Referat

fra møde i

Udvalget for Natur, Miljø og Klima

Referat åben

Mødedato 26. marts 2012

Mødetidspunkt 10.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima. 3

2......... Initiativer til gennemførelse (2012) med tilskud efter Grøn ordning i h.t. VE-loven  4

3......... Vedtagelse af Holstebro Kommunes Klimaplan 2011-2025. 6

4......... Holstebro Vandkraftsø. Undersøgelse af mulighederne for forlægning af Storå forbi søen i nyt omløb  8

5......... Storå, Råsted Lilleå og Vegen Å, forslag til sejladsregulativ 2012. 10

6......... Administration af kommunalt fiskevand. 12

7......... Anmodning af takstgodkendelse for vandforsyningsselskaber 2012. 13

8......... Fusion mellem Vinderup Varmeværk og Sevel Kraftvarmeværk. 15

9......... Pilotprojekt vedr. registrering af arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3  17

10...... Maabjerg Bioenergy - status på myndighedsbehandling. 19

11...... Brev om spildevandstakster 21

12...... Anlægsregnskaber for afsluttede anlægsopgaver under 2 mio. kr. 22

13...... Budgetopfølgning pr. 28. februar 2012, Udvalget for Natur, Miljø og Klima. 23

14...... Aflysning af udvalgsmøde d. 4. juni 2012. 25

Lukket del 26

15...... Orienteringssag. 26

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

046476-2011

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


2.         Initiativer til gennemførelse (2012) med tilskud efter Grøn ordning i h.t. VE-loven

054601-2011

 

Sagsfremstilling

NS/SH - UNMK - ØK - BY

Byrådet kan, efter ansøgning, opnå tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af § 18, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Loven hjemler tilskud til anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen, samt kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen.

Nettilslutning af 3 vindmøller syd for Ejsing har udløst en ramme på i alt 607.200 kr. 

Derudover er der ca. 75.000 kr.  tilbage efter udbetaling af tilskud til projekter og aktiviteter finansieret inden for den udløste ramme for de tre vindmøller nordvest for Ulfborg.

Teknik og Miljø har i november 2011, inden for retningslinjerne godkendt af Økonomiudvalget den 16. juni 2010, annonceret efter forslag til sådanne aktiviteter, hvortil Byrådet kan hjemtage tilskud.

Annonceringen afstedkom 19 forslag, hvis samlede udgifter udgør ca. 2,7 mio. kr. - dertil kommer tre ikke ikke-prissatte forslag. En liste over forslagene medfølger som bilag til dagsordenpunktet. Listen er ordnet efter en tværgående teknisk og administrativ gennemgang i forvaltningen, hvorefter de øverste fem forslag aktuelt kan anbefales realiseret som liggende inden for lovens formål, nær de pågældende møller og inden for Energinet.dk's tilsagnsramme. Efter samme kriterier kan de efterfølgende syv forslag aktuelt anbefales, hvis forslag med tilsvarende samlet udgift iblandt de fem øverste udgår.

Den økonomiske styring agtes foretaget via én anlægsudgiftsbevilling (under konto 0), hvortil der er knyttet tovholdere i de respektive fagforvaltninger for de enkelte projekter, der indgår i den aktuelle pulje af projekter udløst af de 3 Ejsingmøller og restpuljen fra de 3 Ulfborg-møller.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler

 

Beslutning

 

Udvalget beslutter, at det overfor Byrådet anbefales, at der afsættes:

 

- 75.000 kr. til projekt nr. 39,

- 300.000 kr. til projekt nr. 28,

- 33.000 kr. til projekt nr. 34,

- 174.000 kr. til projekt nr. 30 og 29.

 

En samlet anlægsbevilling på 582.000 kr.

 

Rådighedsbeløbet afsættes i overensstemmelse hermed.

 

Restbeløbet på kr. 100.000 sættes senere på udvalgets dagsorden med henblik på disponering i Ejsing området.

 

Bilag

Grøn ordning - prioritering af tilskud til initiativer til udførelse i 2012 (til politisk behandling)

Oversigt over forslag til initiativer med tilskud efter Grøn ordning

 


3.         Vedtagelse af Holstebro Kommunes Klimaplan 2011-2025

021869-2009

 

Sagsfremstilling

LD/FLS - UNMK - ØK - BY

Iht. Byrådets beslutning af 21. juni 2011 er udkast til Holstebro Kommunes Klimaplan 2011 - 2025 sendt i offentlig høring fra d. 24. august til d. 19. oktober 2011. Der er indkommet 9 høringssvar fra 8 forskellige organisationer, forsyningsselskab, region og kommune:

Høringssvarene indeholder primært uddybende kommentarer vedr. klimatiltag og samarbejder. De fleste af de fremsendte forslag kan rummes indenfor de mål og handlinger, der allerede er beskrevet i udkastet til klimaplanen. Et enkelt høringssvar er en indsigelse mod vindmøller.

Der er vedlagt et notat (bilag 1), hvori Teknik og Miljø kommenterer høringssvarene og angiver eventuelle ændringsforslag i klimaplanen. De fremsendte høringssvar fremgår af bilag 2.

Ændringsforslagene er indarbejdet i vedlagte klimaplan (bilag 3). Herudover er der foretaget nogle mindre ændringer/opdateringer i planen.

Teknik og Miljø indstiller hermed den tilrettede klimaplan til endelig vedtagelse.

 

Indstilling

 

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima over for Byrådet anbefaler:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 20. februar 2012 kl. 09.30

Indstilling godkendt.

 

Udvalget ønsker at sikre, at der ikke i det nuværende og kommende plangrundlag er hindringer for etablering af vedvarede energikilder i sommerhusområder.

 

Udvalget ønsker at arbejde videre med den adfærdsmæssige del af klimaindsatsen.

 

Der afholdes en temadag, med henblik på at afdække mulighederne for at indbygge produktion af vedvarende energi i kommunale bygninger.

 

Susanne Thiim (O) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


Økonomiudvalget den 29. februar 2012 kl. 08.30

Fra forvaltningen deltog afdelingschef Poul Munk Poulsen og planchef Søren Hemdorff.

 

Sagen tilbagesendes Udvalget for Natur, Miljø og Klima til fornyet behandling.

 

Arne Lægaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Udvalget ønsker at sikre, at der ikke i det nuværende og kommende plangrundlag er hindringer for etablering af vedvarende energikilder i sommerhusområder. Konkrete regler administreres efter lokalplanen.

 

Udvalget ønsker at arbejde videre med den adfærdsmæssige del af klimaindsatsen.

 

Der afholdes en temadag, med henblik på at afdække mulighederne for at indbygge produktion af vedvarende energi i kommunale bygninger.

 

Bilag

Bilag 1 - kommentarer til indsigelser/bemærkninger

Bilag 2 - høringssvar (samlet)

Bilag 3 - klimaplan, udkast til politisk vedtagelse

 


4.         Holstebro Vandkraftsø. Undersøgelse af mulighederne for forlægning af Storå forbi søen i nyt omløb

037309-2008

 

Sagsfremstilling

JL/FK/FLS - UNMK

Vestforsyning A/S anmoder ved brev af 22. februar 2012 Udvalget for Natur, Miljø og Klima om en foreløbig vurdering af konsekvenser for fiskepassage ved forskellige tiltag omkring vandkraftværket. Der beskrives 3 løsningsforslag:

1) Vandkraftværket stopper elproduktionen. Turbinen renoveres ikke og kravet om afgitring bortfalder, der vil være udgifter til almindelig vedligeholdelse af bygninger m.v. De årlige udgifter vurderes til 350.000 kr., herunder også udgifter til renholdelse af gitre, som dog ikke vil være et krav hvis produktionen stoppes.

2) Vandkraftværket lukker i periode med smoltnedtræk, hvilket er en fortsættelse af de senere års praksis. Indtægter fra strømproduktion vil modsvare de løbende udgifter.

3) Etablering af skråt stillet spunsvæg og nyt gitter i det nordvestlige hjørne af søen. Ved opfyldning af hjørnet af søen bliver der mulighed for rekreative tiltag på arealet og fiskene ledes i princippet mere direkte over til det eksisterende stryg i søens modsatte side. Elproduktion kan køre uden nedlukning af hensyn til smolten. Der vil være en investering på ca. 2,6 mio. kr. til reparation af generatoren og ca. 6 mio. kr. til opstilling af nye spuns, dæmninger, jordanlæg samt afgitring i søen, i alt ca. 8,6 mio. kr. Over en 20 årig periode vurderes de årlig udgifter at være 60.000 kr.

Det er oplyst, at løsningsforslag nr. 3, hvor en del af søen fyldes op, vil være i overensstemmelse med ideerne omkring søparkprojektet. Forslag 1 og 2 udgør heller ikke hindringer for søparkprojektet.

Teknik og Miljø har bedt NaturErhvervstyrelsen, som er fiskerimyndighed, og DTU Aqua, som vurderer de fiskefaglige aspekter for styrelsen, om en vurdering af de forskellige forslag. Konklusionen er, at ingen af de tre løsningsforslag løser problemerne for fiskefaunaen, hverken på kort eller længere sigt.

DTU Aqua beskriver, at det primære problem i forhold til fiskepassage er selve vandkraftsøen. DTU Aqua og NaturErhvervsStyrelsen konkluderer samstemmende "at ingen af de 3 løsningsforslag løser problemerne for fiskefaunaen, hverken på kort eller langt sigt".

Samlet vurdering

Teknik og Miljø vurderer, at løsningsforslag nr. 3 kan gennemføres i forhold til reglerne i Naturbeskyttelsesloven og også Miljøbeskyttelsesloven. Projektet skal vurderes nærmere i forhold til VVM reglerne, men det vurderes at kunne gennemføres. Der vil formodentlig være tale om en meget marginal forbedring af fiskepassagen, men passageproblemerne løses på ingen måde. Projektet er foreneligt med overvejelserne i Søparkprojektet. Vandkraftsøen er omfattet af vandrammedirektivet. Direktivet indeholder mål om kontinuitet i vandløbene for at sikre fri passage for bl.a. fisk. Som det har været fremme i den offentlige debat og forskellige faglige rapporter, så er vandfordelingen mellem turbinen/sluser og stryget central.

Teknik- og Miljø konkluderer på baggrund af DTU Aquas udtalelse, at der i forhold til faunapassagen ikke er så væsentlige forskelle på løsningsforslagene. bestemt løsning. Det vurderes dog at ingen af løsningerne vil være til hinder for at der senere kan ske en adskillelse mellem søen og åløbet.

Den løsning, Vestforsyning A/S ønsker fremadrettet, vil blive belyst yderligere i forbindelse med Fødevareministeriets og Kommunens sagsbehandling, når Vestforsyning A/S fremsender ansøgning om konkret projekt.

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima meddeler Vestforsyning A/S, at det vurderes, at der ikke er lovgivningsmæssige hindringer for gennemførelse af et af de tre fremsendte løsningsforslag.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

Udvalget noterer sig dog, at DTU Aqua er en anelse mere positiv overfor løsningforslag 3. Beslutning om valg af løsningsforslag ligger hos Vestforsyning A/S.

 

Bilag

Bilag 1. Vestforsynings forslag til fiskepassage ved Vandkraftsøen.

Bilag 2. Naturerhvervstyrelsen og DTU AQUA kommenterer Vestforsynings forslag til fiskepassage ved Vandkraftsøen

 


5.         Storå, Råsted Lilleå og Vegen Å, forslag til sejladsregulativ 2012

007525-2012

 

Sagsfremstilling

FK/FLS UNMK

I kommunens naturpolitik er det blevet foreslået, at der skal lukkes op for privat kanosejlads på de større vandløb, ud over den kommercielle kanosejlads der i dag findes på Storå og Karup Å.

Endvidere har Udvalget for Erhverv og Turisme givet udtryk for, at der ønskes øgede muligheder for kanosejlads i kommunen.

Vegen Å og Råsted Lilleå har en størrelse, der gør det muligt at sejle på vandløbene. Det vurderes, at de 2 vandløb er robuste nok til at være egnede til privat kanosejlads, hvorfor det foreslås at ændre vandløbsregulativerne, således at det bliver tilladt at sejle på vandløbene med ikke-motoriserede småfartøjer.

På Storå er der for 8 år siden indført kommerciel kanosejlads. Den bliver bestyret af turistkontorerne i Holstebro og Herning i samarbejde med en privat kanoentreprenør. Den eksisterende kanosejlads har været en stor succes, hvilket skyldes den måde det drives på af turistkontorerne og kanoentreprenøren og af kanopladsernes kvaliteter og pasning. Der har fra udlejers side været et ønske om at øge antallet af kanoer og at kunne begynde kanosejladsen en måned tidligere end det nuværende sejladsregulativ giver mulighed for.

Forslaget til nyt vandløbsregulativ for Storå udarbejdes i samarbejde med de berørte nabokommuner, Herning og Ikast-Brande.

Vandløbslovens § 4 siger, at vandløbene er åbne for almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer under hensyntagen til, at der ikke udøves skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær. Og vandløbsmyndigheden kan fastsætte begrænsninger på sejladsretten 

I henhold til vandløbsloven skal regulativforslag sendes i offentlig høring og sendes til en række interesseorganisationer som: Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Ornitologisk Forening. Desuden skal regulativændringer for kommunegrænseoverskridende vandløb udarbejdes i samarbejde med relevante nabokommuner. Yderligere skal Naturstyrelsen have regulativforslag til udtalelse/godkendelse inden de kan godkendes af kommunen.

For Vegen Å og Råsted Lilleå står der i punkt 3.4.1 "Sejlads er ikke tilladt på vandløbet."

Teknik og Miljø foreslår, at dette punkt ændres til:

Sejlads er tilladt med private, ikke-motordrevne småfartøjer i perioden fra den 15. maj til den 1. november i tidsrummet fra kl. 8 - 20. For Vegen Å er sejlads tilladt på strækningen fra Munkbrovej til udløbet i Storå, en strækning på ca. 7 km. For Råsted Lilleå er sejlads tilladt på strækningen fra Nymøllevej til udløbet i Storå, en strækning på ca. 11 km.

For Storå er der tilladelse til kommerciel kanoudlejningssejlads med i alt 50 kanoer. Dette foreslås ændret til i alt 90 kanoer. Den nuværende sejladsperiode fra 15. juni til 1. november foreslås udvidet til en sejladsperiode fra 15. maj til 1. november. Ændringerne fremgår af forslag til nyt sejladsregulativ for Storå.

Det er Teknik og Miljøs vurdering, at det må forventes, at ikke alle interessenter vil være positive overfor en udvidelse af kanosejladsen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter:

 

Beslutning

 

Udvalget beslutter, at indstillingen tiltrædes med følgende ændringer:

- der fremover åbnes op for yderligere 20 kanoer, dvs. i alt 70 kanoer på Storå.

- at kanosejlads fremover er tilladt i tidsrummet 09.00 - 20-00.

- det undersøges, om der den udvidede sejladsperiode er i konflikt med fredningsperioder for fiskene i vandløbene.

 

Der gøres opmærksom på, at der - i alle tre tilfælde - er tale om tillæg til eksisterende vandløbsregulativer.

 

Bilag

Råsted Lilleå kanosejlads ca, 11 km

Vegen Å sejladsstrækning ca. 7 km

Storå, forslag til Sejladsregulativ revideret 2012

 


6.         Administration af kommunalt fiskevand

013620-2012

 

Sagsfremstilling

På møde i Natur og Miljøudvalget den 5. maj 2008 blev det besluttet, at kommunalt ejede strækninger langs Storå i Holstebro samt Vandkraftsøen udlægges til gratis fiskeri for kommunens borgere med krav om forudgående indhentet fiskekort/fiskeriregler i Borgerservice.

Andre kommunalt ejede strækninger i Vegen Å administreres af Holstebro og Omegns Fiskeriforening, der også har fiske- og kontroluret på de gratis fiskestrækninger. Vemb Fiskeriforening administrerer 2 kommunale vandløbsstrækninger ved Vemb.

Adgangen til gratis fiskeri gælder således for ”kommunens borgere” der også omtales som ”bosatte i Holstebro Kommune”.  Teknik og Miljø har administreret ordning således, at alle der har folkeregisteradresse og fast ejendom (fx sommerhus) har ret til gratis fiskeri.

For adgang til det gratis fiskeri for ”kommunes borgere” kræves et personligt udstedt årskort, som kan afhentes i Borgerservice. Det har været foreslået, at man blot skal fremvise dokumentation for tilhørsforholdet til kommunen for at fiske. Teknik og Miljø vurderer dog, at det ikke er tilstrækkeligt i forhold til oplysning om fiskeriregler, herunder regler for mindstemål, fredningstid, fangstbegrænsninger, krav om fangstindberetning mv. Bl.a. skal man forevise det obligatoriske statslige fiskekort for at blive registreret til gratis fiskeriet. Det skal også nævnes, at det er vigtigt med registreringen som baggrund for evt. ændringer af reglerne.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


7.         Anmodning af takstgodkendelse for vandforsyningsselskaber 2012

012914-2012

 

Sagsfremstilling

SAK/FLS  UNMK

Kommunen skal i henhold til Vandforsyningslovens § 53 årligt godkende taksterne for tilslutning og levering af vand fra almene vandforsyningsselskaber. Kommunens opgave ved takstgodkendelsen er at gennemføre en legalitetskontrol.

På møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima d. 12. december 2011 blev der behandlet en proceduresag for takstgodkendelsen for 2013 og årene fremover. Derudover blev der behandlet en sag om konkret takstgodkendelse for 2012 for en række vandværker. I forbindelse med den konkrete takstgodkendelse blev det besluttet at anmode om supplerende oplysninger hos Ulfborg og Vemb vandværker.

Vandværkerne blev i skrivelse af 20. december 2011 fra Holstebro Kommune anmodet om en redegørelse for, at tilslutningsbidrag på forbrugergrupper er sagligt begrundet i vandværkets forskellige udgifter til ledningsanlæg til de forskellige forbrugergrupper, samt hvordan der skelnes mellem de forskellige forbrugergrupper.  Vemb vandværk blev endvidere anmodet om en beregning til dokumentation af overholdelsen af indtægtsrammen i forhold til prisloftet for 2012.

Teknik og Miljø har fra Ulfborg og Vemb vandværker modtaget supplerende oplysninger i forhold til, hvad der oprindeligt var indsendt i forbindelse med anmodningen om takstgodkendelse for 2012.

Efterfølgende er der også modtaget en anmodning om takstgodkendelse fra Fjand vandværk.

Det fremsendte materiale er for alle tre vandværker i overensstemmelse med kommunens Vandforsyningsplan. Mht. prisloftet er der modtaget dokumentation for, at Ulfborg Vandværk og Vemb Vandværk, som er omfattet af vandsektorlovens bestemmelser om prisloft, overholder indtægtsrammen.

Det er Teknik og Miljøs vurdering, at Ulfborg og Vemb Vandværker nu har indsendt tilstrækkelig dokumentation til, at anlægs- og driftsbidrag for de to vandværker kan godkendes for 2012. Argumentationen for prisforskelle mellem forbrugergrupperne er endnu ikke fyldestgørende. Dette vil der blive fulgt op på i forbindelse med den nye procedure for takstgodkendelse, gældende for 2013.

Samtidig vurderes det, at anlægs- og driftsbidrag for Fjand Vandværk kan godkendes med det forbehold, at for institutioner, erhverv o.l., hvor det i takstbladet er angivet, at taksten fastsættes efter nærmere aftale, skal der ske en individuel godkendelse af taksterne af Holstebro Kommune, i hvert enkelt tilfælde.

Det fremsendte materiale fra de tre vandværker er ikke fyldestgørende i forhold til det koncept, taksterne ønskes godkendt efter i 2013, jf. punkt 6 på møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima d. 12. december 2011. I overensstemmelse med beslutningen på udvalgsmødet den 12. december 2011, skal vandværkerne have tid til at omstille sig til de skærpede krav. I den forbindelse kan det oplyses, at oplægget til den nye procedure er udsendt til vandværkerne og det forventes, at der i løbet af foråret skal afholdes møde med vandværkerne herom.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter:

• at anlægs- og driftsbidrag godkendes for Ulfborg Vandværk,

• at anlægs- og driftsbidrag godkendes for Vemb Vandværk,

• at anlægs- og driftsbidrag godkendes for Fjand Vandværk, med forbehold for at der skal ske individuel godkendelse af takster ved evt. tilslutning af erhverv, institutioner og lignende.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

Bilag 1 - Ulfborg vandværk takstblad 2012

Bilag 2 - Vemb Vandværk takstblad 2012

Bilag 3 - Fjand Vandværk takster 2012

 


8.         Fusion mellem Vinderup Varmeværk og Sevel Kraftvarmeværk

054696-2011

 

Sagsfremstilling

LKD/FLS - UNMK

Advokat Uffe Bro, Advokatfirmaet Løgstør, har på vegne af Vinderup Varmeværk A.m.b.a. og Sevel Kraftvarmeværk A.m.b.a. fremsendt anmodning om, at Holstebro Kommune godkender en fusion mellem de to værker, idet fusionen er betinget af:

Sidstnævnte forudsætning er behandlet på møde i Økonomiudvalget d. 14. marts 2012.

Det fremgår af det fremsendte materiale, at det fortsættende selskab skal være Vinderup varmeværk A.m.b.a., mens Sevel Kraftvarmeværk A.m.b.a. opløses uden likvidation. Det er vurderingen, at fjernvarmeværkerne ved fusionen vil styrkes såvel økonomisk som organisatorisk, og at fusionen på sigt vil medføre stordriftsfordele. Fusionen gennemføres med virkning fra 1. juli 2012.

Efter fusionen vil alle fremtidige forbrugergrupper have ens varmepriser. For at sikre, at dette ikke skal medføre en ekstra økonomisk belastning for forbrugerne i Vinderup, hvilket vil være i strid med Varmeforsyningsloven, er parterne enige om, at forbrugerne i Sevel skal betale et kontant ekstraordinært tilslutningsbidrag subsidiært et tidsbegrænset ekstraordinært tillæg til den kommende faste afgift. Beløbet skal dække de omkostninger, der påløber som en følge af fusionen både på anlægs- og driftssiden.

Fusionen vil ikke ændre på det samlede fjernvarmeforsyningsområde for de to værker. Fremover vil det være det fortsættende selskab, Vinderup varmeværk A.m.b.a., der forsyner de tilsluttede ejendomme.

Holstebro Kommune har tidligere godkendt et projekt om etablering af den fornødne transmissionsledning, for herved at opnå en bedre udnyttelse af biogasanlægget i Vinderup. På ansøgningstidspunktet var de to værker selvstændige enheder, der arbejdede sammen om en optimal varmeproduktion til gavn for begge parter, men det blev oplyst, at der pågik fusionsforhandlinger.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima giver samtykke til:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


9.         Pilotprojekt vedr. registrering af arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3

036027-2010

 

Sagsfremstilling

BB/FLS - UNMK

 

Ved kommunalreformens gennemførelse i 2006/07 overgik myndighedsopgaverne vedr. Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttede naturtyper som heder, enge og vandhuller) fra amterne til kommunerne. Der har siden kørt en del debat i medierne – især foranlediget af Danmarks Naturfredningsforening - om hvorvidt kommunerne løste opgaven tilfredsstillende.

 

Danmarks Miljøundersøgelser har i 2010 i et såkaldt "serviceeftersyn af § 3" konkluderet, at kommunernes administrationspraksis (dvs. sagsbehandlingen) lå på samme niveau som de tidligere amters.

 

Samtidig blev der foretaget en stikprøvekontrol af registreringerne af § 3 beskyttede arealer i en række kommuner, herunder Holstebro. Den nuværende registrering blev foretaget af amterne i 1992/93, og Holstebro Kommune har siden 2007 opdateret registreringen.

 

Kontrollen viste en forskel på 15-21 % mellem det reelle § 3-areal og kommunernes registreringer. Forskellen bestod både i at arealer, der burde være registreret ikke var det, og at registrerede områder tilsyneladende var blevet opdyrket, tilplantet eller lign.

 

Det blev herudfra besluttet, at der skulle ske en landsdækkende nyregistrering af alle § 3 områder. Den praktiske opgave med at foretage registreringerne blev som udgangspunkt placeret hos staten, for Holstebro Kommunes vedkommende hos Naturstyrelsen i Ringkøbing.

 

Pilotprojekt i Holstebro Kommune

I 2011 gennemførtes et pilotprojekt med nyregistrering af alle § 3 områder i 8 kommuner, hvoraf kun tre kommuner blev gjort færdig. Holstebro var en af disse tre kommuner.

 

Kommunen har siden i en 4-ugers periode kunnet gennemgå og kommentere nyregistreringen. Det er endnu ikke muligt at samle resultaterne i en sikker statistik, men nogle foreløbige konklusioner er:

 

-     I Holstebro Kommune er der ikke registreret forskel på 15-21 % mellem det reelle § 3-areal og kommunernes registreringer. Tallet skønnes her at ligge på det halve eller under.

-     Det samlede registrerede § 3-areal i kommunen forventes øget med i størrelsesordenen 6 - 8 %. Dels fordi nogle områder siden 1992 har udviklet sig til ny § 3 natur, og dels fordi nogle områder ikke har været registreret.

-     Det er i en række tilfælde konstateret, at § 3 beskyttet natur er forsvundet. Holstebro Kommune har gennemgået disse tilfælde og konstateret, at der i en række sager kan være tale om ulovlige indgreb i naturen, som kommunen som myndighed skal gribe ind overfor. Disse indgreb skønnes at svare til 1-2 % af det samlede registrerede § 3 areal, hvilket på landsplan formodentlig er et ret lavt tal.

 

Det skal understreges, at Naturstyrelsen ved registreringen har udøvet en række skøn, som kommunen ikke altid er enig i. Det er fortsat Holstebro Kommune, som er myndighed på området, og ved uenighed er det kommunen som afgør hvilke områder, der skal være registreret.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


10.      Maabjerg Bioenergy - status på myndighedsbehandling

044837-2010

 

Sagsfremstilling

BT/BDB/FLS UNMK

Eksisterende miljøgodkendelse og VVM-redegørelse

Maabjerg Bioenergianlæg er opdelt i to separate biogaslinier:

I det følgende omtales kun produkter fra grøn linie.

På grøn linie er der planlagt at modtage nedenstående biomassetyper, foruden husdyrgødning:

MBE har herudover lagt vægt på, at de resulterende affaldsprodukter i form af afgasset separeret biomasse (væskefraktion) og fiberfraktionen fra separationen, skal kunne anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner, jf. bilag 3 i slambekendtgørelsen.

Holstebro Kommune meddelte den 22. september 2010 en miljøgodkendelse af Maabjerg Bioenergianlæg. Miljøgodkendelsen er meddelt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens standardvilkår for biogasanlæg, og forholder sig kun til selve biogasanlægget, herunder hygiejniseringen af biomassen.

I forbindelse med VVM-proceduren er der i VVM-redegørelsen fra november 2008 oplyst nedenstående vedr. grøn linie:

"Den fraseparerede fiberfraktion fra grøn linie mellemlagres og føres til afbrænding i Måbjergværkets fliskedel. Den afgassede separerede væskefraktion fra den grønne linie (gylle) føres til et slutlager, hvorfra den pumpes tilbage til landbruget som gødningsmiddel via er eksternt rørnet og ved biltransport."

Status på myndighedsbehandlingen vedr. udbringning af væskefraktionen

Forvaltningen har i samarbejde med Struer, Herning og Lemvig Kommuner udpeget 48 delaftaler, hvor der var uoverensstemmelser mellem VVM-oplysningerne for Maabjerg Bioenergy og eksisterende Miljøgodkendelser, arealgodkendelse og VVM-afgørelser.

Den 23. februar afholdt forvaltningen et møde med de berørte landmænd, hvor problemstillingerne blev diskuteret. Landmændene havde mulighed for at få diskuteret deres egen sag med en medarbejder fra forvaltningen. Der var sat en frist for korrektion af oplysningerne til den 2. marts 2012.

Langt de fleste har foretaget korrektion i data eller ændringer i ansøgte projekter, så det ansøgte ligger inden for rammerne af eksisterende afgørelser. I Holstebro Kommune er der primo marts et udstående på ca. 10 bedrifter, der enten ikke har meldt tilbage eller som skal gennemgå en ny VVM-screening af bedriften.

Ændringer i projektet - fiberfraktionen

I sensommeren 2011 oplyste MBED og DONG, at fiberfraktionen alligevel ikke vil blive afbrændt på Maabjergværket, men vil blive afsat via aftale med ekstern part. I januar af 2012 oplyser MBED, at DONG/Måbjergværket har indgået aftale med Combineering A/S herom. Combineering A/S har siden rettet henvendelse til Holstebro Kommune vedr. udbringning af fiberfraktionen.

Den videre sagsbehandling

Da forudsætningerne for VVM-redegørelsen er ændrede, er det Holstebro Kommunes opfattelse, at den videre sagsbehandling må tage udgangspunkt i konkrete oplysninger vedr. oplag og afsætning, når de foreligger, bl. a. med henblik på at afgrænse hvilket projekt/anlæg, der skal VVM-screenes.

Det kan i denne sammenhæng oplyses, at praksis i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet er, at der ved oplag af slam fra et renseanlæg, foretages en VVM-screening af såvel oplaget som de arealer, hvorpå slam udbringes fra dette oplag. Det samme vil formentlig gælde oplag af gyllefibre. Hvis oplaget finder sted i en anden kommune, er det ikke Holstebro Kommune, der er plan- og miljømyndighed.

Holstebro Kommune kan således ikke foretage en konkret sagsbehandling på baggrund af de oplysninger, kommunen på nuværende tidspunkt har modtaget, men afventer en konkret ansøgning vedrørende oplag og anvendelse af gyllefiberen.

Den videre sagsbehandling vedr. fiberfraktionen vil afhænge af, hvilke afsætningsmuligheder Combineering A/S finder. Hvis der f. eks. findes oplag og afsætningsmuligheder i en anden kommune, overgår sagsbehandlingen til denne kommune.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Udvalget ønsker at følge sagens udvikling tæt.

 

 


11.      Brev om spildevandstakster

050428-2011

 

Sagsfremstilling

Holger Hedegaard har ønsket en sag vedr. kommunens godkendelse af spildevandstakster.

 

 

Der er vedlagt skrivelse fra Naturstyrelsen af 16. februar 2012 samt mail afsendt fra Karsten Filsø til Arne Lægaard d. 5. marts 2012.

 

Beslutning

 

Udvalget beslutter, at der fremsendes brev fra Holstebro Kommune til Vestforsyning A/S, hvor det fremgår, at brev fra Naturstyrelsen tages til efterretning, og at kommunens brev, dateret d. 20. december 2011, derfor tilbagekaldes.

 

Bilag

holstebro_selskaber

Spildevandsplan

 


12.      Anlægsregnskaber for afsluttede anlægsopgaver under 2 mio. kr.

035950-2009

 

Sagsfremstilling

TH/FLS – NMKU

 

I henhold til ”Principper for økonomistyring i Holstebro Kommune” kan der orienteres om anlægsregnskaber for følgende afsluttede anlægsopgaver, hvor bruttoudgifterne er mindre end 2 mio. kr.

 

Projekt /

sted nr.

 

Projektbetegnelse

Anlægs-

bevilling

 

Regnskab

020320

Opførelse af toilet i Vestre Plantage

528.000

364.530

020328

Opførelse af toilet ved blåt flag strand, Bjerghuse

400.000

436.895

 

Teknik og Miljø har ikke særlige bemærkninger til regnskaberne.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen om regnskabsafslutningerne til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


13.      Budgetopfølgning pr. 28. februar 2012, Udvalget for Natur, Miljø og Klima

000900-2012

 

Sagsfremstilling

PMP - UNMK

I henhold til Holstebro Kommunes bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3 større budgetopfølgninger. Det skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar, 31. maj og 31. august.

DRIFT:

Teknik og Miljø har på baggrund af forbruget pr. 29. februar 2012 følgende forventninger til driftsresultat for 2012:

 Driftsområder

 Budget 2011

 Korr. budget 2011

 Forbrug pr. 31.05.2011

 Forventet

regnskab 2011

 Afvigelser

 72 Planlægning

 101

 101

0

101

 0

 73 Natur og Miljø

 11.400

 11.400

 -18

 11400

0

 74 Affald

 0

 0

-22.684

 0

 0

 Driftsudgifter i alt

 11.501

 11.501

 -22.702

 11.501

 0

Teknik og Miljø forventer på nuværende tidspunkt ikke afvigelser i forhold til det reviderede budget.

Rottebekæmpelse:

Rottebekæmpelsen i kommunen har været udbudt, og der er indgået ny kontrakt, som indebærer lavere driftsudgifter end hidtil. Der er imidlertid en ny bekendtgørelse under udarbejdning, som vil påføre kommunen en række andre omkostninger, og det fremgår af de foreløbige udmeldinger at konsekvenserne samlet set ikke forventes at udløse DUT-kompensation. Når det nye tilbud er billigere skyldes det bl.a., at der i udbuddet er taget højde for bl.a. ændrede tilsynsfrekvenser. Når bekendtgørelsen er endelig vedtaget, vil Teknik og Miljø lave en samlet opgørelse over konsekvenserne af nyt udbud og ny bekendtgørelse, med henblik på en eventuel tilpasning af driftsbudgettet. Rottebekæmpelsen er brugerfinansieret, og ændringerne vil derfor kun i meget begrænset omfang påvirke kommunens økonomi, men kan resultere i ændring af takster fra og med 2013.

ANLÆG:

Udvalget for Natur, Miljø og Klima har ikke frigivet rådighedsbeløb siden 1. januar 2012.

 

Udvalgets anlægsbudget inkl. forventede genbevillinger fra 2011 er på 10.288.000 kr., som forventes anvendt i overensstemmelse med budgettets forudsætninger.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima godkender budgetopfølgningen, som anført i sagsfremstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

Skema til budgetopfølgning

 


14.      Aflysning af udvalgsmøde d. 4. juni 2012

035407-2011

 

Sagsfremstilling

LKD/PMP - UNMK

Udvalget har d. 5. september 2011 godkendt mødeplan for 2012. Mødeplanen ønskes ændret således, at mødet d. 4. juni 2012 aflyses. Der er et udvalgsmøde henholdsvis 14 dage før og 14 dage efter dette møde, hvorfor der, efter Teknik og Miljø’s vurdering, ikke er behov for mødet d. 4. juni.

 

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, at:

  • mødeplanen for 2012 ændres således, at møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima d. 4. juni 2012 aflyses.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


Lukket del

15.      Orienteringssag.

046466-2011