Referat

fra møde i

Udvalget for Natur, Miljø og Klima

Referat åben

Mødedato 02. december 2013

Mødetidspunkt 09.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Holger Hedegaard (V) deltog i mødet fra kl. 9.50.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima. 3

2......... Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 med ledsagende VVM-redegørelse og Miljørapport - Vindmøller nordøst for Vemb. 4

3......... Svendshedevej 4 A og 4 B, Sevel - opstilling af solcelleanlæg på to ejendomme  6

4......... Affaldsområdet 2014 - budget og gebyrfastsættelse. 9

5......... Godkendelse af vandværkstakster 2014. 11

6......... Godkendelse af betalingsvedtægt, gældende pr. 1. januar 2014. 13

7......... Tømningstakster 2014. 15

8......... Handleplan for klimatilpasning, Holstebro Kommune. 17

9......... Storå sejlads, forslag til sejladsregulativ 2013. 20

10...... Holstebro Kommunes høringssvar til de nationale vandplaner 22

11...... Vandplan - 2. generation - etablering af vandråd. 24

12...... Høring vedr. Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord. 26

13...... Høring af bekendtgørelse om visse bestemmelser for fiskeri i Skive-Karup å  29

14...... Orientering om helikopterplads ved Regionshospitalet Holstebro. 31

T1-1... Godkendelse af spildevandstakster 2014. 32

Lukket del 35

15...... Sag på dagsordenen.. 35

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

001118-2013

 

Beslutning

 

Dagsorden samt tillægsdagsorden er godkendt.

 

 


2.         Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 med ledsagende VVM-redegørelse og Miljørapport - Vindmøller nordøst for Vemb

016215-2013

 

Sagsfremstilling

JLH/SH - UNMK - ØK - BY

I Holstebro Kommuneplan 2009 er der udlagt et område til opstilling af op til 12 vindmøller, med en totalhøjde imellem 125 og 150 meter (Holstebro Byråd har udlagt vindmølleområdet ved vedtagelse af "Vindmølleplanen" - Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009).

Holstebro Kommune har efter en konkret VVM-anmeldelse påbegyndt planlægningsproces, der vil muliggøre opstilling af op til 12 vindmøller med en totalhøjde på og til 140 meter indenfor vindmølleområdet.

Planlægningen for et vindmølleprojekt indebærer udarbejdelse af et kommuneplantillæg (med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering) og en lokalplan. Planerne skal sendes i offentlig høring i minimum otte uger, før Byrådet kan tage stilling til endelig vedtagelse af planerne.

Forslag til tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2009 fastsætter retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen indenfor området. Forslag til kommuneplantillæg medfølger som bilag til dagsordenpunktet. Med kommuneplantillægget foretages en justering af rammeområdets afgrænsning, da det i praksis ikke har været muligt at placere adgangsveje og den sydøstligst beliggende vindmølle, samt en transformatorstation, inden for den hidtidige afgrænsning. Rammeområdets hidtidige og nye afgrænsning fremgår af kommuneplantillægget. De oprindelige rammer for lokalplanlægningen indenfor vindmølleområdet ændres ikke med kommuneplantillægget.

Forslaget ledsages af en VVM-redegørelse, der nærmere belyser det anmeldte projekts virkninger på miljøet. I redegørelsen belyses endvidere 0-alternativet i tilfælde af, at projektet ikke realiseres.

Kommuneplantillægget er miljøvurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Denne miljøvurdering er sammenskrevet med VVM-redegørelsen i en samlet miljørapport. Den samlede VVM-redegørelse og miljørapporten medfølger som bilag til dagsordenpunktet.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler,

- at forslag til kommuneplantillæg nr. 25 med ledsagende miljørapport/VVM-redegørelse godkendes og fremlægges i offentlig høring.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Det anbefales at VVM-redegørelse og miljørapport ikke skrives ud, da den er på ca. 150 sider, og da visualiseringerne ikke vil være af optimal kvalitet ved udskrivning. I stedet kan en trykt udgave af VVM-redegørelse og miljørapport fås ved henvendelse til Jane Lærke Hansen, Planafdelingen, tlf. 9611 7652, e-mail jlh@holstebro.dk

 Forslag til kommuneplantillæg nr. 25

 VVM og miljørapport - vindmøller nordøst for Vemb

 


3.         Svendshedevej 4 A og 4 B, Sevel - opstilling af solcelleanlæg på to ejendomme

009532-2013

 

Sagsfremstilling

NS/SH-UNMK

I efteråret 2012 og først på året i 2013 modtog Holstebro Kommune adskillige ansøgninger og interessetilkendegivelser om at etablere solcelleparker i det åbne land. Den 10.4.2013 vedtog Økonomiudvalget derfor ”Retningslinjer for opstilling af solcelleanlæg i det åbne land” for bl.a. at varetage naturbeskyttelsesmæssige og landskabelige interesser i det åbne land, der er under pres. I retningslinjerne står der bl.a.:

 

Naturstyrelsen har i juni 2013 fremsendt en vejledende udtalelse om opsætning af solcelleanlæg i det åbne land. Heraf fremgår det, at solcelleanlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængige af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jf. by- og landzoneprincipperne i Planloven. Det betyder, at kommuner,der ønsker at planlægge for solcelleanlæg i det åbne land, skal have en meget solid argumentation for, hvorfor anlægget ikke kan placeres op ad en by. Ellers nedlægger Naturstyrelsen veto mod planforslaget. Det er sket både Lemvig og Herning Kommuner, hvor Naturstyrelsen dog efterfølgende har ophævet vetoet. Der er god overensstemmelse mellem Økonomiudvalgets retningslinjer og Naturstyrelsens vejledende udtalelse.

Plus Tec Aps har på vegne af ejerne til henholdsvis Svendshedevej 4A og Svendshedevej 4B, sydøst for Djeld ansøgt om byggetilladelse til opstilling af solcelleparker på terræn på hver af de to ejendomme. På Svendshedevej 4A søges der om et anlæg med et areal på i alt 1831,7 m2. På Svendshedevej 4B søges der om et anlæg med et areal på 2328 m2. Tilsammen fylder anlæggene 4160 m2, som kan producere ca. 700 kW, hvilket omtrentlig er det samme som 20 % af en moderne vindmølle.

Solcelleanlæggene ønskes placeret i eller tæt op ad vindmølleområde Svendshede, der er omfattet af lokalplan 52, Vinderup Kommune fra 1999. Området er ikke udpeget til vindmøller i kommuneplan 2009 eller i vindmølleplanen (kommuneplantillæg nr. 14), hvilket betyder at området inden for en kortere årrække formentlig er fri for vindmøller.

Begge de ansøgte solcelleparker ønskes placeret i et område, der i Kommuneplan 2009 betegnes som kulturhistorisk interesseområde, fordi Oldtidsvejen fra Dybe Å over Holstebro til Viborg er placeret i området. Inden for områder, udpeget som særligt værdifulde kulturmiljøer, skal inddragelse af areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier, så vidt muligt undgås. Nye anlæg og bebyggelse skal tilstræbes udformet og placeret således, at der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier.

Arealet på Svendshedevej 4B (nordligst) er delvist omfattet af Naturbeskyttelseslovens 100 m beskyttelseslinje til en gravhøj. Inden for fortidsmindelinjen må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet.

Begge de ansøgte solcelleparker ligger på arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 300 m beskyttelseslinje til skov. Derudover er der beskyttede vandløb (grøfter) i området ligesom området er drikkevandsområde.

Tæt på de ansøgte arealer er der moser og søer jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, men de ansøgte arealer er ikke omfattet af § 3.

Etablering af solceller i området vil være i modstrid med flere punkter i Økonomiudvalgets retningslinjer fra april 2013.

Teknik og Miljø anbefaler efter en samlet vurdering, at der ikke bør arbejdes videre med det ansøgte.

Såfremt det besluttes, at der skal arbejdes videre med det ansøgte, skal sagen behandles i Økonomiudvalget med henblik på udarbejdelse af kommuneplantillæg og i Teknisk Udvalg med henblik på behandling af lokalplan.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, om der skal arbejdes videre med det ansøgte.

 

Beslutning

 

Udvalget besluttede, at der ikke skal arbejdes videre med det ansøgte.

 

Finn Thøgersen (V) finder, at der godt kan opstilles solceller på de pågældende arealer.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 Retningslinjer for opstilling af solcelleanlæg i Holstebro Kommune

 Situationsplaner Svendshedevej 4b (3 stk)

 Luftfoto med solceller  Svendshedevej 4A

 Kort med restriktioner m.v. solcelleområde ved Svendshede

 Naturstyrelsens vejledende udtalelse

 


4.         Affaldsområdet 2014 - budget og gebyrfastsættelse

037022-2013

 

Sagsfremstilling

CS/FLS - UNMK-ØK-BY

Forslag til budget- og gebyrfastsættelser for affaldsområdet i 2014 indstilles til Byrådets godkendelse.

Budget 2014

De samlede udgifter for affaldsområdet er budgetteret til netto 39,1 mio. kr. i 2014 mod kr. 40,6 mio. kr. i 2013 inkl. kommunens administrationsudgifter.

Årets direkte driftsomkostninger er budgetteret 0,5 mio. kr. højere end i 2013 og faldet i de budgetterede samlede udgifter skyldes reguleringer fra tidligere års opnåede driftsoverskud på de kompetenceoverdragne opgaver til NVRaffald i/s og nomi i/s. Disse driftsoverskud modtages og indgår i budgettet i andet år efter det afsluttede regnskabsår.

Der er budgetteret med en forøgelse af renovationsfonden på 1,2 mio. kr. på ordninger for private, hvorefter det samlede indestående på renovationsfonden for private ved udgangen af 2014, jf. budgetterne, er positiv med 6,1 mio. kr.

Det samlede budgetterede positive beløb fordeles med et positivt beløb på 1,8 mio. kr. på dagrenovation og på 4,3 mio. kr. på øvrige ordninger.

Gebyr 2014

Erhvervsaffaldsgebyr

Opkrævningen af erhvervsaffaldsgebyr er foregået på forskellige måder de seneste år. Med virkning fra 2013 blev virksomhedernes betaling for brug af genbrugspladserne ændret til en (frivillig) ordning med betaling pr. besøg.  I 2012 blev anvendt en (frivillig) abonnementsordning, hvor virksomhederne kunne tilmelde sig for et kalenderår af gangen. I årene 2011 og 2010 var erhvervsaffaldsgebyret obligatorisk for virksomhederne, dog med mulighed for fritagelse efter ansøgning. Holstebro Kommune har haft væsentlige administrative omkostninger ved behandlingen af fritagelsesansøgninger for 2011 og 2010, og arbejdet er først afsluttet i 2012. Fritagelserne, der er meddelt for 2010 og 2011 har medført et stort og ikke gebyrdækket underskud som vil blive indregnet i gebyrerne de kommende år.

Gebyr i øvrigt

Gebyrfastsættelsen for 2014 indebærer alene mindre gebyrnedsættelser for dagrenovation, samt miljøgebyret for sommerhuse og etagebyggeri med genbrugsøer.

Reduktionen af gebyrerne er i lighed med 2012 og 2013 beregnet således, at der med stor sikkerhed ikke vil være samlede gebyrstigninger de efterfølgende 2 år, under forudsætning af det nuværende serviceniveau og de nuværende ordninger og anlæg bibeholdes.

Administrationsgebyret for erhverv bibeholdes på kr. 300,- ekskl. moms.

Dagrenovationsgebyrer for virksomheder fastlægges til samme pris som for tilsvarende ordninger for private husstande.

Summarisk oversigt – beløb ekskl. moms:

 

 

Budget 2014

Budget 2013

Dagrenovationsgebyrer:

 

 

Driftsudgifter

15.693.000

18.858.000

Driftsindtægter

17.459.000

17.819.000

Resultat

1.766.000

-1.039.000

 

 

 

Miljøgebyr:

 

 

Driftsudgifter

22.533.000

20.661.000

Driftsindtægter

22.018.000

22.063.000

Resultat

-515.000

1.402.000

 

 

 

Erhverv:

 

 

Driftsudgifter

1.008.000

1.004.000

Driftsindtægter

1.250.000

1.650.000

Resultat

242.000

646.000

For affaldssektoren gælder det såkaldte ”hvile-i-sig-selv”-princip. Det betyder, at der over en årrække skal være balance mellem vandselskabets udgifter og indtægter.

 

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler,

 - at godkende budget 2014 for affaldsområdet, jf. vedlagte bilag.

 - at godkende gebyr 2014 for affaldsområdet, jf. vedlagte bilag.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 Bilag - Budgetoversigt 2014

 Bilag - Gebyroversigt 2014 - Erhverv

 Bilag - Gebyroversigt 2014 - Privat

 Bilag - Gebyrudvikling 2008 - 2014

 Bilag - Sammensætning af affaldsgebyrer i Holstebro Kommune

 


5.         Godkendelse af vandværkstakster 2014

029422-2013

 

Sagsfremstilling

KMM/FLS - UNMK

Kommunerne skal i henhold til Vandforsyningslovens § 53 årligt godkende taksterne for tilslutning og levering af vand fra almene vandforsyningsselskaber. Samtlige 13 almene vandforsyningsselskaber i Holstebro Kommune har indsendt takstmateriale for 2014. Taksterne indstilles til udvalgets godkendelse.

Udvalget for Natur, Miljø og Klima har på møde d. 12. december 2011 godkendt en procedure for takstgodkendelser for almene vandforsyningsanlæg, hvor proceduren er glædende fra og med 2013. Proceduren for takstgodkendelse blev ændret, da udtalelser fra Statsforvaltningen fastlagde, at kommunerne havde en udvidet tilsynspligt i forhold til tidligere praksis.

Det vurderes at samtlige vandforsyningsselskabers takstmateriale nu er fyldestgørende i forhold til konceptet for 2013. Vandværkernes anlægs- og driftsbidrag er angivet i den vedlagte oversigt. Teknik og Miljø har blandt andet tilset, at anlægsbidragene for hver forbrugergruppe udgøres af bidrag til hovedanlæg, forsyningsledning og stikledning og at disse bidrag modsvarer det finansieringsbehov, som selskabet har i forhold til de tre kategorier. Endvidere har Teknik og Miljø tilset, at selskabernes budgetterede driftsindtægter for 2014 dækkes af driftsbidragene med en rimelig fordeling på m3-pris og fast afgift.

De vandselskaber, der i takstbladet angiver, at hele anlægsbidraget for bestemte forbrugergrupper vil blive fastlagt efter nærmere forhandling/faktiske omkostninger, vil, i forbindelse med afgørelsen om takstgodkendelse, blive orienteret om, at de individuelt fastsatte anlægsbidrag skal godkendes af kommunen inden tilslutning.

Kommunen skal i forbindelse med takstgodkendelsen endvidere tilse, at:

• grundlaget for taksterne er i overensstemmelse med planlagte tiltag for hvert vandværk iht. gældende planer og 

• vandforsyningsselskaber, der er omfattet af Vandsektorlovens § 2, overholder prisloftet udmeldt af Forsyningssekretariatet.

Det er Teknik og Miljøs vurdering, at takstgrundlaget for alle vandværker er i overensstemmelse med Vandforsyningsplanen og vedtagne indsatsplaner.

Vestforsyning Vand A/S, Ulfborg Vandværk og Vemb Vandværk er omfattet af Vandsektorlovens § 2, da de leverer mere end 200.000 m3 vand pr. år. Teknik og Miljø har modtaget dokumentation for overholdelse af prisloftet fra hvert af de tre selskaber.

 

Oversigt over anlægs- og driftsbidrag for almene vandforsyningsselskaber i Holstebro Kommune er vedlagt som bilag. Der henvises til sagens dokumenter mht. takstblade, prisloftsafgørelser og baggrundsmateriale.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima godkender takster for de almene vandforsyningsselskaber i Holstebro Kommune.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 Bilag. Oversigt over anlægs og driftudgifter privat og offentlig  2014

 


6.         Godkendelse af betalingsvedtægt, gældende pr. 1. januar 2014

039443-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS-UNMK-ØK-BY

 

Vestforsyning A/S har ved brev af 8.11.2013 fremsendt anmodning om godkendelse af betalingsvedtægt for Vestforsyning Spildevand A/S, se bilag 1.

 

I henhold til Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.,  skal betalingsvedtægten udarbejdes af Vestforsyning Spildevand A/S, og godkendes af Byrådet. Med Byrådets godkendelse af betalingsvedtægten skal kommunen sikre, at den er i overensstemmelse med spildevandsplanen og lovgivningen i øvrigt. Byrådet skal alene foretage denne legalitetskontrol.

 

 

Konsekvensændringer

 

Der er foretaget en række konsekvensændringer i betalingsvedtægten som følge af den nye lovgivning omkring differentieret vandafledningsbidrag.

 

Der er pr. 6. september 2013 i Lov om betalingsregler indført en trappebetalingsmodel for den variable del af vandafledningsbidraget. Betalingsmodellen gælder for ejendomme, der driver erhvervsmæssig virksomhed på markedsmæssige vilkår med et vandforbrug større end 500 m3 pr. år. Alle øvrige ejendomme skal betale standard taksten (takst 1).

 

Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug. Fra 1. januar 2014 skal den variable del af vandafledningsbidraget opkræves efter differentierede takster, således, at for vandforbrug under 500 m3 betales takst 1, for vandforbrug mellem 500 og 20.000 m3 betales takst 2 og for vandforbrug over 20.000 m3 betales takst 3.

 

Takst 1 fastsættes årligt og godkendes af kommunen. Takst 2 og 3 fastsættes i perioden 2014-2018 som en faldende procentdel af takst 1 indtil 2018, hvor de permanent skal udgøre henholdsvis 80 % og 40 % af takst 1.

 

 

Udover almindelige tekstmæssige tilretninger og konsekvensrettelser ifølge lovtekster er der foretaget en række præciseringer og tilføjelser, som kan ses i bilag 2. 

 

Vestforsyning Spildevand A/S har efterfølgende fremsendt forslag til bilag til betalingsvedtægten, der omhandler principper for nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag ved afledning af filterskyllevand, kølevand og afværgevand, jf bilag 3. 

 

Betalingsvedtægten kan godkendes som fremsendt. Teknik og Miljø har dog bemærkninger hertil, jf. bilag 4. Disse bemærkninger foreslås sendt til Vestforsyning Spildevand A/S med opfordring om indarbejdelse i den fremsendte betalingsvedtægt.

 

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler,

- at betalingsvedtægt for Vestforsyning Spildevand A/S godkendes,

- at de i bilag 4 anførte bemærkninger til kap. 2, 3 og 5 fremsendes til Vestforsyning Spildevand A/S.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

 Bilag 1 Betalingsvedtægt for Vestforsyning Spildevand A/S

 Bilag 2 Oversigt over ændringer i betalingsvedtægten

 Bilag 3 Princip for fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget

 Bilag 4 Bemærkninger til fremsendte betalingsvedtægt

 


7.         Tømningstakster 2014

040596-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS - UNMK

Den daglige drift af den fælles obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke i Holstebro Kommune varetages af Vestforsyning Spildevand A/S, mens Holstebro Kommune som myndighed er ansvarlig for gennemførelsen af ordningen og fastsættelsen af de nødvendige forskrifter for ordningen jf. spildevandsbekendtgørelsens §§ 48 og 50. De nærmere regler for betaling til tømningsordningen er fastsat i et tømningsregulativ i overensstemmelse med betalingsloven § 3 stk. 3. 

 

Vestforsyning Spildevand A/S har fremsendt budget for tømningsordningen 2014, jf. bilag 1. De indstillede takster for 2014 fremgår af nedenstående. Alle anførte priser er eksklusiv moms. 

 

Takster i forbindelse med drift af tømningsordningen fastsættes på grundlag af budgettet for tømningsordningen det pågældende år. Taksten for tømning af bundfældningstanke reguleres årligt, så ordningen kan hvile i sig selv.

Tømningsordningens budget for 2014 omfatter Vestforsyning Spildevand A/S's drift og administration af tømning af ca. 5000 bundfældningstanke.

 

Kommunal tømningsordning (bundfældningstank)

2013

 

2014

Tømning af 1 tank

 385

330

Hvis der er flere tanke, betales ekstra pr. tank*

 190

150

Hvis tankens indhold af spildevand er 3 m3 eller derover, betales der et tillæg pr. m3

 140

100

Forgæves kørsel

 300

320

Tømning af tank med dæksel over 50 kg

 

400

  * Er tanken serieforbundet (indgår i samme system med afstand mindre end 5 meter) betales der ikke ekstra. 

 

Priserne er faldet med op til 29 % i forhold til 2013, på nær forgæves kørsel, der er steget med ca. 7 %.

 

I budgettet for 2014 er der kalkuleret med et underskud på ca. 47.000 kr., hvilket med en forventet saldo på ca. 611.000 kr. pr. 31. december 2013 betyder, at der, efter Teknik og Miljø´s vurdering, er økonomisk balance i tømningsordningen, og at ordningen efterlever hvile i sig selv princippet. Med udgangen af 2014 vil der budgetmæssigt være ca. 564.000 kr. i tømningsordningen.

 

Regnskab for tømningsordning 2012

 

I henhold til betalingslovens § 3 skal der for hver enkelt fælles obligatorisk tømningsordning foreligge et regnskab for det enkelte år, der viser, at ordningen efterlever hvile i sig selv princippet.

 

Vestforsyning Spildevand A/S har fremsendt regnskab for tømningsordning 2012, jf. bilag 2. Alle beløb er excl. moms.

 

Der var i alt indtægter på ca. 2,0 mio. kr. og driftsudgifter for ca. 1,7 mio. kr., hvilket betyder et driftsoverskud på ca. 0,3 mio. kr. i 2012. Driftsudgifterne faldt med 1 million fra 2011 til 2012, hvilket blandt andet skyldtes aftale med ny entreprenør. 

 

Da der i tømningsordningen har været forholdsvis stor likviditet gennem de senere år, var den samlede balance også med udgangen af 2012 positiv. Saldoen var ca. 0,5 mio. kr. excl. moms.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter 

- at taksterne for tømningsordning 2014 godkendes.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

 Bilag 1 Budget for tømningsordning 2014

 Bilag 2 Regnskab for tømningsordning 2012

 


8.         Handleplan for klimatilpasning, Holstebro Kommune

003033-2012

 

Sagsfremstilling

LT/FLS - UNMK-ØK-BY

Alle kommuner skal udarbejde klimatilpasningsplaner inden 2014. Klimatilpasning skal på baggrund af klimatilpasningsplanen indarbejdes i kommuneplanen. 

Klimatilpasningsplanen har til formål at skabe overblik og systematisere kommunens klimatilpasningsindsatser ved at kortlægge og prioritere risikoområder. Hensigten er at opnå en helhedsorienteret klimatilpasning.

Klimatilpasningsplanens indhold

Ifølge den statslige vejledning om klimatilpasningsplaner skal en klimatilpasningsplan indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunens indsats. Risikokortlægningen er udført i forhold til 4 forskellige årsager til risiko for oversvømmelse. De 4 temaer er kort beskrevet nedenfor.

Oversvømmelse fra kloakker og vandløb

Kloakkerne løber over når regnvandssystemernes kapacitet er overskredet. Dette sker lokalt når der kommer meget store nedbørsmængder over kort tid (skybrud). Disse oversvømmelsestyper er vist i risikokortet for kloakerede områder. Risikokortet er gennemgået i tæt samarbejde med Vestforsyning A/S.  Der er udpeget en række fokuspunkter, som omfatter lokale oversvømmelser i boligområder, byområder med service og erhvervsejendomme, samt i enkelte tilfælde oversvømmede veje. Indsatsen med opfølgende tiltag er prioriteret og vil fremadrettet blive indarbejdet i spildevandsplanen.

 

Langvarig regn med ”normale” regnintensiteter, eller et pludseligt tøbrud, giver anledning til ekstrem stor afstrømning af overfladevand til vandløbene. Det er sådanne situationer, der fører til oversvømmelser fra Storå i Holstebro by. Oversvømmelse fra Storå og Vegen Å på strækningen gennem Holstebro er tidligere analyseret i forbindelse med modelberegninger til rapporten ”Storå – vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro”. I forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen er der indhentet nye og forbedrede beregninger via de kort, der er stillet til rådighed af Staten.

Oversvømmelse fra andre vandløb er ikke kortlagt i denne klimatilpasningsplan. For andre vandløb er risikobilledet generelt præget af udfordringer i forhold til det åbne land. Disse udfordringer tages op i flere af de samarbejdsfora, der indgår i handleplanen.

Oversvømmelser fra hav, fjord og grundvand

Klimaprognoser forudser en stigning af havvandsspejlet i havet omkring Danmark på mellem 0,3 og 1,4 m over de næste 100 år. Risikokortet for oversvømmelser fra hav og fjord viser hvilke udfordringer dette medfører i Holstebro Kommune ved en stormflod i det klima vi har i år 2050. Risikoområderne findes ved Nissum Fjord og ved Venø Bugt.

Også grundvandsspejlet forventes at ændre sig med klimaændringerne. Risikokortet for stigende grundvandsspejl er baseret på en screening af pejledata og modelberegninger for et fremtidsscenarie i år 2100. Der er beregnet udbredelse af grundvandspåvirkede områder ved forskellige stigninger mellem 0,20 m - 0,90 m. Høj grundvandsspejl ses ofte langs ådalene og i lavtliggende områder ved kyster. På risikokortet er udpeget fokusområder ved bebyggede områder i Venø Bugt,  Nissum Fjord  og sommerhusområdet Husby.

Løsningsforslag og handlemuligheder

I kølvandet på oversvømmelserne i 2011 er der arbejdet med forskellige løsningsmuligheder i byen. Ideerne er løbende blevet forelagt Natur, Miljø og Klimaudvalget. Løsningsforslagene går i to retninger: At få bedre gennemstrømning i Storå gennem byen og mindre vandstandsstigninger i byen ved tilbageholdelse af vand opstrøms byen. For hvert forslag er der lavet et faktaark, der beskriver projektet med henvisning til referencer. 

Løsningsforslagene vil i takt med at der udarbejdes beslutningsgrundlag blive integreret i den kommunale planlægning. I denne proces kommer forslagene i offentlig høring.

Borgernes adgang til kortdata

Beskyttelse mod oversvømmelse er ejerens eget ansvar. Borgerne skal derfor have adgang til at sammenholde risikokortene med egne erfaringer og skaffe sig en ide om hvilke typer af oversvømmelse, man skal være forberedt på.

I løbet af 2014 bliver risikokortene i digital og detaljeret form tilgængelige på kommunens hjemmeside. Det vil her være muligt at orientere sig om oversvømmelses risiko i forhold til en konkret adresse.

Offentliggørelse af handleplan

Den fremlagte udgave af klimatilpasningsplanen påregnes at undergå en layoutmæssig tilpasning samt mindre redaktionelle ændringer og ajourføringer inden den præsenteres på kommunens hjemmeside.

Handleplanen udsendes i 2013 i 8 ugers høring.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Beslutning

 

Teknik og Miljø oplyste, at de to vedlagte bilag vil blive opdateret forinden videresendelse til Økonomiudvalget. Der er tale om redaktionelle ændringer.

 

Udvalget besluttede at anbefale overfor Byrådet, at forslag til klimatilpasningsplan med ledsagende faktaark godkendes og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

 

Bilag

 Klimatilpasningsplan 2014

 Faktaark 1-11 (Version 1)

 


9.         Storå sejlads, forslag til sejladsregulativ 2013

007525-2012

 

Sagsfremstilling

FK/FLS - UNMK - BY

Forslaget om nyt sejladsregulativ for Storå, hvor mulighederne for kanosejlads udvides, har været ude i høring fra februar og frem til den 30. april 2013.

Byrådet behandlede forslaget til sejladsregulativ den 19/2 2013, hvorfor den igen sendes i Byrådet til endelig vedtagelse efter endt høring.

Forslaget indebærer to ændringer i forhold til det foreliggende sejladsregulativ. Antallet af kanoer forøges med 20 stk. til i alt 70 stk. Og kanosæsonen kan begynde den 1. juni mod nu den 15. juni. Teknik og Miljø er opmærksom på overvejelser om en tidligere start på sæsonen, men det er vurderet at det ikke er hensigtsmæssigt, af hensyn til bl.a. fuglelivet, at fremrykke starttidspunktet tidligere end 1. juni.

Herning Kommune har parallelt behandlet sagen og vedtaget at starttidspunktet i Herning Kommune er 1. juni. Teknik og Miljø vurderer, at det administrativt og brugermæssigt er uhensigtsmæssigt at der er forskellige startdatoer i Herning og Holstebro kommuner. Endvidere er det Turistkontorets vurdering, at en fremrykning af starttidspunktet med to uger i vid udstrækning tilgodeser brugernes behov. Til orientering kan det nævnes, at staten for nylig har revideret sejladsbekendtgørelsen for Karup Å. Starttidspunktet er her den 15. juni.

Der indkom 7 bemærkninger i høringsperioden:

Fra lystfiskerne indkom 3 bemærkninger. To lokale bemærkninger gik ud på, at forslaget kunne accepteres som det foreligger, mens sportsfiskerforbundet ønsker at den 15. juni fastholdes som starttidspunkt for kanosæsonen af hensyn til lystfiskeriet. Alle tre lystfiskerbemærkninger ønsker, at der indføres mere kontrol af ulovlig kanosejlads.

Naturfredningsforeningen har ingen bemærkninger til forslaget

Dansk Ornitologisk Forening har ingen bemærkninger til forslaget

Fiskeriinspektorat Vest har ingen bemærkninger til forslaget

Naturstyrelsen påpeger, at der bør laves en konsekvensvurdering af forslaget. Dette er efterfølgende blevet udarbejdet den 12/11 2013 og Naturstyrelsen har herefter ingen bemærkninger til forslaget.

 

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Natur, Miljø og Klima overfor Byrådet anbefaler,

- at regulativet vedtages som det foreligger og offentliggøres, hvor der er 4 ugers klagefrist.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

 Konsekvensbeskrivelse

 bilag 2 - Sejladsregulativ for Storå

 


10.      Holstebro Kommunes høringssvar til de nationale vandplaner

040005-2013

 

Sagsfremstilling

MN/FLS - UNMK

Naturstyrelsen igangsatte en 6-måneders offentlig høring af forslag til de 23 statslige vandplaner den 23. juni 2013. Holstebro Kommune indgår som en del af oplandene i følgende tre vandplaner; Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden.

Kommunes høringssvar til de tre vandoplandes vandplaner skal fremsendes til Naturstyrelsen inden den 23. december 2013.

 

Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde i december 2012, at Miljøministerens vedtagelse af de 23 statslige vandplaner var ugyldig, da nævnet vurderede, at Naturstyrelsens supplerende høring i 2011 af planerne var væsentlig for kort. Naturstyrelsen besluttede efterfølgende, at den fornyede høring skal omfatte vandplanforslagene i deres helhed. 

 

Holstebro Kommune har i forbindelse med den offentlige høring konstateret, at Naturstyrelsen har indarbejdet de høringsbemærkninger, som kommunen afgav i forbindelse med den tekniske forhøring. Høringssvaret blev forelagt for udvalget den 3. juni 2013. 

 

Holstebro Kommunen afgiver to typer af høringssvar i forbindelse med den offentlige høring, dels et generelt høringssvar til Vandplanteksterne, jf. bilag  - udkast til Holstebro Kommunes Høringssvar og dels stedspecifikke elementer som afgives via Web-GIS-Kort, jf. bilag - Stedspecifikke høringssvar.

 

Kommunes høringssvar påpeger en række faktuelle fejl og mangler samt kommer med en række anbefalinger til det videre arbejde med de kommunale vandhandleplaner, som skal være godkendte senest 1 år efter offentliggørelsen af de statslige vandplaner. 

 

Holstebro kommune er særligt opmærksom på udfordringerne med at få gennemført indsatskravene til bl.a. supplerende spildevandsindsatser, ændret vandløbsvedligeholdelse, og okkerbegrænsning inden udgangen af 2015, da indsatserne først kan igangsættes, når der foreligger endeligt vedtagne vandplaner og efterfølgende godkendte vandhandleplaner. Det betyder, at kommunen tidligst vil kunne igangsætte arbejdet i forhold til disse indsatser ultimo 2015, hvilket er sammenfaldende med, at indsatserne skal være gennemført i henhold til vandplanens rammer.

Vandplanerne for Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden med de tilhørende miljørapporter og habitatvurderinger kan tilgås i elektronisk form på sagen. 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter,

- at fremsende det vedlagte høringsbrev.

- at indmelde de stedspecifikke bemærkninger til Web-Gis

 

Beslutning

 

Udvalget besluttede, at tiltræde indstillingen med følgende ændringer/tilføjelser,

 

- at første afsnit vedr. "Mål" udtages i vedlagte høringssvar.

- udvalget understregede ønsket om at kunne finde lokale fleksible løsninger.

- udvalget ønsker, at der laves konsekvensberegninger på konkrete løsninger før endelig stillingtagen.

 

Bilag

 bilag 1 - stedspecifikke høringssvar

 Holstebro Kommunes Høringssvar til Naturstyrelsens forslag til Vandplaner

 


11.      Vandplan - 2. generation - etablering af vandråd

039929-2013

 

Sagsfremstilling

MN/FLS - UNMK

I forbindelse med det kommende arbejdsprogram for tilblivelsen af 2. generations vandplaner har Miljøministeren lagt op til ændringer, hvor kommunen skal udarbejde forslag til indsatsprogrammer, mens opgaven med udarbejdelse af vandhandleplaner bortfalder.

Lov om vandplanlægning, der er under udarbejdelse, lægger rammerne for den fremtidige arbejdsopgave med 2. generations vandplaner, jf. bilag. Holstebro Kommune har indgivet bemærkninger til høringsudkastet, jf. dagsordenspunkt 7 på udvalgsmødet den 21. oktober 2013. 

Fremadrettet ønsker Miljøministeren, at miljømålene og indsatsprogrammerne fastlægges i bekendtgørelser.

Kommunerne får indenfor en økonomisk ramme med et tilhørende virkemiddelkatalog, til opgave at udarbejde forslag til indsatsprogram for de supplerende foranstaltninger for vandløbene i de enkelte hovedvandoplande. I indsatsprogrammet skal det beskrives hvilke tiltag, der skal gennemføres i de enkelte vandløb i 2. vandplanperiode (2015-2021). For de øvrige supplerende foranstaltninger kan kommunerne komme med forslag til indsatser til Ministeren.

Kommunalbestyrelserne skal for hvert Hovedvandopland nedsætte et Vandråd, hvis det ønskes af de organisationer, der kan have plads i vandrådene. Der skal udpeges en kommunal formand for Vandrådet og kommunalbestyrelserne skal varetage sekretariatsbetjeningen.

Beslutningskompetencen til indsatsprogrammer er hos kommunalbestyrelserne og Vandråd skal inddrages i drøftelsen om indsatsen i oplandet som rådgivende udvalg.

Vandrådene forventes etableret i marts 2014.

Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af et vandråd i henhold til lovudkastet. De repræsenteres med ét medlem pr. vandråd (enkeltpersoner og virksomheder kan ikke være medlemmer):

• relevante landsdækkende erhvervsorganisationer,

• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser,

• lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

Lovgivningen på området er endnu ikke på plads, men der forventes en stram tidsplan for det videre arbejde, hvorfor udvalget på mødet vil blive orienteret om forslag til arbejdsprogram for etablering af vandråd og udarbejdelse af forslag til indsatsprogram i 2. generations vandplaner.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 Bilag - Væsentlige opgaver

 


12.      Høring vedr. Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord

039949-2013

 

Sagsfremstilling

JL/FLS - UNMK

Der skal tages stilling til høringssvar vedr. fornyet bekendtgørelse om fiskeriregler i Nissum Fjord.

Teknik og Miljø fremsendte i april 2013 et brev til Fødevareministeriet, der udtrykte bekymring for Heltbestandens udvikling i Nissum fjord samt opfordrede til en regulering af fiskeriindsatsen. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov svarede efterfølgende, at NaturErhvervstyrelsen i efteråret 2013 ville fremlægge forslag til revideret bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord, hvor Holstebro Kommunes forslag ville indgå i de samlede overvejelser om de fremtidige tiltag for fjorden.  

På denne baggrund foreslår Teknik og Miljø, at der fremsendes høringssvar til NaturErhvervstyrelsen.

NaturErhvervstyrelsen har sendt ny Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord i høring frem til 6. december 2013 (høringsbrev, bilag 1). I nyt udkast til bekendtgørelse (bilag 2) er indarbejdet indhentede forslag fra DTU Aqua (bilag 3).

Helt og ørred er 2 af kommunens ansvarsarter og kommunen gør derfor en stor indsats i storåsystemet for bl.a. at forbedre disse arters gyde- og yngelopvækstforhold. Udvalget har i 2013 rejst spørgsmål om heltens og ørredens trængte situation i Nissum Fjord overfor fødevareminister og miljøminister. Det er i bekendtgørelsesudkastet indarbejdet, at der er behov for restriktioner i både fritids- og erhvervsfiskeriet, der drives meget intensivt.

Sportsfiskernes udsætninger af ørred opdrættet ved Tvis Mølle Dambrug ophører fra 2014. Sportsfiskerne angiver bl.a. en overdødelighed i fjorden som begrundelse for at stoppe udsætningsarbejdet (pressemeddelelse, bilag 4). Der er indrapporteret vigende lystfiskerfangster af havørred i åen - 680 stk i 2011, 464 stk i 2012 og 216 stk i 2013 (www.svstoraa.dk ) og det på trods af, at der årligt er udsat 100 - 150.000 ørreder i Storåsystemet i overensstemmelse med statens udsætningsplan og gennemført omfattende vandløbsrestaureringer. I perioden 2009 til 2013 er antallet af registrerede erhvervslicenser steget fra 20 til 31.

Naturerhvervsstyrelsen foreslår flg. regelændringer for garnfiskeriet i Nissum Fjord.

  1. Erhvervs- og bierhvervsfiskeri begrænses til fiskere, der har haft licens i årene 2012 og/eller 2013. Antallet af licenser aftager så gradvist i takt med at fiskere stopper fiskeriet indtil et bæredygtigt niveau er nået.
  2. Fritidsfiskeriet begrænses ved kun at tillade at ét af de 3 tilladte garn (45 m) må være et såkaldt heltgarn og tilsvarende kun ét må være et fintmasket sildegarn.

Det er forventningen, at de foreslåede regelændringer også vil reducere bifangsten af havørred.

Teknik og Miljø vurderer, at forslaget vil være et skridt til at opnå et mere bæredygtigt rekreativt fritidsfiskeri og i større grad end i dag skåne bl.a. helt og havørred. Teknik og Miljø anbefaler derfor at ændringerne for fritidsfiskeriet gennemføres og følges op af en effektiv fiskerikontrol.

Teknik og Miljø vurderer, at erhvervsfiskeriet, der i 2013 drives af 31 fartøjer giver et alt for højt fiskeripres og at det kan have lange udsigter før erhvervsfiskeriet reduceres til et bæredygtigt niveau. Teknik og Miljø har noteret sig, at NaturErhverv i udkast til bekendtgørelse har lempet DTU Aquas forslag, så erhvervslicens kan opnås, hvis man har udøvet erhvervsfiskeri i 2012 og/eller 2013. Denne formuleringsmæssige lempelse medfører potentielt, at der i 2014 kan blive et uhensigtsmæssigt øget fiskepres i 2014 fra erhvervsfiskeriet, hvor hver fisker må sætte 405 m nedgarn, hvor 135 m må være særlige flydegarn - dvs. i alt mindst 12 km nedgarn (illustration, bilag 5).

Der har de seneste 3 år været en voldsom stigning i landingerne af sild, helt og skrubbe fanget erhvervsmæssigt i Nissum Fjord (bilag 6). Det fremgår, at det år hvor der stort set ikke blev registreret helt på gydevandring i fiskefælden ved vandkraftsøen (efterår 2012), blev der erhvervsmæssigt fanget ca. 16 ton helt i garn i sommerperioden før heltens gydesæson.

I udkast til bekendtgørelse foreslås det (§ 8) at "redskabet kan sættes eller røgtes uden ejerens medvirken". Teknik og Miljø vurderer det ikke hensigtsmæssigt, at andre end ejer kan sætte garn, men ved force major kan et garn naturligvis røgtes af medhjælper med erhvervsfiskerstatus.

En tilsvarende fiskeribekendtgørelse er nu i høring gældende for Ringkøbing Fjord. Her foreslås det af Naturerhvervsstyrelsen, at der kun må fiskes med garn på dybere vand end 2 m, idet bifangster af ørred derved delvist kan undgås. Bifangsten af ørred i heltgarn er af DTU Aqua opgjort til ca. 16 % i Ringkøbing Fjord (2012). Teknik og Miljø antager, at der i den mere lavvandede Nissum Fjord er en betydelig bifangst af havørred ved heltfiskeriet, men at de af staten foreslåede regelændringer ikke er tilstrækkelige til sikring af en bæredygtig fiskebestand.

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter, at der sendes høringsvar til NaturErhvervstyrelsen, hvoraf det fremgår:

 

Beslutning

 

Udvalget besluttede, at der sendes høringssvar til NaturErhvervstyrelsen, hvoraf det fremgår,

 

- at den samlede længde af heltgarn anvendt af hver erhvervs- eller bierhvervsfisker reduceres,

- at fangstredskaber kun må sættes af ejer af licensen,

- at regelændringerne understøttes af en effektiv fiskerikontrol.

- at fangstmængderne følges nøje.

 

Bilag

 Bilag 1. Høring vedr. bekendtgørelse

 Bilag 2. Udkast til Bekendtgørelse

 Bilag 3.DTU Aqua rådgivning vedr. Nissum Fjord

 bilag 4. pressemeddelelse

 Bilag 5. Illustration af den samlede tilladte garnlængde

 Bilag 6 - Landinger i Nissum Fjord

 


13.      Høring af bekendtgørelse om visse bestemmelser for fiskeri i Skive-Karup å

040103-2013

 

Sagsfremstilling

MN/FLS - UNMK

Holstebro Kommune har udpeget ørreden som ansvarsart i naturpolitikken og har som mål, at kommunens vandløb, herunder tilløbene i Karup Å-systemet, skal have en naturlig og bæredygtigt ørredbestand. Holstebro Kommune gør en stor indsats for at realisere naturpolitikken, bl.a. ved gennemførelse af naturgenopretningsprojekter mv. Det er meget positivt, at lodsejerforeningen også deltager aktivt i gennemførelsen af vandløbsrestaureringsprojekter.

Holstebro Kommune har modtaget udkast til ny Bekendtgørelse om visse bestemmelser for fiskeri i Skive-Karup Å. Toggerfiskeri har traditionelt været udført med drivende toggergarn om natten med det formål at fange trækkende havørreder, i dag er dette delvist afløst af et pulsfiskeri i dagtimerne omkring havørredens standpladser, hvor fiskene skræmmes ud i garnet, der drives nedstrøms. Toggergarnfiskeri udøves som det eneste sted i Skive-Karup Å-systemet, da fiskeri med garn ikke er tilladt andre danske vandløb.

Teknik og Miljø er opmærksom på, at der er kulturhistoriske aspekter forbundet med toggerfiskeriet i Karup Å, og at lodsejerne har gjort og stadig gør en stor indsats for havørredbestanden i Karup Å i samarbejde med Karup Å Sammenslutningen  (KÅS er en sammenslutning af 11 lystfiskerforeninger) og omkringliggende kommuner (Skive, Viborg, Herning, Ikast-Brande og Holstebro).

Teknik og Miljø finder, at et begrænset traditionelt toggergarnsfiskeri, der drives om natten er bevarelsesværdigt. Holstebro Kommunen er i tvivl, om det er hensigtsmæssigt at tillade et øget pulsfiskeri i Karup Å og det bør overvejes, om fiskeriet i de mindre tilløbsåer skal opretholdes, da fiskeriformen her kan være meget effektiv, specielt på de strækninger hvor der forekommer spærringer. Alternativt bør det overvejes om, der ved disse spærringer/hindringer etableres en fredningszone nedstrøms denne, som forbyder fiskeri med toggergarn.

Teknik og Miljø skal derfor anbefale:

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Natur, Miljø og Klima beslutter

- at fremsende det vedlagte høringssvar.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 Bilag 1: Ansøgning

 Bilag. Høring vedr. bekendtgørelse

 Bilag 2 Udkast til bekendtgørelse

 Bilag 3 - DTU Aqua rådgivning - fiskeri i Skive-Karup Å

 Høringsliste

 Holstebro Kommunes høringssvar

 


14.      Orientering om helikopterplads ved Regionshospitalet Holstebro

021525-2013

 

Sagsfremstilling

BT- FLS- UNMK

Teknik og Miljø har modtaget en anmeldelse fra Region Midtjylland om fortsat anvendelse af helikopterpladsen ved Regionshospitalet i Holstebro.

 

Helikopterlandingspladsen blev etableret i 2011 som en forsøgsordning. Holstebro kommune har tidligere afgjort, at helikopterpladsen som sådan kunne etableres uden VVM-pligt i en 2-årig forsøgsperiode. VVM-reglerne giver ikke mulighed for yderligere forlængelse.

 

Helikopterpladsen er etableret i og i nærheden af støjfølsomme områder, og de vejledende støjgrænser kan ikke overholdes. Pladsen er derfor omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, og er obligatorisk VVM-pligtig.

 

I henhold til Planlovens § 11g, skal der tilvejebringes kommuneplanretningslinjer (kommuneplantillæg) for VVM-pligtige anlæg om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende retningslinjer.

 

Forud for igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen for anlæggets væsentlige påvirkninger af miljøet, offentliggøres et debatoplæg, som er en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg, samt indkaldelse af ideer og forslag til brug for fastlæggelse af redegørelsens indhold. Debatfasen strækker sig fra 14. november 2013 – 12. december 2013. Debatfolderen er vedlagt som bilag.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget tager orienteringen til efterretning

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

 Debatoplæg

 


T1-1.  Godkendelse af spildevandstakster 2014

039416-2013

 

Sagsfremstilling

ALK/FLS - UNMK

Vestforsyning Spildevand A/S har i henhold til § 3, stk. 1 i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber anmodet kommunalbestyrelsen om godkendelse af fast bidrag og kubikmetertakst for spildevand for 2014, jf. skrivelse af 26. november 2013 (se bilag 1).

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til betalingslovens §3 godkende de af forsyningsselskabet beregnede takster. Beføjelsen er i henhold til styrelsesvedtægten overdraget til Udvalget for Natur, Miljø og Klima. Kommunen skal i den forbindelse gennemføre en legalitetskontrol, der omfatter en kontrol af, hvorvidt prisloftet overholdes for hver enkelt faktor under prisloftet og samlet set. Derudover skal kommunen påse at spildevandsforsyningen overholder hvile-i-sig-selv princippet og at der ikke er indregnet omkostninger i taksten som ikke er i overensstemmelse med det i loven tilladte. Endelig skal kommunen påse, at grundlaget for taksten er i overensstemmelse med spildevandsplanen.

Vestforsyning Spildevand A/S oplyser, at taksterne er i overensstemmelse med Lov om betalingsregler fra spildevandsforsyningsselskaber m.v.  § 1 stk. 4.

Trappemodel og nye takster

Pr. 1. januar 2014 træder nye takstregler (trappemodellen) i kraft, der bevirker, at den variable del af vandafledningsbidraget inddeles i tre takstgrupper. Trappemodellen gælder for ejendomme, der driver erhvervsmæssig virksomhed på markedsmæssige vilkår med et vandforbrug større end 500 m3 pr. år. Alle øvrige ejendomme skal betale den høje takst (takst 1).

Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug. Den variable del af vandafledningsbidraget opkræves efter differentierede takster, således, at for vandforbrug under 500 m3 betales takst 1, for vandforbrug mellem 500 og 20.000 m3 betales takst 2 og for vandforbrug over 20.000 m3 betales takst 3.

 

Takst 1 fastsættes årligt og godkendes af kommunen. Takst 2 og 3 fastsættes i perioden 2014-2018 som en faldende procentdel af takst 1 indtil 2018, hvor de permanent skal udgøre henholdsvis 80 % og 40 % af takst 1. Procentsatsen fremgår af den forelagte betalingsvedtægt.

Vestforsyning Spildevand A/S har på baggrund af det fra forsyningssekretariatet udmeldte prisloft jf. bilag 2 beregnet følgende bidrag:

Vandafledningsbidrag

2013

Kr. ekskl. moms

2014

Kr. ekskl. moms

Til og med 500 m3 (takst 1)

19,86

20,80

Mellem 500 og 20.000 m3 (takst 2)

19,86

19,97

Over 20.000 m3 (takst 3)

19,86

18,31

Fast bidrag pr. år

(måler-abonnement)

560

569

Prisloftafgørelse fra Forsyningssekretariatet

Det maksimale prisloft er fastsat til 133 mio kr i 2014, svarende til 38,44 kr/m3 og Vestforsyning Spildevand A/S har beregnet, at det korrigerede prisloft er 96 mio kr. i 2014, svarende til 27,75 kr/m3.

 

Det korrigerede prisloft, der skal opkræves hos forbrugerne er beregnet til 94,5 mio. kr. og det samlede korrigerede prisloft er overholdt med 1,5 mio kr. Det korrigerede prisloft omfatter 70,6 mio. kr. i vandafledningsbidrag, 10,2 mio. kr. i målerabonnement, 2,9 mio kr. i vejbidrag og 10,8 mio kr. i tilslutningsbidrag, jf. bilag 1.  

 

For så vidt angår omkostnings- og investeringsprislofterne efterviser Vestforsyning Spildevand A/S i det fremsendte materiale, at disse er overholdt.

 

Investeringsprisloftet indeholder de projekter, der i henhold til Holstebro Kommunes Spildevandsplan skal gennemføres i 2014. Vestforsyning Spildevand A/S budgetterer med i alt ca. 64 mio kr. til renseanlæg, renoveringer, separeringer, klima- og miljøtiltag i forbindelse med regnvandsbassiner, byggemodninger, kloakeringer m.v. Der er i forhold til spildevandsplanens investeringsplan foretaget enkelte omprioriteringer og et enkelt projekt er tilføjet på grund af akut behov for renovering.

 

Vejbidrag

 

Vejbidraget er fastsat efter de samme principper som i 2013 og er fastsat til 8 % af de samlede anlægsudgifter, der involverer vejafvanding. I alt er beregnet et vejafvandingsbidrag på 2.936.000 kr i 2014, mens der i kommunens budget er afsat 2.559.000 kr til vejbidrag i 2014. Som følge heraf må Teknisk Udvalg forvente et merforbrug på ca. 400.000 kr. i 2014. 

 

Der arbejdes forsat fra statens side på en nærmere afklaring af, hvorledes vejbidraget fremover skal fastsættes og af hvilke anlægsudgifter, det skal beregnes. Der forventes i 2014 at ligge en ny model for fastsættelse og beregning af vejbidrag.  

 

Status for 2013

 

Vestforsyning Spildevand A/S har endvidere oplyst, at de projekter, der i henhold til kommunens spildevandsplan var planlagt gennemført i 2013 næsten alle er ført ud i livet, jf. bilag 3. Der pågår fortsat separering i Ulfborg, Holstebro og Thorsminde, mens planlægningen af separering i Skave og Vinderup er i gang. Spildevandskloakken er tætnet i Handbjerg sommerhusområde. Der foreligger endelige handleplan for regnvandsudledningerne til Lægård Bæk og Frøjk Bæk således, at der de næste år kan optimeres og udbygges på bassinerne. Der er arbejdet på placering af flere regnvandsbassiner i oplande til søer, men de vil først blive etableret i 2014. De fleste ejendomme i det åbne land er som planlagt blevet kloakeret.

 

Årshjul for udarbejdelse af tillæg til spildevandsplan samt takstgodkendelse

 

Årsplanen for 2014, som er vedlagt som bilag 4, gælder for udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen i 2014 samt godkendelsen af 2015-taksterne, og indeholder et mødeforløb mellem Holstebro Kommune og Vestforsyning Spildevand A/S. Fra starten af året anvendes møderne til afklaring af evt. uoverensstemmelser, opdateringer og behov for ændringer af spildevandsplanen eller Vestforsyning Spildevand A/S's tids- og investeringsplan.

Der er beskrevet et forløb med tid til udarbejdelse af et evt. tillæg til spildevandsplanen inkl. offentlig høring og vedtagelse.

Efter offentlighedsfasen, kan en vedtagelse af evt. tillæg til spildevandsplanen ske i oktober/november måned 2014, hvorved grundlaget for takstgodkendelsen vil være på plads og afstemt, inden Vestforsyning Spildevand A/S indsender en foreløbig anmodning om takstgodkendelse medio november - og en endelig anmodning primo december 2014. 

Samlet vurdering

Teknik og Miljø vurderer, at der ikke er noget til hinder for, at spildevandstaksterne for 2014 kan godkendes.

Da vejbidraget forventes at stige med ca. 400.000 kr. i 2014 vurderer Teknik og Miljø, at der er behov for at Teknisk Udvalg orienteres om budgetændringen.  

 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget fra Natur, Miljø og Klima beslutter,

 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

 Bilag 2 Prisloftafgørelse

 Bilag 3 Status for gennemførte projekter 2013

 Bilag 4 Årshjul 2014

 Bilag 1 Anmodning om takstgodkendelse

 


Lukket del

15.      Sag på dagsordenen

000295-2013