Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 03. december 2008

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 118

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budgetopfølgningsprocedure. 3

2......... Valg til Europa-Parlamentet og Folkeafstemning om tronfølgeloven den 7. juni 2009  4

3......... Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft - Vækstforum (projekt 2009-10) 7

4......... Regulering af priser på kommunale erhvervs- og boliggrunde. 9

5......... Lejerbo Holstebro, afd. 017-0, Vesterbrogade/Frøjkvej/Vestergade - Godkendelse af låneoptagelse/lejeforhøjelse. 11

6......... Godkendelse af Skema C - Helhedsplan for Tinggården, Thorsvej - afd. 6, Boligselskabet Sct. Jørgen  12

7......... Integrationsrådets indstillingsret til Arbejdsmarkedsudvalg og ØK vedr. midler til fremme af integrationsindsatsen. 15

8......... Anlægsregnskaber vedr. køb af ejendomme i 2008. 16

9......... Ansøgning om indtægtsbevilling vedr. Holstebro-Struer Havn. 17

10...... Meltoften. Byggemodning i Nr. Felding. Økonomi 18

11...... Overtagelse af Forsorgshjemmet Skovvang og Bofællesskabet Lyksborgvej fra Region Midtjylland  20

T1-1... Projekt Byrum, Å og Kultur - tillægsbevilling som følge af indeksering. 22

Lukket del 24

12...... Meddelelser 24

13...... Arealerhvervelse. 25

14...... Arealerhvervelse. 26

15...... Salg. 27

16...... Sag på dagsordenen. 28

17...... Udleje. 29

18...... Prøvetidsbedømmelse af skoleleder. 30

 


Åben del

1.         Budgetopfølgningsprocedure

038083-2008

 

Sagsfremstilling

MO - ØK

Ifølge gældende bevillingsregler for Holstebro Kommune gennemføres der årligt to større generelle budgetopfølgninger, henholdsvis den 31. marts og den 31. august.

 

I 2008 er der tillige gennemført en teknisk budgetopfølgning pr. 30. juni, og resultatet heraf blev forelagt Økonomiudvalget den 13. august. 

 

I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af budgetopfølgningen pr. 31. august besluttedes det, at der skulle udarbejdes oplæg til nye budgetopfølgninger til bedre kvalificering af det politiske beslutningsgrundlag for 2009.

 

Budgetafdelingen har i den anledning udarbejdet et notat om budgetopfølgningsregler, hvori indgår oplæg til kvalificering af den fremtidige budgetopfølgningspraksis i Holstebro Kommune.

 

 

Indstilling

Det indstilles,

- at fremtidig budgetopfølgningspraksis drøftes.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomichef Ib Rasmussen.

 

Vedtaget at den generelle budgetopfølgning pr. 31. marts rykkes frem til at budgetopfølgningen foretages pr. 28. februar, samt en budgetopfølgning pr. 31. maj.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Oplæg til budgetopfølgningsprocedure


2.         Valg til Europa-Parlamentet og Folkeafstemning om tronfølgeloven den 7. juni 2009

034152-2008

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

Sammenlægningsudvalget vedtog i sit møde i september 2006 at reducere antallet af valgsteder til 10, og de enkelte valgsteders placering. I sit møde den 12. december 2006 traf Sammenlægningsudvalget en række beslutninger, som skulle være gældende for samtlige valg og afstemninger, som ville blive afholdt i valgperioden frem til 31. december 2009.

Man traf eksempelvis bestemmelse om, at man ikke må kunne udpege personer, som på valgdagen ville være fyldt 70 år.

Der er nu bekendtgjort, at der skal afholdes valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni 2009. Det er endvidere tilkendegivet fra regeringens side, at der samtidig skal afholdes folkeafstemning om tronfølgerloven.

I forhold til Sammenlægningsudvalgets tidligere beslutning, er der følgende forslag til ændringer:

Valg en søndag i juni måned giver erfaringsmæssigt problemer med at finde tilforordnede vælgere. Ved dette valg er det tilmed Grundlovsdag om fredagen før valget og 2. Pinsedag falder mandagen før valget, så det må forventes, at mange vil overveje at tage fri i hele denne uge.

Problemet bliver kraftigt forstærket af, at der skal afholdes en folkeafstemning samtidig, idet der ikke er fuldstændig identitet mellem de vælgere, der har valgret til EU-Parlamentsvalget, og de vælgere, der har stemmeret til folkeafstemningen. Det betyder, at man nødvendigvis skal have et valgkort til hver afstemning, at der skal føres to forskellige valglister, og at der skal laves to afstemningsbøger og to valgbøger.

Det medfører, at hvor der normalt skal bruges 6 personer til at få et valgbord til at fungere, skal der nu bruges 9 - eller ialt min. 81 flere valgtilforordnede end vi plejer. Det foreslås, at de politiske partier til sammen udpeger ca. halvdelen af disse ekstra 81 personer, mens resten udpeges af administrationen.

Da der er tale om to valg, der skal opgøres om aftenen, vil der formentlig være brug for at få ekstra hjælp til stemmeoptællingen på de store valgsteder - 2 ekstra pr. bord eller i alt 46 personer. Disse foreslås udpeget af administrationen.

For at forbedre mulighederne for at formå medarbejdere i administrationen - og om nødvendigt fra andre faggrupper - til at melde sig som tilforordnet vælger, foreslås det, at man - i lighed med hvad man i Gl. Holstebro Kommune tilbød ved sidste søndagsvalg for 5 år siden - giver de pågældende en fridag på et andet tidspunkt efter nærmere aftale med deres nærmeste overordnede.

Hertil kommer den økonomiske side af sagen. En folkeafstemning samtidig med EU-Parlamentsvalget vil ikke give en fordobling af udgifterne - men næsten, idet de store udgifter - udsendelse af valgkort og udgifter til KMD - vil blive fordoblet. Et EU-Parlamentsvalg skønnes at ville koste 875.000 kr. og ekstraudgiften ved afholdelse af en folkeafstemning samtidig skønnes at beløbe sig til ca. 500.000 kr. Der er ikke budgetmæssig dækning for denne ekstraudgift.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Supplerende oplysninger

Direktionen kan anbefale, at de personer, som udpeges af administrationen som tilforordnede vælgere hele dagen, ud over valgdiæten får tilbud om en fridag, som de pågældende kan afholde efter nærmere aftale med nærmeste chef.

 

Konsekvenser

Den ekstra folkeafstemning vil betyde en ekstra ubudgetteret udgift på anslået 500.000 kr.

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 19. november 2008 kl. 08.30

Tiltrådt indstillingen, således:

at en alternativ placering i Vinderup undersøges, samt

at en tilpasning af antallet af valgborde, undersøges nærmere.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Notat vedr antal valgborde og afstemningsted i Vinderup


3.         Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft - Vækstforum (projekt 2009-10)

019103-2008

 

Sagsfremstilling

HB/JH - ØK

Økonomiudvalget besluttede den 3.09.2008 (sag nr. 2), at projektet om modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft skulle indgå i budgetproceduren for 2009 i forbindelse med et forslag om at afsætte puljemidler til regional vækst og erhvervsudvikling. I budget 2009 er der efterfølgende afsat en pulje på 650.000 kr. og 1 mio. kr. i overslagsårene til drift af projekter vedr. regional vækst og erhvervsudvikling. Sagen fremsendes nu til behandling i Økonomiudvalget.

En forudsætning for vækst og erhvervsudvikling er, at den fornødne arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer er tilstede og i det omfang, der er brug for. Arbejdsmarkedet i Midtjylland er kendetegnet ved stigende beskæftigelse, faldende ledighed og demografisk betinget fald i arbejdstyrken. Virksomhederne oplever derfor problemer med at rekruttere arbejdskraft, hvilket kan være en reel barriere for deres fortsatte vækst.

Vækstforum for region Midtjylland har derfor lavet et program, "JOBmidt", som indeholder flere initiativer for udvidelsen af arbejdsstyrken i 2009-10. Et af projekterne handler om modtagelse af og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Projektet tilbydes alle kommuner og erhvervsråd i den midtjyske region.

I den vestlige del har de tre erhvervsråd (Ringkøbing Fjord, Herning, Ikast og Ikast-Brande og Nordvestjysk Erhvervsråd) samt de tilhørende kommuner (eksklusiv Lemvig) dannet et konsortium (Udvidelse af arbejdstyrken i Midt- og Vestjylland) og fremsendt en fælles ansøgning om projektmidler. Målene er, at

  1. lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft
  1. understøtte og udvikle den offentlige modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft i lokalsamfundet

Målgruppen for aktiviteterne er primært den udenlandske arbejdskraft og dennes familie og sekundært private og offentlige virksomheder.

Erhvervsrådene er de primære aktører i forhold til virksomhederne (mål 1), mens kommunerne forestår den offentlige indsats (mål 2). Konsortiets rolle er at varetage de tværgående opgaver, herunder udarbejdelse af modtagemateriale, hjemmeside og inddragelse af interessenter. Erhvervsrådet Ringkøbing Fjord er koordinator på projektet og forestår overordnet koordinering af aktiviteter, vidensdeling, rapportering og økonomistyring. Erhvervsrådene er tovholder for deres dækningsområde og skal sørge for, at de lokale indsatser bliver gennemført, evalueret og formidlet.

Kommunerne har under mål 2 ansøgt om midler til lokal implementering af tiltag, som kan fremme integrationen. Holstebro Kommunes ansøgning omfatter en international borgerservice med fokus på:

Konsortiet har ansøgt den fulde beløbsramme for både mål 1 (kr. 8.080.000) og mål 2 (kr. 3.000.000) i alt kr. 11.080.000. Hovedparten finansieres af midler fra Region Midtjylland og EU's socialfond, mens der forudsættes 25% lokal medfinansiering, som skal dækkes af kommunerne enten i form af penge eller medgået tid. 

Holstebro Kommunes andel af finansieringen udgør som udgangspunkt kr. 350.000 (mål 1) og kr. 150.000 (mål 2) i alt kr. 500.000 i de to år. Medfinansieringen under mål 1 (konsortiet) ligger fast, mens medfinansieringen under mål 2 (kommuneprojektet) kan reduceres, hvis ambitioner og dermed udgiftsniveauet mindskes.

Det Lokale Beskæftigelsesråd vil medvirke med kr. 250.000 til den lokale medfinansiering, og der er en dialog i gang med Nordvestjysk Erhvervsråd om at bidrage til medfinansieringen. Endvidere er der nedsat en intern koordineringsgruppe i Holstebro Kommune, som vil bidrage til kommunens medfinansiering i form af medgået tid til projektet.

Der er i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen til Vækstforum taget forbehold for kommunens medfinansiering, da projektet ikke er politisk behandlet.

 

Indstilling

Det indstilles,

- at der afsættes en samlet ramme på op til kr. 250.000 fra puljen til regional vækst og erhvervsudvikling til medfinansiering af projektet om modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i 2009 - 2010.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog arbejdsmarkedsdirektør Helle Bro.

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


4.         Regulering af priser på kommunale erhvervs- og boliggrunde

000239-2008

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

Holstebro Kommune har pr. 26. november 2008 218 parcelhusgrunde til salg fordelt på 32 forskellige udstykninger. Priserne varierer fra sted til sted, og det billigste udstykningsområde ligger i Sdr. Nissum med priser fra 74.000 til 99.000 kr., mens de dyreste grunde er beliggende Folden ved Gårdhøje, hvor priserne ligger fra 450.000 kr. til 516.000 kr. for en grund. Det er imidlertid ikke priserne, der har været afgørende for, om det har været muligt at sælge kommunale parcelhusgrunde - men beliggenheden. Det skønnes derfor ikke at tjene noget formål, at sætte priserne ned på parcelhusgrunde i områder, hvor efterspørgslen har været meget ringe.

Der henvises til bilag 1, som viser hvor kommunen har parcelhusgrunde til salg, hvor mange de enkelte steder, og højeste og laveste pris i det enkelte område.

Kommunen har pr. 26. november 2008 ca. 31,7 ha. erhvervsareal til salg fordelt på 10 forskellige lokaliteter. I de 31,7 ha. er medregnet ca. 5 ha., som der er indgået forkøbsretsaftaler om, hvorfor disse arealer ikke umiddelbart er til salg. Priserne for erhvervsarealerne ligger fra 25,- kr. pr. m2 (Tværmose ved Vinderup) og op til 150,- kr. pr. m2  (Herningvej, Holstebro).

Også for erhversarealer gælder det, at det ikke har været prisen, som har været afgørende for om et areal har kunnet sælges, men beliggenheden.

Der henvises til bilag 2, som viser hvor kommunen har erhvervsgrunde til salg, hvor store arealer der er til salg de enkelte steder, og priserne for de pågældende arealer.

Endelig råder kommunen over arealer til lav-tæt boligbyggeri (storparceller) følgende steder:

Den generelle afmatning tilsiger, at der ikke bør ske nogen regulering af priserne, men hvis men gerne vil profilere kommunen, og ikke mindst kommunens grundsalg, vil det være nødvendigt at afsætte penge til dette formål, og det bør i så fald være grundsalget, som belastes med denne udgift.

 

Indstilling

Det indstilles, at man til brug for profilering af kommunen, og herunder markedsføring af grundsalget

 

Supplerende oplysninger

Ingen.

 

Konsekvenser

Hvis indstillingen følges, forventes der en merindtægt til brug for markedsføring m.m. på anslået 300.000 kr. årligt.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

  1. Oversigt over ledige parcelhusgrunde
  2. Oversigt over ledige erhvervsarealer

Opgørelse over parcelhusgrunde 2008 Holstebro Kommune.xls

Ledige erhvervsarealer 31.12.2008.xls


5.         Lejerbo Holstebro, afd. 017-0, Vesterbrogade/Frøjkvej/Vestergade - Godkendelse af låneoptagelse/lejeforhøjelse

037065-2008

 

Sagsfremstilling

JD - ØK

Lejerbo Holstebro har på vegne af afdeling 017-0, Vesterbrogade/Frøjkvej/Vestergade ansøgt om kommunalbestyrelsens godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning.

Afdelingen har ved en urafstemning besluttet at renovere tag, flisebelægning, udendørsbelysning samt renovering af eksisterende altaner. (Afstemningsresultat: 130 for, 31 imod og 5 ugyldige)

Den samlede udgift til projektet er budgetteret til 11,017 mio. kr.

Finansiering

Tilskud fra Landsbyggefonden

4,276 mio. kr.

20-årigt kontantlån

6,741 mio. kr.

I alt

11,017 mio. kr.

Lejerbo Holstebro har oplyst, at der ikke skal stilles kommunal garanti for lånet.

Renoveringen medfører en huslejestigning på 8,89%, hvilket svarer til en månedlig huslejestigning på 235 kr. for 1-rums lejlighederne på 51 m2 og 392 kr. for 4-rumslejlighederne på 85 m2.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


6.         Godkendelse af Skema C - Helhedsplan for Tinggården, Thorsvej - afd. 6, Boligselskabet Sct. Jørgen

000628-2000

 

Sagsfremstilling

JD - ØK - BY

I sit møde den 22. november 2005 (sag 5) godkendte Byrådet helhedsplanen for afdeling 6, Tinggården (skema A). Formålet med helhedsplanen var at udvikle boligområdet og forbedre udlejningsmulighederne.

Den 5. juli 2006 godkendte Borgmesteren i henhold til Styrelseslovens § 31 skema B. Økonomiudvalget blev samme dag orienteret via mail om godkendelsen.

Den 17. november 2008 har Boligselskabet Sct. Jørgen fremsendt det endelig byggeregnskab (skema C).

Byggeregnskab/finansiering

 

Skema B

Skema C

Støttet lån

67,273 mio. kr.

74,467 mio. kr.

Ustøttet lån

37,400 mio. kr.

42,335 mio. kr.

Boligselskabet Sct. Jørgen egne midler

12,600 mio. kr.

14,036 mio. kr.

I alt

117,273 mio. kr.

130,838 mio. kr.

 

Som det fremgår af skema C, er ombygningen/renoveringen blevet 13,5 mio. kr. dyrere end det godkendte skema B. Dette skyldes blandt andet

*Det er ved skema B godkendt, at der vil komme en overskridelse, der er begrundet i pristalsreguleringen. Pristalsreguleringen udgør 4 mio. kr.

Kommunale garantier

Vedrørende det støttede lån fra Landsbyggefonden garanterer Holstebro Kommune i henhold til Almenboligloven fuldt ud for lånet. Landsbyggefonden yder dog en regaranti på 50%.

Vedrørende det ustøttede lån har Boligselskabet Sct. Jørgen oplyst, at der ikke skal stilles kommunal garanti for dette lån.

Huslejemæssige konsekvenser

Der er ingen huslejemæssige konsekvenser. Dette skyldes økonomisk støtte fra Landsbyggefonden samt låneomlægning. Huslejen er siden projektets opstart i 2006 steget med 6%, som er fordelt med 3% i 2007 og 3% i 2008. Begge stigninger kan henføres til den årlige stigning i henhold til balancelejeprincippet.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


7.         Integrationsrådets indstillingsret til Arbejdsmarkedsudvalg og ØK vedr. midler til fremme af integrationsindsatsen

033980-2008

 

Sagsfremstilling

HB/AMH - AMU - ØK

 

I forbindelse med kommunalreformen blev det i Holstebro Kommune besluttet at placere ansvaret for den generelle integrationsindsats under Arbejdsmarkedsudvalget. På den baggrund har Arbejdsmarkedsudvalget efterfølgende haft ansvaret for udarbejdelse af en ny integrationspolitik, der er vedtaget i Byrådet den 7. oktober 2008.

 

Integrationspolitikken skal nu implementeres, og som led heri har Byrådet afsat en pulje til integrationsfremme for 2009 og overslagsår på 250.000 kr.

 

Forvaltningen foreslår på baggrund af skrivelse fra Integrationsministeriet om Integrationsrådets beføjelser  – se bilag 1 – følgende procedure vedr. udmøntning af puljen:

 

Integrationsrådet indstiller projekter til det politiske niveau ved 1-2 årlige fordelingsmøder ud fra et kommissorium.

 

Arbejdsmarkedsforvaltningens sekretariat er tovholder på sagsbehandling og opfølgning og udarbejder

Økonomi

Der er afsat en pulje på 250.000 kr. til fremme af integration på Økonomiudvalgets budgetområde.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget indstiller,

 

Tidligere beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget den 19. november 2008 kl. 13.00

Indstillingen er godkendt med den bemærkning, at teksten i forretningsgangsbeskrivelsen ændres, så Integrationsrådet har 1-2 møder årligt om ansøgninger til integrationsfremme (fremfor 2 faste møder).

 

Lars Stampe (B) og Mathilde Traberg (V) deltog ikke under behandlingen af punktet.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog arbejdsmarkedsdirektør Helle Bro.

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Svarbrev fra Integrationsministeriet.pdf

Kommissorium for Integrationsrådets indstilling af projekter til ”Puljen til integrationsfremme”

Tilrettet forretningsgangsbeskrivelse for samspillet mellem Integrationsrådet og det politiske niveau


8.         Anlægsregnskaber vedr. køb af ejendomme i 2008

038587-2008

 

Sagsfremstilling

CES - ØK - BY

I henhold til kommunens bevillingsregler aflægges der regnskab for følgende anlægsbevillinger vedrørende køb af ejendomme i regnskabsåret 2008:

 Anlægsprojekt

 Bevillingsdato

Anlægbevilling 

Anlægsregnskab 

 Køb af Mejrup Hedevej 3

 27. marts 2008

2.638.000 

2.637.534 

 Køb af Viborgvej 77

 8. april 2008

2.140.000 

2.139.670 

 Køb af Nørre Boulevard 49

20. maj 2008 

9.100.000 

9.060.321 

 Køb af Viborgvej 81

19. august 2008 

3.760.000 

3.738.182 

Bevillingerne og de stillede bevillingsforudsætninger er overholdt i alle regnskaberne. Det samlede mindreforbrug andrager 62.293 kr.

 

Indstilling

Anlægsregnskaberne indstilles til godkendt.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

- anlægsregnskaber

Anlægsregnskaber


9.         Ansøgning om indtægtsbevilling vedr. Holstebro-Struer Havn

038061-2008

 

Sagsfremstilling

PMP/ - TU - ØK - BY

Havnebestyrelsen for Holstebro-Struer Havn har besluttet at tilbagebetale et tidligere ydet rente- og afdragsfrit lån til Holstebro Kommune. Lånet er i sin tid ydet til anlægsarbejder vedrørende den nordlige pier.

Tilbagebetalingen af lånet andrager 795.000 kr.

Teknik og Miljø ansøger derfor om indtægtsbevilling (negativ tillægsbevilling) for modtagelse af tilbagebetalingen.

 

Indstilling

Det indstilles at Tekniks Udvalg over for Byrådet anbefaler

- at der meddeles en negativ tillægsbevilling til drift på kr. 795.000 i 2008, og at tilbagebetalingen fra Holstebro-Struer Havn indsættes på denne bevilling.

 

Konsekvenser

Indstillingen vil betyde at Teknisk Udvalgs budgetramme for 2008 reduceres med 795.000 kr., men vil ikke betyde ændringer i aktiviteter.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 1. december 2008 kl. 12.00

Teknisk Udvalg tiltrådte indstillingen.

Susanne Bjerre (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomichef Ib Rasmussen

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


10.      Meltoften. Byggemodning i Nr. Felding. Økonomi

018576-2008

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

På baggrund af en dialog med Nr. Felding Borgerforening, og efter en fornyet udarbejdelse af projektet, hvor bebyggelsesplanen bliver ændret fra 10 til 12 parcelhusgrunde, og et nyt beplantningsbælte mod syd bliver tilføjet, genfremstiller Teknik og Miljø nyt projekt og overslag for byggemodning af boligområdet Meltoften i Nr. Felding.

Byggemodningen af boligområdet forventes igangsat ultimo januar 2009.

Udstykningen omfatter således 12 parcelhusgrunde.

Byggemodningen indeholder:

Anlægsudgift i alt 4.520.000,- kr. ekskl. udgifter til jorderhvervelse.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg over for Byrådet anbefaler:

- at der meddeles anlægsbevilling på 4.520.000,- kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2009 på 4.100.000,- kr.

- at rådighedsbeløbet foreslås finansieret af budgetrammen til byggemodning.

- at Teknik og Miljøs driftsbudgetramme forhøjes med 55.000,- kr. pr. år fra og med 2010, til dækning af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 1. december 2008 kl. 12.00

Teknisk Udvalg tiltrådte indstillingen.

Susanne Bjerre (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Meltoften - overslag

Kalkulation

Fremtidige forhold-kortbilag


11.      Overtagelse af Forsorgshjemmet Skovvang og Bofællesskabet Lyksborgvej fra Region Midtjylland

045834-2007

 

Sagsfremstilling

UK/HB/SB/ACB - SOU - ØK - BY

 

På byrådsmødet den 8. april 2008 blev det besluttet, at Holstebro Kommune ønskede at overtage Forsorgshjemmet Skovvang fra Region Midtjylland. Herudover er der truffet beslutning om en overtagelse af Bofællesskabet Lyksborgvej fra Region Midtjylland. Overtagelsestidspunktet for begge institutioner er den 1. januar 2009.

 

Der foreligger nu et fælles aftaleudkast for overtagelsen af de 2 institutioner (bilag 1). Aftalen forudsætter påtegning af regionens revisor.

 

Overtagelsen af Skovvang indebærer, at Holstebro Kommune overtager et takstfinansieret budget på 32,2 mio. kr. for 76 normerede pladser fordelt på 6 afdelinger. Der er 70,88 heltidsstillinger tilknyttet Skovvang.

 

Ejendomsværdisætningen har været et udfordrende element ved overtagelsen. Værdifastsættelsen sker ifølge retningslinjer i en bekendtgørelse ud fra seneste ejendomsvurdering. Ejendommen tilhørende Skovvang værdisættes til 27,5 mio. kr. Dette svarer til en stigning på 7 mio. kr. i forhold til den værdisætning der var gældende for Skovvang i forbindelse med strukturreformen 1.1.2007 og medfører en ekstraordinær taktforhøjelse på 2,5 %. Region Midtjylland og Holstebro Kommune har på den baggrund skrevet et fælles brev til Velfærdsministeriet (bilag 2), hvor der anmodes om dispensation fra reglen om, at den seneste ejendomsvurdering skal lægges til grund for overtagelsen.

 

I henhold til aftaleudkastet vedr. overtagelsen af Bofællesskabet Lyksborgvej overtager Holstebro Kommune et takstfinansieret budget på 3,4 mio. kr. for de 6 normerede pladser i bofællesskabet. Det samlede budget i 2008 for Bofællesskabet Lyksborgvej udgør ca. 4,7 mio. kr. De øvrige udgifter i budgettet finansieres af indtægter fra kommuner - specielt Holstebro Kommune - for ydelser til beboere uden for bofællesskabet. Af aftaleudkastet fremgår, at der overtages personale svarende til 10,8 heltidsstillinger. Der overtages ingen aktiver, passiver eller øvrig kompensation vedrørende Lyksborgvej.

 

Holstebro Kommune overtager lejekontrakt med Lejerbo om servicearealer i tilknytning til Bofællesskabet Lyksborgvej. Økonomisk Forvaltning vurderer, at der ikke skal ske deponering for overtagelse af denne lejekontrakt. Der er rettet henvendelse til Velfærdministeriet for endelig afklaring herom. Det forventes, at endeligt svar fra ministeriet vil foreligge på mødet.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at aftaleudkastet videresendes til Økonomiudvalget med anbefaling af en godkendelse af aftalen.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 25. november 2008 kl. 13.00

Indstillingen godkendt.

 

Jens Otto Nystrup (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomichef Ib Rasmussen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Til Velfærdsministeriet vedr. værdifastsættelse af Skovvang

SOU - 25.11.2008 - Bilag 1 - Overtagelsesaftale - udkast

SOU - 25.11.2008 - Bilag 1 - Overtagelsesaftale - udkast

Til Velfærdsministeriet vedr. værdifastsættelse af Skovvang


T1-1.   Projekt Byrum, Å og Kultur - tillægsbevilling som følge af indeksering

013469-2006

 

Sagsfremstilling

JJ-VH/AV-SH  TU - ØK - BY

I 2005 blev der indgået aftale med Realdania om gennemførelse af projekt "Byrum, Å og Kultur". Projektets budgetramme blev på daværende tidspunkt fastsat til 45.000.000 kr. - hvoraf Holstebro Kommune og Realdania hver bidrager med 50 %.

Efterfølgende er det i projektets styregruppe besluttet, at bevillingen indekseres fra bevillingstidspunktet til tyngdepunktet i projektets udførelse. Indekseringen er foretaget efter det samlede byggeomkostningsindeks for boliger. Begge dele i overensstemmelse med Realdanias normale procedure for tilsvarende projekter.

Ved opfølgning på projektets budget har det vist sig, at projektet har en forholdsvis stor overvægt af stål- og betonarbejder (33 % af hovedentreprisen), samt at prisudviklingen på disse arbejder i indekseringsperioden har været væsentlig kraftigere end byggeomkostningsindekset for boliger. Projektets opbygning er dermed væsentlig anderledes end både boligbyggeri og byrumsprojekter i øvrigt

Samtidig viser budgetopfølgningen på projektet, at det kan blive nødvendigt at fravælge en stor del af de optioner, der er indlagt i kontrakten med hovedentreprenøren som prioriteringsmulighed - ikke mindst pga. de store prisstigninger på stål og beton. Det er først og fremmest optioner, som har betydning for projektets ”finish”, idet de grundlæggende arbejder ikke er indeholdt i optionerne. Det vil sige, at det drejer sig om arbejder som har væsentlig betydning for oplevelsen af det færdige projekt – f.eks. ændring af belægningsområder fra granit til asfalt, afskærmende beplantning mod parkeringspladsen på nordsiden af åen, sandblæsning af relief på støttemure, færre belysningselementer omkring åen og lignende.

På denne baggrund foreslås indekseringen opdelt således, at kontraktsummen for stål og beton foretages efter henholdsvis indeks for stålarbejder og indeks for betonarbejder samt at den resterende del indekseres efter byggeomkostningsindekset for boliger. Det vil betyde, at projektets udtryk og ønsket om høj kvalitet kan gennemføres.

Det fremgår af det medsendte bilag, at den foreslåede opdelte indeksering vil betyde en tillægsbevilling på 2.100.000 kr. og frigivelse af et tilsvarende rådighedsbeløb. Fastholdes den først anvendte indeksering er behovet på 1.120.000 kr.

 

Rådighedsbeløbet foreslås finansieret af beløbet, som er afsat til omlægning af Slotsgade i 2009, idet der er stor usikkerhed om realiseringen af nyt p-hus ved Føtex og dermed grundlaget for vejomlægningen. Der er afsat 3.300.000 kr. til vejomlægningen.

 

Realdania har tilkendegivet, at man ser positivt på en ændret indeksering pga. projektets specielle karakter – forudsat at Holstebro Kommune fortager tilsvarende indeksering.

 

Beslutningen vil efter Byrådets bevilling tillige blive behandlet af Realdania.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller,

 

- at godkende at anvende den indeksering, som tager højde for stål og beton, og

- at der som følge heraf meddeles en tillægsbevilling på 2.100.000 kr. til gennemførelse af projektet, og at der frigives et tilsvarende rådighedsbeløb i 2009.

- at rådighedsbeløbet finansieres ved omplacering fra sted nr. 222595 - Vejomlægning ved Slotsgade.

 

 

 

Konsekvenser

Hvis vejomlægningen ved Slotsgade skal gennemføres, skal der afsættes midler på budget for 2010 eller efterfølgende år.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 1. december 2008 kl. 12.00

Teknisk Udvalg besluttede at indstille overfor Byrådet,

- at godkende at anvende den indeksering, som tager højde for stål og beton, og

- at der som følge heraf meddeles en tillægsbevilling på 2.100.000 kr. til gennemførelse af projektet, og at der frigives et tilsvarende rådighedsbeløb i 2009.

- at rådighedsbeløbet finansieres ved omplacering fra sted nr. 222595 - Vejomlægning ved Slotsgade.

 

Susanne Bjerre (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Byrum, Å og Kultur - Indeksering - 18.11.08


Lukket del

12.      Meddelelser

000132-2008

 

 


13.      Arealerhvervelse

018005-2008

 

 


14.      Arealerhvervelse

034012-2007

 

 


15.      Salg

018631-2008

 

 


16.      Sag på dagsordenen

033242-2007

 

 


17.      Udleje

037316-2008

 

 


18.      Prøvetidsbedømmelse af skoleleder.

030353-2007