fra møde i
Udvalget for Natur, Miljø
og Klima
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Godkendelse
af dagsorden i Udvalget for Natur, Miljø og Klima
2......... Vandløbsrestaurering
af Hellegård Å ved Ryde Mølle
3......... Storå
oversvømmelser - handlemuligheder for mindskelse af skader
5......... Udvalget
for Natur, Miljø og Klima's ansøgning om genbevillinger fra 2010 til 2011
6......... Budgetorientering
pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Natur, Miljø og Kima
000179-2010
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
027117-2009
Sagsfremstilling
JL/FLS - UNMK
Hellegård Å ved Ryde Mølle er i 1600 tallet opstemmet i forbindelse med vandmølledrift. Spærringen er den nederste i Hellegård Å og hindrer vandløbets kontinuitet, så fisk og anden fauna ikke kan vandre frit i vandløbet. Der skal tages stilling til, om den ca. 2 m høje spærring nu skal fjernes, idet den er i strid med vandløbsmålsætningen for Hellegård Å systemet.
Teknik og Miljø har udarbejdet et skitseprojekt til en vandløbsrestaurering efter vandløbslovens § 37 a, der frem til 6. april 2011 er i offentlig høring. Holstebro Kommune har ansøgt Direktoratet for FødevareErhverv om 50 % medfinansiering af et vandløbsprojekt, der bevarer møllesøen og leder Hellegård Å øst om opstemningen i et nyt 180 m langt åløb (se bilag 1). Det fremgår af projektkataloget, der senest blev orienteret om i Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. februar 2011.
Der har været holdt flere møder med ejer af ejendommen Ryde Møllevej 28 og med deltagelse af biolog Jan Nielsen, der er en erfaren fiskeplejekonsulent i DTU-Aqua. Det ligger fast, at almindelige fisketrapper ikke kan accepteres af centrale myndigheder, ligesom omløbsstryg jf. forslag til vandplaner kun kan accepteres, såfremt faldforhold er naturlignende og i det konkrete tilfælde med et fald på maksimalt 25 promille på en 60 m lang strækning. Ejer har ønsket at få et omløb med større fald (45-50 promille) på en delstrækning, så vandløbet hurtigt kommer op i terrænniveau. Det er vurderingen i Teknik og Miljø, at ejers ønske ikke kan imødekommes, og at et sådan projekt ikke kan forventes at opnå støtte i Fødevareerhverv. Ejer kan ikke acceptere det fremlagte projekt og henviser til tab af kulturhistorisk værdi og herlighedsværdi forbundet med det nuværende vandfald. Ligeledes finder ejer, at projektet er et kraftigt indgreb i nærmiljøet (se bilag 2).
I forslag til vandplan for Limfjorden er spærringer ved Holmgård Sø og Borbjerg Møllesø længere oppe i Hellegård Å udpeget til en indsats, der skaber passage ved disse opstemninger. Projektet ved Ryde Mølle er ikke optaget i forslag til vandplan, idet projektet allerede, da vandplanforslaget blev udarbejdet, var opstartet af Holstebro Kommune.
Samlet vurdering
Det er vurderingen i Teknik og Miljø, at projektet bør gennemføres under størst mulig hensyn til ejers ønske og til bevarelse af kulturmiljøet, men også så de faglige krav til projektet fastholdes. Det forventes ikke, at projektet kan udløse erstatning, da der ikke er nogen betydende vandindvinding tilknyttet opstemningen, som det fx. er tilfældet ved dambrug og dermed ikke et tab forbundet med den reducerede vandindvinding. Projektet er en meget væsentlig spærring i forhold til den indsats, der planlægges længere oppe i vandløbet.
Ejer er klageberettiget efter vandløbsloven, og projektgennemførslen vil afvente en eventuel klagebehandling. En taksationskommission kan efterfølgende tage stilling til erstatningsspørgsmålet.
Det formodes, at projektet kan gennemføres for kr. 300.000 med forventning om, at 50% finansieres af Direktoratet for FødevareErhverv efter tilskudsordningen "genoprettelse af indre vandveje".
Projektet indgår i projektkataloget og finansieres indenfor Udvalget for
Natur, Miljø og Klimas driftsramme.
Indstilling
Det indstilles for Udvalget for
Natur, Miljø og Klima
- at Teknik og Miljø arbejder
videre med sagen.
Beslutning
Udvalget besluttede, at projektet stilles i bero indtil videre.
Bilag
Bilag 1. Projektbeskrivelse vedr. vandløbsrestaurering ved Ryde Mølle
Bilag 2. Indsigelse mod vandløbsprojekt fra Ejer af Ryde Mølle
010185-2011
Sagsfremstilling
FK/FLS - UNMK
I forbindelse med oversvømmelsen
den 16. januar 2011 er det naturligt at sætte fokus på de forskellige
problemstillinger ved oversvømmelserne. Holstebro Kommune er kun forpligtiget
til at vedligeholde de kommunale vandløb, Storå, Vegen Å og Lægård Bæk, der
løber igennem Holstebro. Vedligeholdelsen skal ske i overensstemmelse med
vandløbsregulativerne, hvilket sker gennem den årlige vedligeholdelse af
vandløbene.
Der er lavet en informationsfolder
om hvad de enkelte husejere kan gøre for at imødegå oversvømmelser.
På lidt længere sigt kan flere
forskellige tiltag overvejes. Det gælder f.eks. øget indsamling af data
vedr. vandføringer bl.a. ved udbygning og opgradering af vandstandsmålere i
Storå. Bedre data skal indarbejdes i en hydraulisk model for at få bedre
forståelse for betydningen af de forskellige forhold, som bevirker at der sker
oversvømmelser. En hydraulisk model er også nødvendig for at kunne forudsige og
varsle høje vandstande i åen.
Det er relativt klart, at Holstebro
by er meget sårbar overfor de meget store vandføringshændelser i Storå. Det
skyldes i høj grad, at en del af byen er etableret nede i ådalen, samt at
der især ved Storebro sker en opstuvning af vandet fordi der er begrænset
vandpassage. Ved renoveringen af Storebro sikres en lidt bedre
maksimal gennemstrømning idet frihøjden under broen forøges. Det er særdeles
vanskeligt at forhindre fremtidige oversvømmelser og klimaændringerne vil
forøge problemerne, men flere helt konkrete tiltag vil i et vist omfang kunne
afbøde problemer ved oversvømmelser i Holstebro by. Der kan langs Vigen
etableres en dæmning/mur som hindrer, at vandet løber ind i det lave område ved
Kielgasten. Åen kan uddybes især opstrøms Østerbrogade og derved reducere
vandstanden ved oversvømmelser ved Sveavej og kolonihaverne. Konsekvenserne for
selve midtbyen skal dog vurderes nærmere. Endelig kan der opstrøms Holstebro by
etableres flere tilbageholdelsesbassiner, hvor man med dynamiske stemmeværker
kan tilbageholde vand ved store vandføringshændelser.
I det omfang Holstebro Kommune
iværksætter initiativer udover forpligtigelserne i vandløbsloven, rejses
helt principielle spørgsmål om kommunens ansvar, som det er relevant at drøfte.
Det, der lige nu forekommer oplagt,
er at udbygge vores viden både ved øget dataindsamling og behandling af data
ved hjælp at en hydraulisk model for oplandet opstrøms Holstebro by. Endvidere
at mulighederne for at gennemføre de konkrete og umiddelbart gennemførlige
tekniske tiltag, som kan mindske risikoen for oversvømmelse af lavtliggende
arealer ved Vigen og Kielgasten undersøges, herunder kommunens rolle i forhold til
tiltagene.
Indstilling
Det indstilles at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter
- at øge dataindsamling og
databehandlingen for vandføringer i Storå,
- samt drøfter kommunens
rolle i forhold til konkrete tiltag, som kan mindske risikoen for oversvømmelser
af især Holstebro by.
Beslutning
Udvalget besluttede, at øge dataindsamlingen og databehandlingen for vandføringer i Storeå.
Udvalget tager sagen op igen, når dataerne er tilgængelige.
Bilag
Storå oversvømmelser - hvad kan gøres for at mindske skaderne FORSLAG TIL HANDLEPLAN - NY
Storå oversvømmelser - hvad kan gøres for at mindske skaderne 1 marts 2011
036027-2010
Sagsfremstilling
Orientering om registrering af naturarealer beskyttet
efter Naturbeskyttelseslovens § 3 i Holstebro Kommune.
BBL/FLS - UNMK
Der har i de senere år været fremført en del kritik i medierne af kommunernes administration af Naturbeskyttelseslovens § 3, siden kommunerne overtog opgaven fra amterne pr. 1. januar 2007. Kritikken har blandt andet gået på, at store arealer med beskyttede enge, heder, vandhuller osv. er forsvundet i de senere år, og at kommunernes registrering af de beskyttede arealer på kort er meget mangelfuld. Et eksempel på den seneste debat er vedhæftet som bilag.
På vegne af regeringen har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) derfor gennemført en stikprøveundersøgelse af ændringerne siden 1995 – dvs. både i amternes og kommunernes tid som håndhævere af naturbeskyttelsesloven. Ca. 20 af landets kommuner blev udtaget til undersøgelsen, og Holstebro Kommune var en af dem.
DMU fandt frem til en række områder i kommunen, hvor der muligvis var en konflikt imellem hvad der var registreret som §3-arealer, og hvad der ifølge luftfotos fandtes ”i virkeligheden.” Kommunen har efterfølgende haft lejlighed til at gennemgå og kommentere disse forhold.
For alle de undersøgte kommuner fandt DMU frem til, at mellem 2,0 og 5,6 % af de beskyttede arealer er forsvundet siden midt i 90’erne som følge af ulovlige eller lovlige aktiviteter (for eksempel kan det godt være lovligt at opføre et sommerhus på en hede i et udpeget sommerhusområde). For Holstebro Kommune er dette tal meget lavt, nemlig 1,1 % hvoraf hovedparten er lovlige ændringer.
DMU finder også frem til, at det samlede registrerede § 3-areal på landsplan bør udvides med 7-10 %, idet en række enge, heder osv., som lever op til § 3-kriterierne, ikke er blevet ”opdaget” og medtaget i registreringen.
For Holstebro Kommune drejede det sig om potentielt ca. 8 % af stikprøvearealerne, men langt de fleste af disse har vist sig ikke at leve op til kriterierne for § 3 registrering.
Samlet set har antallet af forsvundne § 3-arealer i Holstebro Kommune været lavt sammenlignet med de fleste andre kommuner, og registreringen af § 3-arealer har en lav fejlprocent. En sammenfatning af stikprøveundersøgelsen er vedhæftet som bilag.
Ovennævnte stikprøveundersøgelse
indgår i et større serviceeftersyn af § 3-administrationen i Danmark, som
Naturstyrelsen har gennemført. Styrelsen konkluderer bl.a., at "kommunerne
i deres administration af Naturbeskyttelseslovens § 3 passer lige så godt på
naturen som de tidligere amter."
På baggrund af undersøgelsen har
Miljøministeren dog besluttet, at der skal ske en ny, landsdækkende
omregistrering af de beskyttede naturtyper. Miljøministeren har den 30. marts
skrevet til kommunen herom, og brevet er vedlagt som bilag.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udvalget tog orienteringen til efterretning. Der udsendes en pressemeddelelse.
Bilag
Bilag vedrørende registrering af naturarealer.
Ministerbrev om §3 registrering mv.
007825-2009
Sagsfremstilling
PMP - UNMK
I forbindelse med afslutning af
regnskab 2010 har Teknik- og Miljø udarbejdet forslag til genbevillinger fra
2010 til 2011 for både anlæg og drift.
DRIFT:
Alle beløb er i 1000 kr. (tkr)
|
Korrigeret budget ekskl.
genbev. |
Resultat |
Difference |
genbevilling |
Planlægning |
131 |
100 |
31 |
|
Natur og Miljø |
11.291 |
11.703 |
-412 |
-381 |
Affald |
0 |
1.003 |
-1.003 |
|
Udvalget for Natur, Miljø og Klima |
11.422 |
12.806 |
-1384 |
-381 |
Der er et samlet merforbrug på 1.384 tkr.
Af merforbruget vedrører 1.003 tkr. det brugerfinansierede affaldsområde. D.v.s. merforbruget udlignes via mellemregningskonto i balancen.
Der er et samlet merforbrug på den skattefinansierede drift på 381 tkr., som primært vedrører udlæg vedrørende vand- og naturprojekter, som senere refunderes fra staten.
Der søges derfor en genbevilling på -381 tkr. Til Natur og Miljø’s konto 089 016 49 00
ANLÆG:
Der er udarbejdet en oversigt over
ikke afsluttede anlægsprojekter, hvortil der i 2010 er afsat rådighedsbeløb.
Der er et samlet uforbrugt rådighedsbeløb på 645 tkr., som foreslås genbevilget
fra 2010 til 2011.
(Der er tale om 2 projekter, der
fremgår som de sidste linier i det vedhæftede bilag.)
Indstilling
Det indstilles at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima over for Byrådet anbefaler:
at der genbevilges -381.000
kr. (merforbrug) fra 2010 til Udvalget for Natur, Miljø og Klima's driftsramme
i 2011, som beskrevet i sagsfremstillingen.
at der genbevilges rådighedsbeløb
på 645.000 kr fra 2010 til Udvalget for Natur, Miljø og Klima's anlægsramme i
2011, som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Bilag
Genbevillinger fra 2010 til 2011, anlæg - Teknik og Miljø
013450-2011
Sagsfremstilling
PMP - UNMK
I henhold til den af
Økonomiudvalget godkendte budgetvejledning for 2011, skal alle fagudvalg have
en månedlig budgetorientering i de måneder, hvor der ikke skal laves en egentlig
budgetopfølgning til Byrådet.
Teknik og Miljø har udarbejdet
vedlagte oversigt over forbrug og forventet regnskabsresultat for 2011. Teknik
og Miljø forventer at opgaverne vil kunne løses inden for de afsatte
budgetrammer i 2011.
Siden budgetopfølgningen pr. 28.
februar 2011 har Udvalget for Natur, Miljø og Klima ikke
frigivet rådighedsbeløb til anlægsprojekter:
Indstilling
Det indstilles
- at Udvalget for Natur, Miljø og
Klima tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Bilag
Budgetorientering pr 31.03.2011, UNMK, skema
050353-2010
000397-2010