Holstebro Kommune har efter en konkret VVM-anmeldelse påbegyndt en planlægningsproces, der vil muliggøre opstilling af indtil 12 vindmøller med en totalhøjde på op til 140 m i område 34.T.06.

Da vindmøller er VVM-pligtigt anlæg skal der udarbejdes kommuneplanretningslinjer med tilhørende redegørelse for virkninger på miljøet – en VVM-redegørelse. Efter Planloven skal der som et led i planlægningsprocessen indkaldes ideer og forslag til, hvad VVM-redegørelsen skal indeholde. Kommunen udsendte derfor i 4 uger i maj-juni 2013 debatoplægget ”Vindmøller nordøst for Vemb – område 34.T.06”. Debatlægget blev annonceret i Torsdagsavisen, der udkommer både i området nordøst for Vemb i både Holstebro og Lemvig kommuner, ligesom det kunne hentes i Dagli´Brugsen Vemb og borgerservice i bl.a. Ulfborg. Debatoplægget blev endvidere sendt direkte til lodsejere, der lægger jord til mulige vindmøller, naboerne til disse samt til interesseorganisationer.

Debatfasen afstedkom henvendelse fra en enkelt borger fra området. Det foreslås, at der placeres 2 eller 3 vindmøller på en mark umiddelbart syd for Nørgårdsvej.

Den foreslåede placering er uden for det udpegede vindmølleområde. Det er tidligere vurderet, at en placering syd for det udpegede område 34.T.06 vil virke visuelt forstyrrende set i forhold til det store antal vindmøller i området – både i Holstebro og Lemvig Kommuner. Teknik og Miljø anbefaler, at der ikke arbejdes videre med forslaget.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter:

at der ikke arbejdes videre med forslaget fra borgeren.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

3. Miljøvurdering af lokalplan nr. 1095 og kommuneplantillæg 2009:25 - Vindmøller i område 34.T.06 nordøst for Vemb

016212-2013

Sagsfremstilling

NS/SH - UNMK

Holstebro Kommune har modtaget en VVM-anmeldelse om at opstille vindmøller nordøst for Vemb i området mellem Nørgårdvej, Møborgåvej og Damhus Å. Området er udlagt til vindmølleområde 34.T.06 i tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009. Holstebro kommune har påbegyndt en planlægningsproces, der vil muliggøre opstilling af indtil 12 vindmøller med en totalhøjde på op til 140 m.

Teknik og Miljø har vurderet, at projektet er omfattet af reglerne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Da en stor del af indholdet for henholdsvis en VVM-redegørelse og en miljøvurdering vil være det samme, er det besluttet at sammenfatte disse to undersøgelser i en samlet miljøundersøgelse. Før den egentlige miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan kan foretages, skal indholdet af miljøvurderingen ifølge loven fastsættes i en indledende fase. I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal kommunen høre de myndigheder, hvis områder berøres af planen. Sideløbende med denne høring af berørte myndigheder var der i maj - juni 2013 offentliggjort en debatfolder med en kort beskrivelse af vindmølleprojektet (Sag. nr. 016191-2013: Kommuneplantillæg 2009:25, indkomne ideer og forslag jf. debatoplæg - Vindmøller i område 34.T.06 nordøst for Vemb).

Formålet med den indledende høring af berørte myndigheder er at foretage en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold, der især forventes at blive påvirket, og om der eventuelt er andre miljøforhold end dem, der findes i lovens bilag 1, som bør undersøges.

Der er fremkommet skriftlige svar fra Ribe Stift, Holstebro Museum og Erhvervsstyrelsen.

Ribe Stift gør opmærksom på, at en række kirker i området vil blive påvirket af møllernes opstilling. Stiftet anbefaler derfor, at der i forbindelse med den videre planlægning foretages undersøgelser som efterviser, at indsynet til kirkerne og udsynet fra kirkegården ikke skæmmes.

Teknik og Miljø's bemærkninger: Problematikken vil blive taget op i VVM-redegørelsen.

Holstebro Museum gør bl.a. opmærksom på en række fredede gravhøje samt tre ikke-fredede overpløjede områder samt bronzealderfund. Ved anlægsarbejde er det Holstebro Museums vurdering, at der på området for vindmøller er sandsynlighed for, at man kan støde på fortidsminder, som ikke tidligere er registreret. Sådanne forekomster er jf. Museumsloven beskyttet og kan forlanges undersøgt i det omfang, de berøres af anlægsarbejdet, med risiko for at dette sinkes eller må udsættes.

Teknik og Miljø's bemærkninger: Kommunerne skal i henhold til museumsloven inddrage det lokale kulturhistoriske museum, når der udarbejdes kommuneplan eller lokalplan, der berører museale bevaringsværdier. Indholdet af Holstebro Museums kommentarer har en karakter og en detaljeringsgrad, der er mere egnet til fremsendelse i offentlighedsfasen for kommuneplanretningslinier og lokalplan. Kommentarerne har ikke betydning for planlægningsprocessen på nuværende tidspunkt.

Erhvervsstyrelsen henleder opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Udover Erhvervs- og Vækstministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører.

Teknik og Miljø's bemærkninger: Teknik og Miljø har allerede sendt mail til relevante radiokædeoperatører, men har ikke modtaget kommentarer fra disse.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter:

at planlægningsprocessen for opstilling af vindmøller i området fortsættes uden ændringer.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

4. Højdebegrænsninger i.f.t til indflyvning til Karup Lufthavn gældende for dele af Holstebro Kommune

014464-2013

Sagsfremstilling

NS/SH - UNMK

I den østlige del af Holstebro Kommune er der i Kommuneplan 2009 udpeget to vindmølleområder: 34.T.07 nordøst for Skave (indtil 4 møller med en totalhøjde imellem 125 og 150 m) og 34.T.03 sydvest for Hogager (8-10 møller med en totalhøjde på op til 150 m).

Anmelder af vindmølleprojekt i område 34.T.07 nordøst for Skave har gennem Forsvarets Bygnings- og Etablissmentstjeneste (FBE) erfaret, at den østlige del af Holstebro Kommune (sydøst for Skave) er pålagt højdebegrænsning i forhold til Karup Lufthavn. Højdebegrænsningen betyder, at bygningsanlæg m.v. ikke må overstige en højde på 152 m (500 fod) regnet fra kote 0 (= havets overflade).

Det er FBE, der er myndighed på området. FBE oplyser, at restriktionen er blevet defineret i 2011, da de gængse mølletyper blev så høje, at de blev en faktor i forhold til ATC (Air Traffic Control) procedurer. Første gang restriktionen blev bragt i anvendelse, var i forbindelse med vindmølleplanen for Ikast-Brande Kommune og er derefter blevet en fast del af FBE´s sagsbehandling. Holstebro Kommune er af FBE på intet tidspunkt blevet gjort opmærksom på højdebegrænsningen og det er heller ikke tinglyst på ejendomme i området. FBE bemærker, at det definerede område med højdebegrænsning er netop tilstrækkeligt, idet FTK har ønsket at restriktere mindst muligt. Der gives ikke dispensation, men der kan ankes til Forsvarskommandoen.

Vindmølleområde 34.T.03 ligger i kote 26 - 33, hvilket betyder at der i dette område kan sættes vindmøller op på ca. 120 m (=152 m minus 32 m).

Vindmølleområde 34.T.07 (den sydlige del) ligger i kote ca. 50, hvilket betyder at der kan sættes en vindmøller op på ca. 102 m (=152 m minus 50 m).

For det VVM-anmeldte projekt i område 34.T.07 betyder det, at der kan opstilles møller på max. 102 m i den sydlige del af området, men da projektet endnu er i sin vorden og der er ikke taget endelig stilling til mulige konkrete placeringer af møllerne, vil der formentlig kunne realiseres et vindmølleprojekt i den nordlige del af området.

I 2012 VVM-anmeldte Vattenfall Vindkraft A/S og JTF Windconsult A/S hver for sig vindmølleprojekter for område 34.T.03 med 150 m høje møller og Holstebro Kommune har siden uden held forsøgt at få de to firmaer og lodsejere til at samarbejde. Forudsætningen for VVM-anmeldelserne af de to vindmølleprojekter er bortfaldet pga. højdebegrænsningen i området.

Højderestriktionerne har særligt konsekvenser for udnyttelse af vindmølleområde 34.T.03 sydvest for Hogager, hvor der i følge Kommuneplan 2009 kan opstilles 8-10 vindmøller på max. 150 m. Det er muligt fortsat at have område 34.T.03 udpeget til vindmøller - dog med en højdebegrænsning på 120 m. Det giver mulighed for at opstille visse typer 2 MW møller, hvilket også forretningsmæssigt vurderes at være realistisk. Områdets nuværende geografiske afgrænsning er udarbejdet med udgangspunkt i 150 m høje møller. Da afstanden fra en mølle til nærmeste nabo skal være mindst 4 gange møllehøjde, betyder det, at der som udgangspunkt kan være flere møller i et område jo lavere de er. Hvis området fortsat udpeges til vindmøller, kan det evt. undersøges om området kan udvides med plads til flere 120 m høje møller end angivet i Kommuneplan 2009.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter:

at område 34.T.03 fastholdes som vindmølleområde i forslaget til Kommuneplan 2014 med en ændret højdebegrænsning på 120 m
at det i forbindelse med udpegningen i forslaget til Kommuneplan 2014 undersøges, om det er muligt at udvide område 34.T.03, så der kan opstilles flere møller end 8-10 møller som angivet i kommuneplan 2009

Beslutning

Indstilling tiltrådt, med den bemærkning, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima får forslaget til behandling forinden indarbejdelse i kommuneplanforslaget.

Bilag

Kort med radar-højdebegrænsning ved Karup Lufthavn

5. Vandplansprojekt ved Idom Dambrug kan ikke realiseres indenfor statens afsatte rammer for erstatning

006132-2013

Sagsfremstilling

JL/FLS - UNMK

Holstebro Kommune har i februar 2013 ansøgt staten om midler til realisering af et vandløbsprojekt, der skal nedlægge stemmeværket ved Idom Dambrug i Idom Å jf. forslag til Vandplan for Nissum Fjord.

Staten har nu færdigbebehandlet kommunens delansøgninger vedrørende henholdsvis projektudgifter og erstatningsbeløb. Staten vil dække projektudgifter, men kun kr. 30.000 svarende til ca. 1 % af det ansøgte erstatningsbeløb til ejeren af dambruget og har derfor givet afslag på erstatningsansøgningen. Det må nu forventes, at projektet ikke kan gennemføres som planlagt, ligesom det samme må gælde for andre tilsvarende projekter.

I starten af 2013 har Teknik og Miljø efter statens vejledningsmateriale udarbejdet et realiseringsprojekt til genoprettelse af kontinuitet samt naturlig hydrologi og faldforhold i Idom Å. Projektet er gennemført i samarbejde med Danforel A/S der er ny ejer af Idom Dambrug og opstrøms lodsejere. Da der i forvejen er et mindre omløbsstryg omkring dambrugets stemmeværk har det været kommunens vurdering, at et vandløbsprojekt i det habitatbeskyttede vandløb skulle sikre naturlige forhold, så også den opstrøms stuvningszone blev fjernet, da denne langsomtflydende strækning med ringe fald er en væsentlig del af den manglende målsætningsopfyldelse. En alternativ løsning bestående af en modificering af det eksisterende omløbsstryg og uændret vandindtag til dambruget har hermed ikke været et tema.

Holstebro Kommune har den 5. juli 2013 modtaget 2 svar fra Naturstyrelsen vedr. henholdsvis

indstilling om gennemførelse af vandløbsprojekt ved Idom Dambrug inden 2015 i regi af kommende vandplan for Nissum Fjord (2010-2015) (bilag 1).
afslag på at yde erstatning (bilag 2)

Naturstyrelsen har vurderet, at det ansøgte projekt for fjernelse af dambrugets stemmeværk lever fint op til kriterierne for at få projektstøtte (finansiering af undersøgelser, projektledelse og entreprenørudgifter). Projektet får tæt på max. score i prioriteringsskemaet (score 1,8 hvor 2,0 er max) (bilag 3). Naturstyrelsen vurderer dog samtidig i en parallel afgørelse, at det ansøgte erstatningsbeløb på ca. 3 mill. kr til dambrugsejeren ikke kan finansieres af staten. Staten opererer i ny erstatningsvejledning (juli 2013, fremsendt med afslaget) med et generelt erstatningsbeløb på kr. 3.000 pr. km vandløb projektet åbner op til uanset projektets karakter. Ved Idom Dambrug vil en fjernelse af dambrugets stemmeværk åbne for godt 15 km opstrøms stemmeværket i Idom Å, der har højeste målsætning i Regionplan for Ringkjøbing Amt (landsplandirektiv) og iøvrigt er udpeget som EF-habitatområde med bæklampret på udpegningsgrundlaget - et af landets reneste og fineste vandløb med et forløb i uopdyrkede hedeområder. Staten vurderer i afgørelsen, at der umiddelbart kun kan udbetales 30.000 kr i erstatning svarende til ca. 1 % af det opgjorte erstatningsbeløb.

Teknik og Miljø vurderer, at staten må ændre prioriteringen eller afsætte flere penge til erstatning såfremt, der fortsat skal fjernes væsentlige dambrugsspærringer i Danmark. En helt aktuel overtaksationskendelse i Vejle Kommune fra 2012, viser at disse sager er erstatningstunge og beløbsmæssigt i samme størrelsesorden som opgjort ved Idom Dambrug. Fjernes et stemmeværk skal dambruget ved fortsat drift i udgangspunktet pumpe vandet ind på dambruget. Der er hermed udgifter forbundet med ekstra forsikring, nødstrømsanlæg, alarmanlæg, pumpeanlæg og strømudgifter (10 års drift).

Skov- og Naturstyrelsen har selv i en række tilfælde været involveret i dambrugsnedlæggelser og er derfor godt klar over i hvilket prisleje dambrugserstatninger befinder sig. I den hidtidige erstatningsvejledning (november 2012) fremgår det også at "I forbindelse med erstatning for opstemningsret foretages en konkret vurdering af, om erstatningens størrelse står i rimeligt forhold til praksis ved nedlæggelse af kraftværksopstemninger, dambrugsopstemninger o.a."

Teknik og Miljø finder på ovenstående baggrund ikke, at der er grundlag for at arbejde videre med spærringen i Idom Å. I Vegen Å ved spærringen ved Munkbro Dambrug, må der forventes en tilsvarende situation, men her har kommunen endnu ikke ansøgt om statslige midler.

Idom Dambrug var indstillet på at nedlægge produktionen og i stedet ombygge et andet af selskabets dambrug til en større sættefiskproduktion til forsyning af bl.a. Christiansminde Dambrug. Nu er situationen for dambruget uvis og det er sandsynligt at Idom Dambrug fortsætter driften.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

Sagen genoptages såfremt der kommer realistiske rammer for gennemførelse af projektet.

Udvalget for Natur, Miljø og Klima vil rette henvendelse til Miljøministeren for at gøre opmærksom på, at praksis må ændres for at få fjernet spærringerne i vandløbene.

Bilag

Bilag 1. Indstilling om tilsagn til gennemførelse af vandløbsrestaureringsprojektet

Bilag 3. Prioriteringsskema

Bilag 2. Afslag på erstatningsansøgning

6. Praksis for udbringning af gødning i forhold til grundvandsbeskyttelse - 2013

027009-2013

Sagsfremstilling

KMM/FLS - UNMK

I en konkret sag har ejer fået en udtalelse fra Videncentret for Landbrug. Udtalelsen er før udvalgsmødet den 24. juni 2013 tilsendt Udvalget for Natur, Miljø og Klima. Før udvalget viderebehandler sagen, har udvalget bedt Teknik og Miljø om at få udarbejdet et juridisk notat bl.a. på baggrund af den fremsendte udtalelse.

Holstebro Kommune har bedt advokatfirmaet Codex Advokater ved Mads Kobberø om en juridisk vurdering af den praksis Holstebro Kommune følger for vurdering af udbringning af gødning på tidligere gravede arealer, samt at sammenholde dette med den udtalelse der er fremsendt fra Videncentret for Landbrug. Advokaten har fået tilsendt udtalelsen fra Videncentret for Landbrug, brev fra tidligere miljøminister Karen Ellemann samt et notat med beskrivelse af den praksis Holstebro Kommune følger for vurdering af udbringning af gødning på tidligere gravede arealer. Notatet fra advokat Mads Kobberø er vedlagt i bilag 1.

Af Mads Kobberøs notat fremgår det, at advokaten vurderer, at den praksis Holstebro Kommune hidtil har anvendt i forhold til udbringning på gravede arealer er juridisk holdbar: ”Jeg mener således, at kommunens praksis om at meddele afslag på tilførsel af husdyrgødning til arealer, hvor der har været råstofindvinding, er holdbar, såfremt afslagene sker baseret på den førnævnte konkrete vurdering. Dette er en erstatningsfri regulering, uanset hvad der måtte være anført eller forudsat omkring efterfølgende landbrugsmæssig udnyttelse i råstoftilladelsen”. Det vil sige, at Teknik og Miljø efter en konkret vurdering i de enkelte sager kan meddele skærpede vilkår efter §11 stk. 2 og/eller afslag efter §11 stk. 7 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (HGB). Reguleringen er erstatningsfri. Mads Kobberø beskriver efterfølgende begrænsninger i mulighederne for at stille skærpede vilkår og meddele afslag, og her er vurderingen, at Holstebro Kommunes praksis nok er for vidtgående i forhold til, hvad der er muligt, når det gælder skærpede vilkår, og muligvis når det gælder afslag.

Planteavlsreglen/niveauet er defineret af Natur- og Miljøklagenævnet som den nitratudvaskning, der vil ske ved dyrkning af landbrugsjord med et typisk svineavlssædskifte med 10 % efterafgrøder gødet alene med handelsgødning uden anvendelse af husdyrgødning. Nitratudvaskningen ved planteavlsniveau for en typisk sandet jord i Holstebro Kommune er beregnet til ca. 55-70 mg/l. I notatet vurderer advokaten Miljøstyrelsens tolkning af HGB således, at der ikke kan stilles skærpede vilkår udover planteavlsniveau.

I forhold til om der kan meddeles afslag med hjemmel i HGB, er Miljøstyrelsens udmelding ifølge advokaten ikke helt så utvetydig. Dog er det advokatens umiddelbare vurdering, at der ikke kan meddels afslag ved et udvaskningsniveau under planteavlsniveau. Efter advokatens anbefaling har Teknik og Miljø stillet et supplerende helpdesk-spørgsmål til Miljøstyrelsen i uge 31 2013 og afventer svar.

Holstebro Kommunes hidtidige praksis har givet mulighed for, at der efter en konkret vurdering, er sat skærpede vilkår og/eller givet afslag ved ansøgninger med et udvaskningsniveau under planteavlsniveau.

Advokaten har ikke i notatet direkte vurderet, hvor der kan meddeles skærpede vilkår/afslag. Dog skriver han at ”kommunen har mulighed for at meddele afslag, hvis kommunen mener, der er tale om varetagelse af hensynet til ”særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser”. Hvornår dette er tilfældet, beror på et konkret fagligt skøn, som kommunen altså må foretage”. Det er således uafklaret, om der kan stilles skærpede vilkår og gives afslag udenfor nitratfølsomme indvindingsområder.

Advokaten har ikke i sit notat kommenteret Holstebro Kommunes praksis om ingen brug af handelsgødning og sprøjtemidler/pesticider i gravede områder indenfor indvindingsopland og områder med særlige drikkevandsinteresser. Dog skriver han i "afsnit 4. Delkonklusion", at der vil kunne stilles vilkår, hvis dette er indskrevet i en råstofindvindingstilladelse/efterbehandlingsplan med hjemmel i Råstofloven.

Konsekvens:

Som konsekvens af ovennævnte vil Holstebro Kommunes praksis ved vurdering af ansøgninger om udbringning af husdyrgødning indenfor gravede arealer skulle revideres. Det vil fortsat være juridisk holdbart at anvende HGB´s §11 stk. 2 og 7 ved skærpede vilkår og afslag dog kun til planteavlsniveau, hvis det skal ske erstatningsfrit.

Skærpede vilkår:

I forhold til den praksis der er fulgt i Holstebro Kommune, så betyder ovenstående, at der ikke kan stilles skærpet krav om en nitratudvaskning på 50 mg/l (kvalitetskravet til drikkevand) jf. HGB, såfremt dette niveau er under planteavlsniveau på ansøgte arealer. Såfremt kommunen ønsker at gå under planteavlsniveau for at opretholde drikkevandskvaliteten, skal dette ske med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven og dermed imod erstatning.

Afslag:

Såfremt helpdesksvaret bekræfter advokatens vurdering, vil det, i forhold til den praksis, der er fulgt i Holstebro Kommune, betyde, at der ikke kan meddeles afslag efter HGB på trods af, at der ved udbringning fortsat vil være en væsentlig risiko for forurening af drikkevand. Et afslag vil skulle meddeles efter Miljøbeskyttelsesloven og dermed imod erstatning.

Kun såfremt det er indskrevet i en råstofindvindingstilladelse/ efterbehandlingsplan kan der stilles krav om ingen brug af handelsgødning og sprøjtemidler/pesticider.

Teknik og Miljøs bemærkninger:

I forbindelse med råstofindvinding vil jordlag, der tidligere bidrog til en beskyttelse af grundvandet blive fjernet og muldlaget vil blive omlejret. Når jordlag fjernes vil afstanden mellem terræn og grundvandsspejlet blive væsentligt reduceret. Nitratholdigt vand fra overfladen får dermed en kortere og hurtigere vej til grundvandsspejlet. Kvalitetskravet til drikkevandsforekomsterne i forhold til nitrat er 50 mg/l. Hvis udvaskningsniveauet på et areal overstiger 50 mg/l, vil der derfor være en øget risiko for, at indholdet af nitrat fremadrettet vil overstige drikkevandskvalitetskravet. For at der ikke skal opstå nitratproblemer, bør der i indvindingsoplandene til de almene vandforsyninger, NFI og grundvandsdannende oplande ikke udbringes nitrat, der medfører en udvaskning større end drikkevandskvalitetskravet. Generelt ses der ikke nitratproblemer i de almene vandforsyninger i Holstebro Kommune, men bliver det konstateret, vil det være vanskeligt at ændre.

Ud fra ovenstående er det Teknik og Miljøs vurdering, at den sikring af grundvandet, der fremadrettet vil kunne opnås via vilkår til nitratudbringningen gennem husdyrgodkendelserne, ikke længere vil være tilstrækkelig. Da det fremadrettet fortsat er kommunes ansvar at opnå og opretholde god kemisk tilstand i grundvandsforekomsterne jf. Miljømålsloven, vil grundvandsbeskyttelsen skulle ske ved, at der enten indgås frivillige aftaler for at opnå et acceptabelt niveau, eller der nedlægges forbud efter Miljøbeskyttelsesloven. I begge tilfælde mod erstatning.

Som konsekvens heraf vurderer Teknik og Miljø, at der skal udarbejdes en revideret praksis. Der ses umiddelbart to scenarier for en ny praksis:

1. Praksis ændres således, der fremadrettet kun stilles vilkår om en nitratudvaskning tilsvarende planteavlsniveau, også i situationer hvor der ved planteavlsniveau fortsat er en risiko for forurening af drikkevandsforekomster til almene vandforsyninger. Ved denne praksis vil der være risiko for, at grundvandet ikke blive beskyttet, og kvalitetskravene i Miljømålsloven dermed ikke kan forventes opfyldt fremadrettet.

2. Praksis ændres således, at Teknik og Miljø træffer afgørelser i situationer, hvor udvaskning tilsvarende planteavlsniveau er tilstrækkelig til at opretholde god kemisk tilstand i drikkevandsforekomsterne til almene vandforsyninger. I situationer, hvor udvaskning tilsvarende planteavlsniveau fortsat udgør en risiko for forurening af drikkevandsforekomster til almene vandforsyninger, og hvor der ikke kan indgås frivillig aftale, forelægges sagen for Udvalget for Natur, Miljø og Klima til beslutning om betaling af erstatning for nedbringelse af udvaskningsniveauet eller for afslag. Ved denne praksis vil der kunne ydes beskyttelse af grundvandet, således kommunen fremadrettet kan arbejde for at opfylde kravene i Miljømålsloven.

I forhold til bestemmelse af erstatningsniveauet, bemærker Teknik og Miljø, at der ikke findes mange fortilfælde til sammenligning, og at det forsøges afklaret, hvordan en eventuel erstatning vil skulle opgøres.

Teknik og Miljø gør opmærksom på, at en ændret praksis vil få betydning også udenfor gravede områder.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter:

at Teknik og MIljø beskriver muligheder og konsekvenser for at varetage grundvandsbeskyttelsen mod erstatning.
at Teknik og Miljø, indtil førstenævnte er afklaret, i sager med afgørelser om skærpede vilkår administrere efter praksis 1, jf. sagsfremstillingen.
at Teknik og Miljø i sager, hvor det vurderes, at der bør meddeles afslag, afventes der, til Miljøstyrelsens svar foreligger.

Beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede,

- at praksis ændres således, der fremadrettet kun stilles vilkår om en nitratudvaskning tilsvarende planteavlsniveau,

- at udvalget retter henvendelse til Miljøministeren om, at der skal bringes overensstemmelse mellem de forskellige lovgivninger, herunder husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, råstofloven, lov om jordbrugsanvendelse af gødning mv. og drikkevandsbekendtgørelsen omkring drikkevandskravene.

Bilag

Redegørelse_Codex_Advokater

7. Revurdering af sag - udbringning af gødning på gravede arealer i forhold til grundvandsbeskyttelse

016288-2013

Sagsfremstilling

KMM/FLS - UNMK

Revurdering af §21 udtalelse for ejendommene Viborgvej 306 og 313.

På baggrund af dagsorden punkt 6 om ”Praksis for udbringning af gødning i forhold til grundvandsbeskyttelse” og Teknik og Miljøs indstilling til en ændret praksis, ønsker Teknik og Miljø i den konkrete sag at afvente svar fra Miljøstyrelsen ang. mulighed for afslag meddelt efter Husdyrgodkendelsebekendtgørelsen §11 stk. 7. Svaret fra Miljøstyrelsen vil kunne medføre, at Teknik og Miljø må revurdere §21 udtalelse om udbringning på arealer tilhørende ejendommene Viborgvej 306 og 313.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter

at §21 udtalelsen for ejendommene Viborgvej 306 og 313 afventer svar fra Miljøstyrelsen og udtalelsen efterfølgende revurderes, såfremt svaret medfører dette

Beslutning

Udvalget besluttede, at der gives tilladelse til at udbringe efter planteavlsniveau, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

8. Afløb fra Lukkesdam, Renovering

034268-2012

Sagsfremstilling

FC/FLS - UNMK

Det offentlige vandløb Afløb fra Lukkesdam er rørlagt på hovedparten af sit forløb. Rørledningen er nedslidt på lange strækninger og udvalget besluttede på mødet den 4. marts 2013 at vandløbet skal omlægges.

Omlægningen skal finansieres af ejendomme med interesser i omlægningen, og udgifterne skal fordeles efter en partsfordeling baseret på Vandløbslovens § 24 om nytteværdi. Det blev ligeledes besluttet, at renoveringen, af hensyn til lodsejernes likviditet, efter behov kan strækkes over flere år

Omkostningerne til en fuld omlægning anslås at ville blive 1,4 mio. kr., der som udgangspunkt skal deles mellem 17 lodsejere, hvoraf kommunen er den ene. I praksis bliver omkostningerne nok mindre efter en udbudsrunde, og fordi nogle strækninger på baggrund af ønsker fra lodsejere, formodentlig ikke skal omlægges men genåbnes.

Den sidst reviderede partsfordeling har været i høring hos de pågældende lodsejere, og der er ikke indkommet væsentlige indsigelser til den udover den generelle holdning, at kommunen, af hensyn til de store uforudsete udgifter omlægningen vil koste flere lodsejere, bør bidrage mere end hvad den forelagte partsfordeling angiver.

For at imødekommen lodsejernes usikkerhed omkring at kunne skaffe midler til at betale deres bidrag til omlægningen, har Teknik og Miljø anmodet dem om at komme med ønsker til en evt. afdragsordning med kommunen. Teknik og Miljø har ikke modtaget ønsker til sådanne afdragsordninger.

Når vandløbet skal renoveres, henholdsvis omlægges og åbnes, betales arbejdet jf. Vandløbslovens § 25 forskudsvis af Kommunen. I forbindelse med den efterfølgende opkrævning af lodsejernes bidragsandele vil Kommunen så vidt muligt imødekomme ønsker om afdragsordninger.

Hovedparten af udgifterne til omlægningen vil gå til indkøb af rør. Derfor er alle lodsejere blevet tilbudt at få renoveret deres del af vandløbet omkostningsfrit, ved at lade kommunen åbne det på strækninger, hvor der kan opnås enighed om det blandt bredejerne. Dette alternativ vurderes omkostningsneutralt for kommunen.

5 lodsejere har oplyst, at de for at undgå udgifterne til omlægning vil vælge, at ”deres” vandløbsstrækninger åbnes. Det gælder 2 strækninger på tilsammen ca. 730 m.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter at:

1. Omlægningen af Afløb fra Lukkesdam gennemføres i løbet af perioden oktober 2013 – april 2014

2. Ejendomme ved vandløbet bidrager til omlægningen jf. vedlagte partsfordelingslister dog således, at for vandløbsstrækninger, hvor der kan opnås enighed hos lodsejerne om at vandløbet åbnes, overtager kommunen pågældende parter.

Beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima besluttede,

- at omlægningen af Afløb fra Lukkesdam gennemføres i løbet af perioden oktober 2013 - april 2014,

- at de estimerede 350.000 kr., der var afsat til akut vedligehold af vandløbet i 2012, indgår i projektets finansiering,

- at ejendomme med forpligtigelser ved vandløbet bidrager til omlægningen jf. vedlagte partsfordelingslister, dog således at de 350.000 kr. fratrækkes inden fordelingen,

- at for vandløbsstrækninger, hvor der kan opnås enighed hos lodsejerne om, at vandløbet åbnes, overtager kommunen pågældende parter.

Bilag

Notat. Sagsforløb Afløb fra Lukkesdam

A1AlternativPartsfordeling

A2AlternativPartsfordeling

9. Status for politianmeldelser i Teknik og Miljø

026950-2013

Sagsfremstilling

BDB/FLS - UNMK

Teknik og Miljø foretager årligt 5-10 politianmeldelser, hvoraf Natur og Miljø i gennemsnit politianmelder 3-4 forhold årligt. De forhold, der på miljøområdet er blevet politianmeldt, vedrører bl.a. afbrænding af affald, ulovlig opstart eller udvidelse af listevirksomhed eller husdyrbrug, tilsidesættelse af vilkår i miljøgodkendelser, oplag af skrotbiler, ulovlig udledning af processpildevand og husdyrgødning samt ulovlig etablering af vandboringer.

Sager om affaldsafbrænding, udledninger og tilsidesættelse af vilkår i miljøgodkendelser har været for retten med domfældelse til følge, og andre sager er afgjort ved bødeforlæg. Politianmeldelserne vedr. etablering af ulovlige vandboringer blev frafaldet pga. frit lejdeaktion. Politianmeldelser vedr. overproduktion på husdyrbrug er kun i et meget begrænset omfang blevet ført i retten, og i Midt- og Vestjyllands Politikreds, der omfatter Ikast-Brande, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Viborg, Skive, Lemvig, Struer, Thisted og Morsø kommuner, er der p.t. 40-50 sager, der afventer domstolsprøvelse.

I 2008 blev strafniveauet på miljøområdet skærpet væsentligt, og for at sikre en ensartet behandling af sagerne i politikredsene, udarbejdede Rigsadvokaten en meddelelse om Behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen, der anfører hvilke strafniveauer, der skal anvendes i de forskellige sagstyper på miljøområdet.

Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse, at der på husdyrområdet skal nedlægges påstand om konfiskation af fortjenesten. Fortjenesten ved overproduktionen for hvert enkelt år skal beregnes som antallet af overproducerede dyr gange produktionsværdien pr. dyr fratrukket variable omkostninger som f.eks. omkostninger til foder og dyrlæge. Det er præciseret i bemærkningerne til husdyrloven, at der ikke bør fratrækkes yderligere omkostninger, herunder arbejdsindsats og vedligehold. Herudover skal der idømmes en passende bøde svarende til en fjerdedel af den opnåede økonomiske fordel. Rigsadvokatens retningslinjer svarer til den domstolspraksis, højesteret har fastlagt på dambrugsområdet.

Midt- og Vestjyllands Politi har anmodet kommunerne om at udarbejde ovenstående beregning i forbindelse med indgivelse af politianmeldelse. Der er derfor ikke tale om et kommunalt fastsat konfiskations- og bødeniveau, og beregningen er baseret på produktionstal for den enkelte bedrift samt landsdækkende gennemsnitstal. Under domsprøvelsen har forsvaret mulighed for at kvalificere beregning på baggrund af konkrete produktionstal fra den respektive bedrift.

Den 20. marts 2013 faldt der ved byretten i Sønderborg dom i fire sager om overproduktion på husdyrbrug, hvor ovenstående praksis blev anvendt. I disse sager var der nedlagt konfiskations- og bødepåstande på op til 5.2 mio. kr. Retten fandt, at beregningen skal anvendes for overproduktioner, men kun for overproduktion, der har fundet sted efter den 1. januar 2007. Samtidigt nedsatte retten generelt påstandene til konfiskation og bøde til en tredjedel, da der først faldt dom i sagerne 4-5 år efter, der var rejst sigtelse.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling tiltrådt.

11. Overskudsvarme fra Færch Plast

027337-2013

Sagsfremstilling

LKD/FLS - UNMK

Færch Plast har i forbindelse med et møde i Teknik og Miljø bragt problematikken med overskudsvarme op og har efterfølgende fremsendt en skriftlig forespørgsel, se vedlagt bilag.

Fabrikken på Rasmus Færchsvej har et ønske om at afsætte overskudsvarme fra fabrikationen. Derfor har de fremsendt en forespørgsel om, at Holstebro Kommune i forbindelse med drift af CFS (Center for Sundhed) kan aftage varme fra produktionen.

Der skal tages stilling til, om Teknik og Miljø kan arbejde videre med forslaget, få foretaget en overordnet business case og vurderet på sammenhæng med varmeforsyningslovgivningen.

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter:

- at Teknik og Miljø arbejder videre med business case på overskudsvarme i forbindelse med CFS.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

Bilag

Brev fra Færch_11-7-2013

12. Borgmesterpagt vedr. EU's 20-20-20 mål

048526-2011

Sagsfremstilling

TR/PMP - UNMK

Holstebro Kommune underskrev i juni 2012 EU's Borgmesterpagt. Ved indgåelse af EU's Borgmesterpagt forpligter Holstebro Kommune senest et år efter tiltrædelse, at udforme følgende:

- Overordnet strategi for handlingsplaner for bæredygtig energi.

- Handlingsplan for bæredygtig energi skabelon udfyldes på engelsk.

- Grundopgørelse over emissioner.

Afrapporteringen er nu udarbejdet og udvalget orienteres herom.

Den overordnet strategi for handlingsplaner for bæredygtig energi tager udgangspunkt i to rapporter: EU's Borgmesterpagt afrapportering 2012 og klimaplan 2011-2025 (Se bilag).

Der er i gangsat forskellige energinitiativer både på kort - og langsigt i Holstebro Kommune, som er et led i EU's Borgmesterpagt om, at opnå en CO2 reduktion på 23,1 % frem mod 2020. Arbejdet med en strategisk energiplan i Holstebro er stadig i en tidlig fase, derfor er det ikke muligt at aflevere en samlet energiplan. Holstebro Kommune har allerede inden deltagelsen i EU's Borgmesterpagt været aktiv på klima - og energiområdet og set i lyset heraf vil afrapporteringen for det første års deltagelse i EU's Borgmesterpagt tage udgangspunkt heri og vil præsentere de indsatsområder der arbejdes med på nuværende tidspunkt, samt de områder der fremadrettet skal fokuseres på.

Holstebro Kommune har udarbejdet en klimaplan 2011-2025. Klimaplanen sætter fokus på tre centrale områder; klimatilpasning, energi og transport. Til hvert af de tre områder er der tilknyttet forskellige problemstillinger, udfordringer og muligheder. På den måde arbejder kommunen med mange sideløbende projekterne der både står alene, men som også skal være tværgående projekter og fungere som en helhed i arbejdet med klima- og energiområdet.

Yderligere kan skabelon udfyldelsen af handlingsplanen for bæredygtig energi på engelsk og grundopgørelse over emissioner ses i bilag.

Indstilling

Det indstilles at udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

Bilag

Grundopgørelser over emissioner_udført af plan energi

EU_Borgmesterpagt_afrapportering_2012

SEAP_engelsk_tekst

13. CO2-regnskab for virksomheden Holstebro Kommune

014062-2010

Sagsfremstilling

TR/PMP - UNMK

Holstebro Kommune underskrev i februar 2009 klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter kommunen sig til at reducere udledningen af CO2 med 2 % om året frem til 2025.

I Klimakommuneaftalen skal der hvert år udarbejdes et CO2-regnskab, der viser resultaterne og en handlingsplan for det fremadrettet arbejde (se bilag).

CO2-regnskabet for 2012 viser en samlet udledning på 8.011 tons CO2 for virksomheden Holstebro Kommune.

Der er gennemført energibesparelser i 2012, der reducere CO2-udledningen med 465 tons. Det svarer til 5,55 % af den samlede udledning, Hvilket betyder virksomheden Holstebro Kommune har reduceret CO2-udledningen med mere end der er aftalt i klimakommuneaftalen.

Ved at kigge nærmere på den kraftige reducering skal årsagen primært findes ved, at CO2-udledningen fra varmeforbruget på kommunens bygninger i Sevel og Vinderup by er reduceret kraftig. Dette skyldes, at Vinderup varmeværk er overgået fra naturgas til CO2-neutral biogas fra Måbjerg Bioenergi A/S. Derudover er Sevel kraftvarme konverteret fra naturgas til fjernvarme fra Vinderup varmeværk.

Yderligere kan reduceringen også tilskrives det energioptimerings arbejde af de kommunale bygninger ud fra en teknisk viden omkring energimærkningsordningen

Indstilling

Det indstilles at udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

Bilag

CO2 regnskab 2012

Klimakommune_afrapportering_2012

14. Halvårsregnskab 2013 Udvalget for Natur, Miljø og Klima

024829-2013

Sagsfremstilling

SGK/PMP - UNMK

Kommunerne skal indberette forventede årsregnskabstal til staten pr. 30. juni 2013.

DRIFT:

Med udgangspunkt i budgetopfølgningen pr. 31. maj 2013 samt de nyeste regnskabstal pr. 30. juni 2013 vurderer Teknik og Miljø, at helårsregnskabet for Udvalget for Natur, Miljø og Klima's drift vil blive på 13,676 mio. kr.

Udvalgets dirftsbudget er tilsvarende på 13,676 mio. kr.

Der forventes således fortsat ikke afvigelser mellem regnskab og budget.

Anlæg:

Med udgangspunkt i budgetopfølgningen pr. 31. maj 2013 vurderer Teknik og Miljø, at udvalgets bruttoanlægudgifter i 2013 vil blive på 5,2 mio. kr. Der forventes tillige anlægsindtægter på 0,7 mio. kr. Udvalgets anlægsudgifter netto forventes hermed at blive på 4,5 mio. kr.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima godkender forventningerne til årsregnskabet, som de er opgjort pr. 30. juni 2013.

Beslutning

Indstilling tiltrådt

15. Ændring i udvalgets mødekalender for 2013

036305-2012

Sagsfremstilling

LKD/PMP - UNMK

Udvalget for Natur, Miljø og Klima har d. 3. september 2012 godkendt mødeplan for 2013. Mødeplanen foreslås ændret således, at mødet d. 2. september 2013 aflyses, under forudsætning af, at der ikke på budgetseminar d. 22. og 23. august 2013 opstår sager, der kræver udvalgets behandling på mødet d. 2. september.

Der er et udvalgsmøde henholdsvis 2 uger før og 3 uger efter dette møde, hvorfor der, efter Teknik og Miljø’s vurdering, ikke er behov for mødet til andre sager.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, at:

mødeplanen for 2013 ændres således, at mødet i Udvalget for Natur, Miljø og Klima d. 2. september 2013 aflyses, under forudsætning af, at der ikke på budgetseminar d. 22. og 23. august 2013 opstår sager, der kræver udvalgets behandling

Beslutning

Indstilling tiltrådt

T1-1. Beslutning om at igangsætte realisering af Vådområdeprojekt Lilleå

021379-2011

Sagsfremstilling

FC/FLS - UNMK

I maj måned 2011 bevilgede staten midler til gennemførsel af Vådområdeprojekt Lilleå.

Udvalget godkendte den 6. marts 2013 realiseringen af et Vådområdeprojekt Lilleå, der ville indebære vådlægning af 52 ha landbrugsarealer og en forlægning af Råsted Lilleå.

Der blev klaget over denne beslutning for så vidt, at omlægningen af Lilleå ikke kunne accepteres af en bredejer.

På denne baggrund besluttede udvalget den 24. juni 2013, at projektet skulle ændres således, at Råsted Lilleå ikke skulle omlægges som projekteret. Det blev på baggrund af Teknik og Miljøs beskrivelse af sagen besluttet, at projektændringen skulle godkendes og projektet i fornyet offentlig høring.

Projektændringen skulle desuden godkendes af de bevilgende myndigheder.

Projektændringerne blev godkendt af Naturstyrelsen ved brev af 1. juli 2013 og af NaturErhvervstyrelsen ved brev den 7. august 2013.

Da det oprindelige vådområdeprojektet har været til gennemsyn hos relevante myndigheder og har været i offentlig høring, hvor der kun har været klaget over omlægningen af Råsted Lilleå, vurderer Teknik og Miljø, at projektændringen ikke har en karakter, der giver anledning til igen at skulle godkende projektet og sende det i høring.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

at realiseringen af det modificerede Vådområdeprojekt Lilleå igangsættes

Beslutning

Indstilling tiltrådt

Lukket del

10. Sag på dagsordenen

016622-2008

16. Sag på dagsordenen

000295-2013