Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 13. januar 2010

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Annette Lind (A) havde meldt afbud.

Mødet hævet kl. 11.15

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Fastsættelse af udvalgsvederlag m.m. 3

2......... Kommunekredit: Rentekompensation og nedsættelse af bidrag på lån. 5

3......... Svar vedr. forslag til Professionshøjskolen VIA University College´s fremtidige lokalisering i syv campusbyer 6

4......... Fleksible lønpakker og beskatning af personalegoder 7

5......... Frigivelse af rådighedsbeløb - områdeklassificering af jorden omkring daginstitutioner 9

6......... Frigivelse af rådighedsbeløb Nørrelandskirkens Børnehus. 10

7......... Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Sct. Jørgens Skole. 11

8......... Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Rolf Krake Skolen. 12

Lukket del 13

9......... Sag på dagsordenen. 13

10...... Salg. 14

11...... Køb. 15

 


Åben del

1.         Fastsættelse af udvalgsvederlag m.m.

002964-2008

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

I henhold til bekendtgørelse om vederlag og diæter for varetagelse af kommunale hverv, ”kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af økonomiudvalg, stående udvalg  og til de medlemmer, der er valgt til Børn og Unge udvalget i henhold til § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.”

 

Summen af de årlige udvalgsvederlag kan i Holstebro Kommunen med et indbyggertal på mellem 40.000 og 60.000 kr. højst udgøre 125 % af borgmesterens løn.

 

I det forrige byråd var det besluttet, at alle udvalgsmedlemmer uanset udvalg skulle have samme udvalgsvederlag bortset fra medlemmer af Børn- og Ungeudvalget i henhold til § 18 i retssikkerhedsloven, som kun skulle oppebære det halve vederlag.

 

Hvis denne praksis skal fortsætte, vil det betyde, at alle medlemmer af Økonomiudvalg og af de stående udvalg – med undtagelse af udvalgsformændene, som i stedet vil oppebære et formandsvederlag i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser – vil oppebære et årligt udvalgsvederlag i størrelsesordenen 20.946 kr. pr. udvalg, og at medlemmer af Børn og Ungeudvalget i henhold til § 18 i retssikkerhedsloven, vil oppebære det halve - eller 10.473 kr.

 

Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at Byrådet "for mindst et regnskabsår ad gangen træffer beslutning om at kommunalbestyrelsens næstformand skal oppebære et vederlag på indtil 10 % af formandens vederlag." I sidste byrådsperiode oppebar viceborgmesteren 10 % af borgmesterens vederlag - eller ca. 72.056 kr.

 

Der kan ikke ydes vederlag til 2. næstformand.

 

Indstilling

Det indstilles:

at man godkender, at der anvendes 125 % af borgmestervederlaget til udvalgsvederlag,

at udvalgsvederlaget fordeles ligeligt mellem medlemmerne af Økonomiudvalg og de stående udvalg, således at alle medlemmer af disse udvalg størrelsesmæssigt vil oppebære det samme udvalgsvederlag,

at medlemmer af Børn og Ungeudvalget i henhold til § 18 i retssikkerhedsloven oppebærer det halve vederlag i forhold til udvalgsmedlemmer i Økonomiudvalg og stående udvalg, og

at det godkendes, at 1. viceborgmester vederlægges med 10 % af borgmestervederlaget i denne periode.

 

Supplerende oplysninger

Borgmestervederlaget udgør pr. 1. oktober 2009 720.563 kr.

Iflg, styrelsesvedtægten er der ud over Økonomiudvalget med 8 menige medlemmer, 3 stående udvalg med 6 menige medlemmer, 4 stående udvalg med 4 menige medlemmer og Børn og Ungeudvalget med 2 menige medlemmer.  

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

 


2.         Kommunekredit: Rentekompensation og nedsættelse af bidrag på lån

042903-2009

 

Sagsfremstilling

MO - ØK

KommuneKredit har i brev af 2. december 2009 meddelt, at det som følge af en meget gunstig finansieringssituation i 2009 er besluttet at nedsætte administrationsbidraget med gennemsnitlig 0,02 pct. point på de terminsydelser, der betales på lån i 2. halvår 2009.

 Endvidere er det besluttet at udbetale en rentekompensation til Kommunekredits låntagere, der har optaget de såkaldte aftalelån.

For Holstebro kommunes vedkommende er rentekompensationen skønsmæssigt er beregnet til 1.035.914 kr., som udbetales til kommunen i marts 2010.

Meddelelse om rentekompensationen kan ses i sammenhæng med Indenrigs- og Socialministeriets udmelding om reduktion i statstilskud til kommunerne i 2010 som følge af skatteforhøjelser ud over økonomiaftalens aftalte ramme herfor.

Selvom Holstebro Kommune ikke forhøjede skatteudskrivningen for 2010, skal kommunen bidrage til den kollektive  bloktilskudsnedsættelse med 696.000 kr.

I økonomiudvalgets møde den 9. december 2009 blev det vedtaget at anmode administrationen om at udarbejde forslag til besparelser til udligning af denne tilskudsnedsættelse.

KommuneKredits udbetaling af rentekompensation giver således mulighed for at finansiere bloktilskudsnedsættelsen i 2010 uden at foretage budgetbesparelser.

 

Indstilling

Det indstilles, at 696.000 kr. at indtægten fra KommuneKredits rentekompensation anvendes til finansiering af bloktilskudsnedsættelsen i 2010, og at restbeløbet tilføres likvide aktiver.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

 


3.         Svar vedr. forslag til Professionshøjskolen VIA University College´s fremtidige lokalisering i syv campusbyer

044666-2009

 

Sagsfremstilling

JH-ØK

 

Placering af læreruddannelsen i Nordvestjylland

 

VIA’s bestyrelse har fremlagt forslag til Campus placeringer. Heri forslag om samling af læreruddannelsen fra Nr. Nissum og Skive i Holstebro eller en forlængelse på 2 år til at vurdere bæredygtigheden.

 

Der vil blive udarbejdet et udkast til svarbrev, der bliver udleveret til Økonomiudvalgets drøftelse på udvalgets møde den 13. januar 2010.

 

Indstilling

Det indstilles, at der drøftes udkast til svarbrev til VIA.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog specialkonsulent Jørgen Henningsen.

 

Udkast til svarskrivelse blev gennemgået på mødet.

 

Sagen blev drøftet. Borgmesteren fremsender en svarskrivelse på baggrund af de faldne bemærkninger.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

 


4.         Fleksible lønpakker og beskatning af personalegoder

031057-2009

 

Sagsfremstilling

LS - ØK

Holstebro Kommune ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, som kan tiltrække og fastholde ledere og medarbejdere i nødvendigt omfang. For at understøtte dette mål vurderes det, at Holstebro Kommune med fordel kan tilbyde medarbejdere og ledere i kommunen fleksible lønpakker.

Fleksible lønpakker er et tilbud om, at hver enkelt medarbejder kan konvertere en del af sin løn til personalegoder. Fordelen for medarbejderen er, at goderne enten er skattefrie eller lavere beskattet end kontantløn.  Medarbejderen betaler således selv for goderne, men opnår en skattebesparelsen ved, at personalegoderne betales af lønnen før skat .  

Fleksible lønpakker kan f.eks bestå af aviser og tidsskrifter, befordring, multimedier, samt sundhedsydelser til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader mv. For nogle goder gælder det, at der er skattefrihed, andre beskattes, men med en lempeligere beskatning end almindelig lønindkomst.  Oversigt er vedlagt.

Ordningen er helt frivillig dvs. at det er medarbejderen selv, der vælger om vedkommende vil have sin løn kontant eller om noget af lønnen skal bruges til forskellige produkter. Dog er det sådan, at kun lokalt aftalte løndele kan anvendes til fleksible lønpakker.

 

I praksis kan det ske ved, at arbejdsgiveren og medarbejderen (faglig organisation) indgår en ny lønaftale, hvor der aftales en generel og reel reduktion af kontantlønnen med fremadrettet virkning (min. 12 måneder).

 

Ordningen forudsætter, at de forhandlingsberettigede organisationer og arbejdsgiveren har indgået en rammeaftale.

 

Spørgsmålet om fleksible lønpakker har været drøftet i H-Med senest den 10. december 2009, hvor medarbejderne var positive overfor forslaget. Alle faglige organisationer som Holstebro Kommune har overenskomst med, er blevet anmodet om at tilkendegive deres holdning til indførelse af fleksible lønpakker.  Pt. har SL, DSR, HK og FOA meldt positivt tilbage, mens vi ikke har hørt fra de øvrige organisationer. 

 

Økonomi.

Fleksible lønpakker finansieres gennem brugerbetaling.

 

Udgifter i forbindelse med løbende drift til indkøb af produkter, personaleressourcer samt understøttende IT programmel mv. forventes i løbet af 2-3 år at kunne finansieres gennem et administrationsgebyr samt momsrefusion. 

 

Når ordningen er fuldt ud implementeret forventes det, at den løbende drift kan varetages af 1 medarbejder. Der vil desuden være løbende udgifter til KMD snitflader på 25.000 kr. samt til et administrationssystem. 

 

Fleksible lønpakker kan implementeres gradvist, således at der allerede i 1. kvartal 2010 tilbydes medarbejderen aviser som fleksible lønpakker. Pr. 1. januar 2011 vil der være mulighed for at udvide pakken med multimedier og forskellige sundhedsordninger.

 

Indstilling

Det indstilles at:

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

Bilag

Rammeaftale fleksible lønpakker

Oversigt over personale goder og beskatning heraf


5.         Frigivelse af rådighedsbeløb - områdeklassificering af jorden omkring daginstitutioner

031131-2009

 

Sagsfremstilling

BE/FL/AK - BU - ØK

På mødet i Udvalget for Børn og Unge, den 10. september 2009, er det besluttet, at der skal laves undersøgelser af jorden omkring daginstitutionerne der ligger i klassificerede områder. Det drejer sig om i alt 17 institutioner.

 

Undersøgelsen foretages af Gronmij v. Carl Bro, og udgifterne vil udgøre 158.600 kr.

 

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af et rådighedsbeløb på 159.000 kr. er puljen til mindre anlæg på 31.000 kr.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at der frigives rådighedsbeløb på 159.000 kr., som finansieres af puljen Mindre anlægsopgaver 2009.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 17. december 2009 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

 


6.         Frigivelse af rådighedsbeløb Nørrelandskirkens Børnehus

043924-2009

 

Sagsfremstilling

BE/ALJ - BU - ØK

Udvalget for Børn og Unge besluttede den 6. juni 2006 at etablere 12 vuggestuepladser i Nørrelandskirkens Børnehus.

Udgiften skulle finansieres via konto for mindre anlæg.

Udgiften er efterfølgende opgjort til 109.000 kr. som institutionen har betalt.

Der er dog aldrig er blevet søgt frigivelse at et tilsvarende rådighedsbeløb.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af rådighedsbeløbet er puljen til mindre anlæg og puljen til anlægsprogram for daginstitutioner i nul.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller at der frigives et rådighedsbeløb på 109.000 kr., finansieret af pulje til mindre anlæg med 31.000 kr. og af anlægsprogram for daginstitutioner med 78.000 kr.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 17. december 2009 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

 


7.         Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Sct. Jørgens Skole

005905-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK

Holstebro Byråd besluttede den 17. marts 2009 at meddele en samlet anlægsbevilling på 14.450.000 kr. og frigivelse af rådighedsbeløb i 2009 på 7.700.000 kr. til et indskolingshus for specialklasserne på Sct. Jørgens Skole. Indskolingshuset indeholder 8 klasselokaler beregnet til specialklasser med særlige vanskeligheder, toiletter, en række værksteder og praktisk-kreativt rum m.v.

Byggeriet skrider planmæssigt frem.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller overfor Økonomiudvalget,

 at der frigives 6.750.000 kr. af det i budget 2010 afsatte rådighedsbeløb.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 17. december 2009 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

 


8.         Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Rolf Krake Skolen

043674-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK -BY

Holstebro Byråd afsatte i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2010 anlægsmidler til en udvidelse på Rolf Krake Skolen med tre børnehaveklasselokaler med tilhørende fællesrum, ialt 530 m2. Dertil en ændring i C-fløjen med henblik på at udvide eksisterende lokaler. Med udvidelsen bliver Rolf Krake Skolen i stand til at oprette førskolegrupper. Det har skolen ikke været i stand til de sidste par år.

Budget for byggeriet er opdelt på henholdsvis anlægsbudgettet for 2010 og 2011. Det samlede beløb er på 9.185.000 kr. og der søges frigivet 5.000.000 kr. i 2010 til etablering af tilbygningen.

Den samlede anlægsbevilling er indeholdt i det godkendte anlægsprogram.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller,

at der meddeles en samlet anlægsbevilling på 9.185.000 kr. og

at de i budgettet afsatte rådighedsbeløb - i 2010 5.000.000 kr. og i 2011 4.185.000 kr. frigives.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 17. december 2009 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Annette Lind (A) deltog ikke ved behandlingen af punktet.

 

 


Lukket del

9.         Sag på dagsordenen

000601-2010

 

 


10.      Salg

034636-2009

 

 


11.      Køb

021869-2006