Referat

fra møde i

Udvalget for Natur, Miljø og Klima

Referat åben

Mødedato 15. august 2011

Mødetidspunkt 09.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsorden i Udvalget for Natur, Miljø og Klima. 3

2......... Orientering om borgermøde afholdt den 3. august 2011 vedr. miljøgodkendelser, Munkbrovej. 4

3......... Henvendelse fra Miljøstyrelsen vedr. tilsynsindsatsen på landbrugsområdet 6

4......... Dispensationssag - §10 tilladelse til minkbrug på Sønderbækvej 5, 7500 Holstebro  7

5......... Orientering om status på landbrugssager - august 2011. 9

6......... Informationsbrev til lodsejere langs med Storå og Vegen Å om byggeri i 8 meter vandløbsvedligeholdelses bræmmen langs vandløbene. 11

7......... Byggeri indenfor 8 meter bræmme ved Steen Blichersvej 7 ved  Storå. 13

8......... Orientering om vandløbsprojekt i Stampestrømmen. 15

9......... Vådområde Råsted Lilleå - anlægssag. 17

10...... Vådområde Svenstrup - anlægssag. 19

11...... Holstebro Vandkraftsø. Undersøgelse af mulighederne for forlægning af Storå forbi søen i nyt omløb  21

15...... Halvårsregnskab 2011. 23

16...... Budgetorientering pr. 31. juli 2011 for Udvalget for Natur, Miljø og Klima. 24

Lukket del 25

12...... Økonomisag. 25

13...... Økonomisag. 26

14...... Orienteringssag. 27

17...... Orienteringssag. 28

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsorden i Udvalget for Natur, Miljø og Klima

000179-2010

 

Beslutning

 

Dagsorden godkendt.

 

 


2.         Orientering om borgermøde afholdt den 3. august 2011 vedr. miljøgodkendelser, Munkbrovej.

009665-2010

 

Sagsfremstilling

VA/FLS - UNMK

Der gives her en kort beskrivelse af mødet i Gråkjær Arena, den 3. august 2011 om miljøgodkendelser af husdyrbrug på hhv. Munkbrovej 7 og 8.

20 beboer - fortrinsvis fra Munkbrovej kom til mødet. Fra Udvalget for Natur, Miljø og Klima deltog formand Karsten Filsø (F) og næstformand Finn Thøgersen (V). Fra  Teknik og Miljø deltog Flemming Lehbert Sørensen, Brian Daniel Bak og Vibeke Andresen.

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede den 21.juni at for- og næstformand skulle holde et møde med borgerne. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af flere henvendelser samt 2 underskriftsindsamlinger indeholdende klager/høringssvar.

Formålet med mødet var først og fremmest at imødekomme den betydelige opmærksomhed og bekymring for gener der er hos de omkringboende i forbindelse med etablering og udvidelse af husdyrbrugene på Munkbrovej 7 og 8. Samt at skitsere nogle af de vigtigste elementer i de to udkast til miljøgodkendelse (se mødeoplæg i bilag).

Der blev på mødet stillet mange spørgsmål, særligt var der fokus på emner som:

Derudover udtrykte borgerne ønske om; at der blev afholdt endnu et møde med hele udvalget, at området skulle udlægges som fremtidig byudviklingsområde og at Holstebro Kommune burde meddele afslag på de to ansøgninger om miljøgodkendelse på baggrund af en eller flere af de ovenstående grunde.

Mødet blev afsluttet med at Karsten Filsø konkluderede, at sagen endnu ikke er politiske behandlet og at udvalget orienteres om mødet og de fremkomne synspunkter. Miljøgodkendelserne forventes udvalgsbehandlet på et af de planlagte møder i september.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Orienteringen taget til efterretning.

 

Selve godkendelsessagen behandles i Udvalget for Natur, Miljø og Klima på møde i september.

 

Bilag

Mødeoplæg d. 03.08.2011

 


3.         Henvendelse fra Miljøstyrelsen vedr. tilsynsindsatsen på landbrugsområdet

030259-2011

 

Sagsfremstilling

BDB/FLS - UNMK

Miljøstyrelsen har den 29/7-2011 fremsendt en skrivelse til Holstebro Kommune, hvori det anføres, at Miljøministeren påtænker at fastlægge Holstebro Kommunes tilsynsforpligtigelser som opfølgning på utilstrækkelig tilsynsindsats på landbrugsområdet i 2010.

Miljøstyrelsen anfører, at Holstebro Kommune i tilsynsberetningen for 2010 mangler at udføre 3 tilsyn på husdyrbrug større end § 12 grænsen samt 7 tilsyn på husdyrbrug fra 75 DE op til § 12-grænsen, jvf. bilag 1 og 2.

Forholdet skyldes, at tilsynsindsatsen opgøres over en årrække, jvf. minimumsfrekvensaftalen, hvorfor opgørelsen beror på en summering af tilsynene i 2010 og de foregående år.

Udvalget for Natur, Miljø og Klima fik på mødet den 2. maj en orientering om de manglende tilsyn på daværende tidspunkt.

Forvaltningen var i 2009 til møde med Miljøstyrelsen, hvor tilsynsindsatsen i 2007 og 2008 blev diskuteret. Her var det Forvaltningens opfattelse, at der blev indgået en aftale om, at Holstebro Kommune ikke skulle indhente de manglende tilsyn i 2007 og 2008, men fremadrettet overholde aftalefrekvensen. Af Miljøstyrelsens skrivelse fremgår det imidlertid, at der stadig summeres over en periode omfattende 2007 og 2008.

Forvaltningen har i 2009 og 2010 indhentet de manglende tilsyn på pelsdyrfarme under 75 DE samt på husdyrbrug mellem 3 og 75 DE, hvor der er udført 56 tilsyn mere end forpligtigelsen i minimumsfrekvensaftalen, jvf. bilag 2.

Forvaltningen har i henhold til Miljøstyrelsens skrivelse opgjort tilsynsindsatsen pr. 1/7-2011, som er fremsendt til Miljøstyrelsen. Af opgørelsen fremgår det, at Forvaltningen mangler at udføre 89 tilsyn i 2011. De 89 tilsyn foretages og derefter vil efterslæbet for alle tilsynskategorier være opfyldt, jvf. bilag 2.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

Bilag 1 - Skærpet monitering_2010_Holstebro

Bilag 2 - Indberetningsskema_Holstebro_UNMK

 


4.         Dispensationssag - §10 tilladelse til minkbrug på Sønderbækvej 5, 7500 Holstebro

029041-2010

 

Sagsfremstilling

FLS/OL - UNMK

 

Der er ansøgt om § 10-tilladelse til udvidelse af minkbrug på Sønderbækvej 5, fra ca. 80 DE til ca. 97 dyreenheder. Som led i udvidelsesplanerne ønskes etableret en nedgravet fortank på ca. 80 m³ til rågylle, mhp. levering til Maabjerg Bioenergy.

 

Den ansøgte placering af beholderen ligger ca. 35 meter fra vandløbet ’Bæk ved Sønderbæk’. Efter husdyrlovens § 8 stk. 2 må beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning ikke etableres indenfor en afstand af 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m2.

 

Ansøger har indsendt ansøgning om dispensation fra husdyrlovens § 8, stk. 2. Ansøger anfører følgende i dispensationsansøgningen:

I henhold til husdyrlovens § 9, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra afstandskravet til vandløbet, hvis det er umuligt (teknisk eller økonomisk) at placere beholderen andre steder, og der ikke er andre realiserbare løsningsmodeller. Kan beholderen lige så vel, eller med et ekstra besvær og en ekstra udgift, placeres mere end 100 meter fra vandløbet, kan der ikke meddeles dispensation, da umulighedskriteriet i så fald ikke er opfyldt.

 

Der er på matriklen 11a Den sydvestlige Del, Idom mulighed for at placere beholderen udenfor afstandskravene til vandløb og søer. Jf. bilag 2 kan beholderen placeres udenfor bufferzonen. Dette er dog forbundet med betydelige økonomiske meromkostninger, jf. bilag 3.

 

På baggrund af de økonomiske meromkostninger vurderer Teknik og Miljø, at det ansøgte projekt ikke er realiserbart, såfremt der ikke meddeles dispensation til beholderens ansøgte placering, jf. bilag 1. Teknik og Miljø vurderer derfor, at det vil være muligt, at meddele dispensation til den ansøgte beholder, under forudsætning af etablering af afværgeforanstaltninger (beholderbarriere etableres syd for eksisterende gyllebeholder i forbindelse med udvidelse, jf. bilag 1).

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

- at der skal meddeles dispensation fra afstandskrav til vandløb for beholder til opbevaring af flydende husdyrgødning, under forudsætning af etablering af beholderbarriere til sikring af vandløbet ved evt. uheld.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

Bilag 1 - Ansøgt placering af beholder

Bilag 2 - Situationsplan og 100 m bufferkort)

Bilag 3 - Dispensationsansøgning

 


5.         Orientering om status på landbrugssager - august 2011

002025-2009

 

Sagsfremstilling

BDB/FLS - UNMK

 

Teknik og Miljø har udarbejdet vedhæftede status for indkomne og behandlede landbrugssager. Der gives på mødet en orientering.

§ 17:

Der er på nuværende tidspunkt indkommet 5 gange så mange anmeldelser som forventet, jvf. bilag.

Forvaltningen har samlet modtaget 55 anmeldesager efter lovens § 17, hvoraf de 42 er afgjort. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for anmeldelserne er på 38 dage, hvilket er inden for rammerne af de i bekendtgørelsens fastsatte maksimale sagsbehandlingstider på 2 mdr.

§ 10:

For § 10 ansøgninger er der sket ændringer i ansøgningssystemet, så det nu er muligt at foretage sagsbehandling. Miljøstyrelsen mangler stadig at foretage en række ændringer, men det er muligt at anvende systemet. Forvaltningen har afsluttet 71 sager, mens yderligere 21 ansøgninger er under behandling. For opfyldelse af den politiske målsætning i henhold til udvalgets dagsorden af 21.02.2011 mangler forvaltningen at afslutte yderligere 20 sager i indeværende år.

§§ 11, 12 og 16:

Der er færdigbehandlet 192 ansøgninger om miljøgodkendelse efter §§ 11, 12 og 16. Der er p.t. 20 ansøgninger under behandling og 15 sager er ikke igangsat endnu. Af de endnu ikke igangsatte sager er hovedparten indkommet i perioden januar - marts 2011. Der er indgået kontrakt om udbud af det sagsforberedende arbejde på 3 ansøgninger om miljøgodkendelse.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) har hjemvist 8 sager til fornyet behandling på baggrund af nitratvejledningen fra 24.06.2010. Sagerne skal senest behandles i løbet af 2012.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Udvalget anmodede om at Teknik og Miljø udarbejder notat, som redegør lidt mere detaljeret for, hvor længe sagerne er/har været under behandling, og hvor længe sager har ligget inden sagsbehandlingen påbegyndes.

 

Bilag

Statistik - 2 august 2011

 


6.         Informationsbrev til lodsejere langs med Storå og Vegen Å om byggeri i 8 meter vandløbsvedligeholdelses bræmmen langs vandløbene

033047-2011

 

Sagsfremstilling

FK/FLS - UNMK

Udvalget for Natur, Miljø og Klima har både i tidligere og i denne valgperiode drøftet forhold om byggeri langs med Storå. Det kan konstateres at der stadig etableres byggeri i strid med regulativet.

I vandløbsregulativerne for stort set alle de kommunale vandløb fremgår det, at der langs med åen skal friholdes et 8 m bredt byggefrit bælte. Dette gælder også for kommunevandløbet Storå. Et bygningsfrit bælte langs med vandløbene er en vigtig bestemmelse i vandløbsregulativerne, da arbejder med vedligeholdelsen og andre vandløbsopgaver kan nødvendiggøre, at man skal kunne færdes med store og tunge maskiner langs med vandløbene.

Før 2007 var Ringkøbing Amt vandløbsmyndighed for Storå, mens det var Holstebro Kommune der var byggesagsmyndighed på byggeri. Det kan i dag konstateres at der er opført kolonihavehuse, terrasser og bådebroer indenfor det byggefrie bælte.

Kolonihaveforeningerne har i forbindelse med Kommunens overtagelse af vandløbsmyndigheden for Storå fået information om, at regulativets bestemmelser er gældende, og at det har de været hele tiden. Vandløbsregulativet for Storå har flere gange været i offentlig høring, og siden 2008 har det ligget på Kommunens hjemmeside.

Siden Holstebro Kommune er blevet vandløbsmyndighed for Storå, er regulativets bestemmelser blevet brugt overfor nybyggeri. Men det eksisterende byggeri, der allerede er blevet opført indenfor de 8 m er ikke forlangt fjernet. Det kan blive nødvendigt at forlange anlæg fjernet, hvis det kræves for at kunne udføre særlige vedligeholdelsesforanstaltninger og andre vandløbsarbejder.

Der gøres opmærksom på, at der i 1970'erne skete en større regulering af Storå, for at forbedre vandføringsevnen efter den store oversvømmelse i 1970. Det kan ikke afvises at der i fremtiden, med de kommende klimaforandringer der venter os, kan blive brug for yderligere reguleringer af Storå for at skabe mere plads til den forøgede vandmængde.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til brev til lodsejerne langs med Storå og Vegen Å i Holstebro by, som oplyser om vandløbsregulativets bestemmelse om et byggefrit bælte på 8 m langs med åen. Det understreges at kommunen agter at søge bestemmelsen overholdt. Dog således, at det byggeri der ligger indenfor 8 m bræmmen og som allerede er opført, først vil blive forlangt fjernet i forbindelse med større vandløbsarbejder og en evt. fremtidig forøgelse af åens profil.

 

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, at der sendes et informationsbrev om vandløbsregulativets regler til alle lodsejere langs med Storå og Vegen Å i Holstebro by.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Udkast til brev tilrettes redaktionelt.

 

Bilag

Brev til lodsejere langs med Storå om at respektere 8 m arbejdsbælte juni 2011

 


7.         Byggeri indenfor 8 meter bræmme ved Steen Blichersvej 7 ved  Storå

024889-2011

 

Sagsfremstilling

FK/FLS - UNMK

I vandløbsregulativerne for stort set alle de kommunale vandløb fremgår det, at der langs med åen skal friholdes et 8 m bredt byggefrit bælte. Dette gælder også for kommunevandløbet Storå. Et bygningsfrit bælte langs med vandløbene er en vigtig bestemmelse i vandløbsregulativerne, da arbejder med vedligeholdelsen og andre vandløbsopgaver kan nødvendiggøre, at man skal kunne færdes med store og tunge maskiner langs med vandløbene.

Før 2007 var Ringkøbing Amt vandløbsmyndighed for Storå, mens det var Holstebro Kommune der var byggesagsmyndighed på byggeri. Det kan i dag konstateres at der er opført kolonihavehuse, terrasser og bådebroer indenfor det byggefrie bælte. En særlig problematik udgøres af kolonihavehusene, da de ikke er omfattet af krav om at skulle søge om byggetilladelse, så derfor er der ingen sagsbehandling der "fanger" kolonihavebyggeri indenfor det 8 m brede bælte langs med Storå. Nogle kolonihavehuse ligger således indenfor den byggefrie bræmme.

I 2008 konstaterede Teknik og Miljø, at der var ved at blive opført et kolonihavehus for tæt på åen. Der blev udsendt et standsningspåbud og byggeriet af kolonihavehuset blev standset. Det endte med at en sokkelkonstruktion blev fjernet fra 8 meter bæltet, og huset blev opført med passende afstand til åen.

Kolonihaveforeningerne har i forbindelse med Kommunens overtagelse af vandløbsmyndigheden for Storå fået information om, at regulativets bestemmelser er gældende, og at det har de været hele tiden. Vandløbsregulativet for Storå har flere gange været i offentlig høring, og siden 2008 har det ligget på Kommunens hjemmeside.

Siden Holstebro Kommune er blevet vandløbsmyndighed for Storå, er regulativets bestemmelser blevet brugt i forhold til nybyggeri. Men det eksisterende byggeri, der allerede er blevet opført indenfor de 8 m er ikke forlangt fjernet. Det kan blive nødvendigt at forlange anlæg fjernet, hvis det kræves for at kunne udføre særlige vedligeholdelsesforanstaltninger og andre vandløbsarbejder.

Der gøres opmærksom på, at der i 1970'erne skete en større regulering af Storå, for at forbedre vandføringsevnen efter den store oversvømmelse i 1970. Det kan ikke afvises at der i fremtiden, med de klimaforandringer der venter os, kan blive brug for yderligere reguleringer af Storå for at skabe mere plads til den forøgede vandmængde.

Der er nu en konkret sag om bebyggelse i 8 m bæltet. Ejeren af Steen Blichers Vej 7 har i foråret 2011 fået byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på grunden. Selve huset ligger mere end 8 m fra brinken til Storå, men der er opført nogle betonmure langs skel og ud mod åen. De ligger indenfor 8 meter bæltet. Betonmurene er en hindring for at Kommunen som vandløbsmyndighed, kan komme til åen i forbindelse med vandløbsarbejder i Storå. Der blev derfor i maj måned givet et mundtligt standsningsforbud mod yderligere byggeri indenfor 8 m zonen til Storå, og der er ikke bygget yderligere i dette område siden da. Der er den 16. juni 2011 givet et skriftligt varsel om påbud til at fjerne de opførte betonmure indenfor 8 m zonen. Som svar på påbuddet har ejeren den 21. juni anmodet om at nøjes med at respektere en 4 m bred ubebygget zone.

 

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter at ejeren af Steen Blichervej 7 skal fjerne betonmurene indenfor den byggefri zone på 8 meter i henhold til vandløbsregulativet for Storå.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

Steen Blichersvej 7, foto

vedr. Steen Blichersvej 7 anmodning om godkendelse af 4. m

Steen Blichersvej 7 byggeri indenfor 8 m fra brinkkant til Storå

 


8.         Orientering om vandløbsprojekt i Stampestrømmen

039410-2009

 

Sagsfremstilling

FC/FLS - UNMK

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede den 30. maj 2011 at frigive anlægsmidler til projektet "Stampestrømmen" . Der gives her en uddybende beskrivelse af projektet.

Der er licitation på projektet den 15. august 2011, og det forventes ud fra overslag, at projektet kan realiseres for et beløb liggende imellem 850.000 kr. og 1.1 mio. kr.

Naturinteresserne i Stampestrømmen    

Stampestrømmen er et privat vandløb med en høj fiskevandsmålsætning.

Der findes i dag en bækørredbestand i Stampestrømmens øvre del, men vandløbets målsætninger er ikke opfyldet idet smådyrsfaunaen er forarmet.

 

Årsagen til den manglende målsætningsopfyldelse er usikkert, men i det mindste er en del af årsagen de dårlige fysiske forhold og den store sandvandring i vandløbet. Der forefindes ingen kendte kilder til forurening af vandløbet.

 

Stampestrømmen fødes i dag af nogle rørlagte kildevæld og kun en lille del af Stampestrømmens forløb kan i dag betegnes som naturligt og varieret.

 

Stampestrømmen har sit udløb i Stubbergård Sø.

 

Vandløbsprojektet

Vandløbsprojektet er en indsats for naturforholdene i Stampestrømmen, herunder vandløbets målsætningsopfyldelse, samt et mindre bidrag til indsatsen for Stubbergård Sø’s vandkvalitet. Desuden er etablering af offentlighedens adgang til områder et vigtigt element i projektet.

 

Kildevældene og de rørlagte strækninger øverst i Stampestrømmen frilægges således, at der opstår en kildevældssø med de potentialer for etablering af den spændende flora og fauna knyttet til sådanne levesteder. Sløjfningen af dræn og rørledninger bliver gjort, så det sikres, at alt kildevand tilgår Stampestrømmen umiddelbart fra kildeområdet.

 

De udrettede regulerede vandløbsstrækninger i vandløbet genslynges og hæves så vidt muligt op i terræn, så vandløbet får et mere naturligt forløb. Dette vil medføre at vandløbets længde øges et par hundrede meter og, at den fysiske variation i vandløbet øges betydeligt. Herunder vil udlægning af gydegrus, på strækningen opstrøms den projekterede møllesø, forbedre gydemulighederne for den herværende bækørredbestand.

 

På vandløbets nederste forløb, hvor dette i dag deler sig i 2 mindre løb, dels et udrettet forløb igennem en eng direkte mod nord og, dels det oprindelige forløb mod nordøst, igennem en lille mose / tørvegrav, hvor vandløbet fremover skal have den fulde vandføring, fordi dette forløb, udover at være det oprindelige, formodes at ville bidrage med at reducere udvaskningen af næringssalte til Stubbergård Sø. 

 

En historisk møllesø, som nu er afvandet og tilvokset genetableres med henblik på, udover at give området et kulturelt / historisk islæt, en vis fosfortilbageholdelse. I den forbindelse etableres desuden et afsnit som sandfang, som kommunen fremover vil oprense efter behov.

 

Søen vil med sit rene og kølige vand kunne blive et fint levested for en række planter og smådyr, samt en god opvækstplads for sø-/bækørreder set i forhold til Stubbergård Sø med den relativt dårligere vandkvalitet.

 

Et vigtigt element i projektet er, at forbedre offentlighedens adgang til dette meget specielle landskab, som er stærkt præget af den tidligere udvinding af kalk. Der vil blive etableret en trampesti igennem området, som vil forbinde det gamle kalkværk, der aktuelt er under restaurering sydøst for Stampestrømmens kildeudspring, med et stiforløb rundt om Stubbergård Sø.

 

De projekterede anlægsarbejder samt det aftalte stiforløb ses af vedlagte kortudsnit. 

 

Status

Status for projektet er, at der mangler en dispensation fra Fredningsnævnet før projektet kan iværksættes.

 

 

 

Indstilling

Det indstilles til Udvalget for Natur, Miljø og Klima, at orienteringen tages til efterretning

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

Stiforløb

Tegn003 Endelige

 


9.         Vådområde Råsted Lilleå - anlægssag

020388-2011

 

Sagsfremstilling

FC/FLS - UNMK - ØK - BY

I forbindelse med oplandskommunernes vådområdeindsats for Nissum Fjord har projektet fået bevilget 11.570.820 kr. statslige midler til realisering af vådområdeprojekt ”Lilleå”.

 

Indsatsen er en del af statens plan for ”Grøn Vækst” og indgår i statens vandplan.

 

Projektet vil omfatte vådlægning af 52 ha. landbrugsjord og vil årligt kunne reducere belastningen af Nissum Fjord med 11 tons kvælstof.

 

Projektet er fuldt finansieret ved de bevilgede statslige midler, men Holstebro Kommune vil som projektansvarlig i forbindelse med anlægsarbejdet skulle kunne lægge op til 2.860.000 kr. ud.

 

Udlægget vurderes at kunne vare op til et halvt år, og der er ikke forbundet nogen økonomisk risiko for kommunen i forbindelse med udlægget.

 

Projektet forudsætter frivillige aftaler med berørte lodsejere, så anlægsarbejdet kan først iværksættes efter at lodsejerforhandlinger er afsluttede og projektet er godkendt efter gældende regler.

 

De indledende undersøgelser viser, at alle lodsejerne er rede til at forhandle, men der er naturligvis en vis usikkerhed om - og i givet fald hvornår - anlægsarbejdet kan påbegyndes.

 

Måske kan arbejdet påbegyndes i 2011, men sandsynligvis tidligst i 2012.

 

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

 

 

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima over for Byrådet anbefaler:

 

- at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2011 på 2.860.000 kr. til udlæg for detailprojektering, udbud, anlægsarbejder m.m. for vådområdeprojekt ”Lilleå”, finansieret af likvide aktiver.

 

- at der meddeles anlægsbevilling (indtægt) og afsættes rådighedsbeløb i 2012 (indtægt) på 2.860.000 kr. til statens betaling for udlæg for detailprojektering, udbud, anlægsarbejder m.m. for vådområdeprojekt ”Lilleå”, som tilføres likvide aktiver.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 


10.      Vådområde Svenstrup - anlægssag

020389-2011

 

Sagsfremstilling

FC/FLS  - UNMK - ØK - BY

 

I forbindelse med oplandskommunernes vådområdeindsats for Limfjorden har projektet fået bevilget 7.909.700 kr. statslige midler til realisering af vådområdeprojekt ”Svenstrup”.

 

Indsatsen er en del af statens plan for ”Grøn Vækst” og indgår i statens vandplan.

 

Projektet vil omfatte vådlægning af 66 ha. hovedsagelig landbrugsjord og vil årligt kunne reducere belastningen af Limfjorden med ca. 9 tons kvælstof.

 

Projektet er fuldt finansieret ved de bevilgede statslige midler, men Holstebro Kommune vil som projektansvarlig i forbindelse med anlægsarbejdet skulle kunne lægge op til 1.136.000 kr. ud.

 

Udlægget vurderes at kunne vare op til et halvt år, og der er ikke forbundet nogen økonomisk risiko for kommunen i forbindelse med udlægget.

 

Projektet forudsætter frivillige aftaler med berørte lodsejere, så anlægsarbejdet kan først iværksættes efter at lodsejerforhandlinger er afsluttede og projektet er godkendt efter gældende regler.

 

De indledende undersøgelser viser, at alle lodsejerne er rede til at forhandle, men der er naturligvis en vis usikkerhed om - og i givet fald hvornår - anlægsarbejdet kan påbegyndes.

 

Måske kan arbejdet påbegyndes i 2011, men sandsynligvis tidligst i 2012.

 

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

 

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima over for Byrådet anbefaler:

 

- at der meddeles anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2011 på 1.136.600 kr. til udlæg for detailprojektering, udbud, anlægsarbejder m.m. for vådområdeprojekt ”Svenstrup”, finansieret af likvide aktiver.

 

- at der meddeles anlægsbevilling (indtægt) og afsættes rådighedsbeløb i 2012 (indtægt) på 1.136.000 kr. til statens betaling for udlæg for detailprojektering, udbud, anlægsarbejder m.m. for vådområdeprojekt ”Svenstrup”, som tilføres likvide aktiver.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 


11.      Holstebro Vandkraftsø. Undersøgelse af mulighederne for forlægning af Storå forbi søen i nyt omløb

037309-2008

 

Sagsfremstilling

JL/FLS - UNMK

Der er store positive rekreative og turismemæssige effekter forbundet med en selvbærende laksebestand. Derfor foreslås en yderligere undersøgelse af et projekt for omlægning af Storå forbi Vandkraftsøen.

For primært at sikre, at de små laksesmolt ikke dør i Vandkraftsøen, har Danmarks Sportsfiskerforbund fået Rambøll til at udarbejde et projekt for søens fjernelse og en gendannelse af det oprindelige forløb af Storå på bunden af Vandkraftsøen. Rambøll beregner dette projekt til samlet at koste ca.14 mill.kr. Projektet er modtaget i Holstebro Kommune 5. november 2010 (se bilag).

Teknik og Miljø har i april 2009 udarbejdet et skitseprojekt for en omløbsføring af Storå langs Vandkraftsøens sydbred (se bilag). Dette projekt er ikke eksternt vurderet mht. økonomi og nødvendige dimensioneringskrav til henholdsvis vandføringen i det nye løb af Storå (laksenes prioritet) og vandudskiftningen i søen (søens fremtidige miljøtilstand).

Naturstyrelsen har haft forslag til vandplan for Nissum Fjord i høring frem til april 2011. Naturstyrelsen lægger op til, at der først tages stilling til et projekt for Storå ved Vandkraftsøen, der lever op til EU´s vandrammedirektiv i næste planperiode - dvs. efter 2015. Det er sandsynligt, at Naturstyrelsen til den tid vil pege på den billigste løsning, der vil være en tømning af søen.

Holstebro Byråd har den 21. april 2009 behandlet sagen med flg. beslutning:

For at sikre Vandkraftssøens bevarelse beslutter byrådet, at der som tiltag herfor søges ekstern finansiering til yderligere vurdering og beskrivelse af økonomi, miljøkonsekvenserne og tekniske muligheder af en evt. omløbsføring af Storåen langs Vandkraftssøens bred.

På den baggrund indsendte Teknik og Miljø en forespørgsel til Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med Miljøministeriets pulje for "miljømilliardprojekt 2010-2013", men Skov- og Naturstyrelsen har aldrig besvaret Kommunens henvendelser i sagen. Som et led i den vedtagne kommuneplansstrategi for laksens genopretning foreslås yderligere undersøgelser. Undersøgelserne kan gennemføreres indenfor en budgetmæssig ramme på kr. 150.000 og holdes indenfor den afsatte driftsramme til vandløbsprojekter.

 

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

 - at der iværksættes yderligere undersøgelser af en omløbsføring af Storå forbi Vandkraftsøen, som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

Bilag 1.Projekt for forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø

Bilag 2. Rambøll rapport november 2010.Skitseforslag til genskabelse af Storå

 


15.      Halvårsregnskab 2011

000400-2010

 

Sagsfremstilling

PMP - UNMK

Kommunerne skal indberette forventede årsregnskabstal til staten pr. 30. juni.

 

DRIFT:

 

Med udgangspunkt i budgetopfølgningen pr. 31. maj 2011 og herunder indstillingen til Byrådet fra Udvalget for Natur, Miljø og Klima vurderer Teknik og Miljø, at helårsregnskabet for 2011 for udvalgets drift vil blive på 11,063 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med udvalgets driftsbudget.

 

ANLÆG:

 

Udvalgets anlægsbudget er på 9,145 mio. kr. Teknik og Miljø vurderer, at udvalgets anlægsregnskab vil være i overensstemmelse hermed.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at udvalget fremsender oplysningerne om de forventede regnskabstal til Økonomiudvalgets videre foranstaltning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 


16.      Budgetorientering pr. 31. juli 2011 for Udvalget for Natur, Miljø og Klima

013450-2011

 

Sagsfremstilling

PMP - UNMK

I henhold til den af Økonomiudvalget godkendte budgetvejledning for 2011, skal alle fagudvalg have en månedlig budgetorientering i de måneder, hvor der ikke skal laves en egentlig budgetopfølgning til Byrådet.

Teknik og Miljø har udarbejdet vedlagte oversigt over forbrug og forventet regnskabsresultat for 2011. Teknik og Miljø forventer at opgaverne vil kunne løses inden for de afsatte budgetrammer i 2011.

Siden budgetopfølgningen pr. 31. maj 2011 har Udvalget for Natur, Miljø og Klima ikke frigivet rådighedsbeløb til anlægsprojekter.

 

 

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

Budgetorientering pr. 31.07.2011

 


Lukket del

12.      Økonomisag.

 

 

 


13.      Økonomisag.

 

 


14.      Orienteringssag.

 

 

 


17.      Orienteringssag