret om udtalelse fra Statsforvaltningen Midtjylland til Strandingsmuseets Venner ang. deres klage over Holstebro Museums bestyrelse.
014753-2009
044280-2010