Referat

fra møde i

Udvalget for Natur, Miljø og Klima

Referat åben

Mødedato 08. januar 2013

Mødetidspunkt 15.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i mødet.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima. 3

2......... Kommuneplantillæg 2009:14, vedtagelse af Vindmølleplan for Holstebro Kommune  5

Lukket del 8

3......... Sag på dagsordenen.. 8

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

000292-2013

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


2.         Kommuneplantillæg 2009:14, vedtagelse af Vindmølleplan for Holstebro Kommune

021365-2012

 

Sagsfremstilling

NS/SH - UNMK - ØK - BY

 

Sagen er ad flere omgange blevet behandlet af Udvalget for Natur, Miljø og Klima og i Økonomiudvalget.

Forslaget til vindmølleplan, der blev vedtaget af Byrådet den 21. februar 2012, var offentligt fremlagt i 8 uger fra den 29. februar til den 25. april. Kommunen modtog 74 indsigelser, kommentarer, spørgsmål og forslag til alternative placeringer af vindmølleområder. 29 indsigelser omhandlede område 34.T.16 nordøst for Husby og 19 indsigelser omhandlede område 34.T.08 sydøst for Mejrup. I offentlighedsfasen blev der afholdt borgermøder i Vemb og Skave med i alt ca. 300 deltagere. Målet er, at den færdige vindmølleplan vedtages af Byrådet senest den 18. december 2012.

I den politiske proces er det blevet drøftet, hvilke enkeltområder vist i forslaget til vindmølleplan der anbefales til enten at skulle fastholdes, reduceres, udvides eller fjernes i forbindelse med udarbejdelsen af den færdige vindmølleplan. Der er endvidere sket en drøftelse og anbefaling af, hvilke forslag til udpegninger af helt nye vindmølleområder, der skal indstilles til at nyde fremme. Eventuelle forslag til udpegninger af helt nye vindmølleområder foreslås indarbejdet i forslag til kommuneplan 2013, der planlægges fremlagt til offentlig debat fra den 27. marts til den 22. maj 2013 og endelig vedtaget den 18. juni 2013.

 

Forvaltningen har undervejs i den politiske proces modtaget skriftlige henvendelser fra Lindtorp Flyvecenter, lodsejere i Savstruop-området (34.T.08) og en ejer af en vindmølle ved Bur. Henvendelserne ligger på sagen.

 

Beslutning om evt. mindre udvidelser af områder, der allerede er udpeget i forslaget til vindmølleplan, er fremsendt til berørte parter med lejlighed til at udtale sig ("nabohøring") med en frist på 14 dage.

Der er i den politiske proces fremkommet forslag om at udvide planforslagets område 34.T.06 nordøst for Vemb med ca. 300 m mod øst, så der bliver plads til 15 møller mod 12 i planforslaget. Imødekommelse af dette forudsætter, at område 34.T.10 nordvest for Bur ikke tages med i den færdige vindmølleplan. Da en udvidelse af området berører andre myndigheder eller borgere væsentligt, er der jf. Planlovens § 27 stk. 2 afholdt nabohøring. Resultatet af nabohøringen foreligger først nu efter afholdelse af det seneste møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima. Der er inden for tidsfristen kommet kommentarer fra Eurowind Energy A/S, Skovgaard Invest og ejerne af de 15 eksisterende vindmøller i vindmølle-planforslagets område 34.T.10.

Eurowind Energy A/S foreslår:

1. Udvidelse af område 34.T.06 mod syd og nord, så der kan opstilles op til 18 møller på kortere sigt samtidig med de eksisterende Bur-møller; på længere sigt op til 23 møller ved yderligere udvidelse mod øst, når de eksisterende Bur-møller fjernes (i område 34.T.10).

2. I et alternativ med yderligere udvidelse mod syd kan der i et andet mønster opstilles op til 18 møller i området.

 

Eurowind har ikke lavet støjberegninger. Forvaltningen vurderer, at det af støjmæssige årsager ikke er sandsynligt, at der kan opstilles 18 møller på kortere sigt. De støjmæssige konsekvenser af alternativ 2 er ikke umiddelbart gennemskuelige.

Ejerne af de 15 eksisterende Bur-møller foreslår, at område 34.T.10 fastholdes i den færdige vindmølleplan med mulighed for enten:

1. Planlægning for 6 nye møller i den vestlige halvdel af område 34.T.10.

2. Planlægning for 10 nye møller. Dette kræver en udvidelse af 34.T.10 mod vest og syd.

Forvaltningen vurderer, at alternativ 1 er realistisk - både støjmæssigt, i forhold til naboafstand m.v. og det ligger inden for de rammer, der er udstukket i forslaget til vindmølleplan. Alternativ 2 er ikke belyst mht. støj, naboafstande m.v.

Skovgaard Invest har forståelse for kommunens forslag om at udvide 34.T.06, selv om de tre østlige møller ikke kan opstilles før Bur-møllerne tages ned. Har forståelse for ejerne af de 15 Bur-møller. Firmaet foreslår:

1. Planforslagets udpegning af 34.T.06 og 34.T.10 fastholdes.

2. Udvidelsen mod øst af 34.T.06 fastholdes og 34.T.10 tages ud. Udvidelsen sker først i fremtiden, når Bur-møllerne er udtjente.

3. Opstilling af møller i 34.T.06 sker i to etaper. Etape 1 som hovedetape med 12 møller (nuværende 34.T.06) og etape 2 som sekundær etape (udvidelsen af 34.T.06) med tre møller af samme højde og udseende som etape 1.

 

Der er ikke noget nyt i forslagene fra Skovgaard Invest.

Der var i vindmølleplanens offentlighedsfase i foråret flere indsigelser og kommentarer vedr. Lindtorp Flyvecenter fra bl.a. Struer Kommune og Lindtorp Flyvecenter. Indsigelserne handlede om, at man frygtede at mulighederne for flyvning, faldskærmsudspring og anden aktivitet i området ville blive forringet eller umuliggjort, hvis der bliver stillet nye møller op i område 34.T.10.

Teknik og Miljø har udarbejdet et resuménotat, der er en vigtig del af grundlaget for de politiske drøftelser, der skal føre frem til vedtagelsen af den færdige vindmølleplan. I resuménotatet beskriver og kommenterer Teknik og Miljø samtlige indsigelser, kommentarer, spørgsmål og forslag til alternative placeringer af vindmøller.

 

Forvaltningen anbefaler ud fra en samlet vurdering af forslagene fra de tre ovenstående parter, at område 34.T.06 fastholdes som vist i vindmølle-planforslaget med muligheden for opsætning af op til 12 møller. Forvaltningen anbefaler, at område 34.T.10 reduceres i forhold til planforslaget, så der bliver mulighed for at opstille op til 6 møller (mod 12 møller i vindmølle-planforslaget) i den vestlige del af område 34.T.10 jf. forslaget fra ejerne af de 15 eksisterende Bur-møller. Hvis der samtidig tages hensyn til potentiel ind-/udflyvningsflade til flyvepladsen, imødekommer det i nogen grad bekymringerne og ejerne af Bur-møllerne kan, som de har givet udtryk for i deres kommentarer i nabohøringen, sanere de eksisterende møller og udvikle området med nye møller. Hvis der i rammebestemmelserne for møllerne i område 34.T.11 ved Gedmose skrives, at møllerne skal holdes under det hindringsfri plan, der måtte fremgå af en godkendt flyveplads kodeciffer 1, vil dette være en delvis imødekommelse af indsigelserne fra Lindtorp Flyvecenter.

Af miljøvurderingslovens § 9 fremgår det, at der ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af krav om miljøvurdering, skal udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der forholder sig til den miljørapport, der ledsager planforslaget. Der er udarbejdet et notat, der danner grundlaget for den sammenfattende redegørelse. Dette notat skal revideres i forhold, hvilke områder der endeligt udpeges til vindmølleområder og anvendes som grundlag for den sammenfattende redegørelse i den færdige vindmølleplan. Notatet skal godkendes af Byrådet.

Forvaltningen har udarbejdet et indstillingsnotat. I notatet er det sammenfattet, hvad Udvalget for Natur, Miljø og Klima tidligere har besluttet.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 5. november 2012 kl. 09.00

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede, at udsætte sagen til behandling på udvalgsmødet d. 26. november 2012.


Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 26. november 2012 kl. 09.00

Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, at indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet vedr. færdiggørelse af vindmølleplanen følger vedlagte bilag.


Økonomiudvalget den 12. december 2012 kl. 08.30

Fra forvaltningen deltog Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen, afdelingschef Søren Hemdorff og arkitekt Niels Sparvath.

 

Notat vedrørende indholdet i sammenfattende redegørelse til tillæg nr. 14 til kommuneplan 2009 (vindmølleplan), oversigt over færdiggørelse af vindmølleplan til ØK (revideret) og Byråd, samt indstillingen fra Udvalget for Natur, Miljø og Klima af 11. december 2012 blev uddelt og gennemgået på mødet.

 

Sagen tilbagesendes Udvalget for Natur, Miljø og Klima til fornyet behandling på baggrund af de faldne bemærkninger.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Udvalget besluttede, at fastholde tidligere beslutning, jf. vedlagte indstillingsnotat rev. 20.12.2012.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Indstillingsnotat til politisk behandling 2013

Notat om indholdet i den sammenfattende redegørelse

Regneark over færdiggørelse af vindmølleplan rev. 12.12.2012

 


Lukket del

3.         Sag på dagsordenen

000295-2013