Referat

fra møde i

Kultur- og Fritidsudvalget

Referat åben

Mødedato 05. marts 2012

Mødetidspunkt 09.00

Mødelokale 187, Rådhuset

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Forvaltningssammenlægning, Kultur-, fritids-, sundheds- og omsorgsområdet 3

2......... Vestjysk Fortællespor og Vestjysk Fortællefestival søger om tilskud til Fortællefestival 2012  5

3......... Sdr. Nissum Borger- og Idrætsforening søger om tilskud til kunst-udstilling med bannere  7

4......... Kulturstrategi for Holstebro Kommune 2012. 8

5......... Ansøgning om tilskud til Ulfborg Karateklub Tenshinkan. 9

6......... Budgetopfølgning pr. 29. februar 2012. 10

7......... Plan- og budgetgrundlag 2013 - 2016 - Kultur og Fritid. 11

8......... Meddelelser 12

Lukket del 14

9......... Meddelelser 14

10...... Sag på dagsorden. 15

11...... Sag på dagsorden. 16

 


Åben del

1.         Forvaltningssammenlægning, Kultur-, fritids-, sundheds- og omsorgsområdet

008380-2012

 

Sagsfremstilling

AK - KF

 

Ved beslutning den 15. marts 2011 besluttede Holstebro Byråd en tilpasning af den kommunale organisation, hvorefter direktørfunktionerne for kultur og fritid og for sundhed og omsorg blev samlet i en ”kultur- og sundhedsdirektørstilling”, mens direktørfunktionen for social og arbejdsmarked, psykiatri og handicap samt personaleområdet blev samlet i en ”personale-, arbejdsmarkeds- og socialdirektørstilling”.

 

På kultur og sundhedsområdet betød den gennemførte beslutning, at der blev opretholdt hhv. en ”Kultur- og Fritidsforvaltning”, hhv. en ”Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Imidlertid betød beslutningen om at samle kultur- og sundhedsområdet i én direktørfunktion samtidigt, at der blev én samlet stab omkring direktøren. 

 

Der ønskes en sammenlægning af de to forvaltninger ”Kultur og Fritid” og ”Sundhed og Omsorg” til én forvaltning, benævnt ”Kultur og Sundhed”. 

 

Sammenlægningen af de to forvaltninger vil være en praktisk hjælp i det daglige – primært for direktøren og for den centrale stab omkring de to nuværende forvaltninger. For fagudvalg og institutioner vil sammenlægningen derimod ikke få nogen konsekvens i forhold til nuværende praksis. Dog er ambitionen (uanset forvaltningssammenlægning eller ej) fortsat, at der skal komme nye spændende perspektiver og resultater ud af, at Byrådet den 15. marts 2011 besluttede at samle kultur- og sundhedsområderne i én direktørfunktion. Dette arbejdes der løbende og intenst med.

 

Den ønskede sammenlægning af de to nuværende forvaltninger til en ”Kultur og Sundhed” forvaltning vil betyde:

Organisationstilpasningen kan gennemføres uden økonomiske konsekvenser.

 

Sagen har været til orientering i H-MED den 8. februar 2012, og forelægges til behandling i F-MED i Sundhed og Omsorg den 20. februar 2012 samt i F-MED i Kultur og Fritid den 9. marts 2012. Endvidere orienteres sammenlægningen for Social- og Sundhedsudvalget i møde den 21. februar 2012.

Den 29. februar 2012 vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget til godkendelse med efterfølgende behandling i Byrådet den 20. marts 2012.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Bilag 1 - SOU og KF - Organisering af Kultur og Omsorg gældende 01.04.2012

 


2.         Vestjysk Fortællespor og Vestjysk Fortællefestival søger om tilskud til Fortællefestival 2012

005633-2012

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Vestjysk Fortællefestival ansøger Holstebro Kommune om tilskud på 49.000 kr. til gennemførelse af Fortællefestival på Nr. Vosborg den 8. - 9. september 2012.

Det ansøgte beløb skal dække udgifter til en international fortæller, til fortællere i øvrigt og til talentudvikling af unge skoleelever.

Det er 7. gang festivalen afholdes, og den udvikles hvert år med nye tiltag. Udover de kendte elementer søges i år nye samarbejder med bl.a 6 folkebiblioteker i området, hvor professionelle fortællere vil arbejde med materialer om betydningsfulde personer. Desuden sættes fokus på kursusvirksomhed og uddannelsesområdet gennem kurser for lærere og for skoleelever.

Årets tema er LivsFortællinger, det vil sige, at der ud fra forskellige perspektiver arbejdes med stof fra det levede liv fra personligt erindringsstof til Evald Tang-Kristensen m.v.

Ligesom tidligere samarbejder foreningen Vestjyske Fortællespor med Nr. Vosborg om festivalen. Herudover er der mange andre samarbejdspartnere, primært frivillige.

Det samlede opstillede budget viser udgifter på ca. 450.000 kr., som skal dække udgifter til leje af faciliteter, fortællere, forberedelse og planlægning samt markedsføring. Indtægterne kommer dels fra Nr. Vosborg og foreningen, men derudover gennem billetindtægter og fonds- og sponsormidler.

Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere bevilget tilskud til festivalen. I 2006, 2009 og 2010 bevilgedes 15.000 kr. pr år og i årene 2007, 2008 og 2011 var tilskuddet på 20.000 kr.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 20.000 kr. til formålet, og at det finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer.

 

Supplerende oplysninger

Der resterer i 2012 på kontoen diverse kulturelle arrangementer  76.000 kr.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Festival 2012 HK ansøgning

Bilag 1 til Ansøgning om tilskud til Vestjysk Fortællefestival

 


3.         Sdr. Nissum Borger- og Idrætsforening søger om tilskud til kunst-udstilling med bannere

005619-2012

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Sdr. Nissum Borger- og Idrætsforening søger Holstebro Kommune om tilskud på 10.000 kr. til et kunstudstillingsprojekt i landsbyen i sommeren 2012.

Projektet har siden det startede i 2009 opnået bevågenhed og store tilskud fra flere af Kunstrådets kunstpuljer.

I fire landsbyer ophænges beslag i lygtepælene langs hovedgaden en række bannerholdere og i dem ophænges kunstværker af stof (bannere), som skabes af en kreds af kunstnere fra hele verden.

I Sdr. Nissum arbejder borgerne sammen med den sydkoreanske kunstner Chang-Soo Kim. I de øvrige projektbyer - Humlum, Nees og Nr. Snede arbejder andre kunstnere, og udstillingen cirkulerer efter en særlig plan.

Projektet udvikles for hvert år, således at flere byer kommer med - næste år de sidste to kommuner i kulturregion Midt- og Vestjylland. - Projektet skal næste år indgå som et projekt i Kultursamarbejdets festival Bølgen.

Det samlede projekt for de 4 byer i 2012 udviser udgifter på ialt 291.000 kr., heraf er der opnået bevillinger på 112.000 kr., bl.a. fra region Midtjylland og fra borgerforeningen selv. 

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger det ansøgte beløb på 10.000 kr.  til formålet, og at det finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer

 

Supplerende oplysninger

Der resterer på kontoen diverse kulturelle arrangementer i 2012 76.000 kr.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Ansøgning

Bannerbudget-2012

Projektbeskrivelse-2012

 


4.         Kulturstrategi for Holstebro Kommune 2012

054798-2011

 

Sagsfremstilling

LG - KF - ØK - BY

Kultur- og Fritidsudvalget har på møde den 9. januar 2012 drøftet en skitse som baggrund for igangsættelse af arbejde med en kulturstrategi for Holstebro Kommune.

Udvalget besluttede, at der skulle "arbejdes videre ud fra udvalgets bemærkninger og den overordnede vision "Holstebro sætter den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt".

På baggrund af beslutningen arbejder kulturafdelingen med forslag til arbejdsgrundlag for strategien, forslag til mulige indsatsområder i en strategi og forslag til en tids- og procesplan for strategien.

Målet er, at Holstebro byråd på mødet den 19. juni kan godkende en kulturstrategi for Holstebro Kommune.

Administrationen vil på mødet mundtligt orientere yderligere og fremlægge forslag til de enkelte elementer i strategien.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget

 

Beslutning

 

Ad 1. Forslag til arbejdsgrundlag for strategien drøftes og godkendes med de faldne bemærkninger.

 

Ad 2. Emner til indsatsområder i strategien blev drøftet.

 

Ad 3.Forslag til tids - og procesplan godkendes med de faldne bemærkninger.

Sagen genoptages jævnfør procesplan.

 

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


5.         Ansøgning om tilskud til Ulfborg Karateklub Tenshinkan

004851-2012

 

Sagsfremstilling

LiM - KF

Ulfborg Karateklub Tenshinkan har ved ansøgning dateret 10. januar 2012 ansøgt om tilskud til deltagelse for 10 personer i træningslejr og efterfølgende verdensmesterskab. Begivenheden finder sted i Japan i byen Hasuda.

Vært for træningslejren og mesterskaberne er Kancho Mamonu Miwa, der er anerkendt af det japanske undervisningsministerium.

Tenshinkan Karate kom til Danmark i 1988 og Kancho har besøgt Danmark flere gange.

 

Ulfborg Karateklub Tenshinkan har i 2011 vundet mange medaljer både nationalt og internationalt, og dette er en af grundene til invitationen til at deltage i træningslejren og stævnet og det forventes at 10 medlemmer i alderen 12 til 63 år vil deltage. Heraf er ti deltagere bosat i Holstebro Kommune.

 

Budgettet for turen, som varer 10 dage, er på i alt 175.600 kr. inklusiv fly, kost, logi og deltagelse i sociale arrangementer.

 

Indstilling

Til drøftelse.

 

Beslutning

 

Der bevilges 35.000 kr. Udvalget har i sin beslutning lagt særlig vægt på muligheder for at knytte an til et samarbejde på turist, erhvervs, kultur- og fritidsområdet mellem japanske samarbejdspartnere og Holstebro Kommune.

 

 

 

Bilag

Ulfborg Karateklub Tenshinkan - Ansøgning om tilskud til Ulfborg Karateklub Tenshinkan i forbindelse med deltagelse i verdensmesterskaberne i Tenshinkan Karate

 


6.         Budgetopfølgning pr. 29. februar 2012

051836-2011

 

Sagsfremstilling

AK/KSK – KF

 

Forvaltningen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 29. februar 2012.

 

Budgetopfølgningen for de enkelte driftsområder fremgår af det vedlagte skema. Der forventes budgetoverholdelse for 2012.

 

Det bemærkes, at der er områder med usikkerheder som følge af det tidlige tidspunkt på regnskabsåret. Disse usikkerhedsfelter vil forvaltningen analysere videre på med henblik på de kommende budgetopfølgninger.

 

Indstilling

Det indstilles, at                budgetopfølgningen godkendes.

 

 

 

Beslutning

 

Indstilllingen godkendes.

 

Bilag

Budgetopfølgning februar 2012

 


7.         Plan- og budgetgrundlag 2013 - 2016 - Kultur og Fritid

010349-2012

 

Sagsfremstilling

AK/KSK – KF

 

Som et led i forberedelserne til budgetlægning for 2013 har Økonomiudvalget besluttet, at det enkelte fagudvalg skal fremsende plan- og budgetgrundlag til Direktionen. I den forbindelse har forvaltningen udarbejdet forslag til plan- og budgetgrundlag for Kultur og Fritid, som beskriver økonomiske udfordringer og udviklingstendenser inden for de forskellige driftsområder.

 

Efter behandling i Direktionen er der indarbejdet mindre justeringer i forslaget til plan- og budgetgrundlag for Kultur og Fritid 2013-2016, som her fremsendes til politisk behandling. Justeringerne er godkendt af Økonomisk Afdeling.

 

Indstilling

Det indstilles, at vedlagte plan- og budgetgrundlag 2013-2016 godkendes.  

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes.

 

Bilag

Plan og budgetgrundlag 2013-2016

 


8.         Meddelelser

053814-2011

 

Sagsfremstilling

Meddelelser fra Formanden:

Orientering fra den politiske styregruppes møde 10. februar 2012

Meddelelser fra Forvaltningen:

Indledende møde med DGI med henblik på indgåelse af samarbejdsaftale v/LiM

Hvad er Folkeoplysning? v/LiM  

 

Beslutning

 

Meddelelser fra Udvalgsformand Thomas Danielsen om blandt andet det

seneste møde i den politiske styregruppe for den regionale Kulturaftale for Midt- og Vestjylland

 

Udvalgsformanden orienterede om et projekt "Bølger i hverdagen" som gennemføres i Ikast-Brande Kommune i forbindelse med Kulturfestival "Bølgen" i 2012. Der arbejdes for, at projektet efterfølgende udbredes i alle kommuner i vores kulturregion.

 

Arne Lægaard deltager i Kulturpolitisk topmøde i Fredericia den 22. marts 2012.

 

Canan Dogan repræsenterer Kultur- og Fritidsudvalget i Temadag med Holstebro Elitesport den 22. marts. 2012.

 

Orientering fra Jens Otto Nystrup vedr. program for Marens Dag den 10. marts klokken 11.00 til 12.00.

 

 

Orientering fra forvaltningen:

Notat vedr. Folkeoplysning blev taget til efterretning v/LiM

 

Programmet for Danske Kulturdage er nu færdigt og udsendes i løbet af de kommende dage - v/LG

 

Kulturstyrelsen meddeler, at refusionsprocenten vedr. egnsteatre i 2012 er 41%. v/LG

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag

Notat - Hvad er Folkeoplysning?

 


Lukket del

9.         Meddelelser

053814-2011

 

 


10.      Sag på dagsorden

009872-2012

 

 


11.      Sag på dagsorden

038838-2011