Der er ansøgt om § 12-miljøgodkendelse til opførsel af ny kalvestald på Ejsingholmvej 35, 7830 Vinderup. Opførsel af kalvestalden er betinget af dispensation fra husdyrlovens generelle afstandskrav på 30 meter, da den ansøgte afstand er 8 meter til naboskel.

I henhold til husdyrlovens § 9, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra afstandskravet, hvor overholdelse af ovennævnte afstandskrav ikke er mulig for husdyrbruget.

Den ansøgte stald er opbygget efter et åbent koncept svarende til en halv bygning, der er åben i kipsiden, jvf. bilag 1. Ansøger har fremsendt et billede fra en lignende stald, der illustrerer konceptet, jvf. bilag 2. Teknik og Miljø har ikke praktisk erfaring med det ansøgte staldkoncept, hvorfor f.eks. staldsystemets lydabsorberende egenskaber i relation til maskindrift er svære at vurdere.

Kalvestalden, der skal huse småkalve fra 2 til 6 mdr., er ansøgt placeret i den sydvestlige del af matrikel 2a Nygård Hgd. Ejsing 8 meter fra naboskel og 80 meter fra nabobeboelsen, jvf. bilag 3. Kalvestalden ønskes placeret med bagsiden mod naboskellet og front mod øst. Pladsen øst for kalvestalden asfalteres. Ansøger er villig til at etablere en beplantet jordvold på staldens bagside, der vil kunne reducere indblikket fra naboejendommen samt reducere støjgener.

Ansøger har fremsendt 3 alternative placeringer, jvf. bilag 4. Alternativ 1 syd for den eksisterende kostald vil efter forvaltningens vurdering virke meget skæmmende, og give et rodet landskabeligt indtryk, da placeringen er meget synligt og placeret på en bakketop. Alternativ 2 øst for den eksisterende kostald vil være i konflikt med udvidelsesplanerne for bedriften, jvf. bilag 5. Alternativ 3 vil være at placere kalvestalden spejlvendt i forhold til den ansøgte placering. Denne placering vil være uhensigtsmæssig i forhold til kalvenes sundhedstilstand, jvf. bilag 7a, og placeringen vil medføre større visuelle og støjmæssige gener for naboen.

Det ansøgte projekt har været i høring hos naboen på Ejsingholmvej 33. Naboen vurderer, at den ansøgte placering ikke er hensigtsmæssig, og naboen ønsker ikke en kalvestald i naboskellet, jvf. bilag 6. Naboen er bekymret for øgede støjgener, da kalvene rykker markant tættere på hus og terrasse. Afstanden er i dag ca. 130-160 meter, og afstanden vil reduceres til ca. 80 meter. Herudover er naboen bekymret for lugt- og fluegener som følge af etableringen af en dybstrøelsesstald.

Med det ansøgte staldkoncept vurderer Teknik og Miljø ikke, at det umiddelbart vil være muligt, at iværksætte støjreducerende tiltag ud over den beskrevne jordvold, men det vil være muligt at foretage forebyggelse af fluegener. Teknik og Miljø vurderer, at den ansøgte placering rent landskabeligt er den bedste af de fire alternativer, da kalvestalden mod syd vil blive skærmet af det eksisterende læhegn, der er af god beskaffenhed og på nuværende tidspunkt 5-6 meter højt.

Fortsat sagsbehandling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede d. 6. maj 2013 at udsætte sagen med henblik på, at Teknik og Miljø tager kontakt med sagens parter for at finde en placering af ansøgte kalvestald.

Der er den 3. juni 2013 afholdt møde mellem ansøger og nabo under deltagelse af Holstebro Kommune, Natur og Miljø.

På mødet blev der indgået en aftale om, at kalvestalden kan placeres i naboskel under forudsætning af, at der etableres en jordvold samt et læhegn vest for kalvestalden, jvf. bilag - Aftale vedr. placering af kalvestald.

Teknik og Miljø kan sikre aftalens indhold gennem vilkår i tillæg til § 12 miljøgodkendelse.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, at der skal meddeles dispensation fra afstandskravet til naboskel med de anførte vilkår.

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 6. maj 2013 kl. 09.00

Udvalget besluttede, at udsætte sagen.

Teknik og Miljø tager kontakt til sagens parter for at finde en placering.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Bilag 1 - Skitse af Kalvestaldendens mål - Kalvestald snittegning

Bilag 2 - Billede af kalvestald

Bilag 3 - ansøgt placering af kalvestald

Bilag 4 - alternative placeringer

Bilag 5 - Situationsplan fra MGK

Bilag 6 - Høringssvar fra nabo

Bilag 7 - ansøgning om dispensation fra naboskel

Bilag 7a - Udtalelse fra dyrlæge vedr. opførsel af kalvestald

Aftale vedr. placering af kalvestald

3. Tilladelse til etablering af regnvandsbassin til overfladevand fra erhvervsområde med udledning til Sønderkær grøft, Torstedvej, Ulfborg

026973-2012

Sagsfremstilling

ALK/FLS - UNMK-ØK-BY

Med Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2016 er det vedtaget, at i forbindelse med separeringen af Industriområdet i Ulfborg skal etableres et regnvandsbassin ved Torstedvej med afløb til Sønderkær Grøft.

Projektet er under gennemførelse og Vestforsyning Spildevand A/S har i den forbindelse anmodet Holstebro Kommune om at tilkendegive, om kommunen er villig til at ville ekspropriere til fordel for regnvandsbassinet på Torstedvej, såfremt en aftale mellem grundejer og Vestforsyning Spildevand A/S ikke kan indgås.

Vestforsyning Spildevand A/S forsøger at indgå en frivillig aftale med den pågældende lodsejer, men såfremt der ikke kan opnås aftale er det vigtigt for projektets gennemførelse, at kommunen har til hensigt at ekspropriere. Regnvandsbassinet er planlagt placeret på matrikel 9a, den mellemste del, Ulfborg.

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, når der er meddelt de nødvendige tilladelser til anlægget.

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil og

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme

Endvidere vil lodsejerne kunne opnå skattefri erstatningssum, såfremt kommunen har tilkendegivet, at der er vilje til at ekspropriere i tilfælde af, at der ikke kan opnås frivillige aftaler. Det er ikke et krav, at selve ekspropriationen gennemføres, for at lodsejer kan få udbetalt skattefri erstatningssum, men på det tidspunkt der indgås en frivillig aftale skal der:

· Være hjemmel til ekspropriation i lovgivningen til det pågældende formål,

· Være tilkendegivet af Byrådet, at det må kunne påregnes, at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale.

På baggrund af ovenstående foreslås, at Byrådet beslutter, at eksproprieringen vil ske såfremt frivillig aftale ikke kan indgås.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler:

at der i forbindelse med etableringen af regnvandsbassinet på matrikel 9a, den mellemste del Ulfborg om nødvendigt kan foretages ekspropriation.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

4. Vådområde Råsted Lilleå - genbehandles

021379-2011

Sagsfremstilling

FC/FLC - UNMK

Udvalget for Natur, Miljø og Klima godkendte vådområdeprojekt Lilleå, som projekteret, under mødet den 18. marts 2013, efter Vandløbslovens og Naturbeskyttelseslovens regler.

Sagen forelægges udvalget igen, efter anmodning fra formanden og næstformanden for udvalget i forlængelse af møde med nogle af de involverede parter.

Det skal besluttes, om godkendelsen af projektet, omfattende en genslyngning af Råsted Lilleå ind i det planlagte vådområde, samt bevarelse af det nuværende trace mellem digerne med en mindre vandstrøm, skal stadfæstes, eller om Råsted Lilleås nuværende forløb mellem digerne skal bevares.

Der har generelt været opbakning til projektet, og det kan nævnes, at Danmarks Sportsfiskerforbund og Sammenslutningen ved Storå i deres høringssvar, specifikt har bakket op om at Råsted Lilleå genslynges som projekteret.

Villemoes Holding Aps og Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle har klaget over udvalgets beslutning og sagen ligger nu i Natur- og Miljøklagenævnet. Der klages dels over tab af æstetiske kvaliteter og af kulturmiljø hvis Råsted Lilleå omlægges dels over dårlig sagsbehandling fra forvaltningens side.

På baggrund af klagen, er der på initiativ af de klagende samt borgerforeningen Vemb Vil Videre blevet afholdt møde mellem Teknik og Miljø, de klagende parter samt formand og næstformand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

Villemoes Holding Aps har oplyst, at de vil overveje at stoppe deres udviklingsplan for Skærum Mølle og Skærum Mejeri, hvis projektet ikke ændres. Udviklingsplanen er skitseret i den vedlagte klage.

Teknik og Miljøs bemærkninger

En beslutning om fastholdelse af Råsted Lilleå i det nuværende forløb vil være i strid med:

1. Målsætningen om at reducerer kvælstofbelastningen af Nissum Fjord mest muligt

2. De naturmæssige herunder de fiskemæssige interesser i området.

3. Princippet om at der skal genskabes naturlig hydrologi i statsligt finansierede vådområdeprojekter.

Projektet er godkendt af Naturstyrelsen. Hvis det besluttes, at Råsted Lilleå skal bevares i det nuværende forløb, så skal projektændringen godkendes af Naturstyrelsen. Det vurderes ikke, at de statslige bevillinger til projektet vil blive trukket tilbage, men de vil med sikkerhed blive beskåret i overensstemmelse med de reducerede anlægsomkostninger.

Et ændret projekt skal i en fornyet offentlig høring med klagevejledning.

Samlet vurdering

Det er Teknik og Miljøs vurdering, at godkendelsen af det foreliggende projekt bør stadfæstes, fordi projektet i høj grad vil bidrage til at løfte en del af den opgave som Holstebro Kommune har påtaget sig i den fælleskommunale indsats for Nissum Fjord.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter om:

beslutningen taget under mødet den 18. marts 2013 om godkendelse af det foreliggende detailprojekt stadfæstes, i afventen på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse eller,

projektet ændres således at Råsted Lilleås nuværende forløb bevares.

Beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede, at projektet ændres således at Råsted Lilleås nuværende forløb bevares. Projektet sendes i fornyet høring.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Klage fra Villemoes og Folkeuniversitet

5. Orientering om afslag på udbringning af gødning på gravede arealer ved Herrup

016288-2013

Sagsfremstilling

KMM/FLS - UNMK

Sagen er på dagsordenen efter ønske fra Finn Thøgersen. Praksis er tidligere besluttet i udvalget på baggrund af bl.a. en ansøgning på de samme arealer. Tidligere beslutning og praksis er beskrevet i vedlagte bilag.

Holstebro Kommune har modtaget en §21 henvendelse fra Herning Kommune i forbindelse med en §16 arealgodkendelse for arealer tilhørende ejendommene Viborgvej 306 og 313. Holstebro Kommune giver afslag på udbringning på de gravede arealer, der ligger indenfor indvindingsopland til Herrup Vandværk og indenfor område med særlige drikkevandsinteresser. Afslaget gives på baggrund af en konkret vurdering af sårbarheden ved udbringningsarealerne og en udvaskning beregnet til 65 mg/l. I den konkrete sag på Viborgvej 306+313 er der ikke i gravetilladelsen fra 1998 stillet vilkår om ingen brug af gødning og pesticider/sprøjtemidler efter endt gravning. Afslaget følger praksis besluttet i udvalget.

Kopenhagen Fur, der har indsendt ansøgningen, henvender sig efter afslaget til Heden og Fjorden (HF).

Dato	Kontakt
14. marts 2013	Holstebro Kommune meddeler Herning Kommune afslag på udbringning på tidligere gravede arealer
12. april 2013	HF kontakter pr. tlf. grundvandsmedarbejder for uddybning af afslag og mulighed for ny ansøgning
15. april 2013	Holstebro Kommune fremsender brev fra tidligere miljøminister Karen Ellemann til HF om erstatningsfri regulering
16. april 2013	HF spørger skriftligt om en lavere udvaskning kan accepteres i ny ansøgning
17. april 2013	Holstebro Kommune meddeler at et lavere udvaskningsniveau end det ansøgte undersøges. Spørgsmål til Miljøstyrelsen fremsendes til HF.
25. april 2013	HF meddeles at afslag fastholdes i indvindingsopland, mens et udvaskningsniveau på 50 mg/l kan accepteres i OSD
25. april 2013	HF ønsker oplyst hvilken lovhjemmel der anvendes for kunstgødning og pesticider, og hvilken erstatning der ydes
29. april 2013	HF meddeles lovhjemmel, og at kommunen mener der er tale om erstatningsfri regulering

På arealerne indenfor indvindingsoplandet til Herrup Vandværk gives der afslag på anvendelse af både husdyr- og kunstgødning og sprøjtemidler/pesticider. I forhold til at der ikke må udbringes husdyr- og kunstgødning og sprøjtemidler/pesticider er det stadfæstet i flere klagenævnsafgørelser, at dette er lovlige vilkår efter råstofloven. Ligeledes ses dette af virkemidler indskrevet i Regionplan 2005 og Råstofplan 2008.

For udbringningsarealerne indenfor OSD er der først givet afslag på en konkret ansøgning med en udvaskning på 65 mg/l. Den efterfølgende forespørgsel fra Heden og Fjorden er, om der kan gives tilladelse med en mindre udvaskning. Det vurderes, at drikkevandskvaliteten kan opretholdes ved Herrup Vandværk, hvis udvaskningen ikke overstiger 50 mg/l (svarende til drikkevandskvalitetskravet) indenfor OSD. Afslag fastholdes indenfor indvindingsoplandet.

Vedr. erstatning

Regionplanen og Råstofplanen fastslår, at der kan stilles krav om ingen brug af gødning og sprøjtemidler/pesticider i gravede områder. For arealerne indenfor indvindingsoplandet til Herrup Vandværk er det konkret vurderet, at der vil være risiko for forurening af drikkevandet, såfremt der udbringes/sprøjtes på disse arealer.

Jf. §11 stk. 7 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kan der meddeles afslag såfremt det vurderes, at der vil være en væsentlig miljøpåvirkning af særlige beskyttelsesinteresser. Afgørelsen om afslag er truffet for områderne indenfor indvindingsoplandet efter denne § og er derfor ikke erstatningspligtig jf. tidligere Miljøminister Karen Ellemann.

Vedr. udvaskning til planteavlsniveau

Heden og Fjorden henviser til, at husdyrlovens beskyttelsesniveau, jvf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. D, nr. 2, situation 3 kun tillader, at der stilles vilkår til nitrat-udvaskningen fra landbrugsarealer, hvis udvaskningen overstiger 50 mg/l. I ændringsbekendtgørelse nr. 1036 af 5. november 2012 blev det tilføjet, at vilkår til ovenstående maksimalt må svare til en N-udvaskning fra et planteavlssædskifte eller anvendelse af et nitratklasse 3 forhold.

Ændringsbekendtgørelsen ændrede ikke på bekendtgørelsens § 11, stk. 7, hvoraf det fremgår, at såfremt der ikke kan meddeles vilkår, der sikrer mod en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, så kan kommunen meddele afslag på ansøgningen. Som følge af den praksis, der anvendes i Holstebro Kommune, vil vilkår efter bilag 3 ikke kunne sikre grundvandet tilstrækkeligt indenfor indvindingsoplandet til Herrup Vandværk. Netop derfor er der meddelt afslag efter § 11 stk. 7.

Fortsat sagsbehandling

Sagen var på udvalgsmødet den 3. juni 2013, hvor der blev bedt om nærmere afklaring af forskellige punkter. Denne afklaring fremgår af bilag 2. Heri ses kortmateriale, der viser hvilke arealer den konkrete sag omhandler, hvilke gravede landbrugsarealer der findes i Holstebro Kommune samt en kort gennemgang af den aktuelle lovgivning på området og praksis i Holstebro Kommune. Endvidere er redegjort for, hvilke gravetilladelser der er omfattet af erstatningsfri regulering. I bilag 3 er vedlagt mail omtalt ved udvalgsmøde 3. juni 2013.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 3. juni 2013 kl. 09.00

Sagen udsættes, med henblik på nærmere afklaring af,

- fremskaffelse af kortmateriale og antal ha, der er omfattet,

- lovgivningshiraki, herunder sondring mellem lovgivningsmæssige forpligtigelser og øvrige initiativer,

- mulighed for at angive, hvilke gravetilladelser i området, der er omfattet af erstatningsfrie reguleringer.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Beslutning

Karsten Filsø (F) orienterede, at ejer af Viborgvej 306 og 313 har fået en udtalelse fra Videncentret for Landbrug. Udtalelsen er sendt til udvalget. Udvalget ønsker, at Teknik og Miljø får udarbejdet et juridisk notat på baggrund af den fremsendte udtalelse, hvorfor sagen udsættes til behandling på det kommende udvalgsmøde.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Udvalgsorientering_Praksis

Bilag 2_Nærmere_afklaring

Bilag 3_ Mail vedr Viborgvej

6. Orientering om administrationspraksis for udspredning af kartoffelvand

012439-2012

Sagsfremstilling

PP/FLS - UNMK

Slambekendtgørelsen regulerer affaldsprodukter, der kan anvendes til jordbrugsformål. Bekendtgørelsen indeholder i bilag 1 en liste over de affaldstyper, der kan anvendes efter anmeldelse i henhold til bekendtgørelsens regler.

Kartoffelvand er opført på slambekendtgørelsens bilag 1, punkt A) om forarbejdning af vegetabilske råvarer. Med kartoffelvand menes ikke vaskevand, men et affaldsprodukt - slam (protamylasse) fra kartoffelmelsproduktion.

Kartoffelvand har et næringsstofindhold på ca. 14 kg N/ton, hvilket er næsten 3 gange højere end gylle. Kartoffelvand har et lovpligtigt N-udnyttelseskrav på 40 %, hvilket er ca. det halve af gylle, hvorfor kartoffelvand har et N-udvaskningspotentiale, der er markant højere end gylle. Kartoffelvand har en N:P:K næringsstofratio på 14:3:47. Der kan i henhold til slambekendtgørelsens bestemmelser fuldgødskes med kartoffelvand, hvilket betyder, at kartoffelvand kan erstatte udbringning af husdyrgødning.

Anvendelse af kartoffelvand i Holstebro Kommune kan ske efter anmeldelse i henhold til slambekendtgørelsen. Anmeldelsen gennemgås og behandles indenfor 8 dage fra den er modtaget. Fristen på 8 dage er betinget af, at anmeldelsen er fyldestgørende, og at kommunen ikke har indvendinger mod anvendelsen. I den periode foretages en vurdering af om udbringningen er i overensstemmelse med eksisterende tilladelser og godkendelser samt af påvirkningen af bl.a. grundvand og internationale beskyttelsesområder.

Holstebro Kommune har et samarbejde omkring fælles retningslinjer, vedrørende sagsbehandling i henhold til slambekendtgørelsen, med nabokommuner. Derudover etableres snarligt en Erfa-gruppe med fokus på håndtering af slam og med deltagelse af flere jyske kommuner, heriblandt nabokommuner (Herning, Struer, Viborg, Varde, Ribe m.fl.).

I foråret 2013 har Holstebro Kommune i alt modtaget fem anmeldelser om udspredning af kartoffelvand. Der er udsendt accept til fire af anmeldelserne i marts/april, men afslag til den femte i starten af juni, hvor de sidste oplysninger er modtaget. Arealerne i den femte anmeldelse viste sig at være indeholdt i en eksisterende § 12 miljøgodkendelse, hvor udbringning af kartoffelvand ville være i strid med miljøgodkendelsens vilkår.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

7. Udbringning af affaldsprodukter

017970-2013

Sagsfremstilling

KMM/FLS - UNMK

Holstebro Kommune modtager anmeldelser om udspredning af affaldsprodukter, blandt andet som positiv gødningsværdi og til jordforbedring, på arealer indenfor kommunen. Det gælder både på landbrugsjord og i skove. Affaldsprodukterne er for eksempel spildevandsslam, kartoffelvand, slam fra vegetabilsk og animalsk forarbejdning samt affaldsprodukter fra røggasrensning (TASP).

Arealerne bliver gennemgået og vurderet i forhold til lovgivning, miljøgodkendelser samt natur- og grundvandshensyn.

Af slambekendtgørelsens § 32, stk. 2 fremgår, at tilsynsmyndigheden kan nedlægge forbud mod anvendelse af affald til jordbrugsformål, såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor.

Indtil 2015 modtager Holstebro Kommune kortlægning fra Naturstyrelsen, som skal danne grundlag for kommunens indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Kortlægningen kan også anvendes til et skøn over forureningsrisikoen ved udbringning af slam og andre affaldsstoffer på arealer i kommunen.

Efter at Holstebro Kommune har lavet en konkret vurdering af f.eks. boringens dybde, beskyttende lerlag samt affaldsproduktet vurderes det, om der kan udbringes affaldsprodukter på arealerne.

Som udgangspunkt tages særlige hensyn ved udbringning af affaldsprodukter indenfor 300 meter zonen omkring vandværksboringer, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og grundvandsdannende oplande. Disse arealer bør friholdes som udbringningsarealer.

300 meter zonen omkring vandværksboringer bør friholdes, idet man er nær indvindingsboringerne, og der ved indvinding vil blive dannet en sænkningstragt omkring indvindingsboringerne, og der dermed bliver risiko for forurening af grundvandet.

NFI og grundvandsdannende oplande bør friholdes, da det er områder hvor den naturlige beskyttelse over grundvandsmagasinerne er begrænset, og der sker grundvandsdannelse til både den nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer.

I Holstebro Kommune er det samlede areal af disse tre områdeudpegninger ca. 7200 ha, hvilket er knap 12 % af de samlede udbringningsarealer indenfor kommunen.

Ålborg Kommune har i 2007 forsøgt at bruge ovennævnte paragraf til at forbyde al udspredning af slam ovenpå arealer med drikkevandsinteresser, men tabte sagen, da statsamtet i 2010 vurderede, at kommunen ikke foretog en konkret vurdering.

Favrskov Kommune har i marts 2012 besluttet, at der på baggrund af nyeste hydrologiske og geologiske data kan forbydes udspredning af affald indenfor 300 meters zonen ved vandværksboringer samt indvindingsoplande til visse boringer, når det konkret vurderes at anvendelsen af affaldet vil kunne medføre forurening eller risiko herfor.

Holstebro Kommune vægter hensynet til beskyttelse af grundvandsressourcen, hvorfor Natur og Miljø, efter en konkret vurdering, ønsker at kunne nedlægge forbud mod udbringning af affaldsprodukter på konkrete arealer omkring vandværksboringer, indenfor NFI og grundvandsdannende opland og dermed håndhæve slambekendtgørelsen § 32, stk. 2.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, at udbringning af affaldsprodukter kan forbydes indenfor:

300 m beskyttelseszone for vandværksboringer

Nitratfølsomme indvindingsoplande

Grundvandsdannende oplande

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 3. juni 2013 kl. 09.00

Sagen udsættes med henblik på nærmere afklaring af praksis for udbringning af kartoffelvand.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede at tiltræde indstillingen, dog med den tilføjelse, at uforurenede produktrester, som indgår under punkt A i bilag 1 i slambekendtgørelsen, som udgangspunkt ikke er omfattet.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

8. Orientering om ny bekendtgørelse for miljøtilsyn

015461-2013

Sagsfremstilling

NK/DR/BDB/KMM/FLS – UNMK

Miljøtilsynsbekendtgørelsen trådte i kraft den 23. maj 2013. Bekendtgørelsen indfører en ny tilsynsmodel, som led i implementering af det europæiske IE-Direktiv, herefter kaldet IED (Industrial Emissions Directive). IED-virksomheder er: Virksomheder, der er oplistet på bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og husdyrbrug, der overstiger hhv. 270 DE for søer med smågrise, 210 DE for slagtesvin, 100 DE for slagtekyllinger, 230 DE for æglæggende høns eller tilsvarende antal stipladser til svin / fjerkræ. Miljøtilsynsbekendtgørelsen gælder både tilsyn på IED-virksomheder og øvrige virksomheder. Med 'virksomheder' menes i det følgende både industrivirksomheder og landbrugsvirksomheder.

Med miljøtilsynsbekendtgørelsen ændres bl.a. tilsynsintervallerne og tilsynstyperne. Der introduceres 'prioriterede tilsyn', en ny type tilsyn, hvor kommunen kun fører tilsyn med enkelte dele af virksomheden. En stor del af tilsynene skal dog stadig udføres som 'basistilsyn', hvor der føres tilsyn med samtlige miljøforhold på virksomheden. Alt efter størrelse og godkendelsespligtig status skal den enkelte virksomhed have et basistilsyn hvert 3. eller 6. år, samt et varierende antal prioriterede tilsyn på baggrund af en risikoscore af den enkelte virksomhed.

Inden den 30. juni 2013 skal der beregnes en risikoscore for alle IED-virksomheder. Risikoscoren er et vægtet gennemsnit af 5 parametre: regelefterlevelse, miljøledelse, oplag, emission samt områdets sårbarhed. For IED-virksomheder er det i bekendtgørelsen fastlagt, at lavrisiko virksomheder med en risikoscore på mindre end 2,8 kun skal have basistilsyn hvert 3. år. Mellem- og højrisiko virksomheder med en risikoscore, der er større end hhv. 2,8 og 3,6 skal have 1 basistilsyn samt 1 eller flere prioriterede tilsyn inden for en 3-årig periode.

Inden 2014 skal virksomheder, der er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 eller godkendt i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 11 eller § 12, risikoscores. Pr. 1. november 2015 skal de resterende virksomheder, der er optaget på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1, omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen, omfattet af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier, eller hvor der er mere end 3 DE, være risikoscoret. Bekendtgørelsen fastlægger ikke en nærmere definition af, hvilken risikoscore der kategoriserer hhv. lav- mellem- og højrisiko for ikke IED-virksomheder.

Efter den hidtidige minimumfrekvensaftale har Teknik og Miljø årligt udført ca. 300 miljøtilsyn. Det er tanken bag miljøtilsynstilsynsbekendtgørelsen, at tilsynsomfanget på landsplan skal være relativt uændret. Ud fra risikoscoren af IED-husdyrbrugene kan det konstateres, at disse husdyrbrug med den nye tilsynsmodel vil opleve hyppigere tilsyn, mens en række af de mellemstore ikke miljøgodkendte husdyrbrug vil opleve færre tilsyn. For industrivirksomhederne forventes det, at der generelt skal udføres flere tilsyn.

Som noget nyt skal der fra 2014 udføres 2 tilsynskampagner om året, hvor der udelukkende føres tilsyn med et bestemt tema. Temaet kan f.eks. være møddingspladser, affaldsopbevaring etc. Desuden skal Holstebro Kommune udarbejde en Miljøtilsynsplan, og Holstebro Kommune skal efter hvert tilsyn offentliggøre oplysninger om virksomheden samt om håndhævelser som følge af tilsynet m.v.

Vedlagt findes tre eksempler på rapporter fra udførte tilsyn.Teknik og Miljø gennemgår de tre eksempler og beskriver kommende ændringer.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Bilag 1 - Tilsynsrapport eksempel 1

Bilag 2 - Tilsynsrapport eksempel 2

Bilag 3 - Tilsynsrapport eksempel 3

9. Miljøtilsynsplan samt offentliggørelse i forbindelse med miljøtilsyn

015461-2013

Sagsfremstilling

NK / DR / BDB / KMM / FLS – UNMK

Ifølge den nye miljøtilsynsbekendtgørelse skal Holstebro Kommune fremover have en miljøtilsynsplan for tilsyn på virksomheder og landbrug. Teknik og Miljø har derfor udarbejdet et udkast til en miljøtilsynsplan, som er vedlagt til orientering. Miljøtilsynsplanen opfylder de formelle krav til, som er:

Angivelse af det geografiske område, som planen omfatter

En generel vurdering af miljøproblemer på tilsynsmyndighedens område

En fortegnelse over IED-virksomheder og husdyrbrug - herunder navn, adresse og listepunkt

Beskrivelse af tilsynsindsatsen, herunder hvordan et tilsynsbesøg tilrettelægges og gennemføres

Beskrivelse af samarbejdsrelationer med andre myndigheder

Miljøtilsynsplanen beskriver, at kommunens tilsynsindsats skal være baseret på en risikoscoring, som er et vægtet gennemsnit af 5 parametre: regelefterlevelse, miljøledelse, oplag, emission samt områdets sårbarhed. Risikoscoren er bestemmende for den enkelte virksomhed eller husdyrbrugs tilsynsfrekvens. Teknik og Miljø har valgt ikke at lade risikoscoren fremgå af miljøtilsynsplanen.

Som det fremgår af miljøtilsynsplanen, skal kommunen efter hvert tilsyn som minimum offentliggøre følgende oplysninger (for IED-virksomheder / husdyrbrug fra 2014, og for de resterende virksomheder / landbrug fra 2015):

A. Årsagen til tilsynet

B. Navn, adresse og CVR nummer på virksomheden / landbruget

C. Type af virksomhed / landbrug (kort beskrivelse)

D. Dato for tilsynet

E. Hvad der er ført tilsyn med

F. Om der er konstateret jordforurening

G. Om der er meddelt påbud, forbud eller indskærpelser

H. Konklusioner på virksomhedens / husdyrbrugets seneste indberetning af egenkontrol, og om denne har givet anledning til påbud, forbud eller indskærpelser

I. Konklusioner på opfølgninger ved påbud, forbud eller indskærpelser

Kommunen kan vælge at offentliggøre flere oplysninger, f.eks. hele tilsynsrapporten, dog undtaget personfølsomme oplysninger m.v. Fordele ved fuld offentliggørelse er åbenhed i forvaltningen, mindre dobbeltarbejde, færre dokumenter på sagen og mindre ressourceforbrug på behandling af aktindsigt. Ulemper kan være, at virksomheden / landbruget i visse tilfælde ikke ønsker bestemte oplysninger offentliggjort, samt det ekstra ressourceforbrug, der skal bruges til at fjerne personfølsomme oplysninger m.v., jf. de lovpligtige krav hertil.

I miljøtilsynsplanen er det fastsat, at Holstebro Kommune kun vil offentliggøre de oplysninger, som følger det lovpligtige minimumskrav, jf. pkt A - I, samt pkt. 3 i miljøtilsynsplanen. For tilsyn medtages dog under pkt. G oplysning om de forhold, der har afstedkommet eventuelle påbud, forbud eller indskærpelser. Se det vedlagte eksempel.

Den nye tilsynsbekendtgørelse trådte i kraft den 23. maj 2013, og planen skal i 4 ugers offentlig høring, hvorefter den skal offentliggøres senest den 31. juli 2013. Derfor ligger høringsperioden ekstraordinært henover industrisommerferien, fra 1. juli til 29. juli 2013. Miljøtilsynsplanen skal opdateres mindst hvert 4. år.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima,

tager orienteringen til efterretning,

godkender praksis for offentliggørelse af miljøtilsyn.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Bilag 1. Udkast til Miljøtilsynsplan 2013 Holstebro Kommune

Bilag 2. Eksempel på oplysninger til offentliggørelse

11. Udvalget for Natur, Miljø og Klima, Budgetopfølgning pr. 31. maj 2013

020070-2013

Sagsfremstilling

PMP - UNMK

I henhold til Holstebro Kommunes bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3 større budgetopfølgninger. Det skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar, 31. maj og 31. august.

DRIFT:

Teknik og Miljø har på baggrund af forbruget pr. 31. maj 2013 følgende forventninger til driftsresultat for 2013:

Driftsområder	Budget 2013	Korr. budget 2013	Forbrug pr. 31.05.2013	Forventet regnskab 2013	Afvigelser
72 Planlægning	101	101	0	101	0
73 Natur og Miljø	13.982	13.575	4.343	13.575	0
74 Affald	0	0	-5.846	0	0
Driftsudgifter i alt	14.083	13.676	-1.502	13.676	0

Teknik og Miljø forventer på nuværende tidspunkt ikke afvigelser i forhold til det korrigerede budget.

ANLÆG:

Siden foregående budgetorientering pr. 28.2.2013 har Udvalget for Natur, Miljø og Klima frigivet følgende rådighedsbeløb:

Mødedato

Sag nr.

Frigivet til

Beløb kr.

15.04.2013

Ombygning og kloakering

på brændepladsen

1.096.000

Udvalgets anlægsbudget er på 5.323.000 kr., hvoraf der forventes anvendt 5.274.000 kr.

Indstilling

Drift:

Det indstilles at budgetopfølgningen for drift tages til efterretning.

Anlæg:

Det indstilles, at budgetopfølgningen for anlæg tages til efterretning, og at der ikke foretages ændringer af rådighedsbeløb på baggrund af budgetopfølgningen.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Susanne Thiim (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Lukket del

10. Kontrakt

016622-2008

12. Sag på dagsordenen

000295-2013