fra møde i
Udvalget for Natur, Miljø
og Klima
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Besigtigelse
af virksomhed på Morrevej 7, Tvis
2......... Godkendelse
af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima.
3......... Morrevej
7, Tvis - ansøgning om tilbygning til virksomhed
4......... Budgetopfølgning
pr. 28. februar 2013, for Udvalget for Natur, Miljø og Klima
5......... Ansøgning
om udvidelse af husdyrbrug nær fremtidig byzone
6......... Vedr.
kitesurfing syd for Thorsminde Camping.
7......... Vådområdeprojekt
Lilleå - godkendelse efter Vandløbslovens regler
8......... Initiativer
til gennemførelse (2012-13) med tilskud efter Grøn ordning i h.t. VE-loven
9......... Udleje
af skovareal til spejderhytte, Prins Buris Vej, Søndre Plantage
10...... Orientering
om kommunens indsats for naturformidling
054649-2012
Sagsfremstilling
FLS/SGK
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
har på mødet d. 4. marts 2013 besluttet, at besigtige virksomheden, Morrevej 7,
Tvis, forinden der tages stilling til virksomhedens ansøgning
om tilbygninger, jf. punkt 3 på dagsordenen til d. 18. marts 2013.
Det er aftalt med virksomheden, at
besigtigelsen finder sted d. 18. marts 2013 kl. 09.00 på Morrevej 7.
001118-2013
Beslutning
Indstilling tiltrådt
054649-2012
Sagsfremstilling
KMN/FLS - UNMK
Midtjysk Albyg søger den 18.12.12 på vegne af CM Udlejning ApS, Morrevej 7, 7500 Holstebro, om to tilbygninger på hhv. 153,8 m2 og 164,8 m2 i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsmasse på i alt 570 m2. CM udlejning er ejer af ejendommen, som benyttes af B.M. Silofabrik A/S.
Tilbygningerne skal anvendes til h.h.v. lager og forsendelse. Efter udvidelsen vil firmaets erhvervsbygninger få en samlet størrelse på ca. 890 m2.
Ifølge Planlovens §36 stk. 1 nr. 13 kræves ikke tilladelse til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning. Det forudsættes dog således, at der også efter udvidelsen er tale om en mindre virksomhed, hvilket vil sige at udvidelsens bruttoetageareal ikke væsentligt må overstige 500 m2, desuden at der også efter udvidelsen kun er indtil 5 ansatte.
Ansøgning om
udvidelse af virksomheden til i alt 890 m2 ligger således væsentligt
udover de fysiske rammer, som planloven udstikker for virksomheder i åbent
land. I forbindelse med en udvidelse tilbage i 2007 blev det i afgørelsesbrevet
præciseret, at ”Der skal gøres opmærksom på, at da udvidelsen af virksomhedens
bruttoetageareal nu overstiger 500 m2 (uopvarmet forbindelsesgang 329 m2 +
administrationsbygning 241 m2 = 570 m2), kan tilladelser til yderligere
bygningsudvidelser ikke forventes.”
Virksomheden beskæftigede i 2009 17 medarbejdere og ved udgangen af 2012 40 medarbejdere. Det er oplyst, at virksomheden lige har bestilt en ny stansemaskine og at virksomheden nu står overfor en større investering i et fuldautomatisk robotanlæg til produktion af siloer. Ansøgningen om udvidelse af virksomheden ligger således også væsentligt udover de fysiske rammer, som planloven udstikker med hensyn til antallet af ansatte.
Teknik og Miljø har
vurderet vejforholdene omkring virksomheden. Adgangsvejen (Morrevej) er på den
første strækning fra Herningvej til jernbanen smal (ca. 4 meter). På resten af
strækningen er vejen bredere. Som forholdene er i dag, er vejen ikke stærkt
trafikeret. Der er ved besigtigelse ikke fundet skader på vejens kanter eller
sporkøring. Der er i T-krydset ved Morrevej 6 spor efter kørsel uden for
kørebane.
Såfremt en
udvidelse af virksomheden medfører øget trafik, kan det være nødvendigt at
udvide vejen på flere strækninger. Umiddelbart er det muligt at lave en sideudvidelse,
men der er en mindre strækning, hvor en del jord skal graves væk, da der er en
stor skråning op til en mark og på modsatte side er der et læhegn.
Udvalget for Natur, Miljø og Klima skal på denne baggrund beslutte, om der ønskes en virksomhed af denne størrelse på det pågældende sted, hvor der som det fremgår, ikke er planlagt for større erhvervsvirksomhed. Selvom mange hensyn til virksomheden taler for en tilladelse til byggeriet, bør udvidelsen ses også i et længere perspektiv. Det er sandsynligt, at fortsat trinvis udvidelse af virksomheden på det pågældende sted vil give bl.a. infrastrukturelle udfordringer i fremtiden.
Samlet vurdering
En vurdering af ansøgte udvidelse af virksomheden skal ses i forhold til,
- at virksomheden udvider til over en klar grænse i planloven, både hvad angår bruttoetageareal samt antallet af ansatte,
- at virksomheden i 2007 blev gjort opmærksom på, at der ikke kunne forventes tilladelser til yderligere bygningsudvidelser,
- at såfremt udvidelsen medfører øget trafik, kan det være nødvendigt at udvide vejen på flere strækninger.
På baggrund heraf indstiller Teknik og Miljø, at der meddeles afslag på den ansøgte udvidelse af virksomheden.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 4. marts 2013 kl. 09.00
Udvalget besluttede, at besigtige
virksomheden på næste møde d. 18. marts.
Punktet udsættes til behandling på
næste møde.
Beslutning
Udvalget
for Natur, Miljø og Klima besluttede, at der meddeles tilladelse til den
ansøgte udvidelse af virksomheden.
Bilag
oversigtskort
Bilag - Morrevej strækninger
053053-2012
Sagsfremstilling
PMP - UNMK
I henhold til Holstebro Kommunes
bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3 større budgetopfølgninger. Det
skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar, 31. maj og 31. august.
DRIFT:
Teknik og Miljø har på baggrund af
forbruget pr. 28. februar 2013 følgende forventninger til driftsresultat
for 2013:
Driftsområder |
Budget 2013 |
Korr. budget 2013 |
Forbrug pr. 28.02.2013 |
Forventet regnskab 2013 |
Afvigelser |
72 Planlægning |
101 |
101 |
0 |
101 |
0 |
73 Natur og Miljø |
13.982 |
13.982 |
1.011 |
13.982 |
0 |
74 Affald |
0 |
0 |
-13.715 |
0 |
0 |
Driftsudgifter i alt |
14.083 |
14.083 |
-12.704 |
14.083 |
0 |
Teknik og Miljø forventer på
nuværende tidspunkt ikke afvigelser i forhold til det korrigerede budget.
ANLÆG:
Siden forrige budgetorientering pr.
31. oktober 2012 har Udvalget for Natur, Miljø og Klima ikke frigivet
rådighedsbeløb.
Udvalgets anlægsbudget er på
3.763.000 kr. inkl. forventede genbevillinger fra 2012 på 1.652.000 kr. På
nuværende tidspunkt har Teknik og Miljø ikke forventninger om væsentlige
afvigelser.
Indstilling
Det indstilles at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter:
at budgetopfølgningen vedrørende
drift og anlæg tages til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
024430-2012
Sagsfremstilling
OL/FLS - UNMK
Et blandet husdyrbrug med svin og
mink på Mosebyvej 25, 7500 Holstebro, ønsker at udvide nær fremtidig
byzone (Hornshøj området), jvf. kommuneplan 2009. Der er ikke udarbejdet
lokalplan for området, men ifølge kommuneplanens rammedel skal de kommende
byzonearealer anvendes til boligformål.
Udvalget har ikke tidligere truffet
beslutning i tilsvarende sag, og udvalgets beslutning vil derfor kunne danne
præcedens for fremtidige sager. Udvalget har tidligere truffet afgørelse i en
sag vedr. et landbrugsbyggeri, der lå op til en fremtidig byzone, jvf. sag
nr. 8 på møde d. 12. januar 2009. Sagerne er imidlertid ikke sammenlignelige,
da den fremtidige byzone på beslutningstidspunktet ikke eksisterede eller var
indeholdt i kommuneplanens rammedel. Herudover skulle området udlægges
til blandet erhverv og industri, herunder et biogasanlæg.
Efter husdyrlovens § 19, stk. 1,
nr. 2 skal kommunalbestyrelsen ved vurdering af en ansøgning sikre sig, at
husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som
er uforenelig med hensynet til omgivelserne.
Efter gældende lovgivning må en ren
minkfarm (ikke blandet besætning på under 10.000 minktæver) udvides, hvis den
ligger mere end 200 meter fra byzone uden yderligere lugtgeneberegninger.
I den konkrete sag er der tale om
en blandet besætning med 103 DE mink og 153 DE i slagtesvin, og der skal der
ifølge vejledningen foretages en lugtgeneberegning.
Lugtgenekriteriet er overholdt til
den eksisterende byzone, der ligger over 1 km fra husdyrbruget, jvf. bilag.
Husdyrbruget ligger imidlertid ca. 414 meter fra en fremtidig byzone og
lugtgenekriteriet er ikke overholdt efter beregningerne i ansøgningssystemet.
Minkhaller er åbne og lette
konstruktioner og vil ikke være omkostningstunge at flytte. Der foreligger ikke
konkrete lugtdata for mink og der findes pt. ingen godkendte lugtreducerede
miljøteknologier for minkfarme. Ansøgningssystemet anvender derfor
lugtdata for svin i stedet for. Det er Teknik og Miljøs opfattelse, at der på
baggrund af det nuværende vidensniveau kan rejses tvivl om ansøgningssystemet
over- eller underestimerer lugtpåvirkningen fra minkfarme. Ansøgers konsulent
har anført flere alternative muligheder for beregning af lugtgenekriteriet, der
vil kunne følges, jf. bilag.
Det skal afvejes, om det er
foreneligt med hensynet til det fremtidige beboelsesområde, at give
miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbrug, der er større end 250 DE, op
til et fremtidigt beboelsesområde. Det skal herunder afvejes, om den tvivl der
kan være om lugtgenepåvirkningen skal komme husdyrbruget eller omgivelserne til
gode.
Set i lyset af, at der er tale om
et fremtidigt byzoneområde, kunne det overvejes, om der alternativt kan gives godkendelse
til udvidelsen, hvis der stilles vilkår om, at, at dyreholdet justeres eller
der anvendes teknologi, så lugtgenekriteriet til byzone overholdes ved
vedtagelse af lokalplan for området. Hvis der i den mellemliggende periode
tilvejebringes lugtdata for mink kunne disse i så fald indgå i den fremtidige
vurdering.
Indstilling
Det indstilles, at udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter,
- om der skal meddeles
godkendelse til det ansøgte uden vilkår, da udvidelsen af husdyrbruget er
foreneligt med hensynet til den fremtidige byzone eller
- om der skal meddeles afslag
på det ansøgte, da udvidelsen af husdyrbruget ikke er foreneligt med hensynet
til den fremtidige byzone eller
- om der skal meddeles
godkendelse til det ansøgte med vilkår om, at lugtgenekriteriet til byzone
overholdes ved vedtagelse af lokalplan for området, så udvidelsen af
husdyrbruget er foreneligt med hensynet til den fremtidige byzone.
Beslutning
Udvalget
for Natur, Miljø og Klima besluttede, at der skal meddeles godkendelse til det
ansøgte med vilkår om, at lugtgenekriteriet til byzone overholdes ved
vedtagelse af lokalplan for området, så udvidelsen af husdyrbruget er
foreneligt med hensynet til den fremtidige byzone.
Bilag
Bilag 2 - Notat af 27-02-2013 fra ansøgers konsulent
Bilag 1 a, b og c (kort) -
054045-2012
Sagsfremstilling
KMN/FLS - UNMK
Ejere af Thorsminde Camping har søgt om tilladelse til at anvende matr.nr. 22a og 22ab, Klitengene, Sdr. Nissum som udgangspunkt for campingpladsens surfere.
Det omhandlede areal ejes af Holstebro Kommune og er i øvrigt omfattet af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinie, som administreres meget restriktivt af Naturstyrelsen. Der kan derfor ikke tillades nogen form for opstilling af hytter, campingvogne o.s.v.
Nissum Fjord er et vildtreservat (Bek. nr. 641 af 23. juni 1996), hvor der er visse begrænsninger i.f.t. surfing m.v., men Ulfborg-Vemb Kommune fik i 1994 gennemført, at der blev givet en dispensation til windsurfing i to afmærkede områder, hvoraf det ene område ligger umiddelbart ud for campingpladsen. Naturstyrelsen fører tilsyn med at reservatbestemmelserne overholdes.
Ansøgeren oplyser, "at områdets vegetation, som hovedsaligt består af græs og en rørbræmme, skal slås så det fremstår som en græsmark. Kitesurferne skal bruge det til at lægge deres kite ud på. Det kræver ca. 30 m græsareal til hver kiteskærm, og på grund af sikkerhed er det meget vigtigt, at der er et stort areal til rådighed. Kiten skal op i luften, inden den går ud i vandet, derfor må sivene lade livet. Ejere af Thorsminde Camping vil gerne have rådighed over arealet op til det stykke jord, de købte af kommunen i 2004. Her har de planer om at bygge Thorsminde Olympic Kitecenteret".
Der er udarbejdet en aftale, som
skal sikre, at låneaftalen kan opsiges, hvis vilkårene heri ikke bliver
overholdt.
Samlet vurderer Teknik og Miljø, at
det ansøgte kan imødekommes, idet:
Indstilling
Det indstilles at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter,
Beslutning
Indstilling tiltrådt
Bilag
udkast til aftale
021379-2011
Sagsfremstilling
Udvalget for Natur, Miljø og Klima skal tage stilling til godkendelse af vådområdeprojekt "Lilleå" ved at give en § 3-dispensation jf. Naturbeskyttelsesloven og en godkendelse jf. Vandløbslovens § 17.
Projektet indebærer ændrede afvandingsforhold på 52 ha landbrugsarealer, herunder vandindtag fra Storå og omlægning af Lilleå. Storå og Lilleå er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, mens afvandingen af projektarealerne er beskyttede af Vandløbsloven. Når kommunen godkender projektet, så er det dels fordi kommunen har fundet, at det overordnet vil være en naturmæssig fordel at gennemføre projektet dels fordi der er indgået bindende aftaler med de berørte lodsejere om vådlægningen og erstatninger jf. Vandløbslovens § 23.
Hvis en ankeberettiget er uenig i kommunens godkendelse kan der klages.
Holstebro Kommune har siden 2010, som en del af statens plan om "Grøn Vækst" arbejdet for at genetablere et vådområde i landvindingslaget Lilleå’s interesseområde med henblik på at mindske kvælstoftilførslen til Nissum Fjord.
Den nødvendige jordfordeling og de nødvendige handler og aftaler angående de 52 ha. landbrugsarealer, som vil blive mere eller mindre vådlagte i forbindelse med gennemførsel af projektet, er afsluttet.
Der er udarbejdet et detailprojekt for vådområdet.
Det er beregnet, at projektet vil kunne mindske belastningen af Nissum Fjord med godt 11 tons kvælstof årligt.
Projektet er en del af statens plan for "Grøn Vækst" og vil indgå i den statslige vandplan. Projektet vil kunne realiseres inden for de statslige bevilgede rammer.
Vådområdeprojektet indebærer bl.a., at:
1. Skærum Møllevej skal hæves op til 80 cm på vejens laveste strækninger omkring dennes passage af projektområdet.
2. Lilleå, som i dag løber mellem 2 diger på kanten af projektområdet, er projekteret til at skulle frilægges og slynges gennem projektområdets laveste arealer. Formålet er, med henblik på kvælstoffjernelse, at fremme oversvømmelser i projektområdet. Der opnås desuden et løft af projektets naturmæssige kvalitet herunder de fiske- og landskabsmæssige interesser.
3. Der skal etableres et vandindtag fra Storå således at det kvælstofrige Storå-vand, ved høje vandstande i åen, ledes ind for at gennemstrømme de laveste arealer i projektområdet.
4. Der skal etableres et tværdige med en ny pumpestation, således at afvandingen af de godt 40 ha. vestligste arealer i landvindingslagets interesseområde, kan fastholdes som dyrkede landbrugsarealer, efter vådområdets etablering.
Bilag 1 og 2 viser skitser af projektområdet.
Projektet har i form af et forslag til detailprojekt været i 4 ugers offentlig høring og der er i den anledning indkommet indsigelser og bemærkninger som har handlet om dels fiskeinteresser, dels kulturhistoriske interesser.
Teknik og Miljø har efterfølgende, bl.a. på baggrund af drøftelser og korrespondance med nogle af interessenterne, tilpasset projektet således, at det vurderes at alle væsentlige interesser i projektet vil blive tilgodesete.
Indkomne bemærkninger, efterfølgende korrespondance og Teknik og Miljøs bemærkninger til indsigelser fremgår af nedenstående.
Danmarks Sportsfiskerforbund. Se bilag 3 og 4
Sammenslutningen ved Storå. Se bilag 4
Fiskeriinspektorat Vest, NaturErhvervstyrelsen. Se bilag 5 og 6
Holstebro Museum. Se bilag 7, 8 og 9.
Villemoes Holding ApS og Fonden for Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle. Se bilag 10.
Projektet er jf. nedenstående og på baggrund af indsigelser blevet tilpasset for dels, at sikre nedvandrende fiskeyngel dels, for at tilgodese Lilleå’s betydning for de kulturhistoriske interesser i området.
Således bliver konstruktionen omkring vandindtaget til vådområdet tilpasset efter anbefalinger fra fiskeinteressenterne, for at sikre at nedvandrende ørred- og laksesmolt fra Storå ikke forvilder sig ind i vådområdet.
For at forbedre de fremtidige muligheder for formidling af det kulturhistoriske miljø i området omkring Skærum Mølle, som i sin tid har været knyttet til Lilleå, bibeholdes digerne på den strækning hvor Lilleå slynges ud i engene. Det nuværende trace bevares således vandfyldt, tæt på Skærum Mølle, med en lille delstrøm, til sikring af et passende vandudskifte. Denne løsning betegner Holstebro Museum som et fornuftigt og fremtidsrettet tiltag.
Da projektet er i overensstemmelse med det af den fælleskommunale Vandoplandsstyregruppe anbefalede projekt som bidrag til vådområdeindsatsen for Nissum Fjord, anbefaler Teknik og Miljø, at projektet godkendes til realisering.
Indstilling
Det indstilles at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter at:
Vådområdeprojekt "Lilleå"
godkendes efter Naturbeskyttelses - og Vandløbslovens regler.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
Bilag
Bilag 1: AlternativLilleå
Bilag 2: Projekterede forhold
Bilag 3: Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til vådområde- og naturgenopretningsprojekt i Lilleåen 2013 - Holstebro kommune
Bilag 4: Høringssvar Vådområdeprojekt Lilleå
Bilag 5: 31-01-13 Holstebro Kommune
Bilag 6: Bemærkninger til høringssvar
Bilag 7: Bemærkning
Bilag 8: Kommunens bemærkninger til museet
Bilag 9: Yderligere bemærkninger Museet
Bilag 10: Bemærkninger til Villemoes og Folkeuniversitet
054601-2011
Sagsfremstilling
NS/SH - UNMK - ØK - BY
Byrådet kan, efter
ansøgning, opnå tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af § 18,
stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Loven hjemler
tilskud til anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative
værdier i kommunen, samt kulturelle og informative aktiviteter i lokale
foreninger mv. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i
kommunen.
Nettilslutning af 3
vindmøller syd for Ejsing udløste en ramme på i alt 607.200 kr. og
der var 98.000 kr. tilbage efter udbetaling af tilskud til projekter
og aktiviteter finansieret inden for den udløste ramme for de tre
vindmøller nordvest for Ulfborg.
Byrådet besluttede den 17.4.2012,
at der afsættes 300.000 kr. til projekt vedr. nyt varmeanlæg i
Ejsing-Egebjerghallen (projekt lbnr. 28), 174.000 kr. til projekterne
byporte og flagallé i Vinderup (projekt lbnr. 29 og 30), 33.000
kr. til projekt vedr. renovering af udendørs belysning på Vinderup Skole
(projekt lbnr. 34) og 75.000 kr. til en del af et projekt vedr.
etablering af Bocartbane i Ulfborg (projekt lbnr. 39). En samlet
anlægsbevilling på 582.000 kr. Byrådet besluttede "at restbeløbet på 100.000 kr.
sættes senere på dagsordenen med henblik på disponering i Ejsingområdet".
Projekterne 29, 30 og 34 er
realiseret til en lidt lavere pris end budgetteret. Det betyder, at der
er 134.631 kr. tilbage til disponering. Teknik og Miljø har
- uden for den reglementerede annoncering efter forslag - i januar og
februar 2013 modtaget tre ny forslag til anvendelse af VE-midlerne til en
samlet pris på 160.912 kr.
Energisparearrangementer (lbnr.
40) - foreslået af Teknik og Miljø, Holstebro Kommune
Gennemførelse af
energispare-arrangementer, der er lokalt forankret i grundejerforeninger eller
landsbylaug. I første omgang foreslås, at arrangementer gennemføres for
boligområder i Vemb og Ulfborg. Energisparearrangementerne gennemføres i
samarbejde med Energitjenesten Midtjylland og vil kort beskrevet bestå af
følgende:
1. To ”For enden af vejen”-arrangementer i
boligområder i henholdsvis Vemb og Ulfborg. Afholdes før sommerferien 2013. På
dagen sker der følgende: Rådgivning, mobil udstilling, grundig
energi-gennemgang af to udvalgte huse, kortere energi-gennemgang af 8-12 huse.
2. Rådgivercafe i lokalområdet med vejledning i
energibesparelser og økonomi. Gennemføres i forlængelse af hvert ”For
enden af vejen”-arrangement.
3. Inspirationsoplæg fra Energitjenesten, der
afholdes i lokalområdet forinden hvert ”For enden af vejen”-arrangement og som
skal motivere til at deltage i projektet.
4. Én mini energimesse, der f.eks. afholdes på
Ulfborg Marked i august. På minienergimessen deltager medarbejdere fra
Energitjenesten samt lokale håndværksfirmaer og leverandører (5-10 stande).
Pris: Holstebro kommunes udgifter til det beskrevne er ca.
60.000 kr.
Drivhus ved børneinstitutionen Gazellen (lbnr. 41) -
foreslået af Ejsing Friskole
Opførelse af drivhus ved børneinstitution Gazellen, som Holstebro Kommune er ved at opføre ved hallen og skolen i Ejsing. Drivhuset skal have adgang fra børnehavens store stue og tænkes udnyttet hele året rundt til grønne aktiviteter.
Pris: 50.912 kr.
Udstyr til legeplads ved børneinstitutionen Gazellen (lbnr. 42) - forslået af Ejsing Friskole
Udstyr til børnehavens legeplads - både traditionelle legeredskaber og et vildt område med plads til at grave m.v. Hensigten er, at legepladsen ud over at blive brugt af institutionsbørnene også skal kunne bruges af byens øvrige børn uden for institutionens åbningstid.
Pris: 50.000 kr.
Den økonomiske styring agtes
foretaget via en anlægsbevilling, hvortil der er
knyttet tovholdere i de respektive fagforvaltninger for de enkelte
projekter, der indgår i den aktuelle pulje af projekter udløst af de
3 Ejsing-møller og restpuljen fra de 3 Ulfborg-møller.
Budget og
Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige
oplysninger i sagen.
Teknik og
Miljø vurderer, at forslagene til projekter er i overensstemmelse med
Økonomiudvalgets beslutning om at prioritere projekter med en placering i den
nære omegn af de møller, der har udløst rammen og med Byrådet beslutning om at
prioritere midler til Ejsingområdet.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter, hvilke projekter der skal fremmes og over
for Byrådet anbefaler:
· at der meddeles
en udgiftsanlægsbevilling samt frigives et rådighedsbeløb på det
relevante beløb til projekternes gennemførelse,
· at der meddeles
en indtægtsanlægsbevilling samt frigives et rådighedsbeløb på det
relevante beløb til tilskud fra Energinet.dk.
· at rådighedsbeløb henholdsvis finansieres af
og tilgår likvide aktiver.
Beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
besluttede at anbefale,
at der meddeles en
udgiftsanlægsbevilling samt frigives et rådighedsbeløb til projekternes gennemførelse
med:
- Drivhus ved børneinstitutionen
Gazellenat (lbnr. 41) med 50.912 kr.
- Udstyr til legeplads ved
børneinstitutionen Gazellen (lbnr. 42) med 50.000 kr.
- Energisparearrangementer
"For enden af vejen" mv. (lbnr. 40) med 33.000 kr.
at der meddeles en
indtægtsanlægsbevilling samt frigives et rådighedsbeløb på de tilsvarende beløb
til tilskud fra Energinet.dk.
at rådighedsbeløb henholdsvis
finansieres af og tilgår likvide aktiver.
Bilag
Lbnr. 40 For enden af vejen - notat vedr. energispareprojekt fra Teknik og Miljø
Lbnr. 41 og 42 Drivhus og legeplads - forslag fra Ejsing Friskole
Grøn Ordning 2012-2013 - regneark med imødekomne og forslag til initiativer
010906-2004
Sagsfremstilling
PMP/SGK - UNMK
I Søndre Plantage ved Mejdal har Holstebro Kommune udlejet et areal til Det Danske Spejderkorps, Storå Gruppe. Arealet anvendes til spejderhus, som spejderne videreudlejer til daginstitutionsformål i dagtimer, ved aftale med Den selvejende institution BUM og Holstebro Kommune, Børn og Unge.
Den nuværende aftale udløber i 2018, men da Byrådet har besluttet at øge børnetallet i institutionen, ønsker BUM og Holstebro Kommune at forlænge aftalen med spejderne. Spejderne ansøger derfor om at deres lejeaftale bliver forlænget til 20 år fra nu, inden de indgår ny aftale vedr. institutionsformål.
Lejeaftalen vedrører et grundareal, hvor fredskovpligten blev ophævet i forbindelse med den første aftale om anvendelse til institutionsformål. Lejeaftalen suppleres efterfølgende med en brugsretsaftale med spejderne, som definerer hvilke aktiviteter de må iværksætte i skoven omkring det lejede areal, og der indgås en tilsvarende aftale med institutionen om deres brug af skoven.
Teknik og Miljø vurderer at arealet er velegnet til spejderhus, og anbefaler at lejeaftalen forlænges, som ansøgt.
Forslag til ny lejeaftale
vedlægges. Der er kun foretaget redaktionelle ændringer i forhold til nuværende
aftale.
Indstilling
Det indstilles at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima godkender at der indgås ny lejeaftale frem til 2033.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
Bilag
Lejeaftale 2013-2033
010038-2013
Sagsfremstilling
BBL/FLS-UNMK
Holstebro Kommunes Naturpolitik 2011 har friluftslivet som et af sine to hovedemner. Naturpolitikken fastsætter herunder nogle nye mål for naturformidlingen, blandt andet:
·
At kommunen har et højt
aktivitetsniveau for naturformidling både for børn og voksne, og
·
at kendskabet til naturen
øges ved fortsat udarbejdelse af informationsmateriale.
I det følgende orienteres om kommunens formidlingsindsats og om nogle udviklingsmuligheder.
Guidede ture
Natur og Miljø afholder hvert år 15 – 18 naturvejlederarrangementer, som er åbne for offentligheden. Med et gennemsnitligt deltagerantal omkring 50 er turene meget velbesøgte.
Turene tager som regel udgangspunkt i det daglige arbejde i Natur og Miljø. Det vil sige at de ofte handler om de værdier og problemstillinger, som kommunen arbejder med i naturen (for eksempel fisk i vandløbene og orkidéer på engene), og præsenterer konkrete projekter som kommunen har gennemført.
Samtidig præsenterer turene en række stiforløb i smukke naturområder, og tjener derigennem til inspiration for befolkningens friluftsliv.
Ud på Tur
Holstebro Kommune udgiver sammen med 4 nabokommuner Ud på Tur kalenderen, som præsenterer alle naturvejlederarrangementer i området. Kalenderen udarbejdes af Holstebro Kommune, Trykkeriet.
Herning Kommune har fra 2013 trukket sig fra samarbejdet, og Ringkøbing-Skjern agter at gøre det samme fra 2014. Det giver nogle økonomiske udfordringer. I løbet af 2013 skal der findes en alternativ løsning.
Kalenderen for første halvår 2013 omdeles på mødet.
Øvrig informationsindsats om naturen
Kommunen har udgivet 11 vandretursfoldere, der udleveres gratis, og som beskriver forskellige ruter i hele kommunen.
Samtidig vedligeholder kommunen ca. 80 km naturstier med tilhørende publikumsfaciliteter, hvortil kommer en række stier og publikumsfaciliteter i kommunens ca. 30 plantager. Langs naturstierne er placeret ca. 170 informationstavler.
Disse muligheder udnyttes flittigt af borgere og turister. Kommunen arbejder løbende på at udbygge netværket af stier, publikumsfaciliteter og information – for eksempel ved Vegen Å stien (2010), stien ved Thorsminde syd (2012), Stampestrømmen stien (2012) samt den nye sti og bro ved den øvre del af Vandkraftsøen (kommer i 2013).
Ved Tvis Mølle/Tvis Kloster og ved Vegen Mølle har kommunen indledt et samarbejde med Holstebro Museum omkring formidling af de kulturhistoriske værdier.
I øvrigt bør det nævnes, at Natur og Miljø har udvidet samarbejdet med avisen Holstebro Onsdag. Det er aftalt, at Natur og Miljø fremover ca. en gang om måneden afleverer materiale til et ’Naturhjørnet’, der beskriver naturen netop nu og mulighederne for at komme ud og opleve den.
Naturskoler
Kommunen driver to naturskoler i Thorsminde og i Skovlund nær Holstebro.
Naturskoledriften henhører under Børn og Unge. Natur og Miljø bistår dog ved driften af naturskolen i Thorsminde – sidste år ved 16 naturskolearrangementer primært for kommunens 5. klasser.
Udviklingsmuligheder
Rundt omkring i landet foregår der i disse år et større udviklingsarbejde med forskellige IT-løsninger indenfor naturformidling. Det gælder for eksempel anvendelsen af QR koder, som kan aflæses af smartphones og giver nye muligheder for formidling af viden for eksempel om naturområder.
Af ressourcemæssige grunde har Natur og Miljø ikke prioriteret disse muligheder højt indtil nu.
Et oplagt projekt
vil være at etablere et lille naturrum indbygget i åbrinken ved stisystemet i
Vegen Mølle naturområdet. Rummet udstyres med et akvarievindue mod åen. Herfra
vil det være muligt uforstyrret at se, hvad der foregår under overfladen i
Vegen Å og for eksempel se laks, ørred, ål eller andre vandløbsfisk på tæt
hold.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager sagen til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
000295-2013