Referat

fra møde i

Kultur- og Fritidsudvalget

Referat åben

Mødedato 16. april 2012

Mødetidspunkt 09.00

Mødelokale Lokale 188, Rådhuset

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Afbud fra Thomas Danielsen (V)

Afbud fra Arne Lægaard (V)

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Holstebro Aktivitetscenter - Årsregnskab 2011. 3

2......... Operaen i Midten - Årsregnskab 2011. 4

3......... Hjerl Hedes Frilandsmuseum - Budgetopfølgning 2012. 5

4......... En arbejdsgruppe ansøger om tilskud til projektet Kunsten i Bevægelse - Ulfborg 2012  6

5......... Holstebro Musikskole ansøger om tilskud til musiklegeplads. 8

6......... Rytmisk Musik Holstebro søger underskudsgaranti til Boost Camp - Up-coming festival 9

7......... Godkendelse af vedtægtsændringer for Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv (Egnshistorisk Studiecenter) 11

8......... Kresten Osgood og Lars Greve ansøger om tilskud til overraskelseskoncerter 12

9......... Svenning Sørensen ansøger om tilskud til Tango-Festival 2012. 14

10...... Holstebros Kulturvægtere ansøger om tilskud kapper og udstyr 15

11...... Holstebro Elitesport - Budget og regnskab 2011. 16

12...... Holstebro Dance Studio. 17

13...... Meddelelser 19

Lukket del 20

14...... Meddelelser 20

15...... Sag på dagsorden. 21

 


Åben del

1.         Holstebro Aktivitetscenter - Årsregnskab 2011

039215-2010

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Holstebro Aktivitetscenter har fremsendt regnskab for 2011. Regnskabet blev godkendt på generalforsamling d. 16. marts 2012 og viser i 2011 et overskud på 96.847 kr. Egenkapitalen er herefter positiv med 404.534 kr.

Holstebro Kommunes tilskud indgår i regnskabet og revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at regnskabet tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


2.         Operaen i Midten - Årsregnskab 2011

039201-2010

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Regnskabet for 2011 i Operaen i Midten viser et overskud på 122.895 kr. og egen kapitalen er herefter positiv med 135.031 kr. ved årets afslutning.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold og tilskud fra Holstebro Kommune er korrekt medtaget i regnskabet.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at årsregnskabet for 2011 godkendes.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


3.         Hjerl Hedes Frilandsmuseum - Budgetopfølgning 2012

045567-2011

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Jfr. Byrådets beslutning den 7. oktober 2008 skal Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af det ydede lån til Hjerl Hedes Frilandsmuseum på 4.800.00 kr. sikre månedlig budgetopfølgning fra Hjerl Hede, som forelægges udvalget.

Hjerl Hede har fremsendt budgetopfølgning pr. 29. februar 2012. Ifølge  budgetopfølgningen forventes ved årets slutning et overskud på 286.415 kr. 

Der er nu ansat en direktør for de fusionerede kulturhistoriske museer, og den egentlige fusionsproces kan iværksættes, herunder konkret sammenlægning af enhedernes budgetter.

 

Kultur- og Fritidsudvalget kan vurdere, om der fortsat skal indsendes månedlige budgetopfølgninger for Hjerl Hede-enheden i det fusionerede kulturhistoriske museum.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at

·        Budgetopfølgningen tages til efterretning

·        Beslutter om, der fortsat skal indsendes månedlige budgetopfølgninger for enheden Hjerl Hede i det fusionerede kulturhistoriske museum

 

Beslutning

 

Budgetopfølgning tages til efterretning.

 

Der skal fortsat indsendes månedlige budgetopfølgninger for enheden Hjerl Hede i det fusionerede kulturhistoriske museum.

 

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Budgetopfølgning pr. 29. februar 2012 - KFU 16.04.2012


4.         En arbejdsgruppe ansøger om tilskud til projektet Kunsten i Bevægelse - Ulfborg 2012

016745-2012

 

Sagsfremstilling

LG - KF

 

Styregruppen bag Kunsten i Bevægelse ansøger om tilskud på 20.000 kr. til finansiering af den lokale andel af projektet Kunsten i Bevægelse.

 

Kunsten i Bevægelse er et projekt i kulturaftalen for Midt- og Vestjylland 2011-2014 og omfatter over tre år kunstprojekter i 18 landsbyer i de involverede kommuner. I 2012 er Ulfborg udpeget som Holstebro Kommunes projekt-landsby.

 

I projektet besøges byen af 2 internationale samt en dansk billedkunstner, som sammen med borgerne gennemfører en kunstnerisk proces, hvor der skabes kunstværker.

 

Elever fra dansk TalentAkademis linje for Kunst og Design medvirker i det samlede projekt (18 landsbyer).

 

Projektet evalueres og følges af kulturregionen og af kulturministeriet, men også Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fokus på dette landsby-kunstprojekt.

 

Det samlede udgiftsbudget pr. landsby i 2012 opgøres til ca. 136.000 kr., hvoraf hovedparten går til udgifter til de professionelle kunstnere, projektkoordination samt materialer m.v.

 

Holstebros andel af de samlede fælleskommunale midler til alle 6 byer udgør i 2012 ca. 33.000 kr., til Ulfborg således ca. 5.500 kr.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti på indtil 20.000 kr. til formålet, og at det finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer

Der resterer på kontoen diverse kulturelle arrangementer ca. 46.000 kr.

 

Supplerende oplysninger

Kulturaftalen for Midt- og Vestjylland er indgået mellem Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner med Kulturministeriet og omhandler en række fælleskommunale kulturprojekter, som skal gennemføres i aftaleperioden 2011-2014. I aftalen indgår midler fra kulturministeriet, fælleskommunale midler, kommunale midler, projekternes egne midler samt midler fra puljer og fonde.

Link til projektet og evalueringsrapporten: http://www.kunsten-i-bevaegelse.dk

 

Beslutning

 

Kuktur- og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti på 10.000 kr. til formålet.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

KIB- Ansøgning Kulturudvalget - KFU 16.04.2012

Budget for hver landsby Kunsten i bevægelse 2012

KUNSTEN I BEVÆGELSE - HVAD ER DET


5.         Holstebro Musikskole ansøger om tilskud til musiklegeplads

016964-2012

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Holstebro Musikskole ansøger om tilskud på 50.000 kr. til etablering af en musiklegeplads på musikskolens udearealer, som i øjeblikket er under kraftig forandring i forbindelse med byggeriet af den nye orkestersal.

 

Musiklegepladsen etableres med smukke instrumenter i vejrbastante naturmaterialer. Instrumenterne er trommer, klokker, tæskofoner samt klaporgler.

 

Musiklegepladsen skal være åben for alle – musikskoleelever, dagplejere og daginstitutioner, børn og familier samt naturligvis til brug for musikskolens lærere i den daglige undervisning, til understøttelse af musikskolens kompagnonundervisning osv. Legepladsen vil kunne benyttes af borgere og turister i weekender og ferier.

 

Musikskolen og Kulturafdelingen er i dialog med Teknisk Forvaltning om sagen.

Den samlede pris opgøres til ca. 99.000 kr., hvoraf musikskolens egenfinansiering udgør 25.000 kr., mens ca. 24.000 kr. forventes dækket via fonde.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger det ansøgte beløb på 50.000 kr. til formålet, og at det finansieres af kontoen børnekulturpuljen.

 

Supplerende oplysninger

Der resterer i 2012 på kontoen børnekulturpuljen ca. 60.000 kr.

 

Beslutning

 

Kultur - og Fritidsudvalget bevilger 25.000 kr. til formålet.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Ansøgning om musiklegeplads - KFU 16.04.2012

Billedillustrationer

Planskitse

Tilbudsliste


6.         Rytmisk Musik Holstebro søger underskudsgaranti til Boost Camp - Up-coming festival

046479-2011

 

Sagsfremstilling

LG - KF

På baggrund af ideudvikling af Mikkel Carlsen vil Rytmisk Musik Holstebro arrangere en up-coming festival den 31. juli - 2. august 2012, hvortil Holstebro Kommune ansøges om en underskudsgaranti på indtil 60.000 kr.

 

Festivalen skal præsentere ca. 30 koncerter med rytmiske bands, som er i vækst og udvikling. Der er kontakt med en lang række bands, som vil optræde non-profit.

 

Festivalen afvikles på sportspladsen ved Rolf Krake Skolen (i lighed med Rock i Holstebro). Alle tilladelser er opnået. Der budgetteres med professionelle til at stå for scene, barer og vagter. Der forventes 800 betalende deltagere.

 

Det er et formål for festivalen, at sætte fokus på talentudviklingen indenfor rytmisk musik i Holstebro og Holstebro som musikby som helhed.

 

Det samlede udgiftsbudget udgør ca. 213.000 kr., som skal finansieres gennem billetsalg, standpladser og sponsorater samt salg i baren.

 

Festivalen gennemføres kun, hvis der kan opnås en underskudsgaranti hos kommunen, da Rytmisk Musik Holstebro ikke vil være i stand til at finansiere et underskud. Festivalen har endvidere brug for økonomisk sikkerhed, så de nu kan indgå kontrakter med leverandører.

 

Ved svigtende forsalg gennemføres festivalen ikke. Evt. overskud skal bruges til fremtidige festivaler.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti, og at den finansieres inden for udvalgets budgetramme

 

Supplerende oplysninger

Der resterer på kontoen diverse kulturelle arrangementer ca. 46.000 kr.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes. Der bevilges en underskudsgaranti på 60.000 kr. som finansieres af konto for folkekultur.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Ansøgning om underskudsgaranti til Boost Camp- KFU 16.04.2012

Budget, KFU 16.04.2012


7.         Godkendelse af vedtægtsændringer for Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv (Egnshistorisk Studiecenter)

016965-2012

 

Sagsfremstilling

LG - KF

I forbindelse med at Egnshistorisk Studiecenter for Ulfborg-Vemb er flyttet ind i nye lokaler i Tinghuset i Ulfborg har man ønsket at få et nyt navn til Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv.

 

Bestyrelsen for den selvejende institution har derfor godkendt to vedtægtsændringer: 1. navnet og 2. postadressen

 

Ifølge vedtægterne skal vedtægtsændringer godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

Holstebro Kommunes chefjurist anbefaler, at kulturchefen fremadrettet bemyndiges til at godkende de forhold som ifølge vedtægterne nu skal godkendes af kommunalbestyrelsen  - vedtægter, vedtægtsændringer, overdragelse af samlinger ved evt. ophør vedr. Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv og at bemyndigelsen også gælder regnskaber.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget

·        Godkender vedtægtsændringerne for Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv

·        Beslutter at kulturchefen bemyndiges til fremadrettet at godkende forhold vedr., Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv som beskrevet ovenfor

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Vedtægter - KFU 16.04.2012


8.         Kresten Osgood og Lars Greve ansøger om tilskud til overraskelseskoncerter

006043-2012

 

Sagsfremstilling

LG – KF

Lars Greve og Kresten Osgood ønsker igen at overraske borgerne i Holstebro Kommune med improvisationskoncerter på utraditionelle koncertsteder og ansøger dertil om tilskud i Holstebro Kommune på indtil 30.000 kr.

 

Projektet afvikles over fem arbejdsdage i september 2012, som fordeles mellem Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Lemvig kommuner, således at der spilles én dag i Ringkøbing-Skjern, 1-2 dage i Lemvig og 2-3 dage i Holstebro Kommune.

 

Projektet er en videreudvikling af et tilsvarende projekt som Greve og Osgood gennemførte med meget stor succes i Holstebro i 2011, hvor de bl. a. spillede i toget mellem Ulfborg og Vemb, i en vuggestue, hos politiet, i basaren, på biblioteket og mange andre steder.

 

Projektet har skabt megen positiv omtale og er blevet bemærket i musikkredse nationalt. Det har fået meget fine evalueringer og en række potentielle koncertsteder i Holstebro har ønsket at være vært ved efterfølgende koncerter.

 

Det samlede budget udviser udgifter på ca. 58.000 kr. baseret på 5 dage i én kommune. Der skal beregnes lidt flere udgifter til kørsel, hvis projektet deles mellem flere kommuner, således at det samlede budget herefter vil udgøre ca. 60.000 kr.

 

Koncerterne er aftalt med de konkrete koncertsteder på forhånd, men eftersom der netop er tale om overraskende og uventede koncerter ligger det uden for konceptets mulighed at tage entré.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger indtil 30.000 kr. til formålet, og at det finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer.

 

Supplerende oplysninger

"Lars Greve og Kresten Osgoods grænsesøgende og fabulerende form er på et meget højt musikalsk niveau. De prøver aktivt at gå nye veje og opdage nye muligheder i deres omverden – så vel den fysiske som den musikalske. Det bibringer både dem selv og publikum nye erkendelser, ikke mindst fordi de gør en dyd ud af at møde publikummet dér, hvor det befinder sig," skriver Christian Have om de to musikere.

Der resterer på kontoen diverse kulturelle arrangementer i 2012 ca. 46.000 kr.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes. Beløbet bevilges under forudsætning af at projektet gennemføres som beskrevet.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Kulturansøgning Holstebro Kommune, 2012 udkast


9.         Svenning Sørensen ansøger om tilskud til Tango-Festival 2012

009152-2012

 

Sagsfremstilling

LG - KF

 

Svenning Sørensen ansøger Holstebro Kommune om tilskud på 25.000 kr. til gennemførelse af en tango-festival i juni 2012.

 

Festivalen ønskes udviklet til en årligt tilbagevendende begivenhed på linje med for eks. Klassiske Dage. Festivalen skal indeholde workshops for danseglade borgere og gæster i tre kategorier samt tango-shows ved professionelle dansere samt milonga, som er danse-arrangementer med levende musik.

 

Det er et ønske, at festivalen forankres i Musikteatret, som forventes at bidrage med bogholderi, regnskab m. m.

 

Musikteatret har meddelt forvaltningen, at de ikke er interesseret i at være projektansvarlig, at føre bogholderi og regnskab og ikke kan påtage sig at være en aktiv del af arrangementet.

 

Det samlede budget opgøres til udgifter for ca. 102.000 kr., som primært skal anvendes til transport, forplejning og ophold for dansere, der skal undervise og optræde samt til orkestermusikere foruden pr og markedsføring

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at der meddeles afslag på ansøgningen begrundet i budgetmæssige årsager.

 

Supplerende oplysninger

Svenning Sørensen modtog i forbindelse med sidste festuge tilskud på 20.000 kr. til et tango-arrangement med den forudsætning at Odin Teatret var ansvarlig for bogholderi og regnskab.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Ansøgning om tilskud til Holstebro Tango-Festival 2012 - KFU 16.04.2012


10.      Holstebros Kulturvægtere ansøger om tilskud kapper og udstyr

016963-2012

 

Sagsfremstilling

LG - KF

Holstebros Kulturvægtere ansøger Holstebro Kommune om tilskud på 21.000 kr.

Det ansøgte beløb skal dække udgifter til fremstilling af 4 vægterkapper, hatte samt udstyr (morgenstjerner, skjolde m.m.)

Sagen har været behandlet i Udvalget for Erhverv og Turisme den 28. marts 2012, hvor det blev besluttet "at fastholde et aktivitetstilskud på 10.000 kr., samt at videresende ansøgningen til Udvalget for Kultur og Fritid."

Kulturvægterne gennemfører aftenture med sang og information for byens turister og gæster, deltager i arrangementer i samarbejde med kommunen, foreninger og andre interessenter.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, at der meddeles afslag på ansøgningen, idet Holstebro Kommune allerede yder tilskud til foreningen, og at formålet primært retter sig mod markedsføring og turisme.

 

Supplerende oplysninger

Det anførte tilskud er et årligt tilskud bevilget af Udvalget for Erhverv og Turisme i 2011 og frem. Kulturvægterne skal stå til rådighed for tursimeområdet og Holstebro Kommune efter nærmere aftale.

 

Beslutning

 

Kultur - og Fritidsudvalget bevilger 10.000 kr. Finansieres af konto for diverse kulturelle arrangementer.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

Ansøgning om økonomisk støtte - KFU 16.04.12


11.      Holstebro Elitesport - Budget og regnskab 2011

039233-2010

 

Sagsfremstilling

LiM - KF

Holstebro Elitesport har fremsendt regnskab for 2011. Regnskabet udviser et underskud på 194.528 kr., hvorefter egenkapitalen er på 572.349 kr.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Holstebro Kommunes tilskud er korrekt medtaget i regnskabet.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller regnskabet til godkendelse.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


12.      Holstebro Dance Studio

014282-2012

 

Sagsfremstilling

LiM - KF

 

Holstebro Dance Studio søger om godkendelse af lokaler og et lokaletilskud for 2. halvår 2011 på 72.000 kr. samt for hele 2012 på 216.000 kr. incl. forbrugsafgifter. Lejekontrakten er underskrevet den 1. september 2011 og lejemålet er beliggende Bastrupgaardvej 1-3.

 

Holstebro Dance Studio blev stiftet den 31. maj 2011.

Det er foreningens formål "at virke til gavn for dansesporten, bl.a. under ansvar overfor Danmarks Sportsdanserforbund - Region Vest (DSV), samt dennes tilhørende organisationer og andre relevante danseorganisationer. Det er endvidere foreningens formål, at fremme alle former for dans".

 

Foreningen oplyser, at der er 225 medlemmer under 25 år og 82 over 25 år, ialt 27% over 25 år. Kontingent er 45 kr. pr. lektion. Foreningen har endnu ikke indsendt regnskab for 2011.

 

Fritidsafdelingen godkendte den 10. november 2011 foreningens vedtægter i henhold til Folkeoplysningsloven.

 

Et evt. lokaletilskud kan beregnes efter:

 

A. De faktiske udgifter i henhold til lejekontrakten

2011: 70% af   72.000 kr. = 50.400 kr.

2012: 70% af 216.000 kr. = 151.200 kr.

 

eller

 

B. På baggrund af de faktiske aktivitetstimer i h.t. KL's satser for lokaletilskud efter folkeoplysningsloven

2011: 502 timer á 117,90 kr. = 59.186 kr. Heraf 70% = 41.430 kr.

2012: 699 timer á 120,75 kr. = 84.404 kr. Heraf 70% = 59.082 kr.

 

I h.t. §25 stk.5.2. i Bekendtgørelse af lov om støtte til Folkeoplysning kan kommunalbestyrelsen også vælge "at træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til driftsudgifter til nye lejemål i haller eller ændring af lejemål, hvis lejemålet i forhold til udgifterne ved et eksisterende lejemål indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen."

 

Fritidsafdelingen gør opmærksom på, at foreningen har indsendt ansøgningen om lokaletilskud for 2011 og 2012 den 16. januar 2012.

 

Indstilling

Til Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse og beslutning.

 

Beslutning

 

Der meddelses afslag på ansøgning om tilskud til lokaler. Der gives i stedet tilbud om at låne kommunale lokaler til brug for aktiviteten.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


13.      Meddelelser

053814-2011

 

Sagsfremstilling

Meddelelser fra formanden:

Meddelelser fra forvaltningen:

 

 

Beslutning

 

Meddelser fra udvalgsformanden.

Intet.

 

Orientering fra forvaltningen.

- Anders Kjærulff orienterede om processen vedr.udformning af kulturpolitik.

- Lisbet Gormsen orienterede om Danske Kulturdage. Der er p.t. 65 tilmeldte til arrangementet.

- Lisbet Gormsen orienterede om at Ingeborg Svennevig er ansat som direktør for Kulturhistoriske

museer i Holstebro.

- Lisbet Gormsen orienterede om midtvejsevaluering for Ensembel MidtVest i h.t. beslutning i Den

politiske Styregruppe for kulturregionen d. 22. juni 2010.

Lisbet Gormsen orienterede om kulturstyrelsens Kvalitetsvurdering af Holstebro Kunstmuseum, der blev gennemført den 27. marts 2012.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


Lukket del

14.      Meddelelser

053814-2011

 

 


15.      Sag på dagsorden

038838-2011