Plan- og budgetgrundlaget indgår i Byrådets videre budgetarbejde og danner grundlag for udvalgsformændenes præsentationer på Byrådsseminaret den 11.-12. marts.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima drøfter og vedtager Plan- og budgetgrundlag for 2014 - 2017.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

Bilag

Plan og Budgetgrundlag 2014 for Udvalget for Natur, Miljø og Klima

8. Tiltag mod oversvømmelse i Holstebro

003033-2012

Sagsfremstilling

LT/FLS - UNMK

Nye betalingsregler for spildevandsselskaber indebærer muligheder for at finansiere klimatilpasningstiltag. Her gives en orientering om betingelser og ansøgningsproces, hvis projekter skal søges finansieret efter de nye finansieringsregler.

Spildevandsselskabet kan med baggrund i konkrete projektforslag søge forsyningssekretariatet om forøgelse af prisloftet inden 15. april i året før projekterne udføres. Helt ekstraordinært er der for investeringer i 2013 åbnet for en ekstra ansøgningsrunde indtil 15. marts. Derfor anbefaler Teknik og Miljø, at der indledes et samarbejde med Vestforsyning om proceduren for udvælgelse og ansøgning om projekter.

Udvalget for Natur, Miljø og Klima er tidligere blevet præsenteret for en række projektideer som er udsprunget af modelforslag, der blev belyst på skitseniveau i hhv. "Storå - vandstande, Klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro", samt teknisk notat: "Højvandssikring Vigen - Storå". De omtalte skitseprojekter er:

1. Forbedring af vandføringsevnen ved Storebro: Nuværende cykelstier, der er anlagt ved opfyld i åen under de yderste brofag, bortgraves og erstattes med nye ophængte cykelstier udført i tynde plader eller brædder. Herved kan opnås et øget tværsnitsareal og dermed forbedret gennemstrømningskapacitet under broen.

2. Uddybning af Storå på strækningen neden for Storebro. Uddybningen her vil sammen med projekt 1 give en vandstandssænkning på ca. 18 cm jf. tidligere rapport.

3. Uddybning af Storå på strækningen opstrøms Østerbrogade til kolonihaverne. Projektet vil medføre en vandstandssænkning på ca. 8 cm ud for projektområdet. Indebærer mulighed for vandløbsforbedring med bedre forhold for laksefisk.

4. Højvandssikring ved Vigen: Højvandssikring op til 20 cm af 30-35 huse og lejligheder i området.

Uddybning af Storå (projekt 2 og 3) indebærer ændring af vandløbsregulativet, som skal godkendes efter vandløbsloven. Projekterne 2 og 3 forudsættes projekteret og gennemført i et sammenhængende vandløbsprojekt. Storå er som tidligere amtsvandløb underlagt krav op at vandløbsprojektet skal forelægges Naturstyrelsen til godkendelse.

Skitseforslagene har endnu ikke været indgående drøftet med Vestforsyning. Teknik og Miljø har engageret rådgivere og egne ressourcer til at kvalificere det tekniske grundlag, hvorefter projekterne fremlægges til beslutning. Teknik og Miljø har desuden ladet udarbejde en beregning af rentabiliteten ved forskellige løsningsforslag til afhjælpning af skader ved Storå. Resultatet af disse beregninger vil blive præsenteret på mødet.

Teknik og Miljø vurderer, at der med de korte tidsfrister kun er realistisk at bringe projektet med Højvandssikring af Vigen i spil med ansøgning nu og udførelse i 2014. Det "tekniske notat" (bilag) er således med forbehold for udvalgets prioritering forelagt Vestforsyning med henblik på at undersøge mulighederne for en evt. ansøgning til forsyningssekretariatet (ansøgningsfrist 15. april 2013).

For de øvrige 3 skitseprojekter vil den videre proces bero på den politiske prioritering af projekterne efter en nærmere teknisk belysning. Teknik og Miljø foreslår også her, at der indledes en dialog med Vestforsyning med henblik på en vurdering af projekterne og deres egnethed for ansøgning hos forsyningssekretariatet.

Om de nye regler

Den nye bekendtgørelse indebærer, at forsyningsselskaberne kan bidrage til projekter, der vedrører områder, hvor der er snitflader mellem klimatilpasning af spildevandsområdet og kommunale skattefinansierede opgaver eller private projekter. Der tænkes især på projekter vedrørende håndtering af tag- og overfladevand i og på veje, vandløb og rekreative områder.

Da forsyningsselskaber alene kan afholde og indregne udgifter, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, skal der for hvert projekt vurderes konkret, hvilke omkostninger der er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand og det skal være godtgjort, at investeringen er billigere end en traditionel kloakeringsløsning.

Efter 1. januar 2015 betaler spildevandsselskabet højest 75 % af de samlede investeringsomkostninger, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand.

Spildevandselskabet skal indgå aftale med projektejer om vilkårene for medfinansiering af projektet og indsende ansøgning til Forsyningssekretariatet.

Hertil kommer at projekter til håndtering af tag- og overfladevand skal være omfattet af spildevandsplanen. Da projekterne ifølge spildevandsbekendtgørelsens regler (§5, 3) tidligst kan optages i spildevandsplanen eller tillæg hertil, når der foreligger aftale mellem projektejer og spildevandsselskab, må der påregnes tid til at gennemføre et tillæg til spildevandsplanen før projektrealisering kan påbegyndes.

Det er en betingelse og en udfordring for finansiering over spildevandstaksterne, at det dokumenteres, at klimatilpasningsprojekterne indebærer billigere eller mere effektive løsninger end et traditionelt spildevandsprojekt i form af kloakeringstiltag. Til sandsynliggørelse af det eller de valgte projekters omkostningseffektivitet skal spildevandsselskabet derfor ved ansøgning om tillæg til prisloft indberette detaljerede oplysninger om projekterne.

Samlet vurdering

Teknik og Miljø anbefaler, at de nye regler om finansiering af klimatilpasningsprojekter tages i betragtning i forhold til de skitseprojekter, der har været i spil som løsningsforslag til afhjælpning af oversvømmelse fra Storå i Holstebro. Umiddelbart er det kun projektet med højvandssikring ved Vigen, der kunne være tilstrækkeligt teknisk beskrevet til at kunne nå at komme i betragtning ved ansøgningsrunderne i 2013.

Det anbefales i øvrigt, at der aftales en procedure for samarbejde med Vestforsyning om projekter, der kan komme i betragtning i relation til de nye muligheder for medfinansiering fra spildevandsforsyningsselskabet. Teknik og Miljø videresender projekterne til vurdering hos forsyningsselskabet på baggrund af udvalgets prioritering af projekterne.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

at teknisk notat om højvandssikring ved Vigen videresendes til Vestforsyning Spildevand A/S med henblik på at undersøge mulighederne for en evt. ansøgning til forsyningssekretariatet (ansøgningsfrist 15. april).
at Teknik og Miljø arbejder videre med projekterne om forbedring af vandføringsevnen ved Storebro og uddybning af Storå på 2 strækninger i Holstebro
at Teknik og Miljø aftaler en procedure for samarbejde med Vestforsyning om projekter, der kan komme i betragtning i relation til de nye muligheder for medfinansiering fra spildevandsforsyningsselskabet,

Beslutning

Indstilling tiltrådt

Bilag

Teknisk notat om højvandssikring af Storå [uden bilag]

6. Renovering af "Afløb fra Lukkesdam" med henblik på privatisering

034268-2012

Sagsfremstilling

FC/FLS - UNMK.

Omlægning af ”Afløb fra Lukkesdam” med henblik på privatisering

Natur- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 11. august 2008, at Teknik og Miljø skulle arbejde for at privatisere en række vandløb herunder det kommunale rørlagte vandløb ”Afløb fra Lukkesdam”.

Udvalget skal tage stilling til, i hvilket omfang kommunen vil finansiere en omlægning af vandløbet og om, og i givet fald hvordan, øvrige berørte lodsejere skal medfinansiere. Holstebro Kommune er selv berørt lodsejer.

Vandløbet er ca. 4 km langt, hvoraf de godt 3 km blev rørlagt i 1960. Strækningen syd for landevejen mellem Ulfborg og Staby blev omlagt i 1987, efter at der i en årrække var opstået brud og andre utætheder på den da allerede nedslidte strækning af ledningen.

Kommunens vedligeholdelsespligt i forbindelse med rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke omlægning af nedslidte rørledninger, men kommunen kan jf. vandløbsloven beslutte, helt eller delvis at ville finansiere en sådan omlægning.

Holstebro Kommune har siden 2007 gennemført en række reparationer og mindre omlægninger, som sammenlagt har beløbet sig til 700.000 kr. Arbejderne er blevet iværksat efterhånden som der er opstået akutte behov.

Teknik og Miljø og berørte lodsejere er enige om, at flere strækninger, som tilsammen omfatter godt 2 km af rørledningen, er nedslidte. Der må fremover forventes en række brud og dermed behov for akutte reparationer eller omlægninger, hvis ikke strækningerne omlægges. Se kortbilagene.

En omlægning af de pågældende strækninger anslås at ville koste ca. 1,4 mio. kr.

Spørgsmålet om renovering/omlægning af den rørlagte strækning af ”Afløb fra Lukkesdam” med henblik på privatisering har været i høring, se bilaget "Første Høring", således at indsigelser og andre bemærkninger kan indgå i den politiske behandling af sagen.

Vestjysk Landboforening har på vegne af de berørte lodsejere indsendt nogle bemærkninger og indsigelser, se bilaget "Brev til Holstebro Kommune", som meget kort er sammendraget i nedenstående 3 punkter:

1. Vandløbet kan ikke nedklassificeres efter de gældende regler.

2. Det vil ikke være i overensstemmelse med tidligere praksis at lodsejerne selv skal betale omlægningen. Kommunen bør i det mindste medfinansiere en omlægning.

3. Ved en partsfordeling bør alle lodsejere som har gavn af rørlægningen bidrage.

På baggrund af Vestjysk Landboforenings bemærkning til høringsbrevet er der blevet afholdt møde med landboforening og andre lodsejerrepræsentanter.

På denne baggrund har Teknik og Miljø følgende bemærkninger:

Ad 1. Spørgsmålet om privatisering bør udsættes til efter rørledningen er blevet omlagt.

Ad 2. Teknik og Miljøs praksis er, at akut opstående problemer ved rørlagte vandløb umiddelbart udbedres, mens regulære omlægninger af nedslidte rørledninger finansieres af de lodsejere, der har gavn af rørledningen. Det offentlige rørlagte vandløb "Kærgårdhus Grøft" blev privatiseret i 2010. I denne forbindelse blev der dannet et forpligtende vandløbslaug, og kommunen gav tilsagn om en mindre medfinansiering af den forventede kommende omlægning af den nedslidte rørledning. I perioden 2011 - 2012 blev 8 km "Bur-Vemb Hede rørledningen" og 5 km "Skallebækrenden" privatiseret. Disse 2 vandløb var mindre slidte, og der blev ikke vurderet behov for større renoveringsprojekter i nærmeste fremtid og dermed ingen argumenter for medfinansiering i disse 2 tilfælde.

Det skal bemærkes, at nogle af de tidligere udførte reparationer i ”Afløb fra Lukkesdam” af praktiske årsager har haft karakter af reelle omlægninger. Kommunen har altså via reparationerne indirekte medfinansieret omlægningen allerede.

Ad 3. Forvaltningen er enig i denne betragtning, og har udarbejdet et forslag til partsfordeling, som tager udgangspunkt i de principper, dels om bredejerinteresser og dels om arealinteresser, som ud fra en Landvæsenskendelse fra 1960 blev lagt til grund for bidragsfordelingen til den oprindelige etablering af rørledningen. Se bilagene: "Partsfordeling" og "Forslag til partsfordeling, 1983". Dette forslag til partsfordeling skal modificeres, hvis der fremkommer nye oplysninger, som forvaltningen vurderer væsentlige i relation til interessefordelingen i rørledningen, men der vurderes ikke at ville blive behov for overordnede væsentlige ændringer i bidragsfordelingen.

Som det fremgår af vedlagte partsfordeling vil Holstebro Kommune som lodsejer skulle bidrage med 400.000 kr. og 4 andre lodsejere med de største interesser i vandløbet skal betale beløb i størrelsesorden mellem 100.000 kr. og 300.000 kr.

Hvis det besluttes, at de interesserede lodsejere skal medfinansiere omlægningen af rørledningen jf. partsfordelingen, bør det overvejes, med henblik på at kunne fordele udgifterne over længere tid, at udstrække anlægsarbejdet over nogle år, hvis dette kan ske i enighed med alle berørte lodsejere.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter at:

det rørlagte offentlige vandløb "Afløb fra Lukkesdam" omlægges og omkostningerne forbundet med anlægsarbejdet fordeles mellem lodsejeren jf. vedlagte partsfordeling.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Udvalget er indstillet på, at omlægningen kan ske over nogle år, i samarbejde med et lodsejerlaug.

Udvalget besluttede, at vandløbsstrækningen så vidt muligt privatiseres.

Bilag

1 kortudsnit Afløb Lukkesdam

2 kortudsnit Afløb fra Lukkesdam

FørsteOrientering

Brev til Holstebro Kommune - den 27. step 2012.doc

Svar til landboforeningen

1.Partsfordeling

Forslag til partsfordeling, 1983

5. Opklassificering af Stampestrømmen

033040-2012

Sagsfremstilling

FC/FLS - UNMK

På mødet den 11. august 2008 besluttede Natur- og Miljøudvalget på baggrund af kommunesammenlægningerne, at klassificeringen af kommunens vandløb skulle harmoniseres efter følgende principper. Offentlige vandløb uden naturmæssige værdi, herunder rørlagte vandløb, skulle nedklassificeres til private vandløb, mens naturmæssige værdifulde private vandløb skulle opklassificeres. Det private vandløb Stampestrømmen var listet som et vandløb, der skulle arbejdes på at opklassificere. Det blev ligeledes besluttet, at alle konkrete sager skulle behandles af udvalget.

Restaureringen af Stampestrømmen er, jf. orienteringen på mødet den 15. august 2011, blevet gennemført i løbet af 2012.

Stampestrømmen er et privat vandløb og vedligeholdelsen af vandløbet har hidtil været varetaget af vandløbets bredejere.

Efter den gennemførte restaurering, er naturforholdene i og ved vandløbet blevet betydelig mere attraktivt, og det forventes, at naturkvaliteten vil gennemgå en betydelig positiv udvikling i de kommende år.

For at fremme den positive udvikling anbefales det, at vandløbet opklassificeres til et offentligt vandløb, således at den fremtidige vedligeholdelse varetages af kommunen jf. et regulativ.

Der er blevet udarbejdet et forslag til regulativ for vandløbet, som bl.a. indeholder bestemmelser om dets vedligeholdelse. Se vedlagte regulativforslag med bilag.

I praksis vil opklassificeringen indebære en årlig kommunal driftsudgift til slåning af grøde på små 600 m samt oprensning af et sandfang, svarende til i alt ca. 3.000 kr. årligt. Vedligeholdelsen kan i givet fald holdes indenfor udvalgets nuværende budget.

I forbindelse med restaureringsprojektet er berørte lodsejere blevet stillet i udsigt at vandløbet ville blive opklassificeret.

Forslaget til regulativet og planen om at opklassificere vandløbet har været i offentlig høring, og der er i den forbindelse kun indkommet en telefonisk påpegning af en i regulativet forkert angivelse af ejerskabet til en rørbro.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

at Stampestrømmen opklassificeres til offentligt vandløb og, at det vedlagte forslag til regulativ godkendes

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Bilag

Regulativforslag Endeligt

Bilag1_Redegørelse_Stampestrømmen

Bilag2_Regulativkort. Stampestrømmen

Bilag3. Stampestrømmen

7. Orientering om genslyngning af Idom Å ved nedlæggelse af Idom Dambrugs stemmeværk

006132-2013

Sagsfremstilling

JL/FLS - UNMK

NaturErhvervsstyrelsen har åbnet for ansøgningsrunde om projekttilskud til vandløbsrestaurering omfattet af "vandplanerne". Teknik og Miljø har 11. februar 2013 indsendt projekt til "Genslyngning af Idom Å ved nedlæggelse af Idom Dambrugs stemmeværk". Under forudsætning af at der gives projekttilsagn fra NaturErhvervsstyrelsen vil forvaltningen anvende kr. 200.000 af eksisterende budget i Natur og Miljø til fjernelse af bygninger på det 2,1 ha store dambrugsareal.

NaturErhvervsstyrelsen meddelte, at kommunerne i perioden 15. januar 2013 - 15. februar 2013 kunne indsende ansøgninger om tilskud til vandløbsrestaurering af indsatser omfattet af de ophævede vandplaner, idet styrelsen sideløbende arbejder på den nødvendige tilretning af lovgrundlaget i forbindelse med "vandplanprojekter", der er udmeldt klar i løbet af februar 2013. Teknik og Miljø har indsendt ansøgningsmateriale til realisering af et vandløbsprojekt ved Idom Dambrug, Borrisvej 1 (bilag 1, lokalisering) med det formål, at der skabes 100 % kontinuitet og fri faunapassage i vandløbet Idom Å, der er omfattet af EF-habitatområde 225 Idom Å og Ormstrup Hede. Idom Dambrug er det eneste dambrug ved vandløbet. I dag findes et omløbsstryg ved dambruget, der giver delvis faunapassage.

Konkret lægger Teknik og Miljø op til, at stemmeværket fjernes, dambruget nedlægges og vandløbet genslynges bl.a. ind over dambrugsområdet. Hermed åbnes op til 15,2 km opstrøms vandløbsstræk beliggende i fredede naturområder.

Teknik og Miljø har indhentet overslagspris fra 2 entreprenører vedr. gennemførelse af anlægsprojektet og i udkast forhandlet rammerne for erstatning med dambrugets ejer Danaqua ApS.

Teknik og Miljø har ansøgt om 100 % tilskud erstatning til dambrugets ejer samt 100 % tilskud til samtlige projektudgifter med undtagelse af udgiften forbundet med fjernelse af 4 bygninger på arealet (bilag 2), der ikke synes at ligge indenfor rammerne af formålet med vandløbsrestaureringen. Omkostningerne forbundet med nedrivning af bygninger beløber sig til ca. kr. 200.000,-. Udgiften ligger indenfor udvalgets budgetramme for vandløbsprojekter.

Teknik og Miljø har i projektansøgningen lagt op til, at såfremt der nedlægges dambrugsproduktion med en resulterende udledning af fosfor (440 kg) og kvælstof (4.500 kg) til Idom Å, kan dette danne rum for ny recirkuleret akvakultur ved udlagte erhvervsområder ved Torsminde eller Bur. Dette kan ske uden merudledning til EF-habitatområde Nissum Fjord.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Naur, Miljø og Klima

- tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

Bilag

Bilag 1.lokalisering af Idom Dambrug

Bilag 2.Projekttegning Idom Dambrug

4. Morrevej 7, Tvis - ansøgning om tilbygning til virksomhed

054649-2012

Sagsfremstilling

KMN/FLS - UNMK

Midtjysk Albyg søger den 18.12.12 på vegne af CM Udlejning ApS, Morrevej 7, 7500 Holstebro, om to tilbygninger på hhv. 153,8 m2 og 164,8 m2 i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsmasse på i alt 570 m2. CM udlejning er ejer af ejendommen, som benyttes af B.M. Silofabrik A/S.

Tilbygningerne skal anvendes til h.h.v. lager og forsendelse. Efter udvidelsen vil firmaets erhvervsbygninger få en samlet størrelse på ca. 890 m2.

Ifølge Planlovens §36 stk. 1 nr. 13 kræves ikke tilladelse til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning. Det forudsættes dog således, at der også efter udvidelsen er tale om en mindre virksomhed, hvilket vil sige at udvidelsens bruttoetageareal ikke væsentligt må overstige 500 m2, desuden at der også efter udvidelsen kun er indtil 5 ansatte.

Ansøgning om udvidelse af virksomheden til i alt 890 m2 ligger således væsentligt udover de fysiske rammer, som planloven udstikker for virksomheder i åbent land. I forbindelse med en udvidelse tilbage i 2007 blev det i afgørelsesbrevet præciseret, at ”Der skal gøres opmærksom på, at da udvidelsen af virksomhedens bruttoetageareal nu overstiger 500 m2 (uopvarmet forbindelsesgang 329 m2 + administrationsbygning 241 m2 = 570 m2), kan tilladelser til yderligere bygningsudvidelser ikke forventes.”

Virksomheden beskæftigede i 2009 17 medarbejdere og ved udgangen af 2012 40 medarbejdere. Det er oplyst, at virksomheden lige har bestilt en ny stansemaskine og at virksomheden nu står overfor en større investering i et fuldautomatisk robotanlæg til produktion af siloer. Ansøgningen om udvidelse af virksomheden ligger således også væsentligt udover de fysiske rammer, som planloven udstikker med hensyn til antallet af ansatte.

Teknik og Miljø har vurderet vejforholdene omkring virksomheden. Adgangsvejen (Morrevej) er på den første strækning fra Herningvej til jernbanen smal (ca. 4 meter). På resten af strækningen er vejen bredere. Som forholdene er i dag, er vejen ikke stærkt trafikeret. Der er ved besigtigelse ikke fundet skader på vejens kanter eller sporkøring. Der er i T-krydset ved Morrevej 6 spor efter kørsel uden for kørebane.

Såfremt en udvidelse af virksomheden medfører øget trafik, kan det være nødvendigt at udvide vejen på flere strækninger. Umiddelbart er det muligt at lave en sideudvidelse, men der er en mindre strækning, hvor en del jord skal graves væk, da der er en stor skråning op til en mark og på modsatte side er der et læhegn.

Udvalget for Natur, Miljø og Klima skal på denne baggrund beslutte, om der ønskes en virksomhed af denne størrelse på det pågældende sted, hvor der som det fremgår, ikke er planlagt for større erhvervsvirksomhed. Selvom mange hensyn til virksomheden taler for en tilladelse til byggeriet, bør udvidelsen ses også i et længere perspektiv. Det er sandsynligt, at fortsat trinvis udvidelse af virksomheden på det pågældende sted vil give bl.a. infrastrukturelle udfordringer i fremtiden.

Samlet vurdering

En vurdering af ansøgte udvidelse af virksomheden skal ses i forhold til,

- at virksomheden udvider til over en klar grænse i planloven, både hvad angår bruttoetageareal samt antallet af ansatte,

- at virksomheden i 2007 blev gjort opmærksom på, at der ikke kunne forventes tilladelser til yderligere bygningsudvidelser,

- at såfremt udvidelsen medfører øget trafik, kan det være nødvendigt at udvide vejen på flere strækninger.

På baggrund heraf indstiller Teknik og Miljø, at der meddeles afslag på den ansøgte udvidelse af virksomheden.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter

at der meddeles afslag på den ansøgte udvidelse.

Beslutning

Udvalget besluttede, at besigtige virksomheden på næste møde d. 18. marts.

Punktet udsættes til behandling på næste møde.

Bilag

oversigtskort

Bilag - Morrevej strækninger

3. Ansøgning om opstilling af solceller på kommunalt ejet naturareal

005816-2003

Sagsfremstilling

KMN/FLS - UNMK

Sagen forelægges Udvalget for Natur, Miljø og Klima, idet der principielt skal tages stilling til, hvorvidt lejer af kommunens areal må opsættes solceller på en bygning, der ligger på det kommunalt ejede naturareal.

Holstebro Kommune har den 5. december 2012 modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af solcelleanlæg på taget af en opstillet stald/foderbygning på de kommunalt ejede arealer ved Mellemtoft 10, 7500 Holstebro (Sletten). Stalden/foderbygningen er bygget med tilladelse i 2007. Der er ansøgt om placering af solceller direkte på tagfladen. Naturarealet er beliggende i byzone.

Endvidere er der ansøgt om forlængelse af en driftsaftale, for de kommunalt ejede arealer, til afgræsning/naturpleje for 10 år, og ikke 5 år som fremgår af tidligere aftale. Den nuværende forpagtningsaftale udløber ultimo 2012. Ændringen fra 5 til 10 år ønskes pga. ønsket om opsætning af solceller.

Det fremgår af den nuværende driftsaftale med dyreholderen, at stalden/foderhuset på arealet kun må anvendes til foderskur.

Holstebro Kommune ser gerne græsningsaftalen forlænget for en ny periode. Arealer, der er omfattet af driftsaftaler til afgræsning/naturpleje, plejes med det formål at fremme naturen og biodiversiteten i områderne, samt for at give offentligheden gode naturoplevelser når de færdes på/ved områderne. Til dette formål udfører heste et rigtig godt stykke arbejde, og hestenes tilstedeværelse giver samtidig områdets besøgende gode oplevelser.

Udvalget for Natur, Miljø og Klima skal tage stilling til, om opsætning af et privat solcelleanlæg er i overensstemmelse med forvaltningspraksis for de kommunalt ejede naturarealer, hvor der lægges vægt på, at anlæg enten skal være nødvendige for drift af arealerne, eller være til gavn for almenheden. Omvendt er etablering af solcelleanlæg i tråd med kommunens klimaplan, hvor det angives, at andelen af vedvarende energi skal øges yderligere.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

om der skal meddeles tilladelse til opsætning af solceller på omhandlede bygning og om græsningsaftalen skal forlænges for en ny 5 eller 10 års periode.

Beslutning

Udvalget besluttede, at meddele tilladelse til opsætning af solceller på omhandlende bygning og at græsningsaftalen forlænges for en ny 10 års periode.

Det er dog en forudsætning, at såfremt aftalen ophører, skal solcellerne fjernes fra kommunens areal.

9. Orientering om lovliggørelsessager efter Naturbeskyttelseslovens § 3

036027-2010

Sagsfremstilling

BBL/FLS - UNMK

Naturbeskyttelseslovens § 3 fastsætter et forbud mod tilstandsændringer i søer, heder, moser, strandenge, ferske enge samt overdrev over en vis størrelse. Hvilke områder der aktuelt er beskyttede afhænger af de faktiske forhold på arealet, og et område kan derfor både 'vokse sig ind' og 'ud' af beskyttelsen. Det sidste kan for eksempel ske ved at en hede gror til og bliver til en skov.

Håndtering af § 3 områder blev overtaget af kommunerne ved amternes nedlæggelse den 1. januar 2007. Efter at især Danmarks Naturfredningsforening har rejst kritik af kommunernes håndtering af § 3 områder er der foretaget nyregistrering af afgrænsningen af områder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 i Holstebro Kommune. Opgaven med at foretage en landsdækkende nyregistrering ligger som udgangspunkt hos Naturstyrelsen, og i 2011 gennemførte styrelsen et pilotprojekt med nyregistrering af § 3 områderne i 8 kommuner, herunder i Holstebro Kommune.

Naturstyrelsen har afsluttet arbejdet med at nyregistrere afgrænsningen af områder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 i Holstebro Kommune. Det udløser en række lovliggørelsessager.

Arbejdet i Holstebro kommune blev udført af Naturstyrelsen i Ringkøbing, og bestod i en luftfotogennemgang, som i mange tilfælde blev fulgt op med en hurtig besigtigelse af de konkrete naturområder. Holstebro Kommune - der fortsat er myndighed på området - har efterfølgende gennemgået dele af nyregistreringen. Den nye registrering kan ses på www.miljoeportal.dk/arealinformation

Arbejdet har givet anledning til en vis forøgelse af det samlede registrerede § 3 areal, og til en række mulige lovliggørelsessager.

Det samlede § 3 areal i kommunen forøges med ca. 5,1 %. Heraf er de 1,3 % 'ny natur' (altså for eksempel heder, der er opstået indenfor de senere år) og de 3,8 % er 'overset natur'. Det skal bemærkes, at der er rum for fortolkninger for eksempel når en § 3 eng skal afgrænses fra en græs- eller brakmark. Teknik og Miljø har gennemgået styrelsens registreringer og rettet hvor man var uenig i de nye registreringer, men har ikke ressourcer til en fuldstændig gennemgang. Kommunen har fremover ansvaret for vedligeholdelsen af registreringen, og der vil løbende ske ændringer.

Samtidig har styrelsen registreret 311 'uoverensstemmelser' - det vil sige steder, hvor et § 3 område tilsyneladende er forsvundet ved opdyrkning, tilplantning, byggeri eller lignende og hvor der derfor kan være tale om ulovlige forhold. Der er imidlertid tale om et meget usorteret materiale, som styrelsen har overdraget til kommunen. Efter en gennemgang er Teknik og Miljø nået frem til, at der i ca. 70 tilfælde er tale om forhold, der bør tages op i forhold til lodsejere. Det svarer til ca. 1 % af det samlede registrerede § 3 areal i kommunen. De nævnte ca. 70 tilfælde fordeler sig på ca. 60 lodsejere.

Samlet vurdering

Teknik og Miljø afviser på baggrund af undersøgelsen den kritik, der især fra Danmarks Naturfredningsforening har været rejst af kommunernes administration af § 3 områderne, idet der kun er tale om uoverensstemmelser på ca. 1 % af det samlede § 3 areal. Den sidste samlede registrering blev foretaget af Ringkjøbing Amt helt tilbage i 1992. Desuden er der, som nævnt overfor, et vist rum for fortolkning af hvad der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

De ca. 70 sager, hvor der er tale om forhold, der bør tages op i forhold til lodsejer, vil indledes med et høringsbrev, der lægger op til dialog. Det er ikke nødvendigvis sådan, at alle de ca. 70 sager vil føre til en egentlig lovliggørelse.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

Lukket del

10. Sag på dagsordenen

000295-2013