Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 19. november 2008

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 187

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Valg til Europa-Parlamentet og Folkeafstemning om tronfølgeloven den 7. juni 2009  3

2......... Godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning, afd. 7, Dyssegården, Boligselskabet Holstebro  6

3......... Alexandra Instituttet A/S på AU-HIH koordineret med en IT-netværksagent 7

4......... Forslag til kommuneplantillæg nr. 45 for et boligområde ved Hingebjergvej, Tvis  10

5......... Kommuneplantillæg 2004:48 - Viborgvej 67. 11

6......... Lokalplan nr. 1023, klage til Statsforvaltningen Midtjylland, Boliger ved Lyngbakken 14  13

7......... Byggemodning af Rosenparken i Skave - Økonomi 14

8......... Principper for etablering af kommunal gadebelysning på private fællesveje m.v. 16

9......... 2. runde af områdeklassificeringen - jordstyring. 18

10...... Asfaltering i Danmarksgades skolegård - anlæg. 20

Lukket del 21

11...... Meddelelser 21

12...... Indgåelse af lejeaftale. 22

13...... Principper for hædring. 23

14...... Principbeslutning om tilbagekøbsklausulen i kommunens købsaftaler 24

 


Åben del

1.         Valg til Europa-Parlamentet og Folkeafstemning om tronfølgeloven den 7. juni 2009

034152-2008

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

Sammenlægningsudvalget vedtog i sit møde i september 2006 at reducere antallet af valgsteder til 10, og de enkelte valgsteders placering. I sit møde den 12. december 2006 traf Sammenlægningsudvalget en række beslutninger, som skulle være gældende for samtlige valg og afstemninger, som ville blive afholdt i valgperioden frem til 31. december 2009.

Man traf eksempelvis bestemmelse om, at man ikke må kunne udpege personer, som på valgdagen ville være fyldt 70 år.

Der er nu bekendtgjort, at der skal afholdes valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni 2009. Det er endvidere tilkendegivet fra regeringens side, at der samtidig skal afholdes folkeafstemning om tronfølgerloven.

I forhold til Sammenlægningsudvalgets tidligere beslutning, er der følgende forslag til ændringer:

Valg en søndag i juni måned giver erfaringsmæssigt problemer med at finde tilforordnede vælgere. Ved dette valg er det tilmed Grundlovsdag om fredagen før valget og 2. Pinsedag falder mandagen før valget, så det må forventes, at mange vil overveje at tage fri i hele denne uge.

Problemet bliver kraftigt forstærket af, at der skal afholdes en folkeafstemning samtidig, idet der ikke er fuldstændig identitet mellem de vælgere, der har valgret til EU-Parlamentsvalget, og de vælgere, der har stemmeret til folkeafstemningen. Det betyder, at man nødvendigvis skal have et valgkort til hver afstemning, at der skal føres to forskellige valglister, og at der skal laves to afstemningsbøger og to valgbøger.

Det medfører, at hvor der normalt skal bruges 6 personer til at få et valgbord til at fungere, skal der nu bruges 9 - eller ialt min. 81 flere valgtilforordnede end vi plejer. Det foreslås, at de politiske partier til sammen udpeger ca. halvdelen af disse ekstra 81 personer, mens resten udpeges af administrationen.

Da der er tale om to valg, der skal opgøres om aftenen, vil der formentlig være brug for at få ekstra hjælp til stemmeoptællingen på de store valgsteder - 2 ekstra pr. bord eller i alt 46 personer. Disse foreslås udpeget af administrationen.

For at forbedre mulighederne for at formå medarbejdere i administrationen - og om nødvendigt fra andre faggrupper - til at melde sig som tilforordnet vælger, foreslås det, at man - i lighed med hvad man i Gl. Holstebro Kommune tilbød ved sidste søndagsvalg for 5 år siden - giver de pågældende en fridag på et andet tidspunkt efter nærmere aftale med deres nærmeste overordnede.

Hertil kommer den økonomiske side af sagen. En folkeafstemning samtidig med EU-Parlamentsvalget vil ikke give en fordobling af udgifterne - men næsten, idet de store udgifter - udsendelse af valgkort og udgifter til KMD - vil blive fordoblet. Et EU-Parlamentsvalg skønnes at ville koste 875.000 kr. og ekstraudgiften ved afholdelse af en folkeafstemning samtidig skønnes at beløbe sig til ca. 500.000 kr. Der er ikke budgetmæssig dækning for denne ekstraudgift.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Supplerende oplysninger

Direktionen kan anbefale, at de personer, som udpeges af administrationen som tilforordnede vælgere hele dagen, ud over valgdiæten får tilbud om en fridag, som de pågældende kan afholde efter nærmere aftale med nærmeste chef.

 

Konsekvenser

Den ekstra folkeafstemning vil betyde en ekstra ubudgetteret udgift på anslået 500.000 kr.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen, således:

at en alternativ placering i Vinderup undersøges, samt

at en tilpasning af antallet af valgborde, undersøges nærmere.

 

 


2.         Godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning, afd. 7, Dyssegården, Boligselskabet Holstebro

035060-2008

 

Sagsfremstilling

JD - ØK

Boligselskabet Holstebro har på vegne af afdeling 7, Dyssegården, ansøgt om kommunalbestyrelsens godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning.

Afdelingens beboere har på et ekstraordinært afdelingsmøde godkendt et projekt vedrørende renovering af opgange, renovering af viceværtkontor samt overgang til fjernaflæsning af vand og varme (Brunatanet.)

Den samlede udgift for projektet er budgetteret til 7,699 mio. kr.

Finansiering

Henlagte midler

3,290 mio. kr.

Tilskud fra Landsbyggefonden

1,000 mio. kr.

30-årigt realkreditlån

3,409 mio. kr.

I alt

7,699 mio. kr.

Boligselskabet Holstebro har oplyst, at der ikke skal stilles kommunal garanti for lånet.

Renoveringen medfører en huslejestigning på 48 kr. pr. måned, hvilket svarer til en huslejestigning på 3,03% for de mindste lejligheder på 31 m2 og 1,32% for de største lejligheder på 85 m2.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

 


3.         Alexandra Instituttet A/S på AU-HIH koordineret med en IT-netværksagent

015882-2008

 

Sagsfremstilling

JH - ØK

Økonomiudvalget besluttede den 18.6.2008 at udsætte sagen med henblik på, at den skulle indgå i budgetforhandlingerne.

Nordvestjysk Erhvervsråd har herefter undersøgt muligheder for at placere en IT-netværksagent hos erhvervsrådet i Nupark i Holstebro i stedet for hos AU-HIH i Herning, hvor de to medarbejdere i filialen af Alexandra Instituttet A/S skal placeres. Dette vil set i forhold til det oprindelige forslag indebære en yderligere udgift på 40.000 kr./år i 2009-10, som Nordvestjysk Erhvervsråd anbefaler afholdt af Holstebro Kommune. Det fremhæves samtidig, at aftalen vedr. IT-netværksagenten med regional medfinansiering kan forlænges med tre år frem til 2013. Det forventes, at kommunerne ansøges om medfinansiering hertil i forbindelse med genforhandling af aftalen i 2010.

Den separate aftale om IT-netværksagenten åbner mulighed for, at Lemvig Kommune kan deltage i denne del af ordningen. Erhvervsrådet er i gang med at undersøge dette hos Lemvig Kommune og de øvrige parter, som indgår i den samlede IT-satsning i Midt- og Vestjylland.

Sagen fremsendes nu med henblik på afklaring af Økonomiudvalgets stillingtagen til følgende to muligheder:

  1. Det oprindelige forslag med en IT-netværksagent og en filial af Alexandra Instituttet A/S med to medarbejdere placeret på AU-HIH i Herning.
  1. En alternativ model, hvor Alexandra filialen placeres på AU-HIH og IT-netværksagenten hos Nordvestjysk Erhvervsråd i Nupark med yderligere omkostninger for Holstebro Kommune på 40.000 kr./år.

Der ansøges om en ramme på op til 200.676 kr. i 2009 og 182.313 kr. i 2010 til initiativet. Det geografiske dækningsområde omfatter de medfinansierende kommuner Skive, Holstebro, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning.

Visionen er at fremme væksten i midt- og vestjyske virksomheder ved, at:

Alexandra Instituttet A/S skaber via faglige netværk og konkrete projekter samarbejde mellem forskere og virksomheder. IT-netværksagenten indgår i satsningen ”IT som innovativ drivkraft” i Vækstforums handlingsplan, hvor der også er afsat midler til innovation, rekruttering og internationalt samspil. Vækstforums samlede IT-satsning har et budget på 86,5 mio. kr. fordelt på fem år, hvor den regionale medfinansiering udgør 44,5 mio. kr.

Der ansøges om medfinansiering fra kommunerne til Alexandra Instituttet A/S de første to år, hvorefter filialen på AU-HIH skal være selvfinansierende via indtægtsdækket virksomhed og medlemskaber.

IT-netværksagenten i Midt- og Vestjylland strækker sig i første omgang over 2 år og finansieres med 50 % af henholdsvis Region Midtjylland og de kommuner, som deltager i ordningen. Der er mulighed for at forlænge aftalen med yderligere tre år, hvorefter projektet skal vurderes i forbindelse med den samlede vurdering af Vækstforums satsning med IT som drivkraft for vækst og erhvervsudvikling.

 

Samlet set udgør medfinansieringen for Holstebro Kommune op til 200.676 kr. af et budget på ca. 2,5 mio. kr.  i 2009 og 182.313 kr. af et budget på godt 3,0 mio. kr. i 2010. Udgiften kan finansieres inden for Økonomiudvalgets ramme til erhvervsudvikling.

 

Indstilling

Det indstilles, at Økonomiudvalget drøfter sagen med henblik på afklaring af Holstebro Kommunes stillingtagen til følgende muligheder:

 

Supplerende oplysninger

Den oprindelige ansøgning af 31. marts 2008 fra Alexandra Instituttet A/S, brev og statusnotat vedr. IT-netværksagenten fra Region Midtjylland ligger på sagen. Dette gælder ligeledes Nordvest Erhvervsråd anbefalinger af 11. november 2008 vedr. den alternative model.

Lemvig Kommune besluttede i maj, at man ikke ville medvirke i det oprindelige forslag, som kombinerer IT-netværksagenten med en etablering af en filial af Alexandra Instituttet A/S i Midt- og Vestjylland. Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Skive Kommuner godkendte i april/maj det oprindelige forslag med forbehold for tilsagn om medfinansiering fra de øvrige kommuner. Det er efterfølgende fra administrativ side vurderet, at Lemvig Kommunes beslutning fra maj ikke har afgørende betydning for de øvrige kommuners deltagelse i initiativet. Men såfremt Holstebro Kommune også vælger at stå udenfor, er der tale om en ny situation, som forudsætter en ny politisk behandling i kommunerne.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog specialkonsulent Jørgen Henningsen.

 

Tiltrådt indstillingen, således at alternativ model vælges.

 

 


4.         Forslag til kommuneplantillæg nr. 45 for et boligområde ved Hingebjergvej, Tvis

015983-2008

 

Sagsfremstilling

AL/SH - ØK - BY

Med ønsket om fortsat at kunne tilbyde byggegrunde til boliger i Tvis planlægges et nyt boligområde til både parcelhuse og tæt-lave boliger ved Hingebjergvej og Egevænget.

Området ligger dels i den nordlige del af Tvis, nær skolen og hallen og dels ved Egevænget i den centrale del af Tvis. Den nordlige del af området bliver i øjeblikket brugt til landbrug, mens den midterste og sydligste del ligger som åbne grønne arealer.

Den nordligste del er placeret omkring Hingebjergvej, hvorfra der bliver vejadgang til de forskellige boliggrupper. Den sydligste boliggruppe får adgang fra Egevænget.

Med dette forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2004 overføres de nævnte områder fra område 30, det åbne land, til dels det eksisterende område 26.B7 til fritliggende enfamiliehuse og dels til et nyt område 26.B9 til både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Der er foretaget en miljøscreening af kommuneplantillægget. Der er under denne screening ikke afdækket betydelige, utilsigtede miljøpåvirkninger jf. § 3 stk. 1 nr. 3 i lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer.

 

Indstilling

Det indstilles at Økonomiudvalget anbefaler over for Byrådet:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen, planchef Søren Hemdorff og chefjurist Mogens Bjerring.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 

 

 

Bilag

Forslag til kommuneplantillæg nr. 45.

Kpt45_udkast


5.         Kommuneplantillæg 2004:48 - Viborgvej 67

032696-2008

 

Sagsfremstilling

SH/HR - ØK - BY

På en hjørnegrund i krydset mellem Viborgvej og Ringvejen ligger en erhvervsbebyggelse, som ønskes udvidet og ombygget. ATRA Arkitekter a/s har indgivet et konkret ønske om at opføre et kontordomicil til små og mellemstore virksomheder, hvor den centrale beliggenhed vil være attraktiv for mange virksomheder.

Området udgør 8788 m² og er i dag omfattet af Kommuneplanens rammeområde 2.B7, der udlægger området til fritliggende enfamiliehuse med en bebyggelsesprocent på højest 25, i højst 1½ etager/8,5 m i højden.

For at imødekomme ønsket om ombygning og udvidelse af området, er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen 2004:48, som ændrer områdets anvendelse fra boligformål til erhvervsformål, med en bebyggelsesprocent på højest 70 og i højest 3 etager/14 m. i højden. Området tildeles rammeområde-betegnelse 2.E2 – Viborgvej. Tillægget er udarbejdet for at danne grundlag for lokalplan nr. 1048 – Erhvervsområde ved Viborgvej

Nærværende område består i dag af et kontorbyggeri i 1½-2 etager, hvor størstedelen ønsket fjernet i forbindelse med opførelsen af den nye bebyggelse. Kun en nyere to etagers bygning, som ligger langs adgangsvejen, forventes bevaret og integreret i den nye bebyggelse. Intentionen er, at byggeriet opføres som én sammenhængende struktur, der er organiseret omkring et atrium samt et udendørs gårdrum. Bebyggelsen må opføres i højst tre etager med en max. højde på 12 m. En del af byggeriet må opføres i op til 14 m. for at tilgodese et ønske om ovenlyskassetter eller lignende lys-givende konstruktion i forbindelse med det centralt beliggende atrium.

Der er i dag ca. 70 parkeringspladser i området, men for at opfylde parkeringsbehovet og den gældende p-norm, vil det fremtidige projekt indeholde ca. det dobbelte antal parkeringspladser.

Trafikale forhold:

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Viborgvej. Adgangsvejen må ikke placeres nærmere Ringvejen end den er i dag, og der må ikke etableres flere adgangsveje til lokalplanområdet.

Støj:

De virksomheder som har mulighed for at blive end del af det nye kontordomicil, vil ikke være støjbelastende, hvilket vil sige, at de skal overholde et maximalt støjniveau på 55 / 45 / 40 dB (A) dag / aften / nat, svarende til de vejledende grænser for let erhverv.

Den væsentligste støjkilde er trafikstøj fra Viborgvej og Ringvejen. Især støj fra Ringvejen må forventes, men det vurderes ikke at have betydning for områdets anvendelse.

Miljøvurdering:

Der er foretaget en miljøscreening af kommuneplantillægget. Der er under denne screening ikke afdækket betydelige, utilsigtede miljøpåvirkninger jf. § 3 stk. 1 nr. 3 i lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen .

 

Bilag

Kpt nr. 2004:48_udkast


6.         Lokalplan nr. 1023, klage til Statsforvaltningen Midtjylland, Boliger ved Lyngbakken 14

003512-2008

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

Inge Svendsen, Lyngbakken 16, Holstebro, klagede i e-mail af 13. januar 2008 til Statsforvaltningen over manglende eller utilstrækkelig aktindsigt i en dengang verserende lokalplansag for ejendommen Lyngbakken 14, Holstebro. Statsforvaltningen bad i henhold til styrelseslovens § 49 i brev af 24. januar 2008 Holstebro Kommune om en udtalelse.

 

Sagen blev behandlet på et Byrådsmøde den 11. marts 2008 - sag nr. 2 - hvor man godkendte et forslag til svar til Statsforvaltningen.

 

Klageren havde fremsendt en ny klage til Statsforvaltningen. I den nye klage, har Inge Svendsen klaget over manglende informationsvilje, manglende gennemskuelighed i kommunens dispositioner, uigennemskueligt sammenfald af interesser mellem en række forskellige aktører i sagen, klage over et telefonisk svar fra borgmesterkontoret, inkonsekvent behandling af klager fra naboer over indblikgener og endelig Byrådets erkendelse af behovet for ændret procedure fremover. Klageren har uddybet de enkelte punkter i breve af 29. juni 2008 og 31. august 2008 til Statsforvaltningen.

 

Statsforvaltningen har i brev af 10. september 2008 bedt om Byrådets bemærkninger til det anførte. 

 

På baggrund af indhentede udtalelser fra Teknik og Miljø, er der udarbejdet medsendte udkast til besvarelse af Statsforvaltningens henvendelse. I udkastet redegøres der for de enkelte punkter, og som det fremgår af udkastet, tilbagevises de enkelte klagepunkter som ubegrundede.

 

Indstilling

Det indstilles, at man besvarer Statsforvaltningens henvendelse i overensstemmeIse med medsendte forslag til brev til Statsforvaltningen.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Forslag til brev til Statsforvaltningen.

svarudkast til statsforvaltningen (IIa)


7.         Byggemodning af Rosenparken i Skave - Økonomi

033115-2008

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

På baggrund af Lokalplan nr. 296 har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk overslag for byggemodning af sidste etape ved Rosenparken i Skave.

Byggemodningen af området forventes igangsat primo april 2009.

Udstykningen omfatter 16 parcelhusgrunde og 2 storparceller.

Byggemodningen indeholder:

Anlægsudgift i alt 5.260.000,- kr. ekskl. udgift til jorderhvervelse.

Budgetafdelingen har følgende bemærkning til ansøgning om anlægsbevilling.

Anlægsudgiften foreslås finansieret af rest på tidligere meddelt anlægsbevilling på 10.416.000 kr. til byggemodning af Rosenparken i Skave. Af denne bevilling er 4.932.000 kr. frigivet. Restbevilling er 5.484.000 kr.

 

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb på 4.700.000 kr. i 2009 med finansiering af budgetrammen til byggemodning eller til den ansøgte forhøjelse af driftsbudgetrammen på 60.000 kr. pr. år fra og med 2010.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg anbefaler:

 

Supplerende oplysninger

Trafik og Park har efterfølgende undersøgt muligheden for at opdele byggemodningen i 2.etape men finder, at det vil påføre anlægssagerne forholdsvis store start-omkostninger til entreprenør, museet, geotekniker og landmåler mm., og dermed højere grundpriser.

Såfremt den samlede byggemodning gennemføres, opnåes der en grundpris for en parcelhusgrund på 1000 m2 på 365.000.- kr. incl. tilslutningsafgifter.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 3. november 2008 kl. 12.00

Teknisk Udvalg tiltrådte indstillingen.

Kurt Nygaard og Holger Hedegaard deltog ikke under sagens behandling.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen

 

Sagen blev udsat.

 

Bilag

Kortbilag.pdf

Kalkulation af byggemodningRosenparken


8.         Principper for etablering af kommunal gadebelysning på private fællesveje m.v.

022021-2008

 

Sagsfremstilling

PMP - TU - ØK - BY

Som en konsekvens af, at kommunens gadelysanlæg er solgt til Vestforsyning Gadelys A/S har der vist sig et behov for at få fastlagt retningslinier for etablering af kommunal gadebelysning på private fællesveje, hvor kommunen ikke står som bygherre. D.v.s. private udstykninger og storparceller, som efter salget udstykkes i flere matrikler.

Formålet med retningslinierne er dels at sikre kommunens indflydelse på anlæggenes udformning og energiforbrug, så de er i overensstemmelse med belysningsanlæggene i de kommunale udstykninger, og dels en sikring af, at bygherrerne kender vilkårene for etablering af gadelysanlægget, som kommunal gadebelysning. Det skal understreges, at det altid står bygherren frit for at etablere et privat gadelysanlæg. Dette kræver blot, at fremtidige omkostninger til strømforbrug, vedligeholdelse og udskiftninger finansieres af de ejendomme, som efter vejloven er færdselsberettigede på vejen.

Der er ikke i Vejloven hjemmel til at etablere offentligt finansieret gadelys på private fællesveje, idet belysningsanlægget betragtes som en del af vejens udstyr. Der er imidlertid via kommunalfuldmagten hjemmel for kommunen til at etablere offentligt gadelys på private fællesveje ud fra hensynet til at sikre borgernes sikkerhed og tryghed ved færdsel på veje og stier, som er åbne for almen færdsel. Det følger heraf, at kommunen ikke har hjemmel til at etablere offentlig gadelys på interne veje (boligselskaber, andelsboligforeninger, erhvervsarealer o.l.) idet disse principielt kan indhegnes og forsynes med adgangskontrol, uden at der i Vejloven gives kommunen hjemmel til at sikre offentlig færdsel.

Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til retningslinier for etablering af offentligt gadelys på private fællesveje i Holstebro Kommune. Retningslinierne er udarbejdet i samarbejde med Vestforsyning Gadelys A/S.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg over for Byrådet anbefaler:

 

Konsekvenser

Såfremt retningslinierne vedtages vil det betyde, at Holstebro Kommune vil få tilført likvide midler, svarende til anlægsprisen for gadelysanlægget. Til gengæld påtager Holstebro Kommune sig en løbende udgift til Vestforsyning Gadelys A/S. På langt sigt vil ordningen således betyde, at kommunen finansierer gadelysanlæggene på de private fællesveje.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 3. november 2008 kl. 12.00

Teknisk Udvalg tiltrådte indstillingen.

Kurt Nygaard og Holger Hedegaard deltog ikke under sagens behandling.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Udkast til retningslinier for etablering af offentlig gadebelysning


9.         2. runde af områdeklassificeringen - jordstyring

034540-2007

 

Sagsfremstilling

FLS/LH - NM - ØK - BY

Udkast til områdeklassificering i hele kommunen fremlægges hermed til godkendelse inden det udsendes i høring.

Områdeklassificeringen er et tillæg til regulativ for jordstyring, der trådte i kraft i juni måned 2008. Regulativet omhandler:

  1. Hvilke områder der er indeholdt i områdeklassificeringen (§ 50 a i JFL)
  1. Hvilke områder indenfor områdeklassificeringen, der evt. er gjort analysefri. (§14 i Bek. nr. 1479)
  1. Reglerne for anmeldelse, dokumentation og flytning af jord. (§15 i Bek. nr. 1479)

Tillægget benævnes Bilag C og skal erstatte det eksisterende bilag C i jordstyringsregulativet, der blev vedtaget i første runde af områdeklassificeringen i maj måned 2008. Tillægget er vedlagt som bilag.

I forbindelse med områdeklassificeringen er der opstillet en række kriterier for, hvilke områder der kan undtages og hvilke områder, der kan inddrages. Dette ud fra en forventning om, hvor der kan være sket en påvirkning af jorden fra diffus forurening. 

 

Kriterierne omfatter boligområdernes alder, størrelse, anvendelseshistorie, industriområder, forureningsoplysninger, anvendte brændsler og trafikanlæg. Kriterierne er vedlagt som bilag. 

Mange områder i byzone i Holstebro, Ulfborg, Vinderup, Sevel, Skave, Mejrup Kirkeby, Tvis og Vemb bliver undtaget fra områdeklassificeringen.

Ejsing, Borbjerg, Krunderup, Nørre Felding og Idom er helt undtaget fra områdeklassificeringen (på nær erhvervsområder i Ejsing og Nørre Felding).

Der er sket en vurdering af områder, der i dag ikke er omfattet af byzone. Der er på denne baggrund inddraget områder i Thorsminde, Sønder Nissum, Staby, Mogenstrup, Herrup og Hogager. 

Udkastet til tillægget til jordstyringsregulativet skal i offentlig høring i 1 måned. Denne offentliggørelse sker først efter, at Natur- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har godkendt udkastet.

 

Hvis der ikke indkommer bemærkninger til udkastet, betragter Teknik og Miljø tillægget til regulativet som værende endelig vedtaget og dermed gældende fra udløbsfristen af høringen ca. 20. januar. Indkommer der bemærkninger, vil områdeklassificeringen på ny blive forelagt til politisk behandling.

 

Indstilling

 Natur- og Miljøudvalget anbefaler:

 

Tidligere beslutning

Natur- og Miljøudvalget den 3. november 2008 kl. 09.00

Natur- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen og planchef Søren Hemdorff.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Udkast til områdeklassificering okt. 2008, tillæg til jordstyringsregulativet_Bilag C

Kriterier for ind-og unddragelse af områdeklassificering i Holstebro Kommune SAK_JCS

Oversigt områdeklassificering, eksisterende og foreslået


10.      Asfaltering i Danmarksgades skolegård - anlæg

042139-2007

 

Sagsfremstilling

LiM - KF - ØK

Byrådet besluttede den 20.11.2007 at frigive 268.000 kr. til asfaltering i Danmarksgades skolegård.

Arbejdet blev af flere årsager ikke iværksat i 2007, men er nu gennemført. Det har imidlertid vist sig, at det er blevet noget dyrere end først beregnet.

Teknik og miljø, som har forestået arbejdet, oplyser følgende som begrundelse for den øgede pris:

Den samlede anlægssum forventes at andrage cirka 525.000 kr. Det vil sige cirka 257.000 kr. mere end oprindeligt frigivet.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller at det forventede merforbrug på cirka 257.000 kr. finansieres af de likvide aktiver.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 11. november 2008 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


Lukket del

11.      Meddelelser

000132-2008

 

 


12.      Indgåelse af lejeaftale

006369-2008

 

 


13.      Principper for hædring

036256-2008

 

 


14.      Principbeslutning om tilbagekøbsklausulen i kommunens købsaftaler

030804-2008