Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 09. september 2009

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budget 2010-2013, Byrådets 1. behandling. 3

2......... Revisionsberetning - afsluttende beretning for regnskabsåret 2008. 5

3......... Ansøgning om forlængelse af rente- og afdragsfrit lån. 7

4......... Mødekalender for byråd og fagudvalg - 2010. 8

5......... Aktionæroverenskomst - Midtjyske Jernbaner A/S.. 9

6......... Boligselskabet Lejerbo Holstebro, afd. 017-0, Vesterbrogade/Frøjkvej/Vestergade - ændring af lån/lånetype. 10

7......... Kommuneplan 2009, endelig vedtagelse og behandling af indkomne bemærkninger 11

8......... Lokalplan nr. 1040 Boligområde i Hornshøj 1. etape - tidsplan for lokalplanprocessen  13

9......... Affaldsplan 2009-2020. 14

10...... Holstebro Ældrepris. 17

11...... Forslag fra Holstebro Handicapråd om oprettelse af en "handicappris/tilgængelighedspris"  18

12...... Ændring af takstperiode fra skoleår til budgetår Marilyn Anne. 20

Lukket del 21

13...... Meddelelser 21

14...... Salg. 22

15...... Evaluering af turismeområdet i Holstebro Kommune. 23

16...... Leasingaftale. 24

 


Åben del

1.         Budget 2010-2013, Byrådets 1. behandling

031121-2009

 

Sagsfremstilling

MO - ØK - BY

 

Økonomiudvalget udarbejder i mødet den 9. september 2009 forslag til Holstebro Kommunes budget 2010-2013 til forelæggelse ved Byrådets 1. behandling i mødet den 15. september 2009.

 

Forslag til driftsbudget

Med udgangspunkt i Økonomiudvalgets rammeudmelding af 12. august 2009 har fagudvalgene udarbejdet forslag til driftsbudgetter, herunder forslag til nødvendige budgetændringer med henblik på overholdelse af budgetrammerne.

 

Endvidere har fagudvalgene udarbejdet forslag til øvrige emner, som har indgået i Byrådets budgetdrøftelser den 3.-4. september 2009.

 

Den samlede ramme for driftsvirksomhed i 2010 udgør før disse drøftelser 2.788,4 mio. kr. Fordelingen mellem fagudvalgene fremgår af budgetoversigt og specificeret driftsbudget, som er udleveret forud for Byrådets budgetdrøftelser den 3.-4. september.

 

Forslag til anlægsbudget

Der er udarbejdet forslag til anlægsbudget, som indeholder nettoudgifter på 121,5 mio. kr. i 2010.

 

Det specificerede anlægsforslag er ligeledes udleveret forud for Byrådets budgetdrøftelser.

 

Renter

Renteudgifter og -indtægter er i 2010 anslået til en nettoudgift på 9,2 mio. kr.

 

Indtægter

Indtægtsgrundlaget i budgetforslaget er beregnet med baggrund i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med en uændret udskrivningsprocent for indkomstskat i forhold til 2009 på 25,3 %. Grundskyldspromillen på 24,12 er ligeledes forudsat videreført uændret.

 

Samlede indtægter i 2010 er ifølge budgetoversigten opgjort til 2.883,6 mio. kr.

 

 

Øvrige poster

Afdrag på er beregnet til 34,3 mio. kr., medens der budgetteres med optagelse af nye lån på 35,0 mio. kr.

 

Øvrige balanceforskydninger, der vedrører frigivelse af tidligere deponerede midler og afdrag på langfristede tilgodehavender, er budgetteret til 16,8 mio. kr.

 

Balance

Budgetforslaget viser med baggrund i anvendte forudsætninger en nettoudgift på 18,1 mio. kr. i 2010. I 2011 og 2012 udgør nettoudgiften henholdsvis 64,7 og 83,9 mio. kr. , medens der forventes en nettoindtægt på 15,8 mio. kr. i 2013.

 

På baggrund af Byrådets budgetdrøftelser den 3.-4. september 2009 vil revideret budgetoversigt og anlægsbudget mv. foreligge til mødet.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog konstitueret økonomichef Mads Overgaard.

 

Budgetoversigt, samt forslag til anlægsbudget af 8. september 2009, forelå og blev gennemgået på mødet.

 

Budgetforslaget sendes til Byrådets 1. behandling.

 

 


2.         Revisionsberetning - afsluttende beretning for regnskabsåret 2008

029241-2009

 

Sagsfremstilling

CES - ØK - BY

BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 5, som vedrører den afsluttende beretning for regnskabsåret 2008. Revisionsberetningen indeholder bemærkninger om to forhold. For det første en bemærkning om udarbejdelsen af bilag som detaljeret beskriver kommunens forretningsgange vedrørende interne kontroller som skal godkendes af Direktionen og for det andet en afstemning af kommunens pensionssystem for 2007.

I relation til de afgivne bemærkninger kan det oplyses, at opgaven med afstemningen af kommunens pensionssystem for 2007 er gennemført med det datamateriale, der har været tilgængeligt. Det har ikke været muligt, at udarbejde en fuldstændig afstemning af systemet. Den udarbejdede afstemning af pensionssystemet gennemgås pt. af BDO Kommunernes Revision med henblik på at kunne redegøre for resultatet og eventuelle konsekvenser til Økonomiudvalget på mødet.

Udarbejdelsen af bilag til kommunens principper for økonomistyring godkendes af Direktionen. Det udarbejdede forslag til forretningsgange forelægges Direktionen på direktionsmødet 15. september 2009. I den forbindelse skal det oplyses, at kommunens bilag til Principper for Økonomistyring, som er udarbejdet i henhold til styrelseslovens § 42, stk. 6 godkendes administrativt.

Økonomiudvalgets og dernæst Byrådets behandling af revisionsberetningen indebærer den samlede godkendelse af årsregnskabet for 2008, hvorfor der henvises til revisionens påtegning af regnskabet. Påtegningen fremgår af side 104 - 106 og giver ikke anledning til forbehold.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog konstitueret økonomichef Mads Overgaard.

 

Notat af 8. september 2009 vedrørende afstemning af pensionssystemet for 2007 blev uddelt på mødet.

 

Notatet blev taget til efterretning.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Revisionsberetningen er udsendt til Byrådets medlemmer den 19. august 2009.

 


3.         Ansøgning om forlængelse af rente- og afdragsfrit lån

030984-2009

 

Sagsfremstilling

TL - ØK - BY

Holstebro Byråd har i 1979 ydet et lån til Holstebro - Struer Lystbådehavn, hvis restgæld i dag udgør 4.677.935 kr. Lånet har efter ansøgning været rente- og afdragsfrit siden 1990 og frem til udgangen af 2009. Struer Kommune har ydet et tilsvarende lån.

Havnebestyrelsen besluttede i sit møde den 8. juni 2009 at søge de to byråd om forlængelse af rente- og afdragsfriheden med yderligere 5 år. Årsagen er:

Struer Byråd har i sit møde den 25. august 2009 godkendt en forlængelse af rente- og afdragsfriheden med yderligere fem år under forudsætning af, at Holstebro Kommune gør det samme.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


4.         Mødekalender for byråd og fagudvalg - 2010

025216-2009

 

Sagsfremstilling

LM - ØK - BY

 

Der er nu udarbejdet en mødekalender for møder i Byrådet, Økonomiudvalget og fagudvalgene for 2010. Mødekalenderen behandles af Teknisk Udvalg og Natur- og Miljøudvalget mandag den 7. september - administrationens forslag til mødedatoer for disse udvalg fremgår af kalenderen. De to udvalgs beslutning vil foreligge til mødet. Alle øvrige fagudvalg har behandlet sagen.

 

Kalenderen er efterfølgende blevet suppleret med fire møder mellem udvalgsformænd, 1. og 2. viceborgmester samt direktionen. Disse møder er placeret den 8. februar, 3. maj, 23. august og 8. november.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Beslutning

 

Oplæg til mødekalender forelå til mødet.

 

Budgetseminaret flyttes til den 19. og 20. august 2010. Byrådsmødet i december måned holdes den 14. december 2010.

 

Bilag

Mødekalender 2010


5.         Aktionæroverenskomst - Midtjyske Jernbaner A/S

031214-2009

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

Holstebro Kommune er som bekendt aktionær i Midtjyske Jernbaner A/S, som består af en fusion af Lemvigbanen og Odderbanen, og selskabets aktionærer er Midttrafik, med 87,66 % af aktiene, Lemvig Kommune med 11.60 % af aktierne og Holstebro Kommune med 0,11 % af aktierne.

Midttrafik har fremsendt forslag til aktionæroverenskomst til kommunens underskrift.

Iflg. overenskomsten forpligter aktionærerne sig til:

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Konsekvenser

Ingen.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


6.         Boligselskabet Lejerbo Holstebro, afd. 017-0, Vesterbrogade/Frøjkvej/Vestergade - ændring af lån/lånetype

030055-2009

 

Sagsfremstilling

JD - ØK

I sit møde den 3. december 2008 (sag 5) godkendte Økonomiudvalget ansøgning fra Lejerbo, Holstebro, om låneoptagelse samt huslejestigning i forbindelse med renovering i afd. 017-0 Vesterbrogade / Frøjkvej / Vestergade. Der blev godkendt optagelse af et 20-årigt kontantlån på 6.741.000 kr.

Lejerbo, Holstebro, har ansøgt om, at dette lån må ændres til et 30-årigt rentetilpasningslån (F1-lån). Begrundelsen herfor er blandt andet, at renten på et F1-lån er lavere end renten på et fastforrentet lån, og at det vurderes, at det også er gældende på længere sigt.  Dette kombineret med at lånets løbetid forlænges fra 20 år til 30 år betyder, at huslejestigningen ikke bliver så høj som allerede godkendt (ca. 10,35 %).

 

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Supplerende oplysninger

I forbindelse med renoveringen af det i mødet den 3. december 2008 godkendte har det vist sig, at altanernes tilstand er værre en først antaget. Det er Lejerbo, Holstebros, vurdering, at det er nødvendigt at udvide renoveringen til også at omfatte altanlukning. Denne udvidelse vil koste ca. 6,9 mio. kr., og vil medføre en huslejestigning på 5,39 %. Såfremt ændring af lånetypen godkendes, vil altanlukningen medføre en huslejestigning på 1,65 % i forhold til den huslejestigning, afdelingen og Byrådet allerede har godkendt. Altanlukning kræver afdelingens godkendelse. Såfremt afdelingen godkender altanlukningsforslaget, vil der blive sendt ansøgning herom senere.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

 


7.         Kommuneplan 2009, endelig vedtagelse og behandling af indkomne bemærkninger

019939-2009

 

Sagsfremstilling

OWJ - ØK - BY

Kommuneplan 2009-21 endelig vedtagelse.

Forslag til kommuneplan 2009-21 har været ude i offentlig høring i perioden fra den 29. april til den 24. juli. Ved høringsperiodens udløb er der modtaget i alt 29 indlæg fra overordnede myndigheder, foreninger, virksomheder og enkeltpersoner.

Myndigheder: Miljøministeriet ved Miljøcenter Århus, Region Midtjylland, Kystdirektoratet, Struer Kommune og Viborg Stiftsøvrighed (Vindm. Ejsing).

 

Organisationer: Danmarks Naturfredningsforening, Holstebro Struer Landboforening og Friluftsrådet.

 

Borgerforeninger: Tvis Borgerforening, Nr. Felding Sogns Borgerforening, Ejsing Beboerforening, Borbjerg-Hvam Borgerforening, Husby Borgerforening, Lægårdvej Beboerforening, Staby Jagtforening (Vindm. Husby), Best Energy (Vindm. Gl. Råstedvej)

 

Virksomheder: JRK Invest, Nomi i/s og Nupark s.m.b.a. Ny Vindenergi ApS (Vindm. Husby), Plan Konsulenten (Vindm. Bur)

 

Enkeltpersoner: Tove Sabro Sørensen og Bjarne Frandsen (Tvis), Merethe Gynter og Jens Karlsmose (Tvis), Johannes Larsen (Tvis), Sidsel og Johnny Høgild Pedersen (Tvis), John og Bente Dalsgaard (Mogenstrup), Britta Svendsen (Mogenstrup), Søren Hald Elverhøj 7, Tage Bilgrav Jensen Asmosevej 4, Lone Toftgård Sørensen (Vindm. Herningvej), Peter Maarup (Vindm. Madum)

 

Der har været afholdt et borgermøde i Holstebro for hele kommunen og et erhvervstema møde samt borgermøder i følgende lokalområder: Tvis, Idom-Råsted, Husby (Sdr. Nissum og Staby), Ulfborg og Mogenstrup.

 

Der er udarbejdet et sammenfattende notat om de indkomne bemærkninger og indlæg. I notatet er bemærkningerne kommenteret af forvaltningen og der er angivet hvilke ændringer der kan og hvilke ændringer der skal vedtages inden endelig vedtagelse af kommuneplanen. De ændringer der skal gennemføres er aftalerne med Miljøministeriet ved Miljøcenter Århus.

 

Ifølge planloven skal byrådet, efter offentlighedsfasens udløb, tage stilling til de fremkomne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af det offentliggjorte forslag.

Den endelige digitale kommuneplan vil først blive tilrettet fuldt ud efter vedtagelse af de nævnte ændringer. Den endelige plan, som er under udarbejdelse, kan ses på følgende hjemmeside adresse: http://kommuneplan2009.holstebro.dk/

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen, planchef Søren Hemdorff og arkitekt Olav Witt Jensen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Notat sammenskrivning af indsigelser Bilag 1

Endelig Hovedstruktur Bilag 2

Notat om indlæg fra Heden og Fjorden Bilag 3


8.         Lokalplan nr. 1040 Boligområde i Hornshøj 1. etape - tidsplan for lokalplanprocessen

007697-2008

 

Sagsfremstilling

CM/SH - ØK

Teknik og Miljø har i relation til Hornshøj arbejdet hen imod at der kan fremlægges et lokalplanforslag for første etape i indeværende år. Udgangspunktet for tidsplanen har været det forventede behov for nye parcelhusgrunde, og som alle ved har udviklingen ændret sig markant således, at der ikke umiddelbart er brug for at foretage en boligudbygning i Hornshøjområdet. 

Der ønskes derfor en stilling til, hvorvidt lokalplanfremlæggelsen skal afvente "bedre tider", eller om tidsplanen skal fastholdes. Hvis tidsplanen fastholdes, betyder det, at der bliver et pres på kommunen med henblik på erhvervelse af ejendomme i området - dette uden at der er behov for byggemodning.

 

Det kan oplyses, at Teknik og Miljø gør planen klar, således den alene afventer den politiske behandling, og således der kan foreligge et plangrundlag meget kort efter, der tegner sig et behov. 

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Beslutning

 

Tiltrådt.

 

 


9.         Affaldsplan 2009-2020

029870-2009

 

Sagsfremstilling

FLS/LFH - NM - ØK - BY

Udkast til Affaldsplan 2009-2020 fremlægges hermed til godkendelse inden den udsendes i høring.

Det er kommunerne der har ansvaret for bortskaffelse af affald i Danmark. Alle landets kommuner skal hvert 4. år udarbejde en affaldsplan, hvori der redegøres for den nuværende situation på affaldsområdet i kommunen, samt fastsættes mål og planer for de fremtidige indsatser for håndtering af affald.

Affaldsplanen er udarbejdet på baggrund af den af regeringen udsendte 1. delstrategi til affaldsstrategi.

lovgivning.

1. delstrategi indeholder:

- En kapacitetsplan for forbrændingsanlæg.

- En indsats for at begrænse mængden af henkastet affald.

- En opdatering af regelgrundlaget på affaldsområdet.

Affaldsplanen opstiller mål og handlingsplaner for disse områder.

Ministeren fastslår videre, at de eksisterende målsætninger for behandling af affaldet i Affaldsstrategi 2005-08 fastholdes som udgangspunkt for affaldsplan 2009-2012.

For de private borgere medfører forslaget, at der vil blive sat fokus på mulighederne for udsortering ved den enkelte husstand. De mål og handlingsplaner der er opstillet for dagrenovation og dagrenovationslignende affald forventes ikke, at medføre væsentlige ændringer i de nuværende ordninger for private og virksomheder.

For de enkelte virksomheder medfører forslaget ikke de store ændringer. De mål og handlingsplaner der er opstillet vedr. forbrænding medfører således ikke ændringer i den nuværende ordning. Som det fremgår af planen vurderes det ikke nødvendigt, at etablere et nyt deponi i lokalområdet.

Inden affaldsplanen kan blive endeligt vedtaget, skal den i offentlig høring i 8 uger, således at borgere og virksomheder har mulighed for at kommentere forslaget til affaldsplan. Herefter skal affaldsplanen endeligt vedtages af byrådet til ikrafttræden den 1. januar 2010.

 

Indstilling

Det indstilles:

 

Tidligere beslutning

Natur- og Miljøudvalget den 7. september 2009 kl. 09.00

Natur- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

Martin Daasbjerg (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Natur- og Miljøudvalgets indstilling af 7. september 2009, punkt 5, forelå til mødet.

 

Natur- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Kort introduktion til affaldsplan 2009 -2020

Forside Affaldsplan

Udkast affaldsplan 2009

- Bilag 1 - husholdningsaffald - kortlægning og enkeltfraktioner

- Bilag 2 - Erhvervsaffald - kortlægning og enkeltfraktioner

Bilag 3 - Modtageanlæg_2009


10.      Holstebro Ældrepris

021749-2009

 

Sagsfremstilling

AK/PS/DS – SOU - ØK - BY

 

Udvalgsmedlem og 1. viceborgmester Arne Nielsen har overfor Social- og Sundhedsudvalget i Holstebro Kommune foreslået, at der indstiftes en Ældrepris i Holstebro Kommune. Der ønsker derfor udarbejdet et oplæg til en ældrepris, der kan uddeles én gang årligt.

 

Oplæg til Holstebro Ældrepris:

 

Holstebro Ældrepris:

Social- og Sundhedsudvalget i Holstebro Kommune besluttede (dato) at uddele en Ældrepris én gang årligt i januar måned.

 

Formålet med Ældreprisen er, at anerkende en frivillig og særlig indsats, der er kommet ældre borgere i Holstebro Kommune til gavn.

 

Hvem kan modtage Ældreprisen:

Ældreprisen kan uddeles til en person eller en gruppe af personer, der har ydet en ekstraordinær indsats i arbejdet for kommunens ældre, for eksempel inden for foreningslivet, igangsat nye initiativer eller bidraget til udviklingen af det frivillige sociale arbejde for ældre.

 

Hvem kan stille forslag til modtagere af prisen:

Alle borgere i Holstebro Kommune kan indstille kandidater til prisen.

 

Sidste frist for forslag:

Forslag skal være Social- og Sundhedsudvalget i hænde senest den (dato).

 

Forslaget sendes til:

Social- og Sundhedsudvalget

Holstebro Rådhus

Kirkestræde 11

7500 Holstebro

Mrk. Holstebro Ældrepris

 

Hvem beslutter:

Social- og Sundhedsudvalget tildeler årets Ældrepris.

 

Overrækkelse af prisen:

Overrækkelse af prisen vil finde sted i løbet af januar måned. Med prisen følger en gave fra kommunen.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der indstiftes en ældrepris. Det anbefales, at prisen udformes som en statuette, der symboliserer indsatsområdet, udfærdiget af en kunstner.

 

Målgruppen suppleres med foreninger.

 

Der udarbejdes et diplom som medfølger prisen.

 

Prisen uddeles første gang i 2010.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 11. august 2009 kl. 13.00

Sagen udsættes til mødet den 25. august 2009.

 

Thomas Danielsen (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Social- og Sundhedsudvalget den 25. august 2009 kl. 13.00

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byråd, at der indstiftes en ældrepris. Det anbefales, at prisen udformes som en statuette, der symboliserer indsatsområdet, udfærdiget af en kunstner.

 

Målgruppen suppleres med foreninger.

 

Der udarbejdes et diplom som medfølger prisen.

 

Prisen uddeles første gang i 2010.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


11.      Forslag fra Holstebro Handicapråd om oprettelse af en "handicappris/tilgængelighedspris"

028838-2009

 

Sagsfremstilling

AK/PS/CM - SOU - ØK - BY

Holstebro Handicapråd har i brev af 23. juni 2009 til Social- og Sundhedsudvalget foreslået, at Holstebro Kommune opretter en pris kaldet ”Holstebro Kommunes handicappris / tilgængelighedspris”.

 

Den 3. december er FN´s internationale dag for personer med handicap. Danmark har nu ratificeret FN´s handicapkonvention. Det vil således være naturligt på denne dato at uddele en sådan pris.

 

Danske Handicaporganisationer centralt har oplyst, at man derfra arbejder for, at den 3. december bliver ”Dagen for lige muligheder”, hvorfor man opfordrer alle landets kommuner til at markere dagen ved at uddele en handicappris.

 

Konkret foreslår Holstebro Handicapråd, at der hvert år fra og med 2010 i det kommunale driftsbudget afsættes kr. 20.000,- til en handicappris.

 

Holstebro Handicapråd foreslår endvidere, at der ekstraordinært bevilges kr. 20.000,- til en prisuddeling den 3. december i indeværende år.

 

Handicap er mange ting og har betydning på mange områder. Prisen kunne for eksempel gives til:

 

·        en lokal ildsjæl, der har gjort en ekstraordinær indsats på handicapområdet

·        en virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap

·        en politiker, som på bedste vis har bragt handicap på dagsordenen

·        sportsklubben, som har arbejdet aktivt for handicapidræt i alle aldre

·        en aktivitet, der har haft stor betydning for handicappede børn og unge

·        byggeriet, hvor man har medtænkt adgang for personer med handicap.

 

Holstebro Handicapråd stiller sig til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af de nærmere kriterier for tildelingen.

 

Rådet foreslår, at der nedsættes et udvalg, der skal udpege prismodtageren. Dette udvalg kunne bestå af borgmesteren, formanden for Social- og Sundhedsudvalget, formandskabet for Holstebro Handicapråd samt formanden for tilgængelighedsudvalget i Danske Handicaporganisationer lokalt.

 

Det er tanken, at Borgmesteren den 3. december hvert år - eksempelvis i Byrådssalen - officielt overrækker prisen til den valgte.

 

Uddelingen vil blive søgt massivt dækket af medierne. Danske Handicaporganisationer centralt vil årligt samle informationerne om de enkelte kommuners prisuddelinger på en hjemmeside, der skal fungere som inspiration for andre og som information til pressen. På den måde sikres de lokale prisuddelinger en national pressedækning, de ellers ikke ville have fået.

 

Holstebro Handicapråds brev af 23. juni 2009 ligger på sagen.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der indstiftes en handicappris/tilgængelighedspris.

 

Det anbefales, at prisen udformes som en statuette, der symboliserer indsatsområdet, udfærdiget af en kunstner.

 

Der udarbejdes et diplom som medfølger prisen.

 

Prisen uddeles første gang den 3. december 2009 og finansieres i dette år af Holstebro Handicapråds budget.

 

Konsekvenser

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen.

Forslaget kan ikke finansieres inden for Social og Sundheds budgetramme.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 25. august 2009 kl. 13.00

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byråd, at der indstiftes en handicappris/tilgængelighedspris.

 

Det anbefales, at prisen udformes som en statuette, der symboliserer indsatsområdet, udfærdiget af en kunstner.

 

Der udarbejdes et diplom som medfølger prisen.

 

Prisen uddeles første gang den 3. december 2009 og finansieres i dette år af Holstebro Handicapråds budget.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen under forudsætning af samme vilkår og principper som ældreprisen.

 

 


12.      Ændring af takstperiode fra skoleår til budgetår Marilyn Anne

029486-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK

Byrådene har tidligere godkendt taksterne for skoleåret 1. august 2009 - 31. juli 2010.

Bestyrelsen for Marilyn Anne anbefaler, at taksterne kommer til at følge budgetåret i stedet for skoleåret. På den baggrund anbefales de allerede vedtagne elevtakster for perioden 01.01.2010 - 31.07.2010 videreført 01.08.2010 - 31.12.2010.

For at den foreslåede ændring træder i kraft skal den godkendes af byrådene i Herning, Holstebro og Struer.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 27. august 2009 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke i sagens behandling.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

 


Lukket del

13.      Meddelelser

000385-2009

 

 


14.      Salg

026235-2008

 

 


15.      Evaluering af turismeområdet i Holstebro Kommune

031149-2009

 

 


16.      Leasingaftale

029070-2009