fra møde i
Udvalget for Natur, Miljø
og Klima
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Godkendelse
af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima.
2......... Ansøgning
om dispensation fra afstand til naboskel ved opførelse af kalvestald
4......... Vådområde
Råsted Lilleå - genbehandles
5......... Orientering
om afslag på udbringning af gødning på gravede arealer ved Herrup
6......... Orientering
om administrationspraksis for udspredning af kartoffelvand
7......... Udbringning
af affaldsprodukter
8......... Orientering
om ny bekendtgørelse for miljøtilsyn
9......... Miljøtilsynsplan
samt offentliggørelse i forbindelse med miljøtilsyn
11...... Udvalget
for Natur, Miljø og Klima, Budgetopfølgning pr. 31. maj 2013
001118-2013
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
013358-2013
Sagsfremstilling
KBP/BDB/FLS – UNMK
Der er ansøgt om §
12-miljøgodkendelse til opførsel af ny kalvestald på Ejsingholmvej 35, 7830
Vinderup. Opførsel af kalvestalden er betinget af dispensation fra husdyrlovens
generelle afstandskrav på 30 meter, da den ansøgte afstand er 8 meter til
naboskel.
I henhold til husdyrlovens § 9,
stk. 3 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra afstandskravet, hvor overholdelse
af ovennævnte afstandskrav ikke er mulig for husdyrbruget.
Den ansøgte stald er opbygget efter
et åbent koncept svarende til en halv bygning, der er åben i kipsiden, jvf.
bilag 1. Ansøger har fremsendt et billede fra en lignende stald, der
illustrerer konceptet, jvf. bilag 2. Teknik og Miljø har
ikke praktisk erfaring med det ansøgte staldkoncept, hvorfor f.eks.
staldsystemets lydabsorberende egenskaber i relation til maskindrift er svære
at vurdere.
Kalvestalden, der skal huse
småkalve fra 2 til 6 mdr., er ansøgt placeret i den sydvestlige del af matrikel
2a Nygård Hgd. Ejsing 8 meter fra naboskel og 80 meter fra nabobeboelsen, jvf.
bilag 3. Kalvestalden ønskes placeret med bagsiden mod naboskellet og front mod
øst. Pladsen øst for kalvestalden asfalteres. Ansøger er villig til at etablere
en beplantet jordvold på staldens bagside, der vil kunne reducere indblikket
fra naboejendommen samt reducere støjgener.
Ansøger har fremsendt 3 alternative
placeringer, jvf. bilag 4. Alternativ 1 syd for den eksisterende kostald vil
efter forvaltningens vurdering virke meget skæmmende, og give et rodet
landskabeligt indtryk, da placeringen er meget synligt og placeret på en
bakketop. Alternativ 2 øst for den eksisterende kostald vil være i konflikt med
udvidelsesplanerne for bedriften, jvf. bilag 5. Alternativ 3 vil være at
placere kalvestalden spejlvendt i forhold til den ansøgte placering. Denne placering
vil være uhensigtsmæssig i forhold til kalvenes sundhedstilstand, jvf. bilag
7a, og placeringen vil medføre større visuelle og støjmæssige gener for
naboen.
Det ansøgte projekt har været i
høring hos naboen på Ejsingholmvej 33. Naboen vurderer, at den ansøgte
placering ikke er hensigtsmæssig, og naboen ønsker ikke en kalvestald i
naboskellet, jvf. bilag 6. Naboen er bekymret for øgede støjgener, da kalvene
rykker markant tættere på hus og terrasse. Afstanden er i dag ca. 130-160
meter, og afstanden vil reduceres til ca. 80 meter. Herudover er naboen
bekymret for lugt- og fluegener som følge af etableringen af en
dybstrøelsesstald.
Med det ansøgte staldkoncept
vurderer Teknik og Miljø ikke, at det umiddelbart vil være muligt, at
iværksætte støjreducerende tiltag ud over den beskrevne jordvold, men det vil
være muligt at foretage forebyggelse af fluegener. Teknik og
Miljø vurderer, at den ansøgte placering rent landskabeligt er den bedste
af de fire alternativer, da kalvestalden mod syd vil blive skærmet af det
eksisterende læhegn, der er af god beskaffenhed og på nuværende tidspunkt 5-6
meter højt.
Fortsat sagsbehandling
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
besluttede d. 6. maj 2013 at udsætte sagen med henblik på, at Teknik og Miljø
tager kontakt med sagens parter for at finde en placering af ansøgte
kalvestald.
Der er den 3. juni 2013 afholdt
møde mellem ansøger og nabo under deltagelse af Holstebro Kommune, Natur og
Miljø.
På mødet blev der indgået en aftale
om, at kalvestalden kan placeres i naboskel under forudsætning af, at der
etableres en jordvold samt et læhegn vest for kalvestalden, jvf. bilag - Aftale
vedr. placering af kalvestald.
Teknik og Miljø kan sikre aftalens
indhold gennem vilkår i tillæg til § 12 miljøgodkendelse.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima beslutter, at der skal meddeles dispensation fra
afstandskravet til naboskel med de anførte vilkår.
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 6. maj 2013 kl. 09.00
Udvalget besluttede, at udsætte
sagen.
Teknik og Miljø tager kontakt til
sagens parter for at finde en placering.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Bilag
Bilag 1 - Skitse af Kalvestaldendens mål - Kalvestald snittegning
Bilag 2 - Billede af kalvestald
Bilag 3 - ansøgt placering af kalvestald
Bilag 4 - alternative placeringer
Bilag 5 - Situationsplan fra MGK
Bilag 6 - Høringssvar fra nabo
Bilag 7 - ansøgning om dispensation fra naboskel
Bilag 7a - Udtalelse fra dyrlæge vedr. opførsel af kalvestald
Aftale vedr. placering af kalvestald
026973-2012
Sagsfremstilling
ALK/FLS - UNMK-ØK-BY
Med Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2016 er det vedtaget, at i forbindelse med separeringen af Industriområdet i Ulfborg skal etableres et regnvandsbassin ved Torstedvej med afløb til Sønderkær Grøft.
Projektet er under gennemførelse og Vestforsyning Spildevand A/S har i den forbindelse anmodet Holstebro Kommune om at tilkendegive, om kommunen er villig til at ville ekspropriere til fordel for regnvandsbassinet på Torstedvej, såfremt en aftale mellem grundejer og Vestforsyning Spildevand A/S ikke kan indgås.
Vestforsyning Spildevand A/S forsøger at indgå en frivillig aftale med den pågældende lodsejer, men såfremt der ikke kan opnås aftale er det vigtigt for projektets gennemførelse, at kommunen har til hensigt at ekspropriere. Regnvandsbassinet er planlagt placeret på matrikel 9a, den mellemste del, Ulfborg.
I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, når der er meddelt de nødvendige tilladelser til anlægget.
1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil og
2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme
Endvidere vil lodsejerne kunne opnå skattefri erstatningssum, såfremt kommunen har tilkendegivet, at der er vilje til at ekspropriere i tilfælde af, at der ikke kan opnås frivillige aftaler. Det er ikke et krav, at selve ekspropriationen gennemføres, for at lodsejer kan få udbetalt skattefri erstatningssum, men på det tidspunkt der indgås en frivillig aftale skal der:
· Være hjemmel til ekspropriation i lovgivningen til det pågældende formål,
· Være tilkendegivet af Byrådet, at det må kunne påregnes, at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale.
På baggrund af ovenstående foreslås, at Byrådet beslutter, at eksproprieringen vil ske såfremt frivillig aftale ikke kan indgås.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler:
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
021379-2011
Sagsfremstilling
FC/FLC - UNMK
Udvalget for Natur, Miljø og Klima godkendte vådområdeprojekt Lilleå, som projekteret, under mødet den 18. marts 2013, efter Vandløbslovens og Naturbeskyttelseslovens regler.
Sagen forelægges udvalget igen, efter anmodning fra formanden og næstformanden for udvalget i forlængelse af møde med nogle af de involverede parter.
Det skal besluttes, om godkendelsen af projektet, omfattende en genslyngning af Råsted Lilleå ind i det planlagte vådområde, samt bevarelse af det nuværende trace mellem digerne med en mindre vandstrøm, skal stadfæstes, eller om Råsted Lilleås nuværende forløb mellem digerne skal bevares.
Der har generelt været opbakning til projektet, og det kan nævnes, at Danmarks Sportsfiskerforbund og Sammenslutningen ved Storå i deres høringssvar, specifikt har bakket op om at Råsted Lilleå genslynges som projekteret.
Villemoes Holding Aps og Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle har klaget over udvalgets beslutning og sagen ligger nu i Natur- og Miljøklagenævnet. Der klages dels over tab af æstetiske kvaliteter og af kulturmiljø hvis Råsted Lilleå omlægges dels over dårlig sagsbehandling fra forvaltningens side.
På baggrund af klagen, er der på initiativ af de klagende samt borgerforeningen Vemb Vil Videre blevet afholdt møde mellem Teknik og Miljø, de klagende parter samt formand og næstformand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima.
Villemoes Holding Aps har oplyst, at de vil overveje at stoppe deres udviklingsplan for Skærum Mølle og Skærum Mejeri, hvis projektet ikke ændres. Udviklingsplanen er skitseret i den vedlagte klage.
Teknik og Miljøs bemærkninger
En beslutning om fastholdelse af Råsted Lilleå i det nuværende forløb vil være i strid med:
1. Målsætningen om at reducerer kvælstofbelastningen af Nissum Fjord mest muligt
2. De naturmæssige herunder de fiskemæssige interesser i området.
3. Princippet om at der skal genskabes naturlig hydrologi i statsligt finansierede vådområdeprojekter.
Projektet er godkendt af Naturstyrelsen. Hvis det besluttes, at Råsted Lilleå skal bevares i det nuværende forløb, så skal projektændringen godkendes af Naturstyrelsen. Det vurderes ikke, at de statslige bevillinger til projektet vil blive trukket tilbage, men de vil med sikkerhed blive beskåret i overensstemmelse med de reducerede anlægsomkostninger.
Et ændret projekt skal i en fornyet offentlig høring med klagevejledning.
Samlet vurdering
Det er Teknik og Miljøs vurdering, at godkendelsen af det foreliggende projekt bør stadfæstes, fordi projektet i høj grad vil bidrage til at løfte en del af den opgave som Holstebro Kommune har påtaget sig i den fælleskommunale indsats for Nissum Fjord.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter om:
Beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
besluttede, at projektet ændres således at Råsted Lilleås nuværende forløb
bevares. Projektet sendes i fornyet høring.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Bilag
Klage fra Villemoes og Folkeuniversitet
016288-2013
Sagsfremstilling
KMM/FLS - UNMK
Sagen er på dagsordenen efter ønske
fra Finn Thøgersen. Praksis er tidligere besluttet i udvalget på baggrund af
bl.a. en ansøgning på de samme arealer. Tidligere beslutning og praksis er
beskrevet i vedlagte bilag.
Holstebro Kommune har modtaget en
§21 henvendelse fra Herning Kommune i forbindelse med en §16 arealgodkendelse
for arealer tilhørende ejendommene Viborgvej 306 og 313. Holstebro Kommune
giver afslag på udbringning på de gravede arealer, der ligger indenfor
indvindingsopland til Herrup Vandværk og indenfor område med særlige
drikkevandsinteresser. Afslaget gives på baggrund af en konkret vurdering af
sårbarheden ved udbringningsarealerne og en udvaskning beregnet til 65 mg/l. I
den konkrete sag på Viborgvej 306+313 er der ikke i gravetilladelsen fra 1998
stillet vilkår om ingen brug af gødning og pesticider/sprøjtemidler efter endt
gravning. Afslaget følger praksis besluttet i udvalget.
Kopenhagen Fur, der har indsendt
ansøgningen, henvender sig efter afslaget til Heden og Fjorden (HF).
Dato |
Kontakt |
14. marts 2013 |
Holstebro Kommune meddeler Herning Kommune afslag på udbringning på tidligere gravede arealer |
12. april 2013 |
HF kontakter pr. tlf. grundvandsmedarbejder for uddybning af afslag og mulighed for ny ansøgning |
15. april 2013 |
Holstebro Kommune fremsender brev fra tidligere miljøminister Karen Ellemann til HF om erstatningsfri regulering |
16. april 2013 |
HF spørger skriftligt om en lavere udvaskning kan accepteres i ny ansøgning |
17. april 2013 |
Holstebro Kommune meddeler at et lavere udvaskningsniveau end det ansøgte undersøges. Spørgsmål til Miljøstyrelsen fremsendes til HF. |
25. april 2013 |
HF meddeles at afslag fastholdes i indvindingsopland, mens et udvaskningsniveau på 50 mg/l kan accepteres i OSD |
25. april 2013 |
HF ønsker oplyst hvilken lovhjemmel der anvendes for kunstgødning og pesticider, og hvilken erstatning der ydes |
29. april 2013 |
HF meddeles lovhjemmel, og at kommunen mener der er tale om erstatningsfri regulering |
På arealerne indenfor
indvindingsoplandet til Herrup Vandværk gives der afslag på anvendelse af både
husdyr- og kunstgødning og sprøjtemidler/pesticider. I forhold til at der ikke
må udbringes husdyr- og kunstgødning og sprøjtemidler/pesticider er det stadfæstet
i flere klagenævnsafgørelser, at dette er lovlige vilkår efter råstofloven.
Ligeledes ses dette af virkemidler indskrevet i Regionplan 2005 og Råstofplan
2008.
For udbringningsarealerne indenfor
OSD er der først givet afslag på en konkret ansøgning med en udvaskning på 65
mg/l. Den efterfølgende forespørgsel fra Heden og Fjorden er, om der kan
gives tilladelse med en mindre udvaskning. Det vurderes, at
drikkevandskvaliteten kan opretholdes ved Herrup Vandværk, hvis udvaskningen
ikke overstiger 50 mg/l (svarende til drikkevandskvalitetskravet) indenfor OSD.
Afslag fastholdes indenfor indvindingsoplandet.
Vedr. erstatning
Regionplanen og Råstofplanen
fastslår, at der kan stilles krav om ingen brug af gødning og
sprøjtemidler/pesticider i gravede områder. For arealerne indenfor
indvindingsoplandet til Herrup Vandværk er det konkret vurderet, at der vil
være risiko for forurening af drikkevandet, såfremt der udbringes/sprøjtes på
disse arealer.
Jf. §11 stk. 7 i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kan der meddeles afslag såfremt det
vurderes, at der vil være en væsentlig miljøpåvirkning af særlige
beskyttelsesinteresser. Afgørelsen om afslag er truffet for områderne indenfor
indvindingsoplandet efter denne § og er derfor ikke erstatningspligtig jf.
tidligere Miljøminister Karen Ellemann.
Vedr. udvaskning til
planteavlsniveau
Heden og Fjorden henviser til,
at husdyrlovens beskyttelsesniveau, jvf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens
bilag 3, pkt. D, nr. 2, situation 3 kun tillader, at der stilles vilkår til nitrat-udvaskningen
fra landbrugsarealer, hvis udvaskningen overstiger 50 mg/l. I
ændringsbekendtgørelse nr. 1036 af 5. november 2012 blev det tilføjet, at
vilkår til ovenstående maksimalt må svare til en N-udvaskning fra et
planteavlssædskifte eller anvendelse af et nitratklasse 3 forhold.
Ændringsbekendtgørelsen ændrede
ikke på bekendtgørelsens § 11, stk. 7, hvoraf det fremgår, at såfremt der ikke
kan meddeles vilkår, der sikrer mod en væsentlig miljøpåvirkning af særlige
regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, så kan kommunen meddele afslag
på ansøgningen. Som følge af den praksis, der anvendes i Holstebro Kommune, vil
vilkår efter bilag 3 ikke kunne sikre grundvandet tilstrækkeligt indenfor
indvindingsoplandet til Herrup Vandværk. Netop derfor er der meddelt afslag
efter § 11 stk. 7.
Fortsat sagsbehandling
Sagen var på udvalgsmødet den 3. juni
2013, hvor der blev bedt om nærmere afklaring af forskellige punkter. Denne
afklaring fremgår af bilag 2. Heri ses kortmateriale, der viser hvilke arealer
den konkrete sag omhandler, hvilke gravede landbrugsarealer der findes i
Holstebro Kommune samt en kort gennemgang af den aktuelle lovgivning på området
og praksis i Holstebro Kommune. Endvidere er redegjort for, hvilke
gravetilladelser der er omfattet af erstatningsfri regulering. I bilag 3 er
vedlagt mail omtalt ved udvalgsmøde 3. juni 2013.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 3. juni 2013 kl. 09.00
Sagen udsættes, med henblik på
nærmere afklaring af,
- fremskaffelse af kortmateriale og
antal ha, der er omfattet,
- lovgivningshiraki, herunder
sondring mellem lovgivningsmæssige forpligtigelser og øvrige initiativer,
- mulighed for at angive, hvilke
gravetilladelser i området, der er omfattet af erstatningsfrie reguleringer.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Karsten Filsø (F) orienterede, at
ejer af Viborgvej 306 og 313 har fået en udtalelse fra Videncentret for
Landbrug. Udtalelsen er sendt til udvalget. Udvalget ønsker, at Teknik og Miljø
får udarbejdet et juridisk notat på baggrund af den fremsendte udtalelse,
hvorfor sagen udsættes til behandling på det kommende udvalgsmøde.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Bilag
Udvalgsorientering_Praksis
Bilag 2_Nærmere_afklaring
Bilag 3_ Mail vedr Viborgvej
012439-2012
Sagsfremstilling
PP/FLS - UNMK
Slambekendtgørelsen regulerer
affaldsprodukter, der kan anvendes til jordbrugsformål. Bekendtgørelsen
indeholder i bilag 1 en liste over de affaldstyper, der kan anvendes efter
anmeldelse i henhold til bekendtgørelsens regler.
Kartoffelvand er opført på
slambekendtgørelsens bilag 1, punkt A) om forarbejdning af vegetabilske
råvarer. Med kartoffelvand menes ikke vaskevand, men et affaldsprodukt - slam
(protamylasse) fra kartoffelmelsproduktion.
Kartoffelvand har et
næringsstofindhold på ca. 14 kg N/ton, hvilket er næsten 3 gange højere end
gylle. Kartoffelvand har et lovpligtigt N-udnyttelseskrav på 40 %, hvilket er
ca. det halve af gylle, hvorfor kartoffelvand har et N-udvaskningspotentiale,
der er markant højere end gylle. Kartoffelvand har en N:P:K næringsstofratio på
14:3:47. Der kan i henhold til slambekendtgørelsens bestemmelser fuldgødskes
med kartoffelvand, hvilket betyder, at kartoffelvand kan erstatte udbringning
af husdyrgødning.
Anvendelse af kartoffelvand i
Holstebro Kommune kan ske efter anmeldelse i henhold til slambekendtgørelsen.
Anmeldelsen gennemgås og behandles indenfor 8 dage fra den er modtaget. Fristen
på 8 dage er betinget af, at anmeldelsen er fyldestgørende, og at kommunen ikke
har indvendinger mod anvendelsen. I den periode foretages en vurdering af om
udbringningen er i overensstemmelse med eksisterende tilladelser og
godkendelser samt af påvirkningen af bl.a. grundvand og internationale
beskyttelsesområder.
Holstebro Kommune har et samarbejde
omkring fælles retningslinjer, vedrørende sagsbehandling i henhold til
slambekendtgørelsen, med nabokommuner. Derudover etableres snarligt en
Erfa-gruppe med fokus på håndtering af slam og med deltagelse af flere jyske
kommuner, heriblandt nabokommuner (Herning, Struer, Viborg, Varde, Ribe m.fl.).
I foråret 2013 har Holstebro
Kommune i alt modtaget fem anmeldelser om udspredning af kartoffelvand. Der er
udsendt accept til fire af anmeldelserne i marts/april, men afslag til den
femte i starten af juni, hvor de sidste oplysninger er modtaget. Arealerne i
den femte anmeldelse viste sig at være indeholdt i en eksisterende § 12
miljøgodkendelse, hvor udbringning af kartoffelvand ville være i strid med
miljøgodkendelsens vilkår.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for
Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
017970-2013
Sagsfremstilling
KMM/FLS - UNMK
Holstebro Kommune modtager anmeldelser om udspredning af
affaldsprodukter, blandt andet som positiv gødningsværdi og til jordforbedring,
på arealer indenfor kommunen. Det gælder både på landbrugsjord og i skove.
Affaldsprodukterne er for eksempel spildevandsslam, kartoffelvand, slam fra
vegetabilsk og animalsk forarbejdning samt affaldsprodukter fra røggasrensning
(TASP).
Arealerne bliver gennemgået og vurderet i forhold til lovgivning, miljøgodkendelser samt natur- og grundvandshensyn.
Af slambekendtgørelsens § 32, stk. 2 fremgår, at tilsynsmyndigheden kan nedlægge forbud mod anvendelse af affald til jordbrugsformål, såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor.
Indtil 2015 modtager Holstebro Kommune kortlægning fra Naturstyrelsen, som skal danne grundlag for kommunens indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Kortlægningen kan også anvendes til et skøn over forureningsrisikoen ved udbringning af slam og andre affaldsstoffer på arealer i kommunen.
Efter at Holstebro Kommune har lavet en konkret vurdering af f.eks. boringens dybde, beskyttende lerlag samt affaldsproduktet vurderes det, om der kan udbringes affaldsprodukter på arealerne.
Som udgangspunkt tages særlige hensyn ved udbringning af affaldsprodukter indenfor 300 meter zonen omkring vandværksboringer, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og grundvandsdannende oplande. Disse arealer bør friholdes som udbringningsarealer.
300 meter zonen omkring vandværksboringer bør friholdes, idet man er nær indvindingsboringerne, og der ved indvinding vil blive dannet en sænkningstragt omkring indvindingsboringerne, og der dermed bliver risiko for forurening af grundvandet.
NFI og grundvandsdannende oplande bør friholdes, da det er områder hvor den naturlige beskyttelse over grundvandsmagasinerne er begrænset, og der sker grundvandsdannelse til både den nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer.
I Holstebro Kommune er det samlede areal af disse tre områdeudpegninger ca. 7200 ha, hvilket er knap 12 % af de samlede udbringningsarealer indenfor kommunen.
Ålborg Kommune har i 2007 forsøgt at bruge ovennævnte
paragraf til at forbyde al udspredning af slam ovenpå arealer med
drikkevandsinteresser, men tabte sagen, da statsamtet i 2010 vurderede, at
kommunen ikke foretog en konkret vurdering.
Favrskov Kommune har i marts 2012 besluttet, at der på baggrund af nyeste hydrologiske og geologiske data kan forbydes udspredning af affald indenfor 300 meters zonen ved vandværksboringer samt indvindingsoplande til visse boringer, når det konkret vurderes at anvendelsen af affaldet vil kunne medføre forurening eller risiko herfor.
Holstebro
Kommune vægter hensynet til beskyttelse af grundvandsressourcen, hvorfor Natur
og Miljø, efter en konkret vurdering, ønsker at kunne nedlægge
forbud mod udbringning af affaldsprodukter på konkrete arealer
omkring vandværksboringer, indenfor NFI og grundvandsdannende opland og dermed
håndhæve slambekendtgørelsen § 32, stk. 2.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, at udbringning af affaldsprodukter kan forbydes indenfor:
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 3. juni 2013 kl. 09.00
Sagen udsættes med henblik på
nærmere afklaring af praksis for udbringning af kartoffelvand.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
besluttede at tiltræde indstillingen, dog med den tilføjelse, at uforurenede
produktrester, som indgår under punkt A i bilag 1 i slambekendtgørelsen, som
udgangspunkt ikke er omfattet.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
015461-2013
Sagsfremstilling
NK/DR/BDB/KMM/FLS – UNMK
Miljøtilsynsbekendtgørelsen trådte i kraft den 23. maj 2013. Bekendtgørelsen indfører en ny tilsynsmodel, som led i implementering af det europæiske IE-Direktiv, herefter kaldet IED (Industrial Emissions Directive). IED-virksomheder er: Virksomheder, der er oplistet på bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og husdyrbrug, der overstiger hhv. 270 DE for søer med smågrise, 210 DE for slagtesvin, 100 DE for slagtekyllinger, 230 DE for æglæggende høns eller tilsvarende antal stipladser til svin / fjerkræ. Miljøtilsynsbekendtgørelsen gælder både tilsyn på IED-virksomheder og øvrige virksomheder. Med 'virksomheder' menes i det følgende både industrivirksomheder og landbrugsvirksomheder.
Med miljøtilsynsbekendtgørelsen ændres bl.a. tilsynsintervallerne og tilsynstyperne. Der introduceres 'prioriterede tilsyn', en ny type tilsyn, hvor kommunen kun fører tilsyn med enkelte dele af virksomheden. En stor del af tilsynene skal dog stadig udføres som 'basistilsyn', hvor der føres tilsyn med samtlige miljøforhold på virksomheden. Alt efter størrelse og godkendelsespligtig status skal den enkelte virksomhed have et basistilsyn hvert 3. eller 6. år, samt et varierende antal prioriterede tilsyn på baggrund af en risikoscore af den enkelte virksomhed.
Inden den 30. juni 2013 skal der beregnes en risikoscore for alle IED-virksomheder. Risikoscoren er et vægtet gennemsnit af 5 parametre: regelefterlevelse, miljøledelse, oplag, emission samt områdets sårbarhed. For IED-virksomheder er det i bekendtgørelsen fastlagt, at lavrisiko virksomheder med en risikoscore på mindre end 2,8 kun skal have basistilsyn hvert 3. år. Mellem- og højrisiko virksomheder med en risikoscore, der er større end hhv. 2,8 og 3,6 skal have 1 basistilsyn samt 1 eller flere prioriterede tilsyn inden for en 3-årig periode.
Inden 2014 skal virksomheder, der er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 eller godkendt i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 11 eller § 12, risikoscores. Pr. 1. november 2015 skal de resterende virksomheder, der er optaget på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1, omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen, omfattet af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier, eller hvor der er mere end 3 DE, være risikoscoret. Bekendtgørelsen fastlægger ikke en nærmere definition af, hvilken risikoscore der kategoriserer hhv. lav- mellem- og højrisiko for ikke IED-virksomheder.
Efter den hidtidige minimumfrekvensaftale har Teknik og Miljø årligt udført ca. 300 miljøtilsyn. Det er tanken bag miljøtilsynstilsynsbekendtgørelsen, at tilsynsomfanget på landsplan skal være relativt uændret. Ud fra risikoscoren af IED-husdyrbrugene kan det konstateres, at disse husdyrbrug med den nye tilsynsmodel vil opleve hyppigere tilsyn, mens en række af de mellemstore ikke miljøgodkendte husdyrbrug vil opleve færre tilsyn. For industrivirksomhederne forventes det, at der generelt skal udføres flere tilsyn.
Som noget nyt skal der fra 2014 udføres 2 tilsynskampagner om året, hvor der udelukkende føres tilsyn med et bestemt tema. Temaet kan f.eks. være møddingspladser, affaldsopbevaring etc. Desuden skal Holstebro Kommune udarbejde en Miljøtilsynsplan, og Holstebro Kommune skal efter hvert tilsyn offentliggøre oplysninger om virksomheden samt om håndhævelser som følge af tilsynet m.v.
Vedlagt findes tre eksempler på rapporter fra udførte tilsyn.Teknik og Miljø gennemgår de tre eksempler og beskriver kommende ændringer.
Indstilling
Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til
efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Bilag
Bilag 1 - Tilsynsrapport eksempel 1
Bilag 2 - Tilsynsrapport eksempel 2
Bilag 3 - Tilsynsrapport eksempel 3
015461-2013
Sagsfremstilling
NK / DR / BDB / KMM / FLS – UNMK
Ifølge den nye miljøtilsynsbekendtgørelse skal Holstebro Kommune fremover have en miljøtilsynsplan for tilsyn på virksomheder og landbrug. Teknik og Miljø har derfor udarbejdet et udkast til en miljøtilsynsplan, som er vedlagt til orientering. Miljøtilsynsplanen opfylder de formelle krav til, som er:
Miljøtilsynsplanen beskriver, at kommunens tilsynsindsats
skal være baseret på en risikoscoring, som er et vægtet gennemsnit af 5
parametre: regelefterlevelse, miljøledelse, oplag, emission samt områdets
sårbarhed. Risikoscoren er bestemmende for den enkelte virksomhed eller
husdyrbrugs tilsynsfrekvens. Teknik og Miljø har valgt ikke at
lade risikoscoren fremgå af miljøtilsynsplanen.
Som det fremgår af miljøtilsynsplanen, skal kommunen efter hvert tilsyn som minimum offentliggøre følgende oplysninger (for IED-virksomheder / husdyrbrug fra 2014, og for de resterende virksomheder / landbrug fra 2015):
A. Årsagen til tilsynet
B. Navn,
adresse og CVR nummer på virksomheden / landbruget
C. Type
af virksomhed / landbrug (kort beskrivelse)
D. Dato
for tilsynet
E. Hvad
der er ført tilsyn med
F. Om
der er konstateret jordforurening
G. Om
der er meddelt påbud, forbud eller indskærpelser
H. Konklusioner
på virksomhedens / husdyrbrugets seneste indberetning af egenkontrol, og om
denne har givet anledning til påbud, forbud eller indskærpelser
I.
Konklusioner på
opfølgninger ved påbud, forbud eller indskærpelser
Kommunen kan vælge at offentliggøre flere oplysninger, f.eks. hele tilsynsrapporten, dog undtaget personfølsomme oplysninger m.v. Fordele ved fuld offentliggørelse er åbenhed i forvaltningen, mindre dobbeltarbejde, færre dokumenter på sagen og mindre ressourceforbrug på behandling af aktindsigt. Ulemper kan være, at virksomheden / landbruget i visse tilfælde ikke ønsker bestemte oplysninger offentliggjort, samt det ekstra ressourceforbrug, der skal bruges til at fjerne personfølsomme oplysninger m.v., jf. de lovpligtige krav hertil.
I miljøtilsynsplanen er det fastsat, at Holstebro Kommune kun vil offentliggøre de oplysninger, som følger det lovpligtige minimumskrav, jf. pkt A - I, samt pkt. 3 i miljøtilsynsplanen. For tilsyn medtages dog under pkt. G oplysning om de forhold, der har afstedkommet eventuelle påbud, forbud eller indskærpelser. Se det vedlagte eksempel.
Den nye tilsynsbekendtgørelse trådte i kraft den 23. maj 2013, og planen skal i 4 ugers offentlig høring, hvorefter den skal offentliggøres senest den 31. juli 2013. Derfor ligger høringsperioden ekstraordinært henover industrisommerferien, fra 1. juli til 29. juli 2013. Miljøtilsynsplanen skal opdateres mindst hvert 4. år.
Indstilling
Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima,
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Bilag
Bilag 1. Udkast til Miljøtilsynsplan 2013 Holstebro Kommune
Bilag 2. Eksempel på oplysninger til offentliggørelse
020070-2013
Sagsfremstilling
PMP - UNMK
I henhold til Holstebro Kommunes
bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3 større budgetopfølgninger. Det
skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar, 31. maj og 31. august.
DRIFT:
Teknik og Miljø har på baggrund af
forbruget pr. 31. maj 2013 følgende forventninger til driftsresultat for
2013:
Driftsområder |
Budget 2013 |
Korr. budget 2013 |
Forbrug pr. 31.05.2013 |
Forventet regnskab 2013 |
Afvigelser |
72 Planlægning |
101 |
101 |
0 |
101 |
0 |
73 Natur og Miljø |
13.982 |
13.575 |
4.343 |
13.575 |
0 |
74 Affald |
0 |
0 |
-5.846 |
0 |
0 |
Driftsudgifter i alt |
14.083 |
13.676 |
-1.502 |
13.676 |
0 |
Teknik og Miljø forventer på
nuværende tidspunkt ikke afvigelser i forhold til det korrigerede budget.
ANLÆG:
Siden foregående budgetorientering pr. 28.2.2013 har
Udvalget for Natur, Miljø og Klima frigivet følgende rådighedsbeløb:
Mødedato |
Sag nr. |
Frigivet til |
Beløb kr. |
15.04.2013 |
6 |
Ombygning og kloakering på brændepladsen |
1.096.000 |
Udvalgets anlægsbudget er på 5.323.000 kr., hvoraf der
forventes anvendt 5.274.000 kr.
Indstilling
Drift:
Det indstilles at
budgetopfølgningen for drift tages til efterretning.
Anlæg:
Det indstilles, at
budgetopfølgningen for anlæg tages til efterretning, og at der ikke
foretages ændringer af rådighedsbeløb på baggrund af budgetopfølgningen.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
016622-2008
000295-2013