Referat

fra møde i

Udvalget for Natur, Miljø og Klima

Referat åben

Mødedato 21. oktober 2013

Mødetidspunkt 09.00

Mødelokale 187

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Holger Hedegaard (V) deltog i mødet fra kl. 9.50.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima. 3

2......... Endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2011-2016  4

3......... Etablering af regnvandsbassin ved Herrup. 7

4......... Etablering af regnvandsbassin ved Tværmose. 9

5......... Status på landbrugssager - oktober samt benchmarking. 11

6......... Forslag til vedtægtsændringer i Limfjordsrådet 14

7......... Holstebro Kommunes høringssvar i forbindelse høring af udkast til forslag til lov om vandplanlægning, udkast til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. samt  Høringsforslag til arbejdsprogram for de næste vandplaner. 15

8......... Medfinansiering af erstatning ved nedlæggelse af Idom Dambrug. 18

9......... Fællesaftale om kystbeskyttelse fra Lodbjerg til Nymindegab for 2014 - 2018  20

10...... Varmeforsyning af nyt center- og boligområde i Borbjerg. 22

11...... Mulig udpegning af vindmølleområde øst eller syd for Stubbergård Sø.. 24

Lukket del 28

12...... Sag på dagsordenen.. 28

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

001118-2013

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


2.         Endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2011-2016

011508-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS UNMK – ØK – BY

 

 

Efter at forslag til tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011-2016 i perioden fra den 1. juli - 26. august 2013 har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring, fremlægges tillægget med henblik på endelig vedtagelse.

 

Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §32. Tillægget skal betragtes som det årlige tillæg til planen, der udarbejdes i samarbejde med Vestforsyning Spildevand A/S, jf. det årshjul, der er vedtaget at gælde for udarbejdelse af årlige tillæg til spildevandsplanen m.v.

 

Vandplanerne blev efter påklage sidste år hjemvist til fornyet behandling og er derfor endnu ikke vedtaget. Det betyder, at kommunens administrationsgrundlag i forhold til vandmiljøet, jord og grundvand igen er retningslinier, krav og målsætninger fra Regionplan 2005 fra Ringkøbing Amt. Da Vandplanen imidlertid bygger på den nyeste viden i forhold til recipienttilstand og da det må forventes, at det i hovedtræk vil være den Vandplan som blev vedtaget i december 2011, der vil arbejdes videre på, vil kommunen i sin administration tage udgangspunkt i denne i det omfang, at retningslinierne, kravene og miljømålene er i overensstemmelse med Regionplanen.

 

Der er foretaget en opdatering af den nuværende og den fremtidige belastning af renseanlæggene i kommunen. Dette er sket som følge af bl.a. planlagte erhvervstilslutninger, byggemodninger og øvrige tilslutninger og er vigtigt af hensyn til bl.a. vurderingen af belastningen af recipienterne, herunder fjordene og renseanlæggenes udledningstilladelser. Specielt Holstebro Renseanlæg og Ulfborg Renseanlæg vil med tiden blive væsentligt belastet og vil givetvis skulle have fornyet udledningstilladelser.

 

Vestforsyning Spildevand A/S's tids- og investeringsplan er indarbejdet således, at projekterne der er relateret til selskabet, kan gennemføres indenfor prisloftet. Der er foretaget mindre omprioriteringer af separeringsprojekter og mindre tidsmæssige forskydninger af tidligere prioriterede projekter. Der er afsat økonomi til minimering af den hydrauliske belastning af vandløbene Frøjk Bæk og Lægård Bæk.

 

Tillægget omfatter mindre tilretninger af kloakoplandsafgrænsninger i forhold til de faktiske forhold, tilpasninger i forhold til den øvrige kommunale planlægning, justering af tidsplan og prioriterede projekter, mindre tekstrettelser m.v.

 

Der er foretaget mindre ændringer på nogle af kortene, bl.a. er oplande ajourført med hensyn til kloakstatus og bassiner er angivet i nye områder i det omfang, de ikke har været planlagt eller etableret før. Der er ca. 45 nye ejendomme i det åbne land, der planlægges kloakeret. Af disse er 18 landbrugsejendomme og 5 ejendomme er virksomheder. Grundejerne vil blive orienteret med brev.

 

I det åbne land er tidsplanen for meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning udskudt et år således, at de sidste ejendomme i det åbne land får påbud i 2015. Vandplanen foreskriver dog opfyldelse af miljømål i 2015.

 

Der er udarbejdet retningslinier for etablering af LAR-anlæg i kommunen (lokal afledning eller anvendelse af regnvand), specielt med fokus på nedsivning i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) og NFI (nitratfølsomme områder) samt boringsnære områder. Retningslinierne følger den statslige udmelding i forhold til byudvikling og arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande.

 

Tilsvarende er der sket mindre tilretninger af retningslinier for etableringer af bassiner og kommunen er i øjeblikket i gang med at revidere retningslinierne for etablering af olieudskiller.

 

Tillægget til Spildevandsplanen er omfattet af Lov om vurdering af planer og programmer. Der er foretaget en miljøscreening,  som viser, at tillægget ikke forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger i forhold til den miljøvurdering, der blev foretaget i forbindelse med vedtagelsen af spildevandsplanen i 2011. I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 316 af 5/5 2004), indstilles det derfor, at tillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

 

Af bilag 1 – Tillæg nr. 2. til Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011-2016 redegøres for samtlige tilføjelser samt ændringer m.v. af den gældende spildevandsplan for Holstebro Kommune.

 

Der er i høringsperioden indkommet 4 henvendelser, der alle vedrører tilslutning til kloak i eller omkring Husby by. Flere af borgernes ejendomme er tilsluttet, mens 1 enkelt oplyser, at der i Ulfborg-Vemb Kommunes tid var en aftale om, at der først skulle kloakeres ved ejerskifte. Teknik og Miljø vurderer, at de resterende ejendomme bør kloakeres nu således, at oplandet er fuldt tilsluttet kloak, jf. kommunens retningslinier for kloakering af ejendomme. Borgerne er eller vil blive kontaktet angående deres bemærkninger.

 

 

 

Tillæggets tekst, kort- og bilagsdel kan ses på kommunens internet: 

 

http://www.holstebro.dk/Till%C3%A6g-til-spildevandsplan-2013-8398.aspx

 

Efter endelig vedtagelse vil spildevandsplanen blive opdateret med tillæg nr. 2 på kommunens hjemmeside. Primo 2014 vil spildevandsplanen endvidere blive lagt på plansystem.dk.

 

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler,

- at tillæg nr. 2 til Spildevandsplan for Holstebro Kommune 2011-2016 godkendes

 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 Bilag 1 Tillæg nr. 2 til spildevandsplan for Holstebro Kommune (S)

 


3.         Etablering af regnvandsbassin ved Herrup

035948-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS - UNMK - ØK - BY

 

Med Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2016 er det vedtaget, at der i Herrup skal etableres regnvandsbassin i tilknytning til den eksisterende regnvandsudledning til Strømmen/Stubbergård Sø.  Etablering af regnvandsbassinet er planlagt for at mindske stofudledningen til Stubbergård Sø, hvis målsætning ikke er opfyldt. 

 

Projektet er under gennemførelse og Vestforsyning Spildevand A/S har i den forbindelse anmodet Holstebro Kommune om at tilkendegive, om kommunen er villig til at ville ekspropriere til fordel for regnvandsbassinet, såfremt en aftale mellem grundejer og Vestforsyning Spildevand A/S ikke kan indgås.

 

Vestforsyning Spildevand A/S forsøger at indgå en frivillig aftale med den pågældende lodsejer, men såfremt der ikke kan opnås aftale er det vigtigt for projektets gennemførelse, at kommunen har til hensigt at ekspropriere. Regnvandsbassinet er planlagt placeret på matrikel nr. 12a, Sønderhede, Sevel, jf. kortbilag 1.

 

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, når der er meddelt de nødvendige tilladelser til anlægget.

 

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil og

 

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme

 

Endvidere vil lodsejerne kunne opnå skattefri erstatningssum, såfremt kommunen har tilkendegivet, at der er vilje til at ekspropriere i tilfælde af, at der ikke kan opnås frivillige aftaler. Det er ikke et krav, at selve ekspropriationen gennemføres, for at lodsejer kan få udbetalt skattefri erstatningssum, men på det tidspunkt der indgås en frivillig aftale skal der:

 

- Være hjemmel til ekspropriation i lovgivningen til det pågældende formål,

 

- Være tilkendegivet af Byrådet, at det må kunne påregnes, at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale.

 

På baggrund af ovenstående foreslås, at Byrådet beslutter, at eksproprieringen vil ske såfremt frivillig aftale ikke kan indgås.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 Bilag 1 Regnvandsbassin ved Herrup

 


4.         Etablering af regnvandsbassin ved Tværmose

035943-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS - UNMK - ØK - BY

 

Med Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011 - 2016 er det vedtaget, at der skal ske en udvidelse af regnvandsbassinet ved Erhvervsområdet i Tværmose, se vedlagte kortbilag 1.

 

Projektet er under gennemførelse og Vestforsyning Spildevand A/S har i den forbindelse anmodet Holstebro Kommune om at tilkendegive, om kommunen er villig til at ville ekspropriere til fordel for regnvandsbassinet ved Erhvervsområdet i Tværmose, såfremt en aftale mellem grundejer og Vestforsyning Spildevand A/S ikke kan indgås.

 

Vestforsyning Spildevand A/S forsøger at indgå en frivillig aftale med den pågældende grundejer, men såfremt der ikke kan opnås aftale er det vigtigt for projektets gennemførelse, at kommunen har til hensigt at ekspropriere. Regnvandsbassinet er i dag beliggende på matrikel nr. 6s, Sevelsted Gde., Sahl, men er planlagt placeret påmatrikel nr. 4h og 6s, Sevelsted Gde., Sahl.

  

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 kan kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, når der er meddelt de nødvendige tilladelser til anlægget.

 

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil og

 

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme

 

Endvidere vil grundejerne kunne opnå skattefri erstatningssum, såfremt kommunen har tilkendegivet, at der er vilje til at ekspropriere i tilfælde af, at der ikke kan opnås frivillige aftaler. Det er ikke et krav, at selve ekspropriationen gennemføres, for at grundejer kan få udbetalt skattefri erstatningssum, men på det tidspunkt der indgås en frivillig aftale skal der:

 

- Være hjemmel til ekspropriation i lovgivningen til det pågældende formål,

 

-Være tilkendegivet af Byrådet, at det må kunne påregnes, at ekspropriationen vil ske i mangel af frivillig aftale.

 

På baggrund af ovenstående foreslås, at Byrådet beslutter, at eksproprieringen vil ske såfremt frivillig aftale ikke kan indgås.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler,

 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 Bilag 1 Regnvandsbassin ved Ejsing tværmose

 


5.         Status på landbrugssager - oktober samt benchmarking

002025-2009

 

Sagsfremstilling

UNMK - BDB/FLS

Udvalget besluttede på mødet den 23. september at supplere den antalsbaserede statistik vedr. landbrugssager med en opgørelse over sagsbehandlingstider samt at lave en benchmarking med andre kommuner om mandskab til opgaveløsning.

Statistik på sagsbehandlingstid

Der er i 2013 truffet afgørelse på 33 ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Holstebro Kommune har derfor allerede på nuværende tidspunkt truffet afgørelse i over 25 % flere ansøgninger om miljøgodkendelse end i hele 2012. I 4. kvartal vil der være hovedfokus på miljøtilsyn med landsbrugsbedrifterne.

Sagsbehandlingstiden for alle ansøgninger, hvor der i 2013 er truffet afgørelse, er 272 dage. Dette tal omfatter imidlertid også afgørelser i indkomne ansøgninger fra perioden medio 2011 til medio 2012. Foretages vurderingen af sagsbehandlingstiden for ansøgninger om miljøgodkendelse på baggrund af de ansøgninger, der er indsendt fra medio af 2012 og frem, og som er afgjort i 2013, har sagsbehandlingstiden derimod været 161 dage. Forvaltningen gør opmærksom på, at sagsbehandlingstiderne kan afvige fra Miljøstyrelsens opgørelse, men de er et udtryk for forvaltningens bedste skøn.

Der er p.t. 7 ansøgninger, der ikke er under behandling. Liggetiden (tiden fra modtagelse af ansøgning til påbegyndt sagsbehandling) for disse ansøgninger er i gennemsnit 59 dage, og den sag, der har ligget i længst tid, har ligget i 112 dage (pr. 7. oktober).

Sagsbehandlingstiden for alm. § 10’ere har været 142 dage. Der er afgjort nogle sager, der er genbehandlet efter hjemvisning i Natur- og Miljøklagenævnet og sager, der har været sat i bero, men disse er ikke medregnet i opgørelsen.

For anmeldesager har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været 52 dage i 2013.

 

Benchmarking

Holstebro Kommune har forespurgt en række jyske og fynske kommuner om en status baseret på situationen pr. 1. oktober. Holstebro Kommune har bl.a. spurgt om antallet af ansøgninger afgjort i 2013 samt ressourceforbrug i forbindelse hermed. Samlet har 19 kommuner svaret, og opgørelsen omfatter 371 afgørelser, hvilket svarer til ca. 60 % af miljøstyrelsens datamateriale i 2012 opgørelsen.

I gennemsnit har hver kommune pr. 1. oktober truffet afgørelse i 19 ansøgninger. De 18 kommuner har i 2013 i gennemsnit brugt 128 timer pr. behandlet ansøgning om miljøgodkendelse. Dette dækker imidlertid over store forskelle kommunerne i mellem, og vurderes der samlet på de 371 behandlede ansøgninger, anvender kommunerne i gennemsnit 107 timer pr. ansøgning. Holstebro Kommune har til sammenligning anvendt 99 timer pr. behandlet ansøgning om miljøgodkendelse.

Ni af de adspurgte kommuner har ingen liggetid for indkomne ansøgninger om miljøgodkendelse, mens de resterende ti kommuner i gennemsnit har syv ansøgninger, der afventer sagsbehandling. Til sammenligning havde Holstebro Kommune otte sager pr. 1. oktober, der ikke var under sagsbehandling. Den ældste ubehandlede sag har i gennemsnit i de 10 kommuner ligget i 107 dage, mens liggetiden for den ældste sag i Holstebro Kommune er på 106 dage (pr. 1. oktober).

Der er imidlertid en klar sammenhæng mellem antallet af behandlede ansøgninger og antallet af ubehandlede ansøgninger. De otte kommuner, der ikke har ventetid på behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse, har i gennemsnit behandlet 13 sager i 2013, mens de ti kommuner, der har ventetid på behandlingen af ansøgninger, i gennemsnit har behandlet 22 ansøgninger om miljøgodkendelse. Holstebro Kommune har til sammenligning truffet afgørelse i 33 ansøgninger.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 Statistik 7. oktober 2013

 


6.         Forslag til vedtægtsændringer i Limfjordsrådet

015154-2007

 

Sagsfremstilling

FLS - UNMK

Limfjordsrådets formandskab anmoder om kommunalbestyrelsens stillingtagen til et forslag om vedtægtsændringer.

 

Ifølge de gældende vedtægter skal hver kommune udpege 1-2 repræsentanter til Limfjordsrådet fra Byrådets midte, fortrinsvis fra kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

 

Limfjordsrådets formandskab ønsker dette ændret, således at kommuner, som udpeger 2 repræsenter til Limfjordsrådet, kan udpege den anden repræsentant uden for Byrådets midte.

Formandskabet skal dog være folkevalgt, og formands og næstformands valgperiode følger den kommunale valgperiode.

 

Baggrunden for formandskabets anmodning er todelt.

Aalborg Kommune anmoder generelt om denne vedtægtsændring i en række råd. De er repræsenteret i mange råd, og ønsker at reducere rådenes ressourcetræk på Byrådets politikere.

 

Formandsskabet ønske med forslaget er at sikre en kontinuitet i rådet på tværs af kommunalvalg m.v.

Ifølge de gældende vedtægter for Limfjordsrådet – Godkendt af Limfjordsrådet den 1. februar 2010 og efterfølgende i medlemskommunernes Byråd, er det alene medlemmer af Byrådet, der kan repræsentere kommunerne i Limfjordsrådet. Det kan ikke udelukkes at Limfjordsrådets politiske forankring kan svækkes, med de foreslåede vedtægtsændringer.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

 

Beslutning

 

Udvalget for Natur, Miljø og Klima godkender, at forslaget om vedtægtsændring imødekommes.

 

Udvalget for Natur, Miljø og Klima anbefaler, at Holstebro Kommune fortsat udpeger 2 medlemmer fra Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 03 07 2013 Revideret referat af møde med Landbrug og Fødevarer

 27 09 2013 Referat af møde i Limfjordsrådet

 27 09 2013 Præsentation til Limfjordsrådet (1)

 Ændring af vedtægter for Limfjordsrådet

 Gældende vedtægter for Limfjordsrådet

 


7.         Holstebro Kommunes høringssvar i forbindelse høring af udkast til forslag til lov om vandplanlægning, udkast til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. samt  Høringsforslag til arbejdsprogram for de næste vandplaner.

018366-2013

 

Sagsfremstilling

MN/FLS - UNMK

Naturstyrelsen har igangsat 2 høringer, jf., bilag.

Baggrunden for høringerne er dels Miljøministerens ønske om en forenklet arbejdsproces for tilblivelsen af 2. generationsvandplaner samt skabe bedre rammer for dialog med interessenterne (4. vandvej) og dels direktivbestemt.

Høringerne omhandler:

1) Udkast til forslag til ny lov om Vandplanlægning samt udkast til lov om ændring af Lov om Vandforsyning, som Naturstyrelsen sendte i høring i 4 uger med svarfrist den 11. oktober, og

2) Høringsforslag om ”Arbejdsprogram for de næste vandplaner”, hvor høringsfristen er 18. november 2013. 

 

Høringsforslag til forslag til ny lov om Vandplanlægning samt udkast til lov om ændring af Lov om Vandforsyning

Lovforslaget om ny Vandplanlægning betyder, at kommuner inden for de enkelte hovedvandoplande skal udarbejde et indsatsprogram for vandløbsindsatsen og kan komme med forslag til det statslige indsatsprogram i øvrigt (eksempelvis kystvande, spildevand). Kommunerne får pligt til at oprette vandråd, hvis relevante organisationer udtrykker ønske herom, jf bilag.

Vandrådene forventes, at bestå af landsdækkende erhvervs- og grønne organisationer samt visse lokale foreninger og organisationer. Hver organisation kan udelukkende stille med én repræsentant.

 Vandrådene har til formål at rådgive politikerne i Hovedvandoplandene.

Lovforslaget afskaffer de tidligere bestemmelser om idéfase, teknisk forhøring, supplerende høring og kommunale vandhandleplaner. Endvidere ønskes klageadgangen over de statslige vandområdeplaner afskaffet.

Ændringer forventes at være udgiftsneutrale for kommunerne.

Holstebro Kommune har den 11. oktober 2013 indsendt administrativ høringssvar til forslag om ny lov om vandplanlægning og Lov om vandforsyning, jf. vedlagte bilag. Det fremgår af høringssvaret, at Holstebro Kommune forbeholder sig ret til at fremsende yderligere bemærkninger efter endt politisk behandling.

 

Høringsforslag til "Arbejdsprogram for de næste vandplaner”

Naturstyrelsen fremlagde 13. maj 2013 forslag til udarbejdelse af vandplaner for perioden 2015-2021 i 6 måneders offentlig høring. Dokumentet beskriver overordnet grundlaget for arbejdsplanlægningen og -processen for den kommende planperiode.

Arbejdsprogrammet lægger op til øget interesseinddragelse i arbejdet med vandplanerne, videreudvikling af det faglige grundlag for overfladevand og grundvand samt alternative virkemidler og inddragelse af klima. 

Holstebro Kommunes forslag til høringssvar til ”Arbejdsprogram for de næste vandplaner”

 

Indstilling

Det indstilles,

- at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen om det fremsendte høringsbrev til efterretning.

- at Udvalget for Natur, Miljø og Klima fremsender forslag til Høringssvar for ”Arbejdsprogrammer for de næste vandplaner” til Naturstyrelsen. 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Udvalget finder det vigtigt, at der i det supplerende indsatsprogram er mulighed for at tænke lokale/regionale løsninger ind i anvendelsen af virkemidler hvis effekten er dokumenteret og godkendt.

 

Holstebro Kommune tager kontakt med de andre kommuner i vandoplandet for Nissum Fjord med henblik på at lave en køreplan for etablering af vandråd.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 Naturstyrelsens  Notat om Det nye koncept for vandplanlægning

 Naturstyrelsens høringsforslag til Arbejdsprogram for de næste vandplaner

 Udkast til forslag til lov om vandplanlægning

 Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

 Høringssvar til Lov om Vandplanlægning og Lov om vandforsyning m.v

 


8.         Medfinansiering af erstatning ved nedlæggelse af Idom Dambrug

006132-2013

 

Sagsfremstilling

JL/FLS - UNMK

Naturstyrelsen har 5. juli 2013 givet afslag på det af kommunen ansøgte erstatningsbeløb ved Idom Dambrugs nedlæggelse (vandplansprojekt i oplandet til Nissum Fjord). UNMK skal tage stilling til om kommunen vil tilbyde staten at deltage i finansieringen af dambrugets erstatning.

Holstebro Kommune har den 3. september 2013 fået tilsagn fra Naturerhvervsstyrelsen om støtte til realisering af et vandløbsrestaureringsprojekt i Idom Å ved Idom Dambrug.

Naturstyrelsen har dog den 5. juli 2013 givet afslag på den ansøgte erstatning til dambruget med den begrundelse at beløbet ikke var omkostningseffektivt jf. Naturstyrelsens nye erstatningsvejledning (juli 2013).

UNMK har på den baggrund (udvalgsmøde af 19. august 2013) rettet henvendelse til miljøministeren og opfordret til, at staten tildeler realistiske erstatningsbeløb og ikke på baggrund af en omkostningseffektivitet svarende til 2.000 kr/km opstrøms vandløb, som det fremgår af Naturstyrelsens erstatningsvejledning (august 2013) og som giver beløb helt løsrevet fra dambrugets værdi.

Miljøministeren har endnu ikke svaret på kommunens henvendelse.

Med henblik på at afsøge mulighederne for snarlig realisering af et godt projekt, har Teknik og Miljø den 3. oktober 2013 afholdt møde med Idom Dambrugs ejer. Teknik og Miljø har med baggrund i mødet indsendt en revideret erstatningsansøgning, hvor Holstebro Kommune ud over de 200.000 kr afsat til fjernelse af bygninger mv. på dambrugsarealet yderligere bidrager med kr. 300.000,- til dambrugets erstatning taget af naturgenopretningsmidler. Dambrugets erstatning er iøvrigt reduceret med kr. 300.000,-. Naturstyrelsen skal så finansiere de resterende ca. 2,63 mill kr.

Da ansøgningsfristen til Naturstyrelsen var 15. oktober 2013 har Teknik og Miljø taget det forbehold overfor Naturstyrelsen, at UNMK efterfølgende skulle godkende det fremsendte tilbud om medfinansiering.

Staten har i alt afsat 12 mill. kr til erstatninger forbundet med vandløbsrestaureringsprojekter i 2013 (opstemninger, rørlægninger, gydegrus). Det er uvist om der er ubrugte erstatningsmidler.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 


9.         Fællesaftale om kystbeskyttelse fra Lodbjerg til Nymindegab for 2014 - 2018

034230-2013

 

Sagsfremstilling

LKD/FLS - UNMK - ØK

Siden 1982 har der været indgået aftaler mellem Staten, tidligere Ringkjøbing Amt og amtets tidligere vestkystkommuner om finansieringen af kystbeskyttelsen på strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab. Efter amtets nedlæggelse 1. januar 2007 blev fællesaftale indgået mellem Staten og vestkystkommunerne.

Den nuværende fællesaftale er gældende for perioden 2009 - 2013. Der er udarbejdet vedlagte bilag "Strækningen Lodbjerg - Nymindegab", i forbindelse med Ny Fællesaftale for perioden 2014-2018.

Målsætningerne i denne jf. figur 5.2 på side 14, forventes overholdt set over den samlede aftaleperiode indenfor den økonomiske ramme på 95,8 mio. kr./år (prisniveau 2014), som totalt set er afsat til hele strækningen.

Kystdirektoratet har ansvaret for, at totalbeløbet anvendes til den bedst mulige beskyttelse af kyststrækningen som helhed og i øvrigt i henhold til beskrivelsen i bilaget.

Kommunerne noterer sig, at staten i den kommende periode accepterer større slid på kysten og dermed en nedslidning af den investerede kapital. Kommunerne under et har som forudsætning, at det er staten der bærer risikoen for eventuelle uacceptable sikkerhedsniveau på kysten i aftaleperioden.

I vedlagte bilag fremgår, hvordan den økonomiske fordeling er mellem staten og de 4 medfinansierende kommuner: 

Fællesaftale 2014 – 18

Mio. kr/år

Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner

10,3

Staten

85,5

Årlig totaludgift

95,8

Fordelingen mellem Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Thisted Kommune af beløbet på 10,3 mio. kr. skal ske forholdsvist i lighed med tidligere. Denne fordeling medfører en årlig betaling fra:

Disse beløb er i prisniveau 2014. Både bidrag fra staten samt kommunernes bidrag reguleres fremover efter Finansministeriets anlægsindeks. Kystdirektoratet udmelder forud for hvert kalenderår størrelsen af reguleringen.

Kommunen indbetaler 1/12 af årsbeløbet ved begyndelsen af hver måned.

Holstebro Kommune indgår, jf. ovenstående aftale, betaling af 1.440.000 kr. årligt fra og med 2014 (i prisniveau 2014) og med prisregulering for de kommende år for hvert af årene 2014 - 2018. Beløbet ligger indenfor det beløb, der er afsat hertil i udvalgets driftsramme.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Økonomiudvalget anbefaler,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Udvalget finder det utilfredsstillende, at staten i den kommende periode accepterer større slid på kysten og dermed en nedslidning af den investerede kapital. Kommunerne under et har som forudsætning, at det er staten der bærer risikoen for eventuelle uacceptable sikkerhedsniveau på kysten i aftaleperioden.

 

Bilag

 Bilag til Fællesaftale_2014_2018_Lodbjerg_Nymindegab_sep2013

 08-00604 Fællesaftale Holstebro Kommune

 


10.      Varmeforsyning af nyt center- og boligområde i Borbjerg

035208-2013

 

Sagsfremstilling

LKD/FLS - UNMK

I forslag til lokalplan 1080 er der udlagt et nyt center- og boligområde i den vestlige udkant af Borbjerg ved Hvamvej. Det fremgår af lokalplanforslaget, at der i delområde B og C i lokalplanforslaget, kun må opføres boliger, der har en energiramme svarende til lavenergi i henhold til gældende bygningsreglement. Delområde A er udlagt til centerformål med mulighed for én bolig i tilknytning til butik. Endvidere er der en eksisterende ejendom i lokalplanområdet.

Vestforsyning Varme A/S har, i samarbejde med Plan og Projekt A/S, udarbejdet et projektforslag for fjernvarmeforsyning af området. Projektforslaget er fremsendt til godkendelse hos kommunen iht. Varmeforsyningsloven. Endelig godkendelse af projekter forudsætter Byrådets vedtagelse af lokalplan 1080.

Såfremt området udlægges til fjernvarmeområde pålægges Vestforsyning Varme A/S pligt til at forsyne nye boliger med fjernvarme, såfremt de ønsker fjernvarme. Boliger, der opføres som lavenergibebyggelser, har alle ret til at vælge en anden løsning, såfremt der ikke ønskes fjernvarme.

Ved udlægning af området til fjernvarmeforsyning vil Vestforsyning Varme A/S opkræve et byggemodningsbidrag for etablering af hovedledninger i området. Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre Vestforsyning Varme A/S's faktiske omkostninger til etablering af hovedledninger i udstykningsområdet (jf. Vestforsynings takstblad for tilslutningsbidrag). Byggemodningsbidraget vil lægges over på grundprisen. Herudover er det alene ejendomme, der ønsker tilslutning til fjernvarme, der skal betale investeringsbidrag og stikledningsbidrag.

Det fremgår af det fremsendte projektforslag, at en fjernvarmeforsyning af området vil være samfundsøkonomisk favorabelt i forhold til opvarmning med individuelle jordvarmepumper. De samfundsøkonomiske besparelser ved fjernvarmeforsyning contra individuelle varmepumper bliver 1,9 mio. kr. over 20 år.

Da der er usikkerhed om tilslutningen til fjernvarme er der i projektforslaget lavet en samfundsøkonomisk følsomhedsberegning, herunder ved tilslutning af kun 80 og 50 % af potentialet i området. Følsomhedsberegningerne viser fortsat en besparelse ved fjernvarmeforsyning af området.

Endvidere viser projektforslaget, at det forbrugerøkonomisk er favorabelt med fjernvarmeforsyning i forhold til individuelle varmepumper.

Den eksisterende ejendom omfattes ikke  af fjernvarmeområdet men såfremt ejer ønsker tilslutning til fjernvarme vil Vestforsyning Varme A/S vurdere muligheden herfor, når det nye boligområde er udbygget.

Holstebro Kommune har gennem mange år haft som målsætning at udbygge fjernvarmeforsyningen i områder i umiddelbar nærhed af den øvrige fjernvarmeforsyning og der er i de områder, der forsynes med fjernvarme fra Vestforsyning Varme A/S, generelt pålagt tilslutningspligt.

For ejendomme, der opføres som lavenergibebyggelse, vil der dog altid være mulighed for at vælge en anden varmekilde.

Der er i Holstebro Kommune på nuværende tidspunkt taget stilling til varmeforsyning i følgende områder, hvor der i lokalplanen er stillet krav om lavenergibebyggelse:

Sidstnævnte blev udlagt til individuel varmeforsyning, idet det blev oplyst, at der ikke ønskes fjernvarmeforsyning. Boligerne opføres med indbyggede solceller og opføres samlet af en bygherre.

I de to boligområder i Mejrup, øst for Storåvej, er en stor del af husene etableret eller er under opførelse. Vestforsyning Varme A/S har oplyst, at de i disse to områder på nuværende tidspunkt har fået henvendelse fra i alt 49 ejendomme omkring bestilling af vandforsyning og at 44 af disse ejendomme også har bestilt tilslutning til fjernvarme (bestilling af vand- og fjernvarmeforsyning foretages som regel samtidigt). Der har således været stor interesse for tilslutning til fjernvarme i disse områder.

Det kan oplyses, at Teknik og Miljø, sammen med Vestforsyning Varme A/S, har igangsat en analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning af nye boligområder, idet kravene til energirammen med tiden skærpes og der kommer nye teknologiske muligheder for fjernvarmeforsyning.

Det fremsendte projektforslag vil, under forudsætning af udvalgets beslutning herom, sendes i høring hos berørte partere i 4 uger. Såfremt der i høringsperioden ikke kommer væsentlige bemærkninger/indsigelser til projektforslaget vil Teknik og Miljø herefter sende orientering om godkendelse af projektet til ansøger samt til de berørte partere.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

- at området omfattet af forslag til lokalplan 1080 skal udlægges til fjernvarmeområde som angivet i vedlagte projektforslag og at projektforslaget sendes i 4 ugers høring hos de berørte partere.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 Projektforslag - Borbjerg 13102013

 


11.      Mulig udpegning af vindmølleområde øst eller syd for Stubbergård Sø

021995-2012

 

Sagsfremstilling

JLH/SH-UNMK

Et område sydøst for Stubbergård Sø (i tidligere sagsfremstillinger benævnt Østerhjelm Hede) blev i offentlighedsfasen for vindmølleplanen (kommuneplantillæg nr. 14) i foråret 2012 foreslået som et muligt fremtidigt vindmølleområde og placeringen blev drøftet i forbindelse med den endelige vedtagelse af vindmølleplanen i januar 2013. Drøftelserne ledte til at Teknik og Miljø fik til opgave, at undersøge muligheden for opstilling af op til 6 møller på række i området.

Der er modtaget følgende forslag til opstilling af vindmøller øst og syd for Stubbergård Sø:

 

Generel vurdering af området øst og syd for Stubbergård Sø

 

Landskabet omkring Stubbergård Sø er i kommuneplan 2009 afgrænset med følgende beskyttelser:

De ovenfor nævnte projektforslag ligger tæt på eller indenfor de ovenfor nævnte beskyttelsesområder. Se bilag med kort der viser vindmøller sammen med beskyttelsesudpegninger og et skema med angivelse af afstande.

De nærmest liggende Natura 2000-områder er EF-habitatområde nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø og EF-habitatområde nr. 40 Karup Å. I skemaet er angivet afstande til EF-habitatområderne for de vindmøller i projektforslagene, der ligger tættest på EF-habitatområderne. På baggrund af afstandene til Natura 2000-områderne vurderes det, at naturtyperne, der danner udpegningsgrundlag for de to EF-habitatområder, ikke vil blive negativt påvirket ved realisering af et af de nævnte projektforslag, og at der derved ikke skal foretages en nærmere vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områderne.

Projektforslagene ligger endvidere tæt på den fredning, der omfatter Stubbergård Sø og de nærmeste omgivelser. Landskabet har siden 1980 været fredet for, at bevare de naturvidenskabelige, kulturhistoriske og landskabelige værdier. I den hidtidige kommunale planlægning er områderne tæt på Stubbergård Sø friholdt for byggerier og tekniske anlæg for ikke at spolere den landskabelige oplevelse, herunder især udsigtspunkter fra stiforløbet langs søen.

 

Teknik og Miljøs bemærkninger til det ansøgte

Wind1´s projektforslag ligger som en forlængelse af den langstrakte og smalle Stubbergård Sø og umiddelbart nordøst for det kuperede terræn syd for søen. Projektet vurderes at være et projektforslag, der i lige høj grad som projektforslaget fra WindEstate, vil medføre landskabelig påvirkning af landskabet omkring søen. Wind1 har udarbejdet visualiseringer af projektet og visualiseringerne er vedlagt som bilag.

Lemvigegnens Landboforenings projektforslag ligger i området sydøst for Stubbergård Sø. Begge alternativer ligger i lidt større afstand fra Stubbergård Sø end projektforslagene fra Wind1 og WindEstate og Teknik og Miljø betragter på den baggrund forslagene for at være bedre placeringsmuligheder, omend der fortsat vil være landskabelig påvirkning. Alternativ 1 er det projekt, der ligger længst fra Stubbergård Sø, og projektet ligger parallelt med Herningvej og tilnærmelsesvist parallelt med de eksisterende fire vindmøller, der ligger ca. 3 km mod øst. Alternativ 1 vurderes på den baggrund at være et bedre projekt end alternativ 2. Lemvigegnens Landboforening har udarbejdet visualiseringer af de to alternativer. Visualiseringerne er vedlagt som bilag.

WindEstates projektforslag ligger tæt på det fredede område omkring Stubbergård Sø og den eksisterende afgrænsning af landskabsområder og kulturmiljøer. Projektet ligger relativt tæt på og parallelt med søens midterste del, og projektet vurderes at være et projektforslag, der i lige så høj grad som projektforslaget fra Wind1, vil medføre landskabelig påvirkning af landskabet omkring søen.

Projektforslaget, der oprindeligt foranledigede Byrådets beslutning om at udpege et muligt område til vindmøller, var beliggende i området sydøst for Stubbergård sø. Projektforslag fra Wind1 og Lemvigegnens Landboforening ligger sydøst for Stubbergård sø, dvs. indenfor det område som Byrådets beslutning var rettet imod. Projektforslaget fra WindEstate ligger væsentlig nord herfor, langs med Stubbergård Sø, og dermed ikke indenfor det område Byrådets beslutning var rettet mod.

Teknik og Miljø er igang med at udarbejde en landskabsanalyse, der skal give et samlet overblik over de landskabelige værdier i kommunen og en vurdering af, hvilke landskaber der bør tages særligt vare på i kommunen. Landskabsanalysen forventes færdig i slutningen af 2014.

Set i forhold til vindressourcer ligger området sydøst for Stubbergård Sø i et område med dårligere vindressourcer end den vestlige og nordlige del af Holstebro Kommune. Se bilag over vindens energiindhold i Holstebro Kommune.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

Endvidere indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

 

Beslutning

 

Udvalget besluttede,

 

- at der ses bort fra projektforslaget fra WindEstate, da projektforslaget ligger udenfor det område, der dannede udgangspunkt for Byrådets beslutning i forbindelse med endelig vedtagelse af Vindmølleplanen.

- at der afgrænses et område til vindmøller svarende til område for projektforslag alternativ 1 fra Lemvigegnens Landboforening, idet muligheden for at vindmøllerne rykkes længere mod sydøst undersøges.

 

Bilag

 Visualiseringer fra Lemvigegnens Landboforening af 25. marts 2013

 Kort og skema over projektforslags beliggenhed ift. beskyttelsesinteresser

 Visualiseringer sep 2013 fra Wind1

 Vindens energiindhold i Holstebro Kommune

 


Lukket del

12.      Sag på dagsordenen

000295-2013