fra møde i
Udvalget for Natur, Miljø
og Klima
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Godkendelse
af dagsorden i Udvalget for Natur, Miljø og Klima
2......... Mulighed
for ekspropriering i forhold til etablering af transportledning på privat grund
3......... Borgmesterpagt
vedr. EU's 20-20-20 mål
4......... Ændret
mødedato for udvalgsmøde i 2012
5......... Sagsbehandlingtider
på landbrugssager
6......... Budgetorientering
pr. 31. oktober 2011 for Udvalget for Natur, Miljø og Kima
000179-2010
Beslutning
Indstilling tiltrådt
045448-2011
Sagsfremstilling
ALK/FLS - UNMK-ØK-BY
Med Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2016 er det vedtaget,
at området ved Alstrup nord for Holstebro skal kloakeres. Derudover er der
som følge af spejderlejr 2012 behov for bortledning af store mængder spildevand
fra området i sommeren 2012. Som følge deraf er det nødvendigt, at Vestforsyning Spildevand
A/S etablerer to transportledninger fra Mozartsvej og ned til Holstebro
Renseanlæg.
Om nødvendigt må muligheden for at
etablere transportledningerne gennemføres via ekspropriation, såfremt det ikke
er muligt at opnå frivillige aftaler med grundejerne. Af bilag 1 fremgår
hvilke ejendomme, der bliver berørt af projektet.
I henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe
afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, når der er meddelt
de nødvendige tilladelser til anlægget. Ved ekspropriation kan der bl.a.:
1) erhverves ejendomsret til
arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller
bygninger, samt tilbehør hertil og
2) endeligt eller midlertidigt
pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en
særlig råden over faste ejendomme
Der skal normalt ikke afgives
areal til ledningsanlæg, men kloakledninger på privat ejendom skal sikres
ved en tinglyst servitut. Derimod skal man forvente, at der skal afgives areal
til anlæg af større pumpestationer. Begge typer af rådighedsindskrænkelse kan
blive relevant for projektets gennemførelse.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler:
Beslutning
Indstilling tiltrådt
Bilag
Bilag 1 liste med ejendomme
048526-2011
Sagsfremstilling
LKD/PMP - UNMK-ØK-BY
På møde i Kommunaldirektørnetværket og i Kontaktudvalget har kommunernes deltagelse i EU's Borgmesterpagt været drøftet, jf. vedlagte bilag 1 og bilag 2. På baggrund heraf ønskes en stillingtagen til, hvorvidt Holstebro Kommune ønsker at underskrive EU's Borgmesterpagt.
Formålet med EU's Borgmesterpagt er at sikre en lokal forankring af EU's 20-20-20 mål, dvs. 20 % reduktion i EU's samlede energiforbrug, 20 % reduktion af CO2-emissionen og mindst 20 % bæredygtig energi i EU's samlede energisystem i år 2020.
Ved indgåelse af Borgmesterpagten forpligter kommunen sig til at gå videre end de af EU fastsatte 2020 mål, hvor CO2-emissionen i kommunen (som geografisk enhed) skal reduceres med mindst 20 %. Regionen vil i den forbindelse bl.a. bidrage med kurser, implementering af handlingsplaner, organisering af ERFA-møder mv. I Danmark har 22 borgmestre allerede underskrevet borgmesteraftalen, heraf 3 kommuner i Region Midtjylland (Århus, Samsø og Ringkøbing-Skjern).
Ved indgåelse af EU's Borgmesterpagt er kommunen forpligtet til:
Det er vanskeligt at vurdere ressourceforbruget i Holstebro Kommune ved indgåelse af EU's Borgmesterpagt. Regionen har vurderet, at ressourceforbruget kan variere fra få uger til et halvt årsværk, afhængig af, om kommunen i forvejen arbejder med energi og handlingsplaner mv. Teknik og Miljø er pt. ikke tildelt ressourcer hertil.
Holstebro Kommune har allerede indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at være klimakommune. Herved forpligtes kommunen (som virksomhed) til at reducere CO2-udledningen med 2 % om året frem til 2025. På baggrund heraf skal CO2-udledningen være reduceret med ca. 22 % fra 2008 til 2020. I henhold til Holstebro Kommunes udkast til klimaplan er det endvidere Holstebro Kommunes mål at reducere den samlede CO2-udledning i kommunen (som geografisk enhed) med 2 % om året frem til 2025. På baggrund heraf skal CO2-udledningen være reduceret med ca. 23 % fra 2007 til 2020. I den strategiske energiplan, udarbejdet af Climate Circle, er det visionen at reducere CO2-udledningen med ca. 50 % fra 2007 - 2025.
I henhold til ovenstående har Holstebro Kommune allerede ambitiøse mål for CO2-udledningen, både for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk enhed. Målet for CO2-reduktionen for Holstebro Kommune som virksomhed har vist sig vanskeligt at opnå. Mange af kommunens bygninger ligger indenfor fjernvarmeområder med brændselstyper, der har lille CO2-udledning, og der skal derfor store energibesparelser til, for at reducere CO2-udledningen med 2 % om året. For Holstebro Kommune som geografisk enhed er der lavet energiregnskaber i 2007 og 2009. Regnskaberne viser en CO2-reduktion på ca. 2 % fra 2007 til 2009, men det skal bemærkes, at energiregnskaberne er forbundet med stor usikkerhed. På forsyningsområdet vil idriftsættelse af Maabjerg BioEnergy og eventuelt også Maabjerg Energy Concept have positiv indvirkning på energiregnskabet. På transportområdet er det vanskeligere at reducere CO2-udledningen væsentligt.
Samlet vurdering
Det er Teknik og Miljø's vurdering, at der er følgende fordele og ulemper ved at Holstebro Kommune tiltræder EU's Borgmesterpagt:
Fordele |
Ulemper |
Mulighed for at markedsføre kommunens indsats med at reducere CO2-udledningen. |
Holstebro
Kommune har kun mulighed for indirekte at påvirke klimatiltag hos
virksomheder, borgere mv. i kommunen. |
Deltage i et forum, hvor der kan ske erfaringsudveksling omkring problemstillinger indenfor området. |
Tilsvarende mål indgår allerede i udkast til klimaplan. |
Ved flere EU tilskudsordninger vil der blive set positivt på ansøgere, som har underskrevet EU's Borgmesteraftale. |
Kræver ressourcer i kommunen til udarbejdelse af handleplaner, afholdelse af energidage og udarbejdelse af statusrapporter mv. |
Mulighed for at deltage i den årlige EU-Borgmesterkonference. |
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter, om det overfor Byrådet skal
anbefales, at Holstebro Kommune tiltræder EU's Borgmesterpagt.
Beslutning
Udsat idet det undersøges hvilke administrative ressourcer der skal til for at løse opgaven. Det undersøges endvidere, hvilke EU tilskudsordninger, et medlemskab kan åbne op for.
Bilag
Bilag 6-Materiale vedr EUs borgmesterpagt
referat fra møde i kd-net 14 oktober 2011
042763-2010
Sagsfremstilling
LKD/PMP - UNMK
Udvalget har d. 5. september 2011 godkendt mødeplan for 2012. Som drøftet på sidste udvalgsmøde ønskes udvalgsmødet d. 13. august 2012 flyttet til d. 20. august 2012. Herved er der bedre mulighed for at afholde ferie efter afvikling af Spejderlejr i juli måned 2012.
Indstilling
Det indstilles at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter, at:
Mødeplanen for 2012 ændres således,
at mødet d. 13. august 2012 flyttes til d. 20. august 2012
Beslutning
Udvalget besluttede at udvalgsmødet flyttes til d. 21. august 2012 om eftermiddagen.
002025-2009
Sagsfremstilling
BDB/FLS - UNMK
Miljøstyrelsen har pr. 21. november
fremsendt udkast til opgørelse af sagsbehandlingstider i kommunerne i
miljøgodkendelsessager afgjort i 1. - 3. kvartal 2011.
På landsplan er den effektive
gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 391 dage, og den effektive gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i Holstebro Kommune er opgjort til 313 dage, svarende til
10,4 mdr., jvf. bilag. Dette er en stigning siden den interne opgørelse medio
august, jvf. pkt. i UNMK-dagsorden af 5. september 2011.
Det, at sagsbehandlingstiden er
længere end målsætningen, skyldes primært Miljøstyrelsens problemer med
ansøgningssystemet efter implementeringen af det nye ansøgningssystem i april
2011. Problemerne omkring ansøgningssystemet har forvaltningen redegjort for i
pkt. 5 i UNMK-dagsordenen af 21. juni 2011. De løsninger, der var skitseret i
dagsordenen, er blevet implementeret i oktober med forsinkelse på 3,3 mdr., og
resultatet var en ny fejl, der tog ca. 1 mdr. at få udbedret.
Set i lyset af de problemer, der
har været med implementering af det nye ansøgningssystem, er en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på 10,3 mdr. forventelig. Det må forventes, at
sagsbehandlingstiden i de næste kvartaler vil stige yderligere, da der har
været brugt ekstra ressourcer på at omgå systemet pga. problemerne
med ansøgningssystemet. Når systemet fungerer ordentligt forventes det, at
den effektive sagsbehandlingstid efterhånden vil komme ned således,
at udvalgets målsætninger mht. den effektive sagsbehandlingstid kan
overholdes.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
Bilag
MST-udkast til sagsbehandlingstider på landbrugsområdet
013450-2011
Sagsfremstilling
PMP - UNMK
I henhold til den af Økonomiudvalget
godkendte budgetvejledning for 2011, skal alle fagudvalg have en månedlig
budgetorientering i de måneder, hvor der ikke skal laves en egentlig
budgetopfølgning til Byrådet.
Teknik og Miljø har udarbejdet
vedlagte oversigt over forbrug og forventet regnskabsresultat for 2011. Teknik
og Miljø forventer at opgaverne vil kunne løses inden for de afsatte
budgetrammer i 2011.
Teknik og Miljø gør opmærksom på,
at det kan blive aktuelt at genbevilge op til ca. 750.000 kr. til
2012. Der er tale om genbevilling ud over 5% af udvalgets driftsramme, og
Teknik og Miljø har derfor orienteret direktion og økonomisk afdeling om den
mulige genbevilling.
Udvalget for Natur, Miljø og
Klima har siden budgetopfølgningen pr. 31. august 2011
frigivet følgende rådighedsbeløb vedrørende anlægsprojekter:
Mødedato |
Sag nr. |
Frigivet fra |
Frigivet til |
Beløb kr. |
26-09-2011 |
2 |
Bro over Storå |
Etablering af bro |
258.000 |
Indstilling
Det indstilles at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
Bilag
Budgetorientering pr. 31.10.2011