Som følge af kommunens løbende kloakering af landbrugsejendomme i henhold til spildevandsplanen samt henvendelser fra ejere af landbrugsejendomme, der ønsker at blive tilsluttet, har der rejst sig et spørgsmål om, hvorledes tilslutningen og betalingen for denne skal håndteres.

Selve spørgsmålet om tilslutning kontra evt. delvis tilslutning håndteres rent lovformeligt af Holstebro Kommune, mens spørgsmålet om betaling besluttes og håndteres af Vestforsyning Spildevand A/S i henhold til betalingsvedtægten/betalingsloven.

I henhold til miljøbeskyttelsesloven er der mulighed for at blive delvist tilsluttet for en del af sit spildevand. Det besluttes i enighed med borgeren og angives i spildevandsplanen. Betalingen håndteres herefter, således at der betales for delvis tilslutning, jf. betalingsloven.

Af vejledningen til betalingsloven fremgår det, at der er mulighed for at tilslutte stuehuset til en landbrugsejendom og at denne er at betragte som en boligenhed og skal som følge heraf betale et standardtilslutningsbidrag.

På en landbrugsejendom kan der imidlertid produceres spildevand i andre bygninger end i stuehuset, og såfremt disse skal tilsluttes kloakken, skal der betales tilslutningsbidrag af de spildevandsproducerende bygninger. Normalvis vil spildevand som mælkerumsvand og andet lignende procesvand blive tilledt en gylletank, mens det er oplagt, at eksempelvis et mandskabsrum med et toilet tilsluttes kloakken sammen med det øvrige sanitære spildevand.

Landbrugsejendomme sidestilles i forhold til tilslutningsbidrag med blandet bolig og erhverv og betaler efter reglerne om erhverv i landzone. Det betyder, at ejendommen får fastsat et grundareal på fire gange det spildevandsproducerende areal. Ifølge betalingsloven betales der et tilslutningsbidrag pr. 800 m2 grundareal. I bilag 1 er givet et regneeksempel ved tilslutning af en landbrugsejendom med stuehus og toilet i erhvervsdelen.

Ovenstående har været forelagt Vestforsyning Spildevand A/S. Det er Vestforsyning Spildevand A/S's opfattelse, at der skal administreres således, at der sker tilslutning af og betaling for alle spildevandsproducerende rum/bygninger.

Et alternativ til ovenstående er, at ejendommen skal betale for at få tilsluttet stuehuset, betaler ét tilslutningsbidrag og skal så have en anden løsning til det øvrige spildevand. Her skal kommunen indføre delvis tilslutning for spildevand. Det vil kræve en principbeslutning om, hvorvidt der skal indføres delvis spildevandstilslutning på landbrugsejendomme. Princippet om delvis tilslutning kan have konsekvenser i forhold til andre virksomheder, der også ønsker delvis tilslutning/delvis udtræden af kloak.

Det er Teknik og Miljø's vurdering, at landbrugsejendomme skal tilsluttes som blandet bolig og erhverv i landzone og med betaling af både bolig samt de tilhørende spildevandsproducerende rum/bygninger. Det meddeles ved tilslutningen, hvad der er tilsluttet.

Af betalingsvejledningen fremgår retningslinier for supplerende opkrævning af tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme i landzone, herunder også landbrugsejendomme.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

- at der på landbrugsejendomme og andre erhvervsejendomme i landzone sker tilslutning af og betaling for alle spildevandsproducerende rum/bygninger.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Bilag 1 til Retningslinier for betaling og tilslutning af landbrugsejendomme i landzone

3. Handleplan for rottebekæmpelsen 2013-2015

044150-2012

Sagsfremstilling

GR/FLS - UNMK

Teknik og Miljø har udarbejdet "Handleplan for rottebekæmpelsen 2013-2015" (bilag), på baggrund af den nye "Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter", der trådte i kraft den 26.6.2012.

Med bekendtgørelsen indføres en række nye bestemmelser, der skal sikre en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter end tidligere. Et vigtigt element i bekendtgørelsen er "forebyggelsen af problemer med rotter" - der bl.a. har til formål at mindske giftforbruget.

De væsentligste ændringer i bekendtgørelsen er:

Anmeldelse og bekæmpelse af rotter (§4) - tilsynsbesøg skal foretages senest 8 dage efter anmeldelsen er modtaget.
Resistensstrategi (§5) - svageste aktivstof (antikoagulanter) skal anvendes først.
Handleplan (§6) - Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter, planen skal offentliggøres og revideres hvert 3. år.
Rottespærrer (§7) - Kommunalbestyrelsen skal hvor det er teknisk muligt, opsætte rottespærrer på kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Tilsvarende gælder i forbindelse med byggemodninger af kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder.
Undersøgelse for rotter i landzone (§8) - en ny model for rotteeftersyn i landzone betyder, at undersøgte ejendomme inddeles i to kategorier af ejendomme henholdsvis med og uden rotter. Rød/grøn zone.
Autorisation - alle bekæmpere skal være autoriserede.
Sikringsordning/giftforbrug - sikringsfirmaer skal en gang årligt indberette gifttyper og mængder til kommunalbestyrelsen.
Bekæmpelse uden for kommunal åbningstid - for private bekæmpelsesfirmaer bliver det tilladt at foretage rottebekæmpelse udenfor kommunens åbningstider.

Overordnede mål for Holstebro Kommunens "Handleplan for rottebekæmpelsen 2013-2015:

Planen har til formål, at hindre rottespredningen og nedbringe rottebestanden på et så lavt niveau at rotter fremover ikke udgør en væsentlig økonomisk byrde samt smittefare for mennesker og dyr. Planen skal sikre en god og hurtig sagsbehandling og en kvalificeret og faglig vejledning på området. Planen øger forebyggelse i den kommunale rottebekæmpelse, hvor brugen af rottegift udfases og der indføres tekniske bekæmpelsesmuligheder, bla. giftfri fælder, hvor det er praktisk muligt.

For at kunne nå frem til ovennævnte mål for kommunens rottehandleplan, er følgende indsatsområder valgt:

Forebyggelse og bekæmpelse i by- og landzone
Forebyggelse og bekæmpelse i kloaknettet, herunder byggemodninger (nye boligområder) og eksisterende boligområder
Brugen af rottespærrer på skoler, institutioner og plejehjem, herunder screening af rottetryk på disse ejendomme og tiltag i forbindelse med nedbrydningstilladelser.
Sikringsordninger - større fokus på sikringsaftaler på ejendomme i landzone, hvilket medfører en øget kontrol af sikringsfirmaernes giftforbrug i kommunen.
Nyt EU-udbud af skadedyrsområdet pr. 1.1.2014
ERFA arbejde

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima godkender vedlagte "Handleplan for rottebekæmpelsen 2013-2015"

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Handleplanen

4. Orientering om status på landbrugssager april 2013

002025-2009

Sagsfremstilling

BDB/FLS – UNMK

I henhold til husdyraftale 3 skal Miljøstyrelsen lave en opgørelse over sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser i kommunerne. Denne opgørelse for 2012 er endnu ikke udarbejdet, hvorfor de effektive sagsbehandlingstider fra UVISA ikke kendes endnu.

Jvf. dagsorden af 18.06.2012 var tiden fra indsendelse af ansøgning til påbegyndelse af sagen i første halvdel af 2012 steget til 272 dage. Efter en ekstraordinær indsats i 2. halvdel af 2012 blev dette tidsrum væsentligt forkortet. For alle sager, der blev færdigbehandlet i 2012, endte sagerne med i gennemsnit at vente 174 dage fra indsendelse til sagsbehandling. For at Teknik og Miljø kan leve op den politiske målsætning om en maksimal effektiv sagsbehandling på 6 og 9 mdr. kræves det, at sagerne kan sættes i behandling indenfor 90-150 dage efter modtagelse af ansøgningerne afhængigt at sagstype.

Der er p.t. 42 uafsluttede ansøgninger om miljøgodkendelse, hvoraf 28 af ansøgningerne er under behandling, jvf. bilag. For de 14 ansøgninger om miljøgodkendelse, der p.t. ikke er påbegyndt har én sag ligget i 265 dage, mens to sager skulle have været påbegyndt i marts måned. De resterende 11 ikke påbegyndte ansøgninger om miljøgodkendelse er indkommet i løbet af de sidste to måneder.

Som oplyst i 2012 forventer Teknik og Miljø, at den gennemsnitlige samlede effektive sagsbehandlingstid for ansøgninger om miljøgodkendelse afsluttet i 2012 vil stige i forhold til 2011. Dette skyldes bl.a., at der blev afsluttet en række sager, hvor delafgørelser var blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet under sagsbehandlingen. Den videre sagsbehandling i Teknik og Miljø kunne ikke fortsætte før, der forelå en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket har medført sagsbehandlingstider på 600-900 dage for disse sager. Dette vil trække den gennemsnitlige sagsbehandlingstid betragteligt op.

Der er ultimo 2012 og primo 2013 indsendt betydelig flere ansøgninger om miljøgodkendelse end forventet. Antallet af ansøgninger kan variere meget hen over året, og det vil have stor betydning for sagsbehandlingstiden fremadrettet, om der fortsat i 2013 indsendes mange ansøgninger. Antallet af ansøgninger kan bl.a. påvirkes af regeringens planer om at støtte byggeri af nye svinestalde.

For ansøgninger om § 10 miljøtilladelse er alle indkomne ansøgninger under behandling, og for § 19 anmeldesager omkring maskinhuse, fodersiloer, gyllebeholdere, ensilagepladser, velfærdsudvidelser etc. ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 42 dage, hvilket er markant bedre end de lovpligtige 60 dage.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Finn Thøgersen (V) gjorde opmærksom på, at han kan være inhabil, idet han har en landbrugssag til behandling. Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede, at han ikke er inhabil.

Indstillingen tages til efterretning.

Udvalget besluttede, at der fortsat skal være fokus på at trimme sagsbehandlingen i samarbejde med ansøger og konsulent. Udvalget ønsker et oplæg omkring optimering af sagsbehandling til behandling på mødet d. 6. maj.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Statistik 4. april 2013

Bilag - Statistik 12 juni

5. Henvendelse fra spejdere og humanitære organisationer vedr. affaldsgebyr

051344-2012

Sagsfremstilling

CS/FLS - UNMK

Genbrugsbutikker og frivillige foreninger ønsker fritagelse for betaling af benyttelse af de kommunale genbrugspladser.

Holstebro Kommune har modtaget henvendelser fra KFUM spejderne, Ulfborg Gruppe og en samlet henvendelse fra Kirkens genbrugsbutikker, Ydre Missions Genbrug, Kirkens Genbrug og Lokalt Genbrug Holstebro. Da organisationerne i forbindelse med deres drift af genbrugsbutikker og loppemarkeder producerer affald, ønsker de at benytte de kommunale genbrugspladser, men ønsker samtidigt, at blive fritaget for betaling for benyttelsen af genbrugspladsen.

Holstebro Kommunes kommunalbestyrelse har på møde den 19. februar 2013 vedtaget en ny ordning for virksomhedernes adgang til genbrugspladserne. Ordningen betyder, at virksomhederne skal betale pr. besøg de aflægger på genbrugspladsen (125 kr). Organisationerne er i følge affaldsbekendtgørelsen virksomheder, fordi de er registreret med et CVR nr. i Erhvervs og Selskabsstyrelsen register.

Der er ikke i affaldsbekendtgørelsen givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fritage affaldsproducerende virksomheder (organisationer), der ønsker at benytte genbrugspladsen fra betaling af administrations- og genbrugspladsgebyrerne.

Holstebro Kommune er lovgivningsmæssigt forpligtet til, at adskille økonomien fra erhvervslivets brug af genbrugspladsen i forhold til de private borgeres brug. Desuden skal gebyret for virksomheders brug af genbrugspladsen iht. affaldsbekendtgørelsen indeholde alle omkostninger forbundet med ordningen for virksomheder herunder omkostninger til administration (kostægte gebyrer). Indførelsen af den nye betalingsmodel gældende fra januar 2013 indebærer, at betalingen i større omfang vil afspejle de reelle affaldsmængder, det enkelte erhverv leverer på genbrugspladsen.

Alle virksomheder skal betale det obligatoriske administrationsgebyr (300 kr), dette gebyr skal bl.a. finansiere kommunens generelle udgifter til planlægning og administration af affaldsordninger. Enkelte virksomheder er i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 60 stk. 1-4 fritaget for at betale administrationsgebyret. Vælger virksomheder, der er fritaget for betaling for administrationsgebyret alligevel, at benytte sig af genbrugspladsen, vil de i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen blive opkrævet administrationsgebyr samt opkrævet betaling pr. besøg. Administrationsgebyret dækker således ikke adgang til genbrugspladsen. De nævnte organisationer er automatisk fritaget for betaling af administrationsgebyret i henhold til affaldsbekendtgørelsens § 60 stk. 1-4, men når de vælger at ville benytte genbrugspladsen skal de betale administrationsgebyret såvel som betaling pr gang.

Struer Kommune har fået en lignende henvendelse. Struer Kommune har meddelt et administrativt afslag, i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen, til ansøger.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

- at der meddeles afslag til ansøger om mulighed for gratis benyttelse af genbrugspladserne

Beslutning

Udvalget ønsker at reglerne ændres således, at der er mulighed for dispensation for humanitære organisationer. Der rettes henvendelse til KL og ministeriet om, at der indføres dispensationsmulighed for de nævnte organisationer.

Sagen udsættes til behandling på næste møde med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

6. Frigivelse af beløb til ombygning og kloakering af bygning på Brændepladsen

010392-2013

Sagsfremstilling

FLS - UNMK

Der er i investeringsoversigten 2013 afsat 1,096 mio. kr. til renovering af mandskabsbygningen på Brændepladsen (053303), samt tilslutning til offentlig kloak.

Den eksisterende bygning er nedslidt og utidssvarende, endvidere er der behov for en mindre udvidelse da der bl.a. er ansat to i seniorjob på pladsen.

Projektet udbydes sammen med de midlertidige bygninger, der laves i forbindelse med udvidelse af skovbørnehaven.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima frigiver rådighedsbeløbet på 1,096 mio.kr.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

7. Rapport vedr. forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø

037309-2008

Sagsfremstilling

JL/FLS - UNMK

Teknik og Miljø har, med baggrund i udvalgets beslutning af 15. august 2011, fået rådgiverfirmaet Alectia AS til at udarbejde projektforslag og konsekvensvurdering af et projekt, der fører Storå forbi vandkraftsøen. Endvidere er belyst projektforslag med et kort stryg fra udløbet af vandkraftsøen, som fremført på borgermødet 12. september 2012. De 3 projektforslag sammenlignes biologisk, teknisk og økonomisk med projekt for en total fjernelse af søen, som beskrevet af Rambøll (2010) ligesom de rekreative aspekter evalueres. Udvalget anmodes om stillingtagen til den videre proces. Projekterne har et prisleje på 23-48 mill. kr.

Teknik og Miljø har modtaget projektrapport fra Alectia AS, der beskriver 3 scenarier til faunapassage omkring Holstebro Vandkraftværk og vandkraftsø (bilag 1). De to scenarier (1-2) bygger på det skitseprojekt for en forlægning af Storå forbi hele vandkraftsøen langs søens sydbred, som Teknik og Miljø udarbejdede i april 2009. Sø og å er her adskilt af et dige (Bilag 1a). Det sidste scenarie beskriver et kort omløb med udspring i søens vestende, der fører hele åens vandføring. Dette scenarie blev foreslået på borgermødet om vandkraftsøens fremtid den 12. september 2012. Alectia har endvidere sammenlignet disse 3 projektforslag med det af Rambøll for Sportsfiskerne udarbejdede projekt for en genskabelse af Storås oprindelige forløb gennem en tømning af søen (2010).

Teknik og Miljø har i det nedenstående beskrevet de forskellige muligheder, fordele og ulemper ved de 3 forskellige scenarier, som de fremlægges af Alectia på målfaste oversigtskort (bilag 4a).

Scenarie 1 - 2 " Lange forlægninger af Storå forbi Vandkraftsøen langs søens sydbred"

Scenarie 1-2 er forslag til en adskillelse af vandkraftsø og Storå på strækningen fra opstrøms Tvis Møllevej til sammenløb i det nuværende åprofil nedstrøms turbinebygningen. Projektforslagene baserer sig på, at omløbet skal føre alt vand op til 15.000 l/s og først ved større vandføringer skal der ske aflastning ind i søen via en 200 meter lang overfaldskant umiddelbart vest for Tvis Møllevej. At åen skal føre alt vand op til 15.000 l/s er for at undgå at lakse- og ørredsmolt ikke ledes ind i søen, når de trækker mod havet i april-maj i modsætning til situationen i dag. I disse kritiske måneder er vandføringen sjældent over denne dimensionerende vandføring på 15.000 l/s. Storå adskilles fra søen via et forstærket jorddige, der vil have en kronekant 75 cm højere end vandspejlet i søen. Søens vandspejl ændres ikke fra den nuværende kote.

Den væsentligste forskel på scenarie 1 og 2 er, at scenarie 1 har et lille fald på strækningen fra projektstart øst for Tvis Møllevej og ned til Campingpladsen (0,3 o/oo) mens scenarie 2 har et for Storå mere naturligt fald på 0,8 o/oo fra Tvis Møllevej til Campingpladsen. Forskellen betyder at scenarie 2 vil give de bedste biologiske muligheder for indbygning af store gydearealer for laksefisk både i opstrøms og nedstrøms ende med en forventet årsproduktion af laksesmolt på 2000-8000 stk, hvoraf forventeligt 100-400 vil returnere til åen som voksne laks. Disse muligheder findes ikke i væsentlig grad i scenarie 1, hvor det opstrøms fald er for lille og det resulterende fald vest for campingpladsen vurderes for stort, til at det kan anvendes som gydeareal. Scenarie 1 vil til gengæld give den mindste vandspejlsforskel mellem å og sø.

Når der ledes vand ind i søen vil det tilledes åen igen ved en ny overfaldskant placeret lidt øst for turbinen. Den sidste del af omløbet vil derfor kunne føre op til 40.000 l/s. Afstand fra jorddige til nuværende rostadion (bilag 2a) bliver mindst ved henholdsvis banens start og mållinje og vil her udgøre omkring 10 -15 m. Scenarierne vil hindre søens nuværende opfyldning af sand. Søen må forventeligt i en årrække blive mere grøn af alger end i dag. Projektforslagene vil begge give mulighed for vandrestier langs søen, der inddrager diget og vil give gode forudsætninger for lakseturisme på linje med forholdene ved en tømning af søen. En badesø kan etableres øst for Tvis Møllevej. Øst for Tvis Møllevej vil der ved store vandføringer i Storå ske lidt større oversvømmelse end i dag (bilag 3a), mens vandspejlet i åen under normale afstrømningsforhold vil stå lavere end i dag.

Projektprisen angives af Alectia til ca. 47-48 mill. kr for disse projektscenarier.

Scenarie 3 " Kort stryg med udløb fra søen ved Mejdal Camping"

Scenarie 3 angiver et forholdsvis kort stryg med udløb fra søen ved Campingpladsen og ned til sammenløbet med Storå nedstrøms turbinen. Stryget vil føre alle vandføringer op til 40.000 l/s. Større vandføringer kan aflastes gennem frislusen. Stryget vil have et forholdsvis stort fald på 4,5 o/oo (promille). Dette fald vurderes for stort til i så stor en å at etablere gydeområder for fisk. Det forventes at smoltdødeligheden i vandkraftsøen vil være omkring 40 % og at der måske kan etablere sig en lille laksebestand i Storå opstrøms søen, idet DTU-Aqua har vurderet at 50 % smolttab er den øvre grænse for at have en laksebestand opstrøms søen. De rekreative forhold omkring søen vil være som i dag, men der kan snart blive behov for en uddybning af søen af hensyn til rosporten. Der kan være mulighed for at passere Ringvejen i kano, men ved store vandføringer vil det være problematisk/farligt. Ved mindre vandføringer i Storå vil søens vandspejl sænkes ca. 20 cm ift. i dag.

Projektprisen angives af Alectia til ca. 23 mill kr.

Scenarie "Tømning af søen"

Alectia har vurderet Rambølls skitseforslag til en tømning af søen og genskabelse af Storås historiske forløb. Projektet konstateres at være den bedste genskabelse af de naturlige forhold. Rekreative forhold i forhold forbundet med søen går derimod tabt. Det konstateres at Rambøll´s økonomiske overslag kan være underestimeret, idet der efter stor sandsynlighed også i dette scenarie er behov for en ny bro ved Ringvejen. Alectia finder endvidere, at budgetterede midler til håndtering af tungmetalholdigt søsediment i ådalen kan være for små.

Alectia forventer en projektpris på 18-38 mill kr. Den store usikkerhed skyldes ukendskab til mængder af tungmetalholdigt sediment og at det forudsættes at sediment kan deponeres tæt på søen.

Under hensyntagen til vandkraftsøens bevarelse anbefaler Alectia, at der tages udgangspunkt i scenarie 2 ved valg af en fremtidig faunapassageløsning.

Ovennævnte scenarier for faunapassage har alle den konsekvens, at der ikke kan produceres strøm i vandkraftværket.

Staten har ikke planlagt for kontinuitet og bedre faunapassage ved vandkraftsøen i denne vandplanperiode, der udløber i 2015. Hvad der kræves af staten mht. vandkraftsøer i næste vandplanperiode er uvist.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Bilag 1. Skitseprojekt for Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø (Alectia 2013)

Bilag 1a.Skitseforslag for ådige

Bilag 2a. Placering af rostadion

Bilag 3a. Opstrøms vandstuvning ved store vandføringer i Storå

Bilag 4a. Målfaste oversigtskort af scenarierne 1,2 og 3

8. Projekt GEOPARK Nordvestjylland

013690-2013

Sagsfremstilling

LKD/SGK – UNMK

En Geopark er et naturskønt område med en geologisk arv af særligt geovidenskabelig betydning, som samtidig har en rækkevidde, som integrerer andre naturscenarier og seværdigheder samt kulturelle interesser i et unikt naturområde. En Geopark beskytter den geologiske arv, er grundlag for geovidenskabelig forskning og formidling og bidrager til den lokale udvikling i området ved udvikling af geoturisme.

De helt unikke landskabsmæssige fænomener i det nordvestlige hjørne af Region Midtjylland er skabt af istidslinjen, og de markante og synlige spor efter den rækker ind over Lemvig, Struer, Viborg, Skive og Holstebro Kommuner. Materiale vedr. projekt Geopark Nordvestjylland er vedlagt som bilag.

Der er i det seneste år arbejdet med at belyse mulighederne for at Geopark Nordvestjylland bliver certificeret under UNESCO. Endvidere har Regionsrådets Rådgivende Udvalg vedr. Regional Udvikling besluttet, at Region Midtjylland stiller en medarbejder til rådighed for opgaver i projektgruppen med henblik på, at der kan udvikles et beslutningsgrundlag for mulige erhvervsprojekter.

Det fremgår af det fremsendte materiale, at der fremadrettet skal arbejdes med at udtænke og igangsætte en handlekraftig organisation.

Materialet fremlægges til drøftelse i Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima drøfter det vedlagte materiale vedr. projekt Geopark Nordvestjylland.

Beslutning

Udvalget ser positivt på projektet, men en nærmere stillingtagen afventer en nærmere afklaring af projektet.

Teknik og Miljø tager kontakt med Lemvig og Struer Kommuner.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

GEOPARK Nordvestjylland et kort notat aug. 2012 (2).

Perspektiver i etablering af en Geopark Nordvestjylland v3 (3)

Lukket del

9. Sag på dagsordenen

000295-2013