Referat
fra møde i
Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 13. august 2008

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 118


 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

 

 

Åben del

1            Teknisk budgetopfølgning pr. 30. juni 2008................................................... 3

2            Budget 2009-2012............................................................................................ 4

3            Likviditetsoversigt 2. kvartal 2008................................................................... 5

4            Mødekalender for byråd og fagudvalg - 2009................................................ 6

5            Opløsning af legater - overført fra Vinderup og Ulfborg-Vemb Kommuner 8

6            Dispensation for byggepligt........................................................................... 10

7            Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4-2005 for område til erhvervsformål, Halvej, Vinderup  12

8            Forslag til Kommuneplantillæg 2004:27 - Detailhandelsplan med et butikscenter Hostrups      13

9            Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 35 for et centerområde ved Slotsgade, Holstebro (butik og parkeringshus)................................................................................ 15

10          Kommuneplantillæg 2004:39 - Erhvervsområde ved Viborgvej - nord, Holstebro  (gl. Holstebro).......................................................................................................................... 17

11          Kommuneplantillæg 2004:43 - Boligområde i Hornshøj 1. etape  (gl. Holstebro)   19

12          Undersøgelse af areal til nyt vandværk i 2008............................................. 21

13          Nyt bolig- og erhvervsbyggeri, Viborgvej 67, Holstebro - Projektforslag.. 22

14          Ansøgning om udvidelse af budgetrammen for jordforsyning og byggemodning   24

15          Meltoften. Byggemodning i Nr. Felding. Økonomi...................................... 25

16          Erhvervsområde ved Energivej. Byggemodning. Økonomi....................... 27

17          Erhvervsområde nord for Viborgvej - Byggemodning - Økonomi............. 29

18          Erhvervsbyggemodning Nybovej 3. etape Holstebro - Økonomi............... 31

19          Påbud om indretning af arbejdsstedet......................................................... 33

20          Lokalplan nr. 1023, Lyngbakken 14.............................................................. 35

 

Lukket del

21          Meddelelser..................................................................................................... 36

22          Fremtidig sikring og placering af Alberto Giacomettis "Kvinde på kærre", (Maren)                    37

23          Godkendelse af låneoptagelse..................................................................... 38

24          Priskalkulation................................................................................................. 39

25          Salg.................................................................................................................. 40

26          Evt. køb............................................................................................................ 41

27          Køb................................................................................................................... 42

28          Arealerhvervelse............................................................................................. 43

29          Erhvervelse af jord.......................................................................................... 44

30          Økonomi.......................................................................................................... 45

31          Økonomi.......................................................................................................... 46

32          Økonomi.......................................................................................................... 47

33          Økonomi.......................................................................................................... 48

34          Økonomi.......................................................................................................... 49

35          -......................................................................................................................... 51

 

             

 


Åben del

 

1.

020588-2008

Teknisk budgetopfølgning pr. 30. juni 2008

 

Sagsfremstilling

MO - ØK

Med udgangspunkt i forbruget pr. 30. juni 2008 har forvaltninger og stabe foretaget en teknisk gennemgang og vurdering af det forventede regnskabsresultat for 2008.

Der vil på mødet blive orienteret om resultatet heraf.

 

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomichef Ib Rasmussen og budgetchef Mads Overgaard.

Tiltrådt indstillingen

 

 

 

 


 

2.

048295-2007

Budget 2009-2012

 

Sagsfremstilling

MO - ØK

Økonomiudvalget har i møder den 2. april og 4. juni 2008 fastsat foreløbige rammer for budgetlægningen 2009-2012, og den 16. juni 2008 indgik KL og regeringen aftale om den overordnede kommunale økonomi for 2009.

 

Med udgangspunkt heri har fagudvalg og forvaltninger arbejdet med oplæg til Holstebro kommunes budget for de kommende 4 år.

 

Oplæggene og udsigterne for kommunens økonomi har været drøftet i direktionsmøder den 4. og 5. august 2008, og direktionen fremsender på den baggrund et samlet budgetoplæg til økonomiudvalgets drøftelse.

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetoplægget drøftes.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomichef Ib Rasmussen og budgetchef Mads Overgaard.

Tiltrådt direktionens indstilling med de faldne bemærkninger.

 

 

 

Bilag

 

Serviceudgifter i Direktionens budgetoplæg

Direktionens forslag til driftrammer 2009-2012

Anlægsbudget 2009-2012, rev. 05.08.08

Budgetoversigt 2009-2012 efter direktionsmøde d. 4.august 2008

 

 


 

3.

011749-2008

Likviditetsoversigt 2. kvartal 2008

 

Sagsfremstilling

CES - ØK

I henhold til styrelseslovens § 46 stk. 2 skal der ved hvert kvartals udløb udarbejdes en likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnitslikviditeten).

Den gennemsnitlige bogførte likviditet set over 365 dage er 30. juni 2008 ca. 250 mio. kr., hvoraf ca. 175 mio. kr.  indgår i kommunens aftaler om formuepleje. 

 

Indstilling

Til Økonomiudvalgets orientering med henblik på udsendelse til Byrådets medlemmer.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen

 

Bilag

Likviditetsoversigt pr. 30. juni 2008

 

 

 

Likviditetsgraf 30 06 08

 

 


 

4.

024006-2008

Mødekalender for byråd og fagudvalg - 2009

 

Sagsfremstilling

LM - ØK - BY

 

Der er nu udarbejdet forslag til mødekalender for Byrådets og Økonomiudvalgets møder i 2009.

 

Byrådsmøderne holdes fortrinsvis den 3. tirsdag i hver måned, og at juli måned er mødefri, det vil sige 11 årlige møder. Der afviges kun fra denne praksis i oktober, på grund af tidsfristen for budgetvedtagelsen og november på grund af kommunalvalget.

 

Der udover er der et byrådsseminar i foråret og et i efteråret.

 

Mødedatoerne for Økonomiudvalget er foreslået ud fra et princip om, at der så vidt muligt

 

§         holdes møder hver 14. dag,

§         holdes møde i ugen før byrådsmøderne,

§         ikke holdes møde i samme uge som et byrådsmøde.

 

Skoleferierne holdes som udgangspunkt mødefri. Det betyder, at der er planlagt 21 økonomiudvalgsmøder i 2009. Derudover er der planlagt to temadage i foråret og en i efteråret.

 

Mødekalenderen skal efterfølgende behandles i fagudvalgene efter følgende tidsplan:

Kultur- og Fritidsudvalget den 20. august

Udvalget for Børn og Unge den 21. august

Socialudvalget den 26. august

Arbejdsmarkedsudvalget den 27. august

Natur og Miljøudvalget den 1. september

Teknisk Udvalg den 1. september

 

Herefter behandles den samlede mødekalender i Økonomiudvalget den 10. september og godkendes endeligt i Byrådet den 16. september 2008.

 

Indstilling

Det indstilles, at forslag til mødekalender for Byråd og Økonomiudvalg sendes til behandling i de stående udvalg med henblik på fastlæggelse af fagudvalgenes møder.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen

 

 

 

Bilag

 

Forslag til mødekalender 2009

 

 


 

5.

018512-2008

Opløsning af legater - overført fra Vinderup og Ulfborg-Vemb Kommuner

 

Sagsfremstilling

JD/UK - SOU - ØK

Holstebro Kommune administrerer en række legater, der er overført fra de tidligere Vinderup og Ulfborg-Vemb Kommuner. Legaternes kapital er begrænset, og der arbejdes på at opløse en række af disse legater.

 

Forvaltningen har anmodet om Social- og Sundhedsudvalgets bemærkninger til, at Fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) anmodes om, at følgende legater opløses med henvisning til § 32 i Lov om visse fonde og foreninger. Heri står:

 

"Fondsmyndigheden kan efter indstilling fra [legat]bestyrelsen tillade, at en bestemmelse i vedtægten ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre fonde, eller at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen."

 

Forvaltningen har indledningsvis været i kontakt med Fondsmyndigheden, der har oplyst, at små legater (legater under 600.000 kr.) som hovedregel godkendes opløst.

 

Vedrørende legaterne fra Vinderup Kommune, har disse tidligere været administreret af Vinderup Kommunes Social- og Sundhedsudvalg.

 

Forvaltningen vil foreslå Fondsmyndigheden følgende med hensyn til restkapitalen:

Foruden de af Social- og Sundhedsudvalget behandlede legater administreres ligeledes

 

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at Fondsmyndigheden anmodes om, at legaterne opløses, og kapitalen uddeles efter aftale med Fondsmyndigheden.

Social - og Sundhedsudvalget opfordrer til, at  kapitalen i A. Gades Legats videregives til Sevel Alderdomshjems Vennekreds.

Herudover indstilles det,

at Fondsmyndigheden anmodes om, at legatet P. Madsen Noesgard og hustru opløses, og kapitalen uddeles efter aftale med Fondsmyndigheden.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 24-06-2008/13:00:00

Indstillingen godkendes med opfordring til, at A. Gades Legats kapital videregives til Sevel Alderdomshjems Vennekreds.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 

 

 

 


 

6.

037515-2004

Dispensation for byggepligt

 

Sagsfremstilling

MB - ØK

Økonomiudvalget i Holstebro godkendte i 2005 salget af en parcelhusgrund beliggende Liden Kirstens Allé 63 i Mejdal til Mejdal Menighedsråd til brug for en præstebolig og med overtagelse den 1. august 2005. Salget skete uden udbud, men ellers på normale vilkår og til den beregnede salgspris.

Menighedsrådet købte grunde fordi Mejdal sogn var blevet et selvstændigt pastorat, hvilket indebærer, at der på sigt skal etableres en præstebolig.

Allerede i forbindelse med købet antydede menighedsrådet, at det ikke var sikkert, at de ville komme i gang med opførelse af en præstebolig inden for den tinglyste frist på 3 år for opførelse af en bolig på grunden.

Grunden er en ydergrund, som har skel ud til den offentlige fordelingsvej, Slåenvej, hvorfor et byggeri på et senere tidspunkt ikke behøver at give gener for øvrige beboere på Liden Kirstens Allé, da leverancer m.m. vil kunne ske fra Slåenvej. Menighedsrådet har i den forløbne periode holdt grunden vedlige med græsslåning og hæklipning.

Menighedsrådet har på den baggrund søgt om dispensation fra bestemmelsen om, at grundens skal være bebygget senest 3 år efter overtagelsen.

 

Indstilling

Det indstilles, at man imødekommer det ansøgte, således at der meddeles en ny 3-årig frist for opførelse af en bolig på den pågældende grund.

 

Supplerende oplysninger

Ansøgningen har ikke været forelagt grundejerforeningen for Liden Kirstens Allé til udtalelse, fordi en evt. dispensation ikke ses at have nogen betydning for grundejerforeningen, når henses til grundens beliggehed op mod Slåenvej.

 

Konsekvenser

 

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen

 

Bilag

Ingen

 

 

 

 

 


 

7.

003352-2008

Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4-2005 for område til erhvervsformål, Halvej, Vinderup

 

Sagsfremstilling

EA/SH - ØK - BY

Forslag til kommuneplantillæg nr. 4-2005 for en udvidelse af en tandlægeklinik i Vinderup har været i offentlig høring i 8 uger fra den 16. april til den 11. juni 2008. Samtidig har forslag til lokalplan nr. 1037 for det samme område ligeledes været i offentlig høring. Der er ikke indkommet indsigelser. Kommuneplantillægget udlægger et område E8 til erhvervsformål i form af klinik- og kontorformål. Rammer for lokalplanlægning er fastlagt.

Det anbefales, at kommuneplantillæg nr. 4-2005 vedtages uændret.

 

Indstilling

Det indstilles, at kommuneplantillæg 4-2005 vedtages uændret.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 

 

 

 


 

8.

044144-2007

Forslag til Kommuneplantillæg 2004:27 - Detailhandelsplan med et butikscenter Hostrups

 

Sagsfremstilling

NHR/SH - ØK - BY

Fra Teknik og Miljø foreligger udkast til et kommuneplantillæg nr. 27 til (gl.) Holstebro Kommuneplan 2004, der samtidig ændrer Kommuneplan 2001 for tidl. Ulfborg-Vemb Kommune og Kommuneplan 2005 for tidl. Vinderup Kommune for så vidt angår deres retningslinier og rammer for butikker. Den samlede detailhandelsplan skal bl.a. opfylde betingelserne i § 4 i lov nr. 535 af 6. juni 2007 om revision af planlovens detailhandelsbestemmelser for, at retningslinierne for detailhandel i Regionplan 2005 kan fraviges/ophæves.

Kommuneplantillægget baserer sig på en gennemgang og vurdering af butiksstrukturen i kommunen og herunder skøn over, hvor store butiksarealer, det bør være muligt at etablere fremover, og hvor de bør placeres. Der fastlægges på den baggrund nye retningslinier for butiksarealernes fordeling på bysamfund mv. og for størrelsen på butikker i henhold til planlovændringen i 2007. Herunder fastlægges en udvidelse af Holstebro bymidte til også at omfatte politigård og retsbygning samt område 2.C2 (Hostrupsvej). Rammerne for lokalplanlægning ændres kun i begrænset omfang, enten nødvendiggjort af de nye retningslinier eller som er en naturlig følge af dem.

Kommuneplantillæggets redegørelsesdel rummer en miljøvurdering af tillægget i dets aktuelle udformning, hvor der ikke er fundet at være uacceptable miljøkonsekvenser.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller

 

Konsekvenser

De mulige økonomiske konsekvenser for kommunen indtræder først, når - eller hvis - tillægget vedtages endeligt.

 

Beslutning

 

Et medlem, John Thorsø (C), erklærede sig inhabil og deltog ikke ved sagens behandling.

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Det aktuelle udkast til kommuneplantillæg ses som bilag til dagsordenpunktet.

 

 

 

Kommuneplantillæg udkast 29/7

 

 


 

9.

035945-2007

Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 35 for et centerområde ved Slotsgade, Holstebro (butik og parkeringshus)

 

Sagsfremstilling

ALJ/SH - ØK - BY

 

Kommuneplantillæg nr. 35 og lokalplan nr. 1026 har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Ved indsigelsesfristens udløb var der kommet 4 bemærkninger og indsigelser til planerne.

 

1. Dansk Handicapforbund, Holstebro foreslår at bestemmelser for handicapparkering fastsættes iht. BR 08 (Bygningsreglementet), SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) og DS 3028 (Dansk Standard).

 

2. EDC Broholm, Vestergade 9, ønsker at der fortsat tillades ejendomsmæglervirksomhed i stueetagen på Vestergade 9.

 

3. Advokat Steffen Møller for Vestergade 9 gør indsigelse mod følgende:

a. at bebyggelseshøjden for ejendommen fastsættes til højst 2½ etager/10 meter, idet ejendommen vil blive klemt inde mellem højere bygninger – der ønskes en højere udnyttelsesgrad.

b. at der kan opføres en bebyggelse i op til 20 meter syd for ejendommen (parkeringshuset), idet en sådan bebyggelse vil berøve ejendommen udsigt mod Storå, samt give støj og skyggegener.

c. at der ikke er taget hensyn til en tinglyst vejret på gårdsiden og at der savnes en minimumshøjde på portåbning ved Vestergade 11.

 

4. Holstebro Museum gør opmærksom på, at de ønsker at foretage en arkæologisk forundersøgelse, da der er formodninger om, at der kan være fortidsminder i området.

 

Forvaltningens bemærkninger:

 

Ad. 1. Forvaltningen foreslår ingen ændringer i lokalplanens bestemmelser vedr. handicapparkering, idet de nævnte reglementer og anvisninger normalt ligger til grund for fastsættelse af omfanget af handicapparkering når der gives byggetilladelse. Til orientering kan det nævnes, at der anlægges 16 handicappladser i det kommende p-hus, fordelt over 4 etager.

 

Ad. 2. Kommuneplanen indeholder bestemmelser om, at det kan tillades at indrette ejendomsmæglervirksomhed i stueetagen på den pågældende ejendom. Det må betragtes som en fejl at denne ejendom er udeladt i kommuneplantillægget. Derfor foreslår forvaltningen at kommuneplantillægget rettes i overensstemmelse med kommuneplanen.

 

Ad. 3. a. Forvaltningen foreslår ingen ændringer. Lokalplanen giver mulighed for yderligere byggeri i Vestergade 9 i op til 2½ etager og 10 meters højde samt i Vestergade 11 i op til 3 etager og 12,5 meters højde (svarende til nuværende højde til tagryg) i forhold til de eksisterende forhold. Det vurderes at bygningerne vil kunne danne en god facade mod gaderummet i Vestergade og - i samspil med de øvrige bygninger i området - understrege den vestlige ”port” til gågadesystemet.  Bebyggelseshøjden mod Vestergade er ens for både Vestergade 7 (Føtex) og Vestergade 9, mens Vestergade 11 må være en etage højere. Dette vurderes at være en god højde i forhold til Vestergades bredde og bygningerne på nordsiden af Vestergade. At der kan bygges højere på Vestergade 11 skyldes at denne ejendom vender største del af sin facade mod Nørrebrogade, hvor der ”trappes” op til det højere parkeringshus og Dansens Teater på åens sydside.

 

Ad. 3. b. Forvaltningen foreslår ingen ændringer. Det er korrekt at parkeringshuset vil tage udsigten til Storå. Der vurderes ikke at blive væsentlige støjgener på nordsiden af parkeringshuset, da facaden tænkes beklædt med glas og ind- og udkørsel sker på sydsiden. Det er sandsynligt, at der på tider af dagen vil være skyggevirkninger på dele af ejendommen fra den omkringliggende bebyggelse.

 

Ad. 3.c. Den nuværende placering af vejadgangen kan ikke opretholdes, men afløses af en nordligere beliggende adgang gennem en portåbning ved Vestergade 11. Forvaltningen foreslår, at fastsættelse af en minimumshøjde på portåbningen sker ved en evt. kommende byggetilladelse på Vestergade 11, hvor adgang for brandkøretøjer mm. vurderes. Bygningsreglementet sikrer dog en minimumshøjde på 3,4 meter.

 

Ad. 4. Forvaltningen videresender museets anmodning til grundejerne.

 

Indstilling

Det indstilles, at kommuneplantillæg nr. 35 vedtages endeligt med den i sagsfremstillingen nævnte ændring.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 

 

 

 


 

10.

044770-2007

Kommuneplantillæg 2004:39 - Erhvervsområde ved Viborgvej - nord, Holstebro  (gl. Holstebro)

 

Sagsfremstilling

SH/CM - ØK - BY

Der er i indsigelsesperioden modtaget bemærkninger fra Rema Ejendomsinvest A/S, Århus.

Rema påpeger behovet for et bydelscenter i Hornshøj – Sletten – Mejrupområdet.

Det er korrekt at dette store byområde kun har en mindre Brugs som lokal dagligvareforsyning (omsætning ca. 15 mill.kr.). Det er en bydel der vil udvikle sig meget fremover. I 2015, altså om godt 6 år, vil der bo ca. 2.500 personer i Mejrup, ca. 800 på Sletten, ca. 300 i Gl. Hornshøj og ca. 1.500 i ny bydel Hornshøj, i alt godt 5.000 personer. Det svarer til et dagligvarekonsum på ca. 110 mill. kr. (2007 kr.). Hvis der ikke ændres på status, vil stort set alle i bydelen skulle køre ind til byen eller til Bilka for at købe ind til det daglige forbrug. Det vil give ekstra trafik, Co2 udslip og tidsforbrug.

Der arbejdes pt. på en samlet plan for detailhandelsudviklingen, og kommuneplanen er under revision, hvor denne problemstilling vil indgå.

 

Indstilling

Det indstilles

at tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2004 vedtages uændret, og

at ovenstående problemstilling indgår i kommuneplanlægningen, før man tager stilling til omfang og placering af dagligvareforsyningen i den østlige del af Holstebro.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Bemærkninger fra Rema Ejendomsinvest

 

 

 

Indsigelse fra Rema EjendomsInvest A/S

 

 


 

11.

008019-2008

Kommuneplantillæg 2004:43 - Boligområde i Hornshøj 1. etape  (gl. Holstebro)

 

Sagsfremstilling

SH/CM -ØK - BY

I forbindelse med planlægningen af den ny bydel ved Hornshøj har det været nødvendig at tilpasse kommuneplanens rammeområde til resultatet af byplankonkurrencen fra 2007.

Forslag til tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2004 har været i offentlig høring og ved fristens udløb var der modtaget 4 indsigelser.

1. Søren Søndergaard, Hornshøjvej 4 v/ advokat Dahl.

Indsigelsen mod at ejendommen ligger midt i byudviklingsområdet og vil umuliggøre både landbruget og den entreprenør- og maskinstationsvirksomhed, der drives fra ejendommen. Allerede når byudviklingen begynder nord for Mosebyvej og den sydlige del af vil adgangen til ejendommen blive vanskelig.

Forvaltningens bemærkninger: Ejendommen ligger i den tredie "mølle" og er dermed ikke aktuel til byformål før der er bygget ca. 600 boliger. Det vil efter prognosen tage 12-14 år før ejendommen skal inddrages.

Når byudviklingen når til den sydlige del af Hornshøjvej, vil trafikken til ejendommen stadig kunne forgå uhindret mod nord til Skivevej.

2. Ellen og Gert Kristensen, Nørrebjergvej 1 v/advokat Dahl.

Indsigelse mod at blive omfattet af byudvikling. Ønsker at blive inddraget i en mere detaljeret planlægning og få en redegørelse af, hvordan man agter at håndtere ejendommen.

Forvaltningens bemærkninger: Nørrebjergvej 1 vil blive omfattet af byduviklingen i den fjerde af fem "møller". Det vil i følge prognosen sige om 20-25 år.

3. Miljøministeriet v/ Miljøcenter Århus.

Kommuneplantillægget giver ikke anledning til indsigelse, men man vil gerne have en drøftelse inden udarbejdelse af lokalplan på grund af den lave bebyggelsestæthed.

Forvaltningen har i øvrigt skrevet til By- og landskabsstyrelsen og forelagt problemet med at staten ønsker at begrænse arealforbruget til byformål. Det er ikke er et problem for kommuner i hovedstadsområdet og Århus på grund af de høje jordpriser. Men det er et problem i de perifere områder hvor der er plads og billig jord, at man ikke må profilere og markedsføre byerne her, gennem udstykninger med store grunde og stort anlagte grønne områder. Der er svaret at man vil tage det op i den landsplanredegørelse, der udkommer som forslag i efteråret 2008.

4. Hornshøj/Smedevad borgerforening v/ Torben Samuelsen.

Der gøres indsigelse mod at det bliver muligt at bygge op til 4 etager i kommuneplanområdet.

Man har hørt at der skal være støjvold langs Lægårdvejs forlængelse og vil gerne have det uddybet.

Man ønsker mere information om trafikstigningen på Lægårdvej i forbindelse med byudviklingen, idet man frygter for trafiksikkerheden.

Forvaltningens bemærkninger:

Kommuneplanen afstikker rammer for hvor højt og tæt der kan bygges i et område. Det betyder ikke at der skal bygges så højt. I Hornshøj vil der måske vise sig en unik mulighed for at opføre nogle lejligheder, der kan få en udsigt ud over det sædvanlige. Kommuneplanen går ikke i detaljer med placeringen. Det sker i lokalplanlægningen efterfølgende. Her kan beboerne mere præcist forholde sig til bebyggelsen.

Der skal opføres en støjvold langs nordsiden af Lægårdvejs forlængelse på grund af den korte afstand til de nye boliger. Støjvolden udformes som en bakke med skiftende højde og hældning og beplantes.

Hvis der ikke træffes forholdsregler nu vil trafikken på Lægårdvej stige i takt med udbygningen af erhvervsområdet langs Viborgvej og boligområderne i Hornshøj. Derfor anbefaler forvaltningen, som i lokalplan nr. 1054 - Erhverv langs Viborgvej, at der anlægges en bussluse øst for Smedevads udmunding i Lægårdvej, så privatbiler ikke kan køre igennem. Derved kan de i indsigelsen fremhævede konflikter løses.

 

Indstilling

Det indstilles

at indsigelse 1 og 2 afvises, men at der i brev til indsigere gøres rede for tidsplanen,

at der tages kontakt til Miljøcenter Århus, inden der udarbejdes lokalplan, og

at indsigelse 4 besvares med samme svar som vil fremgå af behandlingen af lokalplan nr. 1034.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 

 

 

 


 

12.

013955-2008

Undersøgelse af areal til nyt vandværk i 2008

 

Sagsfremstilling

SH/CM - ØK

Holstebro skal have et nyt  vandværk.

Forvaltningen og Vestforsyning kommet til den konklusion, at en placering i den vestlige ende af en mindre boldplads mellem Ringvejen og Idomvej, vil være den bedste. Vestforsyning er indstillet på at opføre et lavt bygningsværk i pagt med omgivelserne. Det betyder bl.a. at bygningen vil blive udformet så den kan indgå i boldspil og leg, at der er åbent omkring bygningen  og ikke et højt hegn samt at bygningen indrettes så den kan indgå i skoleundervisning.

Vestforsyning er indstillet på at indgå i en dialog med områdets beboere om hvordan bygningen kan udformes, så legemulighederne forbedres.

Området er i kommuneplanen udlagt til fritidsformål - skov og naturområde. Der skal derfor udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan.

Holstebro Kommune ejer arealet. Selve boldpladsen er ca. 4000 m2. Heraf vil der skulle bruges ca.1000 m2 til vandværk, der skal købes af Vestforsyning.

 

Indstilling

Det indstilles

at planarbejdet igangsættes snarest, og

at det nødvendige areal afhændes til Vestforsyning.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Tiltrådt indstillingen.

 

 

 

 

 


 

13.

018642-2008

Nyt bolig- og erhvervsbyggeri, Viborgvej 67, Holstebro - Projektforslag

 

Sagsfremstilling

SH - ØK

ATRA Arkitekter A/S søger om tilladelse til at kunne opføre et nyt kontordomicil på Viborgvej 67, hvor Landbrugscentret i dag har til huse. En eksisterende nyere toetages kontorbygning ønskes bibeholdt og tilført en etage. En ny kontorbygning ønskes opført på hjørnet af Viborgvej og Ringvejen. Mod Kløvermarken ønskes der mulighed for at opføre boliger, så gadens profil med boliger bliver fuldendt. Eksisterende vejadgange til området ønskes bibeholdt.

Området er i Kommuneplanen udlagt til boligformål 2.B7 for fritliggende enfamiliehuse i højst 1½ etage, med en højde på højst 8,5 meter og en bebyggelsesprocent på højst 25. Områdets areal er 8.780 m2.

Den største del af arealet - ca. 6.630 m2 - ønskes ændret til erhvervsformål med mulighed for at kunne bygge i 4 etager, i en højde på højst 18 meter og med en bebyggelsesprocent på 104. En eventuel kælder, der kan vælges til, på 771 m2 er ikke medregnet.

Den mindste del af arealet - ca. 2.150 m2 - ønskes bibeholdt til boligformål, men med ændrede rammebestemmelser for bygningshøjde og bebyggelsesprocent, der giver mulighed for at bygge i 2 etager og med en bebyggelsesprocent på 40.

Bebyggelsesprocenten for hele arealet på ca. 8.780 m2 vil blive ca. 82,5 %.

Teknik og Miljø vurderer, at projektet vil være med til at forbedre områdets kvalitet, hvorfor det anbefales, at der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2004 med ovenstående ændringer, der kan give mulighed for at udarbejde en lokalplan, der kan muliggøre projektet.

Økonomiudvalget besluttede 25. juni 2008 at udsætte nærværende sag med henblik på en nærmere vurdering af projektets etageantal og projektets bebyggelsesprocent. Den ønskede vurdering af projektet skal ses i relation til de planlægningsmæssige rammer for erhvervsbyggeri langs Ringvejen. I de lokalplaner, der er gældende for sammenligneligt byggeri, er der en bebyggelsesprocent på mellem 50 og 60 %. Set i lyset at dette har ATRA arkitekter udarbejdet et nyt projekt, der reducerer etagehøjden samt bebyggelsesprocenten til 60. Teknik og Miljø vil på mødet gennemgå projektet.

 

Indstilling

Det indstilles, at der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2004, der kan give mulighed for at udarbejde en lokalplan, der kan muliggøre projektet.

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 25-06-2008/08:30:21

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Sagen blev udsat.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Sagen blev udsat med henblik på fremlæggelse af et konkret projekt.

 

Bilag

Skitseprojekt.

 

 

 

Skitseprojekt for Viborgvej 67 af 27.05.2008

 

 


 

14.

024470-2008

Ansøgning om udvidelse af budgetrammen for jordforsyning og byggemodning

 

Sagsfremstilling

TL - ØK - BY

Det korrigerede anlægsbudget for 2008 er på 50 mio. kr. til jordkøb og byggemodningsudgifter, som modsvares af indtægter fra grundsalg på 50 mio. kr.

De 50 mio. kr. til jordkøb og byggemodning er disponeret og forventes afholdt inden årets udgang. Der vil blive brug for yderligere 20 mio. kr. til jordkøb og udgifter til byggemodning.

Indtægten for grundsalg er pr. 01.08.2008 på 57,7 mio. kr. og det forventes, at denne merindtægt på 7,7 mio. kr. samt yderligere grundsalg resten af året vil kunne finansiere rammeudvidelsen.

 

Indstilling

Det indstilles

at   der meddeles en tillægsbevilling på 20 mio. kr. til rammen for udgifter til jordforsyning og byggemodningsudgifter, og

at  der meddeles en tillægsbevilling på -20 mio. kr. til rammen for indtægter ved grundsalg.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 

 

 

 


 

15.

018576-2008

Meltoften. Byggemodning i Nr. Felding. Økonomi

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

På baggrund af Lokalplan 1003 har Teknik & Miljø udarbejdet projekt og overslag for byggemodning af boligområdet Meltoften i Nr. Felding.

Byggemodningen af boligområdet forventes igangsat ultimo oktober 2008.

Udstykningen omfatter 10 parcelhusgrunde.

Byggemodningen indeholder:

Anlægsudgift i alt  4.670.000,- kr. ekskl. udgift til jorderhvervelse.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller,

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 26-06-2008/12:00:11

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Udsat med henblik på yderligere undersøgelser.

 

Bilag

 

 

 

 

Kortbilag

 

 


 

16.

030039-2006

Erhvervsområde ved Energivej. Byggemodning. Økonomi

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK

Byggemodningen vedr. erhvervsområde ved Energivej har tidligere været behandlet og besluttet af Byrådet den 21. november 2006, og senest behandlet af Teknisk Udvalg den 4. februar 2008 og efterfølgende i Økonomiudvalget den 6. februar 2008.

Følgende arbejder er udført:

Herefter resterer der flytning af stor vandsalamander som er beskyttet ifølge EF-habitatdirektiv, og det har efterfølgende vist sig at være mere kompliceret og dermed dyrere end først antaget.

De samlede udgifter forventes herefter at andrage 390.000,- kr. Der er tidligere frigivet 175.000,- kr. d.v.s. en merudgift på 215.000,- kr.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller,

- at der meddeles en tillægsbevilling på 215.000,- kr. finansieret af budgetrammen for byggemodning til etablering af erstatningsvandhuller for stor vandsalamander.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 26-06-2008/12:00:11

Indstilingen blev tiltrådt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Tiltrådt indstillingen.

 

 

 

 

 


 

17.

019913-2008

Erhvervsområde nord for Viborgvej - Byggemodning - Økonomi

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

Under forudsætning af, at Lokalplan nr. 1034 Erhverv Viborgvej Nord, Holstebro godkendes, har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk overslag for byggemodning af Erhvervsområde ved Viborgvej Nord Holstebro.

Byggemodningen forventes igangsat ultimo november 2008.

Udstykningen omfatter ca. 150.000 m2

Byggemodningen indeholder bl.a. følgende arbejder:

Anlægsudgift i alt 11.500.000,- ekskl. udgift til jorderhvervelse.

Budgetafdelingen har ikke yderligere kommentarer til fagforvaltningens sagsfremstilling. 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Økonomiudvalget anbefaler, at

Byrådet vedtager

- en anlægsbevilling på 11.500.000,- kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2008 på 2.500.000,- kr.

- at rådighedsbeløbet finansieres af budgetrammen til byggemodning.

- at Teknik & Miljø`s driftsbudgetramme forhøjes med 239.000,- kr. pr. år fra og med 2009, til dækning af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde.

Sagen behandles på Teknisk Udvalgs møde den 11. august 2008. Udvalgets indstilling vil foreligge til mødet.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Teknisk Udvalg har på mødet den 11. august 2008 udsat sagen.

Sagen blev udsat.

 

 

 

Bilag

 

Kortbilag Erhvervsbyggemodning Viborgvej Nord

 

 


 

18.

023853-2008

Erhvervsbyggemodning Nybovej 3. etape Holstebro - Økonomi

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

På baggrund af Lokalplan nr. 405 Erhvervsområdet Nybo Høje Syd 2.etape har Teknik & Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk overslag for byggemodning af Erhvervsområde Nybovej 3.etape Holstebro.

Byggemodningen forventes igangsat ultimo november 2008.

Udstykningen omfatter ca. 29.000 m2.

Byggemodningen indeholder bl.a. følgende arbejder:

Anlægsudgift i alt 2.260.000,- ekskl. udgift til Jorderhvervelse.

Budgetafdelingen har ikke yderligere kommentarer til fagforvaltningens sagsfremstilling.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Økonomiudvalget anbefaler, at

Byrådet vedtager

- en anlægsbevilling på 2.260.000,- kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2008 på 1.200.000,- kr.

- at rådighedsbeløbet finansieres af budgetrammen til byggemodning.

- at Teknik & Miljø`s driftsbudgetramme forhøjes med 33.000,- kr. pr. år fra og med 2009, til dækning af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde.

Sagen behandles på Teknisk Udvalgs møde den 11. august 2008. Udvalgets indstilling vil foreligge til mødet.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Teknisk Udvalgs indstilling forelå på mødet.

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen, såldes at udvidelsen af driftsbudgetrammen sker fra 2010.

 

Bilag

Kortbilag

 

 

 

Kortbilag Erhvervsbyggemodning Nybovej 3. etape

 

 


 

19.

019735-2008

Påbud om indretning af arbejdsstedet

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Arbejdstilsynet har gennemgået en række af kommunens skoler og daginstitutioner. I den forbindelse er der afgivet en række vejledninger og påbud.

På Sct. Jørgens Skole er der afgivet påbud om at træsløjdlokalet skal være forsynet med procesventilation, samt at de akustiske forhold i lokalet skal sikres.  Udgiften til procesventilation og regulering af de akustiske forhold udgør 200.000 kr.

På Ryde Skole er der afgivet påbud om at forbedre akustikforholdene i formningslokalet. Udgiften hertil udgør 100.000 kr.

På Birkelundskolen er der afgivet påbud om at forbedre indeklimaet i lokaler med nedslidt nålefilt. I samarbejde med skolen, sikkerhedsorganisationen og Teknisk forvaltning, er der udarbejdet et forslag til udskiftning af nålefilt i flere etaper. Det indstilles at den første etape kommer til at omfatte 2800 m2. Udgiften hertil udgør 798.000 kr. Skolen 84.000 kr. og puljen til arbejdsmiljø, Børn og Unge finansierer 714.000 kr.  

Det samlede beløb der søges frigivet udgør 1.014.000 kr., og er indeholdt i det godkendte anlægsprogram. Budgetafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.  

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at der meddeles en samlet anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 1.014.000 kr. til:

- etablering af procesventilation samt forbedring af de akustiske forhold i sløjdlokalet på Sct. Jørgens Skole

- forbedring af akustikforholdene i formningslokalet på Ryde Skole 

- forbedring af indeklimaet på Birkelundskolen i lokaler ved udskiftning af nedslidt nålefilt

 

Projektet finansieres af puljen vedr. arbejdsmiljø på Børn og Unge området.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 26-06-2008/12:00:02

Indstillingen følges.
Udvalget opfordrer forvaltningen til at sætte øget fokus på flerårige vedligeholdelsesplaner for de enkelte institutioner og skoler.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 

 

 

 


 

20.

033331-2007

Lokalplan nr. 1023, Lyngbakken 14

 

Sagsfremstilling

BM/SH - ØK

Efter Byrådets endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1023 for Lyngbakken 14 har der været en del omtale af sagen i Holstebro Dagblad. Forvaltningen vil derfor orientere om beregningsregler m.v.

 

Indstilling

Orienteringen indstilles til udvalgets drøftelse.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

Brev af 12. august 2008 fra landinspektørcentret Kjeldbjerg A/S vedrørende fastlæggelse af skel ved Storåen i Holstebro - Lyngbakken 14 blev udddelt på mødet.

Til orientering.

 

Bilag

Notat af 6. august 2008 fra Planafdelingen

Brev fra landinspektør Kjeldbjerg til Kort- og Matrikelstyrelsen.(udleveres på mødet)

 

 

 

notat til Byråd

 

 


Lukket del

 

21.

000132-2008

Meddelelser

 

 

 

 

 


 

22.

020552-2008

Fremtidig sikring og placering af Alberto Giacomettis "Kvinde på kærre", (Maren)

 

 

 

 

 


 

23.

023028-2008

Godkendelse af låneoptagelse

 

 

 

 

 


 

24.

023535-2008

Priskalkulation

 

 

 

 

 


 

25.

017602-2008

Salg

 

 

 

 

 


 

26.

023035-2008

Evt. køb

 

 

 

 

 


 

27.

019115-2007

Køb

 

 

 

 

 


 

28.

018005-2008

Arealerhvervelse

 

 

 

 

 


 

29.

014152-2008

Erhvervelse af jord

 

 

 

 

 


 

30.

020623-2007

Økonomi

 

 

 

 

 


 

31.

020623-2007

Økonomi

 

 

 

 

 


 

32.

020623-2007

Økonomi

 

 

 

 

 


 

33.

020623-2007

Økonomi

 

 

 

 

 


 

34.

020623-2007

Økonomi

 

 

 

 

 


 

35.

039109-2007

-