fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Nyt
bibliotekssystem (orienteringssag)
2......... Musikstøttekredsen,
Ulfborg-Vemb søger om underskudsgaranti til Nytårskoncert i 2013
3......... Revitalisering
af Holstebro Åben
4......... Orientering
om status for Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017
5......... Hjerl
Hedes Frilandsmuseum - budgetopfølgning pr. 31. august 2012
6......... Temadrøftelse
vedr. fitnesslokaler i kommunale idrætshaller
032269-2012
Sagsfremstilling
KMH – KF
Bibliotekssystemet er blandt Holstebro Kommunes udbudspligtige IT systemer og skulle i henhold til kommunens udbudsplan i EU udbud i 2012.
Da flere af landets kommuner er i samme situation, er der taget initiativ til udarbejdelsen af et fælleskommunalt udbud på et nyt og landsdækkende bibliotekssystem. 94 kommuner, herunder Holstebro Kommune, har været tilsluttet udarbejdelsen af en kravsspecifikation til det nye system.
Arbejdet med udarbejdelsen af specifikationerne er forestået af kommunernes IT-fællesskab, KOMBIT. Systemet er beskrevet således:
Det ny system skal være fælles for så
mange kommuner som muligt og fælles for folke- og skolebiblioteker. I projektet
er der fastlagt følgende prioriterede målsætning for kravarbejdet og udbuddets
gennemførelse:
·
at
sikre et moderne og tidssvarende system baseret på en åben platform, der
muliggør sammenhæng til tilgrænsende systemer og opgaver.
·
at
muliggøre effektivisering ved hel eller delvis centralisering af systemadministration
og support samt konsolidering af driften i en central enhed.
·
at
sikre kommunerne lavere it-udgifter på bibliotekssystemområdet på et
konkurrenceudsat marked.
·
at
få et system, der favner og understøtter samarbejdet mellem folke- og
skolebiblioteker, og giver mulighed for at hente yderligere gevinster ved
fælles opgavevaretagelse.
·
at
understøtte og bidrage til Danskernes Digitale Bibliotek.
For at projektet kan gå ind i sin næste fase, har KOMBIT udsendt en tilslutningspakke til samtlige danske kommuner med ønske om inden udgangen af november 2012 at give bindende tilkendegivelse af, om kommunen ønsker at gå med i udbuddet. Det er en forudsætning, at mindst 60 % af landets kommuner tilslutter sig. Af materialet fra KOMBIT fremgår, at der bliver en pris på mellem 4,75 og 7,00 kr. pr. indbygger afhængig af antallet af kommuner, der tilslutter sig.
Kommunens folke- og skolebiblioteker benytter allerede i dag samme bibliotekssystem, DDELibra som leveres af Axiell Danmark A/S. Både bibliotekschef og skolebibliotekskonsulent ved Holstebro Kommune har fulgt udarbejdelsen af specifikationerne tæt. På baggrund af potentialet og et forventet rationale i det nye bibliotekssystem skønnes det, at der vil være fordele for både folke- og skolebiblioteker ved deltagelse i udbuddet.
Indstilling
Det anbefales, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1 - Løsningsbeskrivelse
Bilag 2 - Kommunalt fællesskab
Bilag 3 a - Business Case
048127-2012
Sagsfremstilling
LG/LVK - KF
Musikstøttekredsen Ulfborg-Vemb ansøger Holstebro Kommune om tilskud til afholdelse af nytårskoncert i 2013.
Tilskuddet skal dække udgifter til bl.a. leje af hal, stole og scene.
Koncerten afholdes den 24. januar 2013, og de medvirkende er Prinsens Musikkorps med solisterne Birthe Kjær og Bobo Moreno.
De samlede udgifter til nytårskoncerten udgør 78.800 kr.
Indstilling
Kulturafdelingen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti på indtil 5.000 kr. til arrangementet, og at beløbet finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer for 2013.
Supplerende oplysninger
Holstebro Kommune har bevilget
tilskud i 2013 til foreningens øvrige aktiviteter på 10.000 kr. samt 10.000 kr.
til køb og vedligehold af instrumenter.
I 2011 bevilgede Holstebro Kommune
10.000 kr. i underskudsgaranti til nytårskoncerten, hvoraf blev udbetalt 4.180
kr.
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer for 2012 ca. 3.500 kr. og i 2013 ca. 205.000 kr.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Bilag
Ansøgning om tilskud til nytårskoncert 2013
048087-2012
Sagsfremstilling
LG - KF - ØK
I forbindelse med evaluering af den sidst afholdte Holstebro Åben fremkom der forslag om at revitalisere og gentænke konceptet bag Holstebro Åben.
En revitalisering kan være at
skabe en ny event i Holstebro, som fylder midtbyen med kulturelle oplevelser, fritidsaktiviteter og
fødevare- og handelsmæssige aktiviteter over ca. 1½ døgn.
Eventen
skal henvende sig til mange målgrupper blandt borgere og turister, som
skal præsenteres for god underholdning i form af musikoplevelser, markeder og
handel, mad og udeservering, sports- og idrætsaktiviteter m. m. Hensigten
er desuden af inddrage erfaringer fra bl.a. Spejdernes Lejr ved
at skabe liv og aktivitet i byens gågademiljøer, brug af Teaterpladsen,
storskærmen etc.
Det er ikke fastlagt hvor eventen forankres, men hensigten er at inddrage mange samarbejdspartnere, såvel i handels- og foreningslivet, som blandt professionnelle institutioner indenfor kultur, uddannelse m.v.
Der skal nedsættes en styregruppe, hvis hovedopgaver er koordinering og markedsføring. Desuden tilknyttes en større projektgruppe, som gennemfører de enkelte programelementer.
Målet er at den nye event gennemføres første gang i sidste halvår 2013.
Med henblik på at kvalificere indhold og aktivieteter i den nye event gennemføres ultimo 2012 et visionsseminar for inviterede interessenter, som faciliteres af kommunens Strategi- og Ananlyseafdeling. Formålet er at fokusere eventen og at skærpe profilen med henblik på at nå de relevante og brede målgrupper blandt borgere og gæster.
Visionsseminaret skal afklare og præcisere eventens formål og skærpe målgrupperne og det skal desuden fastlægge de præcise rammer for eventen samt fastlægge aktuelle temaer, som i 2013 aktuelt f.eks. kunne sætte fokus på 'kultur og fællesskab' med henblik på at aktivere og engagere flere frivillige.
Administrationen orienterer mundtligt yderligere på mødet med udgangspunkt i bilaget
Indstilling
Kulturafdelingen indstiller, at
Supplerende oplysninger
Holstebro Åben blev i 2012 afholdt for 9. gang. Dagbladet tog i sin tid initiativet til arrangementet og med Holstebro Kommune og Handelsstandsforeningen som meget aktive samarbejdspartnere i projektet.
Alle byens aktører inviteres med og opfordres til aktivt at åbne dørene til deres virksomheder m.v. Tidligere var der årlige temaer, dette er nu fravalgt. Den seneste Holstebro Åben var reduceret fra to til én dag, hvilket var en succes.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Forinden sagen fremsendes til
Økonomiudvalget, tilpasses oplægget i henhold til de faldne bemærkninger og
fremlægges herefter på Kultur- og Fritidsudvalgets næste møde.
Udvalget for Erhverv og Turisme
inviteres til at deltage i behandling af sagen på Kultur- og Fritidsudvalgets
næste møde med henblik på, at der fremsættes et fælles oplæg til behandling i
Økonomiudvalget på næste udvalgsmøde i Kultur og Fritid.
Bilag
Notat om revitalisering af Holstebro Åben
048550-2012
Sagsfremstilling
LG - KF
Århus er nu udpeget som Europæisk
Kulturhovedstad i 2017.
Alle kommuner i region Midtjylland
bakker op om projektet og regionen er en meget aktiv medspiller i projektet.
Kulturafdelingen vil på mødet
mundtligt give en aktuel status om projektet med særligt henblik på
Holstebros deltagelse.
Indstilling
Til udvalgets orientering
Beslutning
Orientering blev givet.
045567-2011
Sagsfremstilling
LVK - KF
Jfr. Byrådets beslutning den 7.
oktober 2008 skal Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af det ydede lån til
Hjerl Hedes Frilandsmuseum på 4.800.000 kr. sikre månedlig budgetopfølgning fra
Hjerl Hede, som forelægges udvalget.
Hjerl Hede har fremsendt
budgetopfølgning pr. 31. august 2012. Ifølge budgetopfølgningen er
resultatet 29.121 kr. bedre end budgetteret.
Det forventede reslutat for 2012
nedjusteres dog til ca. 0 kr. som følge af manglende entréindtægter.
Indstilling
Kulturafdelingen indstiller, at
budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Bilag
Forside budgetopfølgning august 2012 - Bilag KF 19. november 2012
Budgetopfølgning august 2012 - Bilag KF 19. november 2012
043386-2012
Sagsfremstilling
LiM - KF
Kultur- og Fritidsudvalget ønsker
en temadrøftelse af Holstebro Kommunes (HK) praksis vedrørende
fitnessaktiviteter i kommunale idrætshaller. Til brug for drøftelserne
har Fritidsafdelingen udarbejdet nedestående statusbeskrivelse:
I oktober 2012 er der
fitnesslokaler i følgende kommunale idrætshaller:
Generelt kan oplyses at :
Høringssvar fra Holstebro Idrætsråd
medsendes.
Indstilling
Til Kultur- og Fritidsudvalgets
drøftelse.
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 22. oktober 2012 kl. 09.00
Sagen udsættes til næste møde.
Arne Lægaard (V) deltog ikke i
behandling af sagen.
Beslutning
Driften og ansvaret for
foreningsfitness i kommunale lokaler skal så vidt muligt varetages af
foreningerne selv eller af private aktører.
Med hensyn til gebyrbetalingen er
princippet, at niveauet skal være så ensartet som muligt, og der indgåes
individuelle aftaler.
Bilag
Høringssvar fra Holstebro Idrætsråd - Fitnesslokaler i kommunale haller
053814-2011
Sagsfremstilling
Meddelelser fra formanden:
Orientering fra møde d. 5. november
2012 i den politiske styregruppe for Kulturaftalen
Orientering fra møde i
Kultursamarbejdets bestyrelsesmøde d. 5. november 2012
Meddelelser fra forvaltningen:
Studieturen d. 10.-11. december
2012 v/LiM
Tidsplan for ombygning og
renovering af Idrætscenter Vest
Henvendelse fra Kulturperlen vedr.
tilskud i 2013
Tilbud fra Kulturperlen
Beslutning
Orientering givet fra møder i den
politiske styregruppe samt Kultursamarbejdets bestyrelsesmøde.
Kulturperlen har fremsendt brev til
borgmesteren angående tilskud i 2013.
Vedr. studieturen, er der taget
kontakt til Ålborg Kommune, der gerne vil modtage os. Program følger.
053814-2011
044806-2012
042382-2012
046463-2012