fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
John Thorsø (C) forlod mødet kl. 16.00 |
Indholdsfortegnelse
1......... Mødekalender
for byråd og fagudvalg - 2010
2......... Besvarelse
til Tilsynsrådet vedrørende revisionsberetningen for regnskabsåret 2007.
4......... Indkøb
af Brintbiler
5......... Forslag
til turismestrategi for Holstebro Kommune
6......... Badesikkerhed
ved Vesterhavet
7......... Henvendelse
om oprettelse af praktikpladser
8......... Godkendelse
af regnskab for driftsåret 2008 vedr. DSI EGV-Boligerne i Vinderup
10...... Forslag
til Kommuneplantillæg nr. 54 for et boligområde øst for Hingebjergvej i Tvis
11...... Forslag
til Landsplanredegørelse 2009- Kommunens kommentarer
12...... Frigivelse
af midler til Sdr. Nissum forskønnelse.
13...... Boligområde
ved Egevænget i Tvis - Byggemodning - Økonomi
14...... Vedr.
tilslutningsvej til Naurbanen fra Vilhelmsborgvej
16...... Aftale
med Den selvejende institution Holstebro Krisecenter om driften af centeret
17...... Etablering
af nye altaner og facaderenovering - ældreboliger Sønderbo, Den Røde Plads
18...... Mejrup
Skovsneglen - Yderligere krybberum
19...... Ansøgning
om pasningstilbud til børn på 5.-7. klassetrin, i Borbjerg skoledistrikt
20...... Etablering
af dørautomatik, trappelift og ramper på Skave Skole
21...... Etablering
af kulturhus i det tidligere Ulfborg Rådhus
22...... Likviditetsoversigt
2. kvartal 2009
23...... Budget
2009: Budgetopfølgning pr. 31.05.2009.
25...... Program
for Byrådets budgetseminar den 3. og 4. september 2009
31...... Dispensationsansøgning
025216-2009
Sagsfremstilling
LM - ØK - BY
Der er nu udarbejdet forslag til mødekalender for Byrådets og Økonomiudvalgets møder i 2010.
Byrådsmøderne holdes fortrinsvis den 3. tirsdag i hver måned, og at juli måned er mødefri, det vil sige 11 årlige møder. Derudover er der et byrådsseminar og en temadag for byrådet henholdsvis forår og et i efterår.
Mødedatoerne for Økonomiudvalget er foreslået ud fra
et princip om, at der så vidt muligt
§ holdes møde hver 14. dag,
§ holdes møde i ugen før byrådsmøderne,
§ ikke holdes møde i samme uge som et byrådsmøde.
Skoleferierne holdes som udgangspunkt mødefri. Det betyder, at der er planlagt 21 økonomiudvalgsmøder i 2010. Derudover er der planlagt to temadage i foråret og to i efteråret.
Mødekalenderen skal efterfølgende behandles i fagudvalgene efter følgende tidsplan:
Kultur- og Fritidsudvalget den 2. september
Udvalget for Børn og Unge den 27. august
Socialudvalget den 25. august
Arbejdsmarkedsudvalget den 26. august
Natur og Miljøudvalget den 31. august
Teknisk Udvalg den 31. august
Herefter behandles den samlede mødekalender i Økonomiudvalget den 9. september og godkendes endeligt i Byrådet den 15. september 2009.
Indstilling
Det indstilles,
- at forslag til mødekalender for
Økonomiudvalget og Byrådet sendes til behandling i de stående udvalg med
henblik på fastlæggelse af fagudvalgenes møder.
Beslutning
Mødekalenderen suppleres med et Økonomiudvalgsmøde fredag den 25. juni 2010. Tidspunktet for Byrådets møde i december undersøges nærmere. Kalenderen sendes herefter til behandling i de stående udvalg med henblik på fastlæggelse af fagudvalgenes møder.
Bilag
Mødekalender 2010
027804-2008
Sagsfremstilling
CES - ØK - BY
Statsforvaltningen Midtjylland
(Tilsynet) har anmodet om en orientering om kommunens arbejde med
revisionens bemærkninger ved aflæggelsen af den afsluttende
revisionsberetning for regnskabsåret 2007.
Økonomi har udarbejdet forslag til
besvarelse af Tilsynets henvendelse.
Indstilling
Det udarbejdede forslag indstilles
til Økonomiudvalgets godkendelse.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
Bilag
Forslag til besvarelse.
019757-2008
Sagsfremstilling
HH - ØK
I forbindelse med vedtagelse af budget 2009-2012 blev der afsat en anlægspulje (Udviklingspuljen) på 2 mio. kr. i årene 2009 – 2012, samt en driftspulje på 650.000 kr. i 2009 og 1 mio. kr. i 2010 – 2012, der anvendes som medfinansiering til projekter, hvor den øvrige finansiering for de enkelte projekter sker via EU, Staten eller forskellige fonde.
Der skal være tale om nyskabende og innovative udviklingsprojekter inden for erhverv/turisme og arbejdsmarkedsudvikling inden for det lokale henholdsvis regionale geografiske område.
Projekterne skal indstilles af Direktionen til Økonomiudvalgets godkendelse.
Økonomiudvalget har tidligere behandlet projektet om etablering af klimaklynge og bl.a. herunder, at der i forbindelse med etableringen af klimaklyngen skulle ansættes en projektleder. Finansieringen heraf sker ligeligt mellem de involverede parter.
Holstebro Kommunes andel udgør 200.000 kr. pr. år i 2009, 2010 og 2011, der indstilles finansieret af driftsmidler under udviklingspuljen.
Indstilling
Det indstilles,
- at der bevilliges 200.000 kr. om året i 2009 – 2011 fra udviklingspuljen, drift, til finansiering af projektleder til klimaklyngen.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
028043-2009
Sagsfremstilling
HH - ØK
Der har de senere år været fokus på, at elektrisk transport baseret på vedvarende energikilder i fremtiden vil spille en nøglerolle i at sikre reduktion af CO2 udledningen fra transport samt reduktion af afhængigheden af olie. Holstebro Kommune har i den forbindelse drøftet muligheden for at købe et antal brintbiler igennem det såkaldte LINK2009 projekt, der omhandler udvikling og afprøvning af brintbiler og tankstationer i Danmark.
LINK2009 projektet er en videreførelse af aktiviteterne i det tidligere ”Hydrogen Link Vestjylland” projekt, hvor en række såkaldte 1. generations køretøjer og tankstationer blev etableret i Vestjylland.
LINK2009 projektet er opdelt i 2 faser. Fase 1 af projektet er igangsat i sommeren 2009 med støtte fra Energistyrelsen EUDP program og dækker over udviklingen af 2. generations køretøjer og tankstationer. Fase 2 har netop opnået støtte fra EUDP programmet og dækker over selve afprøvningen af køretøjerne og tankstationerne.
Oprindeligt var det planlagt at foretage afprøvning af brintbiler og etablering af brinttankstationer i byerne Holstebro, Herning og København. Da der imidlertid ikke blev opnået det fulde støttebeløb til fase 2 fra EUDP har det været nødvendigt at tilpasse projektet, så at der kun sker afprøvning i en by.
Da Københavns
Kommune har foretaget indkøb af et antal brintbiler uden støtte, etableres en
tankstation her inden klimatopmødet, dog udenfor projektet. Da Holstebro
tidligere har investeret betydeligt i Vestjylland projektet er det naturlige
udgangspunkt at denne også bliver afprøvningsbyen i LINK2009. Dette naturligvis
såfremt at Holstebro Kommune ønsker at indkøbe brintbilerne og Vestforsyning
etablerer en brinttankstation i byen som en del af projektet.
Holstebro Kommune
har derfor nu modtaget en konkret ansøgning om indkøb af 3 brintbiler.
Brintbilerne kan tages i brug før sommeren 2010 ved indgåelse af kontrakt i
løbet af august måned 2009.
Det samlede indkøb af 3 stk. brintbiler vil for Holstebro kommune
andrage 2,25 mio. kr. eksklusiv omkostninger til service og brændstof. Der kan opnås
støtte på 820.000 kr. fra Energistyrelsens EUDPprogram til indkøbet af
køretøjerne, hvilket betyder at Holstebro Kommunens betaling vil blive 1,43
mio. kr. eksklusiv omkostninger til service og brændstof.
Vestforsyningen oplyser, at der er truffet principbeslutning om at etablere en Brintstation, og at den endelige beslutning vil blive truffet, hvis Holstebro Kommune køber Brintbiler og efterfølgende fremsender en anmodning til Vestforsyningen.
Holstebro Kommunes andel udgør således 1.075.000 kr. i 2009 og 355.000 kr. i 2010, der indstilles finansieret af anlægsmidler under udviklingspuljen. Direktionen vil efterfølgende fordele bilerne ud fra en maximal udnyttelse af bilerne og med udgangspunkt i korte ture med mange stop og start i bymæssig bebyggelse.
Indstilling
Det indstilles,
- at der indkøbes 3
brintbiler, der finansiseres via Udviklingspuljen.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen med et forbehold for at undersøge arbejdsmiljøforholdene.
John Thorsø (C) deltog ikke ved sagens behandling.
048819-2007
Sagsfremstilling
NS - ØK - BY
Økonomiudvalget
besluttede i december 2007 at igangsætte en proces med inddragelse af flere
aktører om en kommende turismestrategi for hele kommunen i forlængelse af de
organisatoriske omlægninger.
Der foreligger nu et forslag til turismestrategi. Strategien vil være en del af en samlet erhvervs- og turismepolitik. Målet med strategien er at sikre et fælles fokus for indsatsen og dermed et grundlag som de mange aktører på turistområdet kan se sig selv som en del af. Strategien bygger overvejende på de styrkepositioner og indsatsområder som vi allerede er godt i gang med at udvikle. I kommuneplanforslaget er der således allerede formuleret en række udviklingsmål og der er udarbejdet en redegørelse for turismen. Strategiforslaget bygger på dette.
Strategiforslaget
er blevet til på baggrund af en længere proces: interviews med ca. 20
turismeinteressenter, møder i Turistforum og senest på et møde den 18.5.2009 med
20 udvalgte turismeinteressenter.
Strategien er opbygget i en række hovedafsnit.
1. Indledning med Byrådets vision og målsætninger
2. Styrkepositionerne vi bygger på
3. Oplevelser og produktudvikling inden for:
· Naturen - land og vand
· Byen til shopping, kultur og begivenheder.
4. Formidling og markedsføring
5. Udvikling af turismen og erhvervet
Implementeringen af strategien bygger på aktørernes medspil og ejerskab. Der foregår p.t. en evaluering af den nye organisering. Den fremtidige organisering, uanset om denne ændres eller ej, har stor betydning for hvordan strategien kan blive implementeret. Det er derfor fortsat meget relevant at tænke udviklingen af turismen sammen med erhvervsudviklingen i øvrigt.
Indstilling
Det indstilles,
- at forslaget til
turismestrategi godkendes og fremsendes til behandling i Byrådet.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog
Teamleder Dorte-Pia Ravnsbæk og udviklingskonsulent
Forslag til turismestrategi sendes til Byrådet med de faldne bemærkninger.
028058-2009
Sagsfremstilling
NS - ØK
Holstebro Kommune har en strækning vesterhavskyst på ca.
Der forekommer især i højsæsonen drukneulykker ved Vestkysten – i juli druknede to badegæster ved Thorsminde. Det gør det ekstra aktuelt at drøfte og vurdere hvilke initiativer, der kan nedsætte risikoen for disse ulykker.
I 2007 ansøgte Holstebro Kommune TrygFonden om at få etableret livreddertårne på strandene ved Thorsminde, Bjerghuse, Spidsbjerg og Ejsingholm Strand. Der kom afslag på ansøgningen, da man vurderede, at der var større behov andre steder langs Vestkysten (Hvide Sande og Søndervig). I stedet blev der i sommeren 2008 indgået aftale mellem TrygFonden, Dansk Svømmeunion (SVØM) og Holstebro Kommune, om at indgå i et pilotprojekt med indledningsvis en risikovurdering af de nævnte strande og efterfølgende opsætning af advarselsskilte ved strandene. Aftalen løber indtil 1.10.2009, hvor TrygFonden og SVØM skal tage initiativ til evt. fornyelse af aftalen.
I forvaltningen arbejdes der sideløbende med badesikkerhed. Bl.a. Rådet for Større Badesikkerhed og TrygFonden har udarbejdet pjecer med en række baderåd. Forvaltningen vil nu opfordre turistkontorer, overnatningssteder, butikker, attraktioner, sommerhusudlejere m.fl. til at have pjecerne til udlevering.
Følgende muligheder og forslag er i spil:
1. TrygFonden ansøges igen om etablering af et livreddertårn i Thorsminde. Et livreddertårn på stranden vil få en positiv effekt ved generelt at tiltrække flere badegæster til Thorsminde. Kommunens bidrag til livredningsarbejdet er:
- at stille overnatning til rådighed for livredderne i lokalområdet i sæsonen.
- at sørge for opbevaring af tårnet uden for sæsonen, samt op- og nedtagning.
Trygfondens tårne holder åbent dagligt 8 uger hver sommer. I 2009 holder tårnene åbent fra 29. juni til 22. august, fra 11-19. Der er ansøgningsfrist den 1.10. To medarbejdere fra TrygFonden var i ugen efter drukneulykken på besigtigelse på stranden og mødtes endvidere med en repræsentant for Thorsminde Borgerforening.
For at TrygFonden skal kunne imødekomme en ny ansøgning,
skal der kunne dokumenteres ændrede forudsætninger i forhold til den
tidligere ansøgning. Baggrunden for at søge igen er netop ændrede
forudsætninger, idet drukneulykken i praksis har vist at det kan være farligt
at bade i Thorsminde – på trods af skiltning. Der er endvidere siden
udarbejdelsen af den første ansøgning blevet igangsat flere udviklingsprojekter
i Thorsmindeområdet, der bl.a. arbejder med at udvikle turismen i området.
2. Kystdirektoratet er i et brev blevet anmodet om at medvirke til etablering af et sikkert badeområde ved Vesterhavet (f.eks. Bjerghuse, Spidsbjerg Strand eller Thorsminde). Kystdirektoratet skal medvirke til en vurdering af, om det er muligt at etablere et badeområde, der er omkranset af bølgebrydere, således at der inden for dette område er mindre bølger, ingen farlig understrøm og en fast vanddybde. Et sådant projekt kan få stor profileringsmæssig betydning for Holstebro Kommune og dermed tiltrække flere turister.
3. Borgere har i læserbreve og ved henvendelser til Holstebro Kommune foreslået flere tiltag, der skal fremme badesikkerheden ved Vestkysten.
Indstilling
Det indstilles,
- at Holstebro Kommune ansøger Trygfonden om at etablere et livreddertårn ved Thorsminde.
- at forslag fra borgerne om øget badesikkerhed sendes til videre foranstaltning i allerede nedsatte arbejdsgrupper, der arbejder med udvikling i Thorsmindeområdet.
Supplerende oplysninger
I Frederikshavn Kommune har man på tredje år tre bemandede livreddertårne i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Frederikshavn Kommune har tidlige søgt TrygFonden og fået afslag. Projektet er etableret mellem Frederikshavn Kommune og kystlivredderne.dk, der er hjemmehørende i Aalborg.
Frederikshavn Kommune har bygget tårnene, stiller overnatningsfaciliteter til rådighed for livredderne og betaler for driftsomkostningerne for tre poster. Sidstnævnte koster 522.400 kr. ex. moms.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
Bilag
Ingen.
027969-2009
Sagsfremstilling
Bestyrelsesformand og konst. direktør for Holstebro Tekniske Skole har den 4. juni 2009 fremsendt et brev vedr. den generelle praktikpladssituation, samt Holstebro Kommunes ansættelse af lærlinge.
I brevet opfordres Økonomiudvalget til at sikre, at der udarbejdes en politik for ansættelse af lærlinge, og at Holstebro Kommune i den forbindelse ansætter lærlinge.
Det skal oplyses, at administrationen frem mod sommeren har arbejdet på at oprette et antal lærlingepladser, og at Teknik og Miljø i Holstebro Kommune i juni 2009 blev godkendt som uddannelsessted for to teknisk designer elever af det faglige fællesudvalg. De to elevstillinger er i øjeblikket opslået.
Indstilling
Til udvalgets drøftelse.
Beslutning
Notat af 10. august 2009 vedrørende elever og lærlinge i Holstebro Kommune blev uddelt på mødet.
Til efterretning.
015365-2009
Sagsfremstilling
JD - ØK
Domea har fremsendt regnskab og
revisionsprotokollat for "Den selvejende institution EGV-Boligerne i
Vinderup".
Kommunalbestyrelsen skal i henhold
til § 18 i bekendtgørelse nr. 918 af 10. december 1999 (Bekendtgørelse om drift
og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette
kollektivboliger) godkende regnskabet.
Regnskabet for 2008 viser et
underskud på 1.780 kr. Underskuddet er reguleret via
huslejefordelingskontoen, som herefter udgør 16.022 kr.
Regnskab og revisionsprotokollat
giver ikke anledning til bemærkninger.
Indstilling
Det indstilles at,
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
037588-2006
Sagsfremstilling
NMU - ØK - BY
Forslaget til tillæg nr. 19
til Kommuneplan 2004, som Byrådet vedtog den 20. januar 2009, har med
ledsagende VVM-redegørelse været i 8 ugers offentlighedsfase. Fra
denne foreligger skriftlige reaktioner fra Skov- og Naturstyrelsen
Midtjylland, Region Midtjylland, Vejdirektoratet, Holstebro Museum, Miljøcenter
Århus, en beboer nær område 8.E1 ved Energivej samt adskillige
lodsejere ved planforslagets ledningstracéer og borgere i varierende
afstand fra planforslagets omladestationer.
Reaktionerne rummer bl.a.
indsigelse og en lang række forslag til ændret placering af begge
omladestationer og til ændrede ledningstracéer. Vejdirektoratet
forudsætter af hensyn til fremkommeligheden på rute 11, at omladestationer og
transportledninger etableres i sin helhed. Miljøcentret ophæver som
ansøgt regionplanretningslinien om ”langsigtet byvækstgrænse” for så vidt
angår arealer nord for Energivej, så erhvervsområdet 8.E1 kan
udvides mod nordvest som indeholdt i planforslaget. Beboere øst
for Hjermvej anmoder om særskilt afklaring af deres
situation. De indkomne indsigelser mv. findes på sagen.
Et notat med Teknik og Miljøs
resumé af reaktionerne og anbefaling af, hvor vidt de bør medføre
ændringer i kommuneplantillægget, medfølger som bilag til dagsordenpunktet. Det
er heri bl.a. anbefalet, at begge omladestationer gives en fjernere
placering, at ledningstracéerne for såvel biogas som gylle og slam
justeres på flere strækninger, og at maksimal bygningshøjde for et bioenergianlæg
øges fra 25 til
En høring af omboende
og lodsejere, som kunne blive berørt
af de anbefalede ændringer, har afstedkommet dels
yderligere ændringsforslag og dels indsigelser imod såvel en
omladestation Øst ved Skavevej (placering "D3") og en
omladestation Syd et stykke vest for Sørvadvej (placering
"D4"). Disse reaktioner er ligeledes indeholdt i notatet, der
medfølger dagsordenen, ligesom reaktionerne efter yderligere
en høring hen over sommeren vedr. en placering "D2-a" for
omladestation Syd på samme mark ved Sørvadvej som i planforslaget,
men noget længere væk fra Flodgårdvej 2.
En realisering
af bioenergianlæggets ledninger og omladestationer i overensstemmelse
med de anbefalede planændringer forudsætter, at Maabjerg BioEnergy
ændrer det ansøgte projekt på enkelte punkter. Teknik og Miljø
vurderer udfra drøftelser og korrespondance med repræsentanter for
selskabet, at dette vil ske, og har på den baggrund gennemgået de
væsentligste ændrede miljøpåvirkninger med henblik på afklaring
af, hvorvidt der vil kunne meddeles bl.a. miljøgodkendelser henholdsvis
VVM-tilladelser og § 19-tilladelser (miljøbeskyttelsesloven) til
det ændrede projekt. Der er ikke herved fundet at være tale om så
væsentligt ændrede påvirkninger, at de vil kræve fremlæggelse af ny VVM-redegørelse
med ledsagende forslag til kommuneplanretningslinier i henhold til planlovens §
En ændring af omladestationernes
placering som omhandlet oven for må forudses
at medføre vejinvesteringer, hvor til der i særlige
tilfælde efter § 70 i lov om offentlige veje kan opkræves bidrag fra
vedkommende ejer eller bruger.
Som bilag til dagsordenpunktet
medfølger et oplæg til sammenfattende redegørelse i henhold til
miljøvurderingsloven, hvis indhold offentliggøres i redegørelsen, der ledsager
kommuneplantillægget, henholdsvis den redegørelse, der ledsager lokalplan nr.
1001.
Indstilling
Teknik og Miljø indstiller,
Supplerende oplysninger
Ingen.
Konsekvenser
Retsvirkninger som nærmere anført i
planloven.
Tidligere beslutning
Natur- og Miljøudvalget den 8. juni 2009 kl. 09.00
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
Bilag
Se nedenstående (planforslaget,
samlenotat og sammenfattende redegørelse).
017972-2009
Sagsfremstilling
AL/SH - ØK - BY
Byrådet har på byrådsmødet i april
vedtaget et kommuneplantillæg for et nyt boligområde i Tvis. Ved
kommuneplantillæggets vedtagelse var boligområdet reduceret med ca.
Der er foretaget en miljøscreening, hvor det vurderes, at planen ikke vil medføre væsentlige utilsigtede miljøpåvirkninger.
Indstilling
Det indstilles:
Beslutning
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
Bilag
Udkast til kommuneplantillæg nr.
54.
025676-2009
Sagsfremstilling
CM/SGK - ØK
Miljøministeren udsendte den 8.
juli forslag til Landsplanredegørelse 2009, som han skal efter nyvalg til
Folketinget (PL § 2, stk. 2).
I landsplanredegørelsen afstikkes
de politiske rammer for den overordnede fysiske udvikling i Danmark mht.
klima, energi, byudvikling, infrastrukturnatur, natur, landbrug m.m.
Det konstateres at befolkningen kun
vokser ganske lidt, men at der samtidig foregår en kraftig forskydning af
bosætningen fra yderområder og mellemstore byregioner til det Østjyske bybånd
(fra Randers til Kolding) og Hovedstaden med hele Sjælland.
Det medfører en kraftig byvækst
nogle steder, som man vil opsuge via byfortætning på ledige industriarealer og
først i anden omgang på bar mark. Det medfører en stadig stigende trafik. Den
er i øvrigt steget med 50 % de sidste 20 år og med en udledningsstigning af
drivhusgasser på 32 %. Samtidig udtrykkes der et mål om, at den kollektive
trafik og cyklerne skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. I
aftalen om "En grøn Transportpolitik" (29.01.09) har et bredt flertal
i Folketinget vedtaget at undersøge 26 projekter nærmere. De udgør 8
baneprojekter, 1 havnebane-adgangsprojekt og 17 motorvejsprojekter (herunder
vejen til Holstebro). Godt halvdelen af vejprojekterne ligger i Østjylland
og på Sjælland.
Landsplanredegørelsen åbner for en
ændring af landbrugsloven og planloven, så størrelses- og ejerforhold af
landbrug gives helt fri. Samtidig vil man pålægge kommunerne at inddrage
lokaliseringen af de store husdyrbrug i den almindelige planlægning.
Landsplanredegørelsen efterlader et
indtryk af, at Danmark i stigende grad flyttes østpå og, at det er der ikke
noget at gøre ved.
Forslag til Landsplanlægning 2009
rejser en række spørgsmål af vital betydning for en mellemstor byregion som
Holstebro på kanten af et yderområde.
Forvaltningen har på den korte tid
der er sat af til høring (frist 7. september), udarbejdet et udkast
til høringssvar med i alt 6 spørgsmål til det foreliggende
forslag til Landsplanredegørelse 2009.
Indstilling
Det indstilles,
- at udkast til høringssvar
fra Holstebro Kommune drøftes med henblik på en nærmere bearbejdning inden
endelig vedtagelse på Økonomiudvalgets møde den 26. august.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø
Udkastet blev tiltrådt.
Bilag
Udkast til kommentarer fra
Holstebro Kommune til forslag til Landsplanredegøresle 2009.
Forslag til Landsplanredegørelse
2009 kan ses på www.blst.dk/landsplan/
012097-2009
Sagsfremstilling
KC/AV - TU - ØK
Der er i anlægsbudgettet for 2009 på stedkonto nr. 222344 afsat 258.000 kr. til forskønnelse af Sdr. Nissum. Borgerforeningen Sdr. Nissum-fjand har i den forbindelse udarbejdet forslag som indebærer, at der sker en forskønnelse af den offentlige p-plads ved kirken i form af træplantning, samt at belysningsforholdene på p- pladsen forbedres.
Der er endvidere af Borgerforeningen udarbejdet forslag til en forskønnelse af torvet, der går under betegnelsen Lille torv. Forslaget indebærer, at der sker en ændring af Smedevejs tilslutning til Kirkebyvej, hvilket medfører en forbedring af de trafikale sikkerhedsforhold. Forslaget er godkendt af Holstebro Politi.
Forslaget for Lille Torv indebærer, at eksisterende plantning ryddes og der plantes nyt. Samtidig indrettes der en flisebelagt bænkeplads på arealet. Teknik og Miljø vurderer, at forslaget vil medføre en væsentlig forskønnelse af centrum for Sdr. Nissum.
Der er med Borgerforeningen aftalt, at eventuelt restbeløb anvendes til udbedring af de tilstødende fortove.
Tidligere
beslutning
Teknisk Udvalg den 20. april 2009:
Indstillingen blev tiltrådt.
Holger Hedegaard (V) deltog ikke
under punktets behandling.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller,
- at beløbet 258.000 kr. afsat i
anlægsbudgettet for 2009 på stedkonto nr. 222344 frigives til forskønnelse af
Sdr. Nissum.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
037684-2008
Sagsfremstilling
TV/AV - TU - ØK - BY
På baggrund af Lokalplan nr. 1043,
har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk overslag over
anlægsudgifterne for byggemodningen af 8 parcelhusgrunde ved Egevænget Tvis.
Byggemodningen af boligområdet
forventes igangsat medium oktober 2009.
Udstykningen omfatter således 8
parcelhusgrunde
Byggemodningen indeholder:
Endvidere er der overslagsmæssigt
medregnet udgifter til grundvandssænkning og etablering af omfangsdræn på grund
af høj grundvandsstand i området.
Anlægsudgift i alt 3.270.000,- kr.
ekskl. udgifter til jorderhvervelse.
Budgetafdelingen har ingen
bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter
frigivelse af rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. vil restbeløbet på
jordforsynings/byggemodningspuljen udgøre 28.019.000 kr.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller,
- at der meddeles anlægsbevilling
på 3.270.000,- kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2009 på 3.000.000,- kr.
- at rådighedsbeløbet finansieres
af budgetrammen til byggemodning.
- at Teknik og Miljøs
driftsbudgetramme forhøjes med 13.000,- kr. pr. år fra og med 2011, til dækning
af den fremtidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 29. juni 2009 kl. 12.00
Mails fra Tvis Borgerforening blev
omdelt på mødet.
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Kurt Nygaard (A) deltog ikke under
sagens behandling.
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
019539-2009
Sagsfremstilling
MMS/AV - TU-ØK
I budgettet for 2009 er der på stednr. 222596 afsat 500.000 kr. til etablering af ny tilslutningsvej til Naurbanen.
Den nuværende adgangsvej til området forløber forbi Vilhelmsborgvej 1. Ved etablering af ny tilslutningsvej vil den nuværende adgangsvej blive lukket umiddelbart efter Vilhelmsborgvej 1. Vejen vil stadig kunne benyttes af cyklende og gående.
Ved etablering af den nye tilslutningsvej vil krydset ved Vilhelmsborgvej 1 nær baneoverskæringen blive aflastet.
Teknik og Miljø samt Kultur og Fritid arbejder endvidere på at kunne tilbyde Schæferhundeklubben nogle af arealerne ved Naurbanen, hvor der i dag allerede findes 2 hundeklubber. Ved et øget brug af området vil det være hensigtsmæssigt at flytte tilslutningsvejen, således at trafikken forbi Vilhelmsborgvej 1 begrænses.
Projektet forventes gennemført i efteråret 2009.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller,
- at der frigives 500.000 kr.
på stednr. 222596 svarende til det rådighedsbeløb der er afsat i budgettet for
2009.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 29. juni 2009 kl. 12.00
Udvalget tiltrådte indstillingen
med bemærkning om, at Teknik og Miljø undersøger en alternativ linieføring af
hensyn til landbrugsdriften. Samtidig undersøges muligheden for et forbud mod
knallertkørsel på stiforbindelsen.
Kurt Nygaard (A) deltog ikke under
sagens behandling.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø
Tiltrådt indstillingen.
Bilag
Kortbilag Adgangsvej Vilhelmsborgvej
045316-2007
Sagsfremstilling
JKH/AV - TU - ØK - BY
Teknik og Miljø fremlægger forslag
til Holstebro Kommunes Trafiksikkerhedsplan med tilhørende delplaner til
endelig godkendelse.
Trafiksikkerhedsplanen består af en
hovedrapport som er Trafiksikkerhedsplanen og 3 delplaner - Vejplan -
Hastighedsplan og Stiplan.
I forbindelse med udarbejdelse af
trafiksikkerhedsplanen har der været nedsat en følgegruppe med indbydelse af
repræsentanter fra Beboer- og borgerforeninger, Børn og Unge,
Centralforeningen af taxaer i Danmark, Dansk Cyklist forbund, Dansk
Landbrug, Dansk transport og logistik, Danske Handicaporganisationer, Midt- og
Vestjyllands politi, Regionshospitalet i Holstebro, Social og Sundhed,
Vejdirektoratet og Ældrerådet. Derudover har der været holdt et
dialogmøde hvor borgerforeninger ol. har været indbudt.
Trafiksikkerhedsplanen er desuden
en del af kommunens servicestrategi.
Fundamentet for
trafiksikkerhedsplanen er vejklassificeringen, en uheldsanalyse, en
skolevejsanalyse, samt en borgerundersøgelse.
Det overordnede mål med
trafiksikkerhedsplanen er gennem planens aktiviteter at nedbringe antallet af
tilskadekomne i trafikken og forbedre trygheden på vej- og stinettet.
I forbindelse med budgetlægningen
er der fremlagt forslag om rammeudvidelse på anlægsbudgettet til forbedring af
trafiksikkerheden, for at kunne opfylde målsætningen.
Trafiksikkerhedsplanen vil
derudover også:
Nu foreligger der en samlet plan,
som giver grundlag for en prioritering af de fremadrettede
trafiksikkerhedsaktiviteter. Der er ligeledes afsat midler i budgettet til
gennemførelse af prioriteringer, men som nævnt er der fremlagt forslag om
rammeudvidelse på anlægsbudgettet for at kunne opfylde målsætningen.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller,
- at Holstebro Kommunes
Trafiksikkerhedsplan godkendes.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 29. juni 2009 kl. 12.00
Udvalget tiltrådte indstillingen.
Kurt Nygaard (A) deltog ikke under
sagens behandling.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø
Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen, således at Økonomiudvalget ønsker muligheden for brugernes egenbetaling vedrørende trafikforanstaltninger udgår.
015992-2006
Sagsfremstilling
PS/EG/KB/CM - SOU - ØK - BY
Holstebro Byråd godkendte i juni
måned 2008 Vedtægt for Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for
krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn - med virkning fra den
1. marts 2008. Den nye vedtægt erstattede den af Ringkjøbing Amtsråd godkendte
vedtægt for institutionen.
I henhold til den nye vedtægt har
der været afholdt generalforsamling i den selvejende institution i første
kvartal af 2009, hvorefter institutionens bestyrelse har konstitueret sig.
Bestyrelsens opgave er at påse, at
Holstebro Krisecenters administrative og økonomiske interesser og anliggender
varetages på ordentlig vis og i overensstemmelse med gældende love på området,
vedtægtens formål, retningslinjer fastsat af generalforsamlingen og
i henhold til aftale (driftsoverenskomst) med Holstebro Kommune.
Der er nu forhandlet et nyt forslag
til aftale (driftsoverenskomst) på plads mellem Holstebro Krisecenter og den
kommunale forvaltning. Forslaget fremsendes således til politisk behandling,
idet det kan oplyses, at den selvejende institutions bestyrelse har tiltrådt
aftalen.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget indstiller,
- at aftalen
(driftsoverenskomsten) godkendes som fremlagt.
Supplerende oplysninger
Holstebro Krisecenter drives i
henhold til og i overensstemmelse med § 109 i Lov om social service.
Konsekvenser
Aftalen (driftsoverenskomsten) medfører
ikke ændringer i det fastlagte serviceniveau/den godkendte budgetramme.
Tidligere beslutning
Social- og Sundhedsudvalget den 23. juni 2009 kl. 13.00
Indstillingen blev godkendt.
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
016081-2008
Sagsfremstilling
PS/CM/JD - SOU – ØK - BY
Boligselskabet Sct. Jørgen ansøgte i 2008 på vegne af ældreboligerne Sønderbo, Den Røde Plads, om kommunalbestyrelsens godkendelse af etablering af altaner og facade-renovering i afdelingen, der har 40 lejemål.
Ældreboligerne Sønderbo er visitationsboliger, hvortil kommunen har anvisningen og dermed også pligten til at betale for uudlejede boliger (garantihusleje).
Behandlingen af ansøgningen blev udsat, idet der på ansøgningstidspunktet var udlejningsproblemer i ejendommen. En administrativ arbejdsgruppe i Social og Sundhed har i et notat anbefalet en række nødvendige tiltag for at gøre boligerne mere handicapegnede - og dermed mindske lejeledigheden og den deraf følgende kommunale udgift. Disse forbedringer fandtes at skulle iværksættes, inden ansøgningen om altaner og facade-renovering kunne komme til behandling. Arbejdet er efterfølgende gennemført efter pålæg fra Økonomiudvalget til Boligselskabet Sct. Jørgen.
Boligselskabet Sct. Jørgen har nu meddelt, at de ønskede tiltag er gennemført og anmoder om, at sagen om etablering af altaner og facade-renovering genoptages. Projektet er tidligere godkendt af afdelingens beboere.
Det er anslået, at udgiften til altaner og facaderenovering vil koste kr. 4.935.000,-. Beløbet finansieres ved at optage et 30-årigt lån. Det er oplyst, at der skal gives kommunal garanti for lånet.
Projektet medfører en huslejestigning på brutto kr. 729,- pr. måned. Huslejen i en lejlighed på 65m2 stiger fra brutto kr. 4.549,- til kr. 5.378,- pr. måned. Lejen i en 81m2-lejlighed stiger fra brutto kr. 5.614,- til kr. 6.443,- (der er i den anførte husleje indregnet en huslejestigning på brutto kr. 100,- pr. måned som følge af den tidligere nævnte optimering af handicapindretningen).
Huslejestigningen er opgjort til mellem 15 % og 19 %.
For en enlig pensionist uden anden indkomst end folkepension, vil huslejestigningen i en 65m2-lejlighed modsvares af en tilsvarende stigning i boligydelsen (kr. 829,- pr. måned). I en 81m2-lejlighed stiger boligydelsen med kr. 665,- pr. måned, således at merhuslejen for lejeren bliver på kr. 164,- pr. måned.
Den årlige husleje vil være ca. kr. 1.000,- pr. m2, hvilket er højt sammenlignet med andre lejeboliger og almene boliger i det område i Holstebro by. Den årlige bruttohusleje er således kr. 77.316,- for en 81m2-lejlighed eksklusive forbrugsudgifter. Folkepensionen er aktuelt brutto kr. 126.516,- pr. år for en enlig pensionist.
Boligselskabet Sct. Jørgen motiverer ansøgningen om altaner m.v. således:
"Det er af stor betydning for lejernes livskvalitet, at der opsættes altaner. Der er i dag ikke muligt for lejerne at sætte sig ud for at få lidt frisk luft eller nyde solen, hvis de ikke vil sidde på fortovet foran blokken eller ude på den lille tagterrasse på P-pladsen omme i gården. På den lille terrasse er der kun plads til 4-6 personer, og der er meget trafik ind og ud, både fra/til boligerne og fra/til nabobygningen. Det gør, at der aldrig er nogen som benytter pladsen. På fortovet er der ikke muligheder for siddepladser, og der er meget trafik.
Det er meget uhensigtsmæssigt, at der ikke er mulighed for at komme ud i vind og vejr. Det er specielt et stort problem i Sønderbo, fordi her bor mange ældre og gangbesværede. Mange af dem kommer aldrig ud af deres lejlighed, fordi det er alt for besværligt. Især for disse svage mennesker vil en altan være af meget stor betydning.
Forskel i livskvalitet imellem at være spærret inde i sin lejlighed og så at have en altan, hvor man kan gå ud og nyde solen, er enorm. Det er ikke tidssvarende, at vi har lejligheder til ældre gangbesværede, som på grund af deres handicap bliver spærret inde i deres lejligheder, når vi har muligheder for at etablere en altan. Dette sammenholdt med, at vi nu har ændret badeværelserne, så der åbnes op for, at flere gangbesværede kan bo i Sønderbo, forstærker behovet for etablering af altaner med adgang fra de enkelte lejligheder. Udlejningsmæssigt vil altanerne være et stort aktiv, også selvom det medfører en huslejestigning."
Indstilling
Et flertal i Social- og
Sundhedsudvalget indstiller,
- at der etableres altaner.
Samtidig oplyses det, at den samlede årlige kommunale udgift til boligydelse vil
være 90.000 kr.
På baggrund af Social- og
Sundhedsudvalgets positive indstilling gør Tilsynet med støttet boligbyggeri
opmærksom på, at Økonomiudvalget følgeligt skal tage stilling til:
Supplerende oplysninger
Altanerne opføres således, at halvdelen af lejemålene får altaner ud mod Den Røde Plads. Den anden halvdel af lejemålene får altaner ud mod gårdmiljøet. Dette er af Boligselskabet Sct. Jørgen valgt for at tage hensyn til, at altanerne ikke skygger for hinanden.
Ældreboliger Sønderbo er et ombygget hotel ("Bel Air"). Den eksisterende hotelstruktur har ikke gjort det muligt at tilvejebringe en optimal indretning af boliger, fællesarealer og gange.
Konsekvenser
Huslejestigningen som følge af
etableringen af altaner og facaderenovering vil også være der, hvis lejligheden
skulle komme til at stå tom - og udløser dermed en større kommunal betaling
til "garantihusleje". I det tilfælde er Boligselskabet Sct.
Jørgen indstillet på at betale den del af mer-garantihuslejen, som altanerne og
facaderenoveringen medfører for den uudlejede bolig.
Tidligere beslutning
Social- og Sundhedsudvalget den 23. juni 2009 kl. 13.00
Et flertal i Social- og
Sundhedsudvalget anbefaler at der etableres altaner. Samtidig oplyses det, at
den samlede årlige kommunale udgift til boligydelse vil være 90.000 kr.
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
019895-2009
Sagsfremstilling
BE/MD - BU - ØK - BY
Før udbygning af Skovsneglen i Mejrup rummede institutionen 40 børnehavepladser + 20 børnehavepladser i pavillon. Ved udbygningen af Skovsneglen i Mejrup blev tilbygningen dimensioneret til 2 grupper med fleksibel udnyttelse (24 vuggestue eller 40 børnehavebørn). Konkret er der pr. 1-6-2009 indskrevet 48 vuggestuebørn. Samtidig er der behov for at udnytte den ledige pladskapacitet i Pavillonen v. Skovsneglen idet der til august anvisningen er et her og nu behov for flere 0-2 års pladser.
Der er derfor behov for at udvide krybberum med yderligere 36 pladser. Institutionen har allerede anskaffet krybber til 48 vuggestuebørn, så der er kun behov for at indkøbe yderligere 12.
Omkostningen til udvidelsen er skønnet således:
Udvidelse af krybberum 90 kvm. 720.000 kr.
Anskaffelse af 12 krybber à ca. 4.000 kr. 48.000 kr.
Inventar 40.000 kr.
I alt 808.000 kr.
Efter frigivelse af et rådighedsbeløb på 808.000 kr. er puljen til mindre anlæg på 363.000 kr.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge
indstiller,
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 11. juni 2009 kl. 12.00
Et ændret skøn over de samlede
omkostninger ved etablering af krybberummene medfører, at Udvalget søger i alt
500.000 fri i stedet for 808.000.
Indstillingen følges i øvrigt, idet
Udvalget ønsker sagen fremmet tidsmæssigt mest muligt af hensyn til
institutionens drift og optag af børn.
Økonomiudvalget den 24. juni 2009 kl. 08.30
Notat af 23. juni 2009 vedrørende
Skovsneglen i Mejrup - Yderligere krybberum blev uddelt på mødet.
Sagen blev udsat
John Thorsø (C) deltog ikke ved
sagens behandling.
Beslutning
Økonomisk oversigt vedr. nye krybberum m.v. til Skovsneglen i Mejrup blev uddelt på mødet.
Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen, således at der frigives 681.000 kr. jf. oversigten.
039692-2008
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - ØK - BY
Skolebestyrelsen ved Borbjerg Skole
har fremsendt en ansøgning om et pasningstilbud til børn på 5. - 7. klassetrin
i Borbjerg Skoledistrikt.
Udvalget for Børn og Unge afholdt
den 18. december en temadrøftelse om klubvirksomhed. Udvalget har på
efterfølgende møder drøftet emnet. Ansøgningen fra Borbjerg SFH er indgået
i Udvalgets drøftelser.
På det senest afholdte møde i
Udvalget for Børn og Unge deltog bestyrelsesformanden og skolelederen fra
Borbjerg Skole.
Udvalget
besluttede at genoptage sagen den 25. juni i Udvalget for Børn
og Unge med henblik på etablering af en fuld forældrebetalt ordning.
Det foreslås at der på forsøgsbasis
etableres en SFH 3 ordning på Borbjerg Skole med 100 % forældrebetaling.
Indstilling
Udvalget for Børn og
Unge indstiller,
- at der på forsøgsbasis
etableres en SFH 3 ordning omfattende elever på 5. - 7. klassetrin på Borbjerg
Skole med 100 % forældrebetaling. Forældrebetalingen sættes til 490 kr. pr.
måned i 9 måneder for et skoleår.
Forældrebetalingen/taksten for
pasningen i den del af skoleåret, som ligger i 2010 godkendes først i
forbindelse med takstfastsættelse for 2010.
Supplerende oplysninger
Beregning udfra 20 indskrevne børn, 12 ugentlige åbningstimer (fordelt på 3 dage) i 9 mdr. (start af august – start af maj).
Konsekvenser
Til gennemførelse af forsøget opstilles følgende budget.
|
Udgifter kr. |
Indtægter kr. |
Lønsum pr. mdr. 420 kr. pr. plads |
8.400 x 9 = 75.600 |
|
Materialer m.m. pr. mdr. 70 kr. pr. plads |
1.400 x 9 = 12.600 |
|
Forældrebetaling 490 kr. pr. mdr. |
|
9800 x 9 = 88.200 |
I alt |
9.800,00 x 9 = 88.200 |
9.800,00 x 9 = 88.200 |
Kommunens betaling |
0 kr. |
|
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 25. juni 2009 kl. 12.00
Sagens sendes til økonomiudvalg og
Byråd med anbefaling, idet forældrebetalingen/taksten for pasningen i den del
af skoleåret, som ligger i 2010, først godkendes i forbindelse med
takstfastsættelse for 2010.
Karsten Filsø (F) og
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen, under forudsætning af, at det ikke har økonomiske konsekvenser for Kommunen med fripladser og søskenderabat.
022511-2009
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - ØK
På Skave Skole er der indskrevet en
elev som sidder i kørestol. For at sikre elevens mulighed for at deltage i
undervisningen er der brug for at indrette adgangsforholdene anderledes.
I samarbejde med PPR er der peget
på, at der skal etableres dørautomatik, opsættes ramper og etableres en
trappelift til natur og teknik lokalet.
Samlet udgift
til disse ændringer udgør 226.000 kr. Beløbet på 226.000 kr. søges
frigivet. Beløbet er indeholdt i den godkendte pulje til mindre anlæg.
Efter frigivelse af et
rådighedsbeløb på 226.000 kr. er puljen til mindre anlæg på 63.000 kr.
Budgetafdelingen har ingen
bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge indstiller:
- at der frigives et rådighedsbeløb på 226.000 kr. finansieret af puljen til mindre anlæg.
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 25. juni 2009 kl. 12.00
Indstillingen følges.
Karsten Filsø (F) og
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
019552-2008
Sagsfremstilling
LG/PJ - KF - ØK - BY
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde
den 1. april 2009 blev det besluttet, at Kultur og Fritid i samarbejde
med Borgmesterkontoret og Teknisk Forvaltning arbejder videre med
projektet i henhold til den seneste indgåede politiske aftale.
Der er nu udarbejdet et revideret
forslag til anvendelse af lokalerne i det tidligere Ulfborg Rådhus.
Det reviderede forslag omfatter følgende brugere:
Der er udarbejdet overslag
over økonomi vedr. etablering og drift. Renoveringen er beregnet til
en udgift på 3.525.000 kr. inkl. inventar. En del af disse vil kunne
finansieres ved salg af ejendomme. Driftsudgifterne forventes at være
neutrale.
I henhold til politisk beslutning er der den 17. marts 2009 er indgået en aftale mellem KD, K, V og DF om at der afsættes max. 2.000.000 kr. til at gennemføre ombygningen. Salg af ejendommen Skovgårdvej 1, Ulfborg (ejendomsværdi 1.800.000 kr.) og Ulfborg Kirkebyvej 6 (ejendomsværdi 2.350.000 kr.) finansierer manglende anlægsbeløb på 1.525.000 kr.
Kultur og Fritid foreslår at rådighedsbeløbet på 3.525.000 kr. finansieres ved salg af de to ejendomme, som forventes at indbringe 1.525.000 kr. Kultur og Fritid kan ikke anvise finansiering af de resterende 2 mio. kr.
Der er i budgettet ikke afsat rådighedsbeløb til projektet, hvorfor der skal anvises finansiering af de 2 mio. kr. Herudover har Budgetafdelingen ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget
indstiller,
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 17. juni 2009 kl. 08.00
Indstillingen tiltrådt.
Beslutning
Sagen sendes til Byrådet med anbefaling indstillingen, således at der meddeles en anlægsbevilling og frigivelse af et rådighedsbeløb på 2 mio. kr., samt hvad salget af de to ejendomme kan indbringe.
014235-2009
Sagsfremstilling
CES - ØK
I henhold til styrelseslovens § 46
stk. 2 skal der ved hvert kvartals udløb udarbejdes en likviditetsoversigt
opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnitslikviditeten).
Den gennemsnitlige bogførte
likviditet set over 365 dage er 30. juni 2009 ca. 229 mio. kr., hvoraf
ca. 157 mio. kr. indgår i kommunens aftaler om formuepleje.
Indstilling
Til Økonomiudvalgets orientering
med henblik på udsendelse til Byrådets medlemmer.
Beslutning
Til orientering.
Bilag
Likviditetsgraf pr. 31.03.2009.
Likviditetsgraf pr. 30.06.2009
002578-2009
Sagsfremstilling
MO/TL - ØK - BY
Med baggrund i direktionsnotat af
9. juli 2009 samt fagudvalgenes behandling af årets anden generelle
budgetopfølgning fremsendes den samledes budgetopfølgning pr. 31.05.2009 til
Økonomiudvalget med henblik på indstilling til Byrådet.
Resultatet af budgetopfølgningen
viser, at
Ifølge resultatet af
budgetopfølgningen vil Holstebro Kommunes likvide beholdning ultimo 2009 være
på 72,9 mio. kr.
Indstilling
Det indstilles at,
- neutrale omplaceringer for
såvel drift som anlæg, som fremgår af direktionsnotatet af 9. juli 2009
godkendes,
- genbevillingen vedrørende
Krisecenteret godkendes,
- budgetopfølgningen
godkendes, og
- registreringen af
tillægsbevillinger afventer budgetopfølgningen pr. 31.08.2009.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog konstitueret økonomichef Mads Overgaard.Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
040262-2008
Sagsfremstilling
MO - ØK
Økonomiudvalget har i møder den 25. marts, 28. april og senest den 24. juni 2009 fastsat foreløbige rammer for budgetlægningen 2010-2013, og den 16. juni 2009 indgik KL og regeringen aftale om den overordnede kommunale økonomi for 2010.
Med udgangspunkt heri har fagudvalg og forvaltninger arbejdet med oplæg til Holstebro kommunes budget for de kommende 4 år.
Oplæggene og udsigterne for kommunens økonomi har været drøftet i direktionsmøder den 5. og 6. august 2009, og direktionen fremsender på den baggrund et samlet budgetoplæg til økonomiudvalgets drøftelse.
Indstilling
Det indstilles,
- at budgetoplægget drøftes.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog konstitueret økonomichef Mads Overgaard.
Notat med bemærkninger til Direktionens oplæg vedr. budget 2010 af 11. august 2009 blev uddelt på mødet.
Vedtaget at rammerne for fagudvalgene justeres jf. budgetoversigten af 10. august 2009.
Bilag
Beregning af serviceudgiftsrammer for 2010
Oplæg til Anlægsbudget 2010-2013 incl. perspektivperioden - Økonomiudv. 12.08.09
Direktionsforslag til driftsrammer 2010-2013
Budgetoversigt 2008-2013, Direktionens oplæg
010921-2009
Sagsfremstilling
Den 3. og 4. september 2009
afholdes byrådets budgetseminar.
Der er i bilaget vedlagt et
foreløbigt oplæg til program for seminariet.
Indstilling
Det indstilles,
- at oplæg til program drøftes.
Beslutning
Oplæg til program blev godkendt.
Bilag
Udkast til program for Byrådets budgetseminar september 2009
000385-2009
019744-2009
001454-2007
045022-2007
023366-2009
014802-2006
020181-2006
024406-2009
008120-2009
023612-2009