Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 05. maj 2010

Mødetidspunkt 08.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budget 2011-2014. 3

2......... Budget 2010: Månedlig budgetopfølgning pr. 31.3.2010. 4

3......... Likviditetsoversigt 1. kvartal 2010. 5

4......... Revisionsberetning nr. 6, delberetning for regnskabsåret 2009. 6

5......... Kommuneplantillæg 2009:05, Handbjerg Marina. 7

6......... Udskillelse til Vestforsyning af anlæg i de tidligere Vinderup og Ulfborg-Vemb kommuner 8

7......... Vangen ved Gårdhøje - Byggemodning af boligområde - Økonomi 10

8......... Dyrmosevej i Nr. Felding - Sideudvidelse - Økonomi 12

9......... Sortplet analyse. 13

10...... Indsatsplan for Frøjk, Holstebro, Nr. Felding og Gadegård vandværkers kildeplads  15

11...... Maabjerg BioEnergy - projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. 17

12...... Dagtilbud - Udbygning af pladskapacitet i Mejdal 19

13...... Dagtilbud - Anlægsregnskab Skovsneglen, Mejrup. 21

14...... Godkendelse af rammeaftale for Ensemble Midt Vest 2010-2013. 22

Lukket del 24

15...... Sag på dagsordenen. 24

16...... Salg. 25

17...... Ekspropriation. 26

18...... Prøvetidsbedømmelse af skoleleder. 27

19...... Meddelelser 28

 


Åben del

1.         Budget 2011-2014

041921-2009

 

Sagsfremstilling

MO - ØK

Med baggrund i regeringens tilkendegivelser vedrørende udsigterne for den kommunale økonomi i 2011 og frem fastsatte Økonomiudvalget i mødet den 14. april 2010 rammer for udvalgenes driftsbudgetter i 2011-2014. Rammer, som indebærer en fastfrysning af driftsudgifterne på 2010-niveauet, svarende til en samlet udgiftsreduktion på 42,6 mio. kr.

Da årets første generelle budgetopfølgning for 2010 samtidig indikerer en overskridelse af driftsbudgettet, blev det på Byrådsseminaret den 21. april tilkendegivet, at det vil være nødvendigt at udarbejde forslag til reduktioner i det nuværende udgiftsniveau i størrelsesordenen 100 mio. kr., hvis det skal lykkes at overholde den samlede  driftsramme for de kommende år.

Til drøftelse foreligger, hvorledes budgetreduktioner fra 42,6 mio. kr. og op til 100 mio. kr. skal fordeles udvalgene imellem.

 

Indstilling

Indstilles til drøftelse.

 

Beslutning

 

Direktørerne Helle Bro, Anders Kjærulff, Hans Kr. Didriksen, Bent Østergaard og Søren Gais Kjeldsen og kst. økonomichef Mads Overgaard deltog ved sagens behandling.

 

Notat "Budget 2011 - 2014 - Oplæg til rammereduktion" blev uddelt på mødet.

 

Oplæg til rammereduktion korrigeres således at Udvalget for Kultur og Fritids ramme udvides med 450.000 kr. vedr. Kultur- og Fritidscenter Borbjerg-Hvam og den samlede ramme for Udvalget for Kultur og Fritid reduceres tilsvarende.

 

Herefter blev oplæg til rammer godkendt.

 

 


2.         Budget 2010: Månedlig budgetopfølgning pr. 31.3.2010

004946-2010

 

Sagsfremstilling

AB/MO - ØK

Der er foretaget budgetopfølgning for Økonomiudvalgets driftsområder med udgangspunkt i forbruget pr. 31.3.2010

Driftsområde

Korrigeret budget

Heraf genbevillinger

Forbrug pr. 31.3.2010

Forventet regnskab

Afvigelse

Forklaring på afvigelse, samt evt. mulige løsninger

Politisk virksomhed

12.285

 0

2.996

12.285

0

 

Administration og udvikling

327.144

 0

93.206

327.144

0

 

Huslejeindtægter

-7.847

 0

-928

-7.847

0

 

Ifølge gennemgangen er der ikke udsigt til væsentlige afvigelser i forhold til det korrigerede budget.

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Kst. økonomichef Mads Overgaard deltog ved sagens behandling.

 

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

 

 


3.         Likviditetsoversigt 1. kvartal 2010

014053-2010

 

Sagsfremstilling

MO - ØK

I henhold til styrelseslovens § 46 stk. 2 skal der ved hvert kvartals udløb udarbejdes en likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnitslikviditeten).

Den gennemsnitlige bogførte likviditet set over 365 dage er 31. marts 2010 ca. 203 mio. kr.  I kommunens aftaler om formuepleje indgår ca. 206 mio. kr., som dermed overstiger gennemsnitsbeholdningen med ca. 3 mio. kr.

 

Indstilling

Til Økonomiudvalgets orientering med henblik på udsendelse til Byrådets medlemmer.

 

Beslutning

 

Kst. økonomichef Mads Overgaard deltog ved sagens behandling.

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Bilag

Likviditetsgraf pr. 31.03.2010


4.         Revisionsberetning nr. 6, delberetning for regnskabsåret 2009

012018-2010

 

Sagsfremstilling

MO - ØK - BY

BDO Kommunernes Revison har fremsendt delberetning for regnskabsåret 2009. Revisionen har i beretningen redegjort for den udførte revision og afgivet konklusioner og anbefalinger, som vil blive fulgt op af administrationen.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Samarbejdet mellem Byrådet og BDO Kommunernes Revision om opgaverne i relation til årsregnskabet er nærmere beskrevet i tiltrædelsesberetning af 19. juni 2007, der er vedhæftet som bilag.

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at revisionsberetningen godkendes og tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Kst. økonomichef Mads Overgaard deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Revisionsberetningen er tilsendt Byrådets medlemmer ved e-post den 17. marts 2010.

Tiltrædelsesberetning - Holstebro.pdf


5.         Kommuneplantillæg 2009:05, Handbjerg Marina

028439-2009

 

Sagsfremstilling

OWJ/SH - ØK - BY

Rammeområde 28.F.02 "Område til fritidsformål ved Handbjerg Strand"

Rammeområde 18.O.03 "Ændring af bestemmelserne for område til offentlige formål"

Kommuneplantillægget sikrer arealudlæg og adgang til en Marina med 400 bådpladser ved Handbjerg Strand. Tillægget vil blive offentliggjort sideløbende med den lokalplan, der skal udarbejdes for området.

Lokalplan nr. 1014 "Marina ved Handbjerg Strand" er under udarbejdelse og forventes vedtaget som forslag sammen med kommuneplantillægget på byrådsmødet den 22. juni 2010.

En VVM-redegørelse, for Marina projektet, er under udarbejdelse ved Kystdirektoratet og den forventes ligeledes behandlet og offentliggjort samtidig med lokalplanen og kommuneplantillægget. Lokalplanen og kommuneplantillægget forudsætter udarbejdelse af en miljørapport der beskriver planernes indvirkning på miljøet. Da plan og projekt er fuldstændig identiske vil VVM- redegørelsen delvis erstatte miljørapporten. En redegørelse om de forhold, VVM-redegørelsen ikke beskriver, vil fremgå af lokalplanen.

 

Indstilling

Det indstilles,

at Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2009 vedtages som forslag og udsendes i offentlig høring samtidig med lokalplan nr. 1014 "Marina ved Handbjerg Strand".

 

Beslutning

 

Teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Kpt. 2009-5


6.         Udskillelse til Vestforsyning af anlæg i de tidligere Vinderup og Ulfborg-Vemb kommuner

042156-2009

 

Sagsfremstilling

LSB/PMP – ØK – BY

 

I forbindelse med beslutningen i tidligere Holstebro Kommune om udskillelse af Vestforsyning indledte repræsentanter fra forvaltningen og fra Vestforsynings administation et samarbejde om udmøntning af den del af udskillelsen, der omhandler ejendoms-/brugsret til ejendomme og arealer med forsyningsanlæg tilhørende Vestforsyning. Der er bl.a. samarbejdet om at finde og angive de ejendomme, hvor noteringen i tingbogen af det nye ejerskab umiddelbart vil kunne ske, og de matrikler og arealer, hvor noteringen vil kunne ske efter fastlæggelse af nye skel ved udstykning eller arealoverførsel, samt ejendomme, hvoraf dele af arealet må underkastes tinglyst eller utinglyst deklaration/aftale om brugsret. Alle arealerne i tidligere Holstebro Kommune er behandlet i Økonomiudvalget i marts 2008 og i Byrådet i april 2008.

 

Arealerne i tidligere Vinderup Kommune og tidligere Ulfborg-Vemb Kommune er nu blevet gennemgået. I alt 46 anlæg er fundet og underkastet en teknisk gennemgang.

 

I tidligere Vinderup Kommune er der i alt fundet 19 arealer mens der i tidligere Ulfborg-Vemb Kommune er fundet 6 arealer hvor udskillelsen vurderes mest hensigtsmæssigt, at kunne formaliseres ved tinglyst skøde eller overdragelsesdokument til Vestforsyning.

Der medfølger et bilag 1 hvor alle de 46 anlæg, der er fundet, er oplistet. I Bilag 2 er de 25 arealer som anbefales overdraget til Vestforsyning vedlagt som kortbilag 1-24, mens placering af de anlæg som anbefales tinglyst kan ses på kortbilag 25.

 

Alle omkostninger i forbindelse med udskillelse, skøder, deklarationer, tinglysning mm. afholdes af Vestforsyning. Holstebro Kommune får ingen udgifter hermed.

 

Af hensyn til bl.a. formueopgørelse/regnskabsaflæggelse hos Vestforsyning og ”udtynding” i de ejendomme, der fortsat på flere måder administreres af Holstebro Kommune, anbefales en snarlig afgørelse vedr. de 25 arealer som anbefales overdraget til Vestforsyning.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at adkomsten til de 25 arealer i dagsordenbilag 2, indeholdende kortbilag1- 24 kan overdrages til Vestforsyning.

 

Konsekvenser

Ingen umiddelbare budgetmæssige konsekvenser.

 

 

Beslutning

 

Teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Bilag 1 - liste over stederen

Bilag 2 - kortbilag 1-25


7.         Vangen ved Gårdhøje - Byggemodning af boligområde - Økonomi

009845-2010

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

På baggrund af lokalplan 1005 har Teknik og Miljø udarbejdet projekt og overslag for byggemodning af Gårdhøje III 3.etape, indeholdende boligområdet Vangen.

Byggemodningen af området forventes igangsat primo juni 2010.

Udstykningen omfatter 9 parcelhusgrunde og 1 storparcel.

Byggemodningen indeholder:

Endvidere skal det oplyses, at der i overslaget er medregnet udgifter til udskiftning af større mængder ler med dårlig bæreevne i området.

Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 3.200.000,- kr. ekskl. udgifter til jorderhvervelse.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. vil restbeløbet på jordforsynings/byggemodningspuljen udgøre 30.835.000 kr.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller,

- at der meddeles anlægsbevilling på 3.200.000,- kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2010 på 3.000.000,- kr.,

- at rådighedsbeløbet finansieres af budgetrammen til byggemodning, og

- at Teknik og Miljø`s driftsbudgetramme forhøjes med 14.000,- kr. pr. år fra og med 2011, til dækning af den fremtidige drift af gadelys.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 19. april 2010 kl. 12.00

Indstilligen blev tiltrådt.

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Beslutning

 

Teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Kortbilag til TU


8.         Dyrmosevej i Nr. Felding - Sideudvidelse - Økonomi

007688-2010

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK

På baggrund af bl.a. dårlige udkørselsforhold ved Dyrmosevejs udmunding i Skjernvej nord for Nr. Felding, har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk overslag for sideudvidelse af Dyrmosevej i begge sider, fra Steensgårdsvej og frem til Skjernvej.

Det skal oplyses, at Vejdirektoratet medvirker til nødvendige ændringer af svingkurverne ved Skjernvej.

Anlægssagen indeholder følgende ydelser:

Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 375.000,- ekskl. udgifter til jorderhvervelse.

Jf. Bevillingsoversigten for Teknisk Udvalg for 2010, er der afsat 375.000 kr. for "Sideudvidelse af Dyrmosevej Nr.Felding".

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller,

- at det i budgettet afsatte rådighedsbeløb på 375.000,- kr. til etablering af sideudvidelsen frigives.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 19. april 2010 kl. 12.00

Indstilligen blev tiltrådt.

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Beslutning

 

Teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Bilag

Kortbilag til TU


9.         Sortplet analyse

034989-2009

 

Sagsfremstilling

JKH/AV - TU - ØK - BY

Teknisk Udvalg besluttede på udvalgsmødet den 26. oktober 2009, at frigive rådighedsbeløb til udarbejdelse af en samlet analyse af strækningen og krydsene på Sønderbrogade/Nørrebrogade mellem Helgolandsgade og Dyssegårdsvej.

Sort-plet-analysen beskriver, hvilke tiltag der bør udføres på strækningerne og krydsene for at nedbringe antallet af uheld, samt tiltag for at forøge kapaciteten.  Denne kapacitetsforøgelse kan styres gennem trafikstyringsystem, som betyder, at det er trafikken, der regulerer signalanlæggene.

Analysen er afsluttet og vedlagt som bilag.

I hovedtræk beskriver analysen at krydsene bør gøres tydeligere med bedre afmærkning, og ny rød asfalt for krydsende cyklister, samt etablering af trafikstyring og flytning af enkelte master for at forbedre kapaciteten.

I Krydset Døesvej / Nørrebrogade bør der etableres reflekser i hellerne.

Strækningerne bør gøres tydeligere med bedre afmærkning, og brede kantbaner i rød belægning fra Frøjkvej til Helgolandsgade, samt på Bisgårdgade fra Nørrebrogade til Skolegade.

Strækningen fra Skolegade til Slotsgade bør etableres med reflekser i vejmidterne for at adskille køresporene og tydeliggøre vejforløbet.

Et samlet overblik over hele strækningen, den røde belægning og uheldsanalysen ligger på sagen.

Der er ligeledes lavet et overslag for strækningerne og krydsene.

Eventuelle arealerhvervelser og opmålinger er ikke medregnet i overslagene.

Det samlede overslag uden etablering af trafikstyring, og uden udskiftning af masterne lyder på 3.555.000 kr. ekskl. moms.

Det samlede overslag for etablering af trafikstyring i krydsene, men uden udskiftning af masterne lyder på 1.500.000 kr. ekskl. moms.

Samlet overslag inklusiv trafikstyring og opmåling lyder på 5.200.000 kr.

Der resterer 3.831.000 kr. på pulje til udmøntning af trafiksikkerhedsplan, i 2010 og er afsat 4.000.000 kr. i 2011.

Teknik og Miljø anbefaler at projektere og udføre hele strækningen og alle krydsene inkl. etablering af trafikstyring for at forbedre kapaciteten væsentlig på Sønderbrogade og Nørrebrogade, men ingen udskiftning af masterne i krydsene, idet det vurderes, at disse kan bibeholdes.

Teknik og Miljø anbefaler, at der søges en flerårig anlægsbevilling på 5.200.000 kr. til bekæmpelse af sorte pletter på Sønderbrogade/Nørrebrogade. Rådighedsbeløb afsættes med  3.100.000 kr. i 2010 og 2.100.000 kr. i 2011, finansieret af pulje til udmøntning af trafiksikkerhedsplan. Der søges samtidig om frigivelse af  3.100.000 kr. i 2010.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af 3.100.000 kr. vil restbeløbet på puljen til udmøntning af trafiksikkerhedsplan i 2010 udgøre 731.000 kr.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 5.200.000 til bekæmpelse af "sorte pletter" på Sønderbrogade/Nørrebrogade,  jf. Trafiksikkerhedsplanen,

at der i 2010 afsættes et rådighedsbeløb på 3.100.000 kr. og i 2011 afsættes rådighedsbeløb på  2.100.000 kr. finansieret af "pulje til udmøntning af trafiksikkerhedsplan", og

at der frigives 3.100.000 kr. til opstart af projektet i 2010.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 19. april 2010 kl. 12.00

Indstillingen blev tiltrådt.

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Beslutning

 

Teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


10.      Indsatsplan for Frøjk, Holstebro, Nr. Felding og Gadegård vandværkers kildeplads

014473-2009

 

Sagsfremstilling

MJ/LKD/FLS - UNMK - ØK - BY

Holstebro Kommune modtog den 19. februar 2009 rapporten "Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro" fra Miljøcenter Ringkøbing, og dermed afrapporteringen for Frøjk, Holstebro, Nr. Felding og Gadegård vandværker. For hvert af disse vandværkers kildeplads skal der udarbejdes en indsatsplan til beskyttelse af det drikkevand, der indvindes på vandværkerne, jf. § 13 i vandforsyningsloven.

Forslag til de fire planer er udarbejdet på baggrund af drøftelser i de fire nedsatte arbejdsgrupper. I arbejdsgrupperne har der siddet repræsentanter fra vandværket, regionen og landbruget samt fra Natur og Miljø.

Forslaget er mundet ud en i plan indeholdende indsatser mod beskyttelse af det vand, der indvindes til drikkevand, en redegørelse for de nævnte indsatser, en beskrivelse af vandværket og nuværende vandkvalitet. Derudover indeholder planen et kort resume af  "Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro", relation til andre planer, resultatet af en miljøvurdering samt det administrative grundlag for planen.

Et par af de indsatser der har været mest diskuteret i arbejdsgrupperne er:

1) Det boringsnære område. Inden for det område er der bl.a. indsatser som:

2) Udvaskning af nitrat fra rodzonen på landbrugsjord beliggende indenfor indsatsområdet. Arbejdsgrupperne er kommet frem til følgende:

Forslagene til indsatsplanerne skal efter godkendelse i byrådet i offentlig høring i 12 uger. Planerne sendes ti berørte lodsejere og annonceres i Holstebro Onsdag og på hjemmesiden.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klimaindstiller,

- at de fire ovennævnte indsatsplaner for Frøjk, Holstebro, Nr. Felding og Gadegård vandværkers kildepladser godkendes.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 15. marts 2010 kl. 09.00

Sagen blev udsat.

 

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 19. april 2010 kl. 09.00

Indstillingen blev tiltrådt.

Holger Hedegaard (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Beslutning

 

Teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


11.      Maabjerg BioEnergy - projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven

038432-2007

 

Sagsfremstilling

LD/FLS UNMK - ØK - BY

Baggrund for fremsendelse af projektforslag:

Plan & Projekt har, på vegne af Maabjerg BioEnergy Drift A/S, fremsendt projektforslag ”Biogasmotor 2 til Maabjerg BioEnergy og øget varmeleverance til Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S”.

 

Holstebro Kommune har tidligere godkendt projektforslag for:

 

I forhold til de tidligere projektforslag ønskes der installeret yderligere én biogasmotor på Maabjerg BioEnergy og endvidere øges varmeleverancen til Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S.

 

Herudover er der fremsendt en redegørelse for ændring i forhold til det godkendte projektforslag for Vinderup Varmeværk. Siden godkendelse af projektforslaget er det besluttet, at Vinderup Varmeværk omstiller værkets to naturgasmotorer til at kunne drives med biogas, og at Maabjerg BioEnergy, i stedet for levering af biogasvarme, leverer biogas til Vinderup Varmeværk. Der er lavet nye samfundsøkonomiske beregninger og disse viser, at projektets samfundsøkonomiske resultat ikke ændres væsentligt ved at ændre projektet i forhold til projektforslaget. Det vurderes, at denne ændring ikke medfører, at det er nødvendigt at ændre det godkendte projektforslag for Vinderup Varmeværk.

 

Projektforslag for Biogasmotor 2 til Maabjerg BioEnergy og øget varmeleverance til Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S:

Siden godkendelsen af ovenstående 5 projektforslag har der vist sig at være mere biogas tilgængeligt på Maabjerg BioEnergy i forhold til tidligere forudsat, hovedsaglig på grund af ændringen af afsætningen af biogas i stedet for biogasvarme til Vinderup Varmeværk. For at kunne nyttiggøre denne øgede biogasmængde er det derfor nødvendigt at installere yderligere én biogasmotor på Maabjerg BioEnergy.

 

Den øgede biogasmængde, der ikke kan udnyttes i den allerede planlagte biogasmotor, udgør ca. 1,6 mio. Nm3 biogas. Udnyttelsen af de 1,6 mio. Nm3 i biogasmotoren vil resultere i en elproduktion på ca. 4.231 MWh og en varmeproduktion på ca. 4.555 MWh, hvor varmen leveres til Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S.

 

Varmeproduktionen fra biogasmotor 2 vil fortrænge varmeproduktion fra spidslastcentralerne i Vestforsyning Varme A/S og Struer Fjernvarme A/S med ca. 567 MWh, mens varmeleveringen fra Måbjergværket vil reduceres med ca. 3.989 MWh.

 

Det samfundsøkonomiske resultat ved udnyttelse af de 1,6 mio. Nm3 biogas i en biogasmotor er beregnet til 12,0 mio. kr. i nuværdi over planperioden på 20 år.

 

Lovgivning:

Behandlingen af projektforslaget skal foretages efter ”lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005”, idet der henvises til ”Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1295 af 13/12 2005 vedr. godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslagene skal, i henhold til § 23 i bek. nr. 1295 af 13/12 2005, sendes i høring i 4 uger hos de berørte parter.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller,

 

- at projektforslaget sendes i høring i 4 uger hos de berørte parter.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 19. april 2010 kl. 09.00

Indstillingen blev tiltrådt.

Holger Hedegaard (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Beslutning

 

Teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


12.      Dagtilbud - Udbygning af pladskapacitet i Mejdal

035181-2008

 

Sagsfremstilling

BE/CES - BU - ØK - BY

Økonomiudvalget har den 25. februar 2009 frigivet et rådighedsbeløb på ialt 5.600.000 kr. til institutionsbyggeri og etablering af gæstedagplejefaciliteter i distrikt Halgård/Mejdal. I sit møde den 15. december 2009 meddelte og frigav Byrådet en tillægsbevilling på 1.200.000 kr. så projektet kan gennemføres med produktionskøkken. Samtidig blev det i anlægsbudgettet for 2010 afsatte rådighedsbeløb på 5.730.000 kr. frigivet. Anlægsbevillingen er herefter på 12.530.000 kr.

Der er nu afholdt licitation vedrørende det samlede projekt. Det samlede tilbud inkl. bygherrerådgivning, inventar og legeplads udgør efter indarbejdelse af foreslåede besparelser i projektet 13.376.000 kr. Overskridelsen af budgettet andrager 846.000 kr., hvilket anlægsbevillingen søges forhøjet med.

Byggeudvalget har i møde den 12. april 2010 indarbejdet besparelsesforslag på 1.795.000 kr. Forslagene medfører, at der ikke bygges faciliteter til gæstedagpleje med tilhørende krybberum, at overdækkede arealer og ovenlys i disse udgår og at ventilationsanlæg som følge af bygningsreduktion til gæstedagpleje udgår. Derudover er der reduceret i beløb til bygning af depotrum og indskudt dæk i multisalen, og som følge af reduktionen vedrørende gæstedagpleje er der reduceret i udgifter til legeplads og inventar.

Tilbuddet fra entreprenøren indeholder merudgifter vedrørende en række forhold, som ikke var kendte på budgetlægningstidspunktet. Det drejer sig om ændrede lovgivningskrav vedrørende brandforhold i bygningskonstruktion og ventilation og merudgifter til jordarbejder, som er kommet i forbindelse med jordbundsundersøgelser. Oveni kommer udgifter til udetoilet og stiforbindelser til petanqueklubben i Mejdal. De samlede udgifter, som ikke var kendte på budgetlægningstidspunktet, er anslået til ca. 865.000 kr.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af rådighedsbeløbet er puljen til mindre anlæg på 439.000 kr.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller

at  der meddeles en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 846.000 kr., hvorefter den samlede bevilling udgør 13.376.000 kr.,

at tillægsbevillingen på 846.000 kr. finansieres indenfor Udvalget for Børn og Unges pulje til mindre anlæg, og

at rådighedsbeløbet på 846.000 kr. frigives i 2010.

 

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 22. april 2010 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Beslutning

 

Teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen og direktør for Børn og Unge Bent Østergaard deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

 


13.      Dagtilbud - Anlægsregnskab Skovsneglen, Mejrup

013933-2010

 

Sagsfremstilling

BE/LOP/CES - BU -ØK -BY

Byrådet har den 11.03.2008, d. 17.06.2008 og d.10.11.2009 givet en samlet anlægsbevilling til Skovsneglen i Mejrup på 4.487.000 kr. med baggrund i det stigende behov for vuggestue-, børnehave- og fritidshjemspladser. Anlægsbevillingen er givet til om- og tilbygning af ”Skovsneglen” med henblik på at, kunne rumme fem grupper børn i en fleksibel kombination af 0-2 årige (grupper a 12 børn) og/eller 3-5 årige børn (grupper a 20 børn); herunder gæstedagpleje.

Anlægsprojektet er gennemført og anlægsregnskabet udviser et forbrug på 4.707.037 kr. Merforbruget på 220.037 kr. skyldes, at udgifter til hegn og legeplads ikke er medtaget i overslag, hvilket var forudsat da bevillingen d. 10.11.2009 blev reduceret med 613.000 kr. I det oprindelige anlægsbudget udgjorde udgifter til hegn og legeplads 280.000 kr. Merforbruget kan indeholdes indenfor udvalgets samlede anlægsramme i 2009.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 22. april 2010 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


14.      Godkendelse af rammeaftale for Ensemble Midt Vest 2010-2013

004141-2009

 

Sagsfremstilling

LG - KF - ØK - BY

 

Ensemble Midt Vest's bestyrelse fremsender rammeaftale om drift af basisensemblet for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013 til godkendelse. Rammeaftalen er godkendt af Statens Kunstråds Musikudvalg samt Ensemble Midt Vest's bestyrelse. Udkast til aftalen har været forhåndsgodkendt i de fire aftalekommuner i marts 2009

 

Kunstrådets Musikfaglige udvalg skriver, at Ensemble Midt Vest fremadrettet skal karakteriseres som et klassisk kammerensemble med fokus på højeste kammermusikalske niveau, videreudvikling af genren og med fokus på formidling og lokal, regional, og national aktivitet.

 

Derfor tager aftalen afsæt i, at ensemblet i aftaleperioden holder fast ved sine rødder i den europæiske kammermusiktradition. Hovedopgaven i aftaleperioden vil således bestå i at finde den rette balance mellem programmer bestående af traditionel kammermusik og nyskabende tiltag, men også antallet af produktioner og den fornødne fokusering på og fordybelse i de hele skiftende musikalske problemstillinger.

 

Kunstrådets Musikudvalg har informeret om, at ensemblerne i Jylland fremover skal dække et bredere geografisk område. Ensemble Midt Vest vil i aftaleperioden gøre en særlig indsats for at afdække behov og efterspørgsel, og dermed om der er basis for at etablere koncertvirksomhed i de dele af Midt- og Vestjylland, der ikke i forvejen er dækket af et professionelt kammerensemble. 

Som udgangspunkt opføres alle ensemblets produktioner i mindst én, dog som regel to af de fire aftalekommuner. Flertallet af ensemblets produktioner opføres udenfor ensemblets lokalområde samt i udlandet.

 

Ensemble Midt Vest skal i aftaleperioden øge antallet af skolekoncerter for skoleelever. Koncerterne kan også foregå andre steder end på en skole.

 

Målsætninger:

Aftalen indeholder en række klare nominelle målsætninger på antal koncerter, antal publikum, formidlingsaktiviteter mv.

I aftalen fremgår det, at ensemblet i 2010 totalt skal afholde 68 koncerter og forestillinger. Heraf er 32 produktioner lokalkoncerter i aftalekommunerne, 12 produktioner er regionale koncerter i Midt- og Vestjylland, 20 produktioner er nationale koncerter og 4 produktioner er koncerter internationalt.

I 2011, 2012 og 2013 skal ensemblet afholde 72 koncerter og forestillinger. Heraf er 34 produktioner lokalkoncerter i aftalekommunerne, 20 produktioner er regionale koncerter i Midt- og Vestjylland, 14 produktioner er nationale koncerter og 4 produktioner er koncerter internationalt.

 

Økonomi:

I 2010 vil det årlige tilskud fra Statens Kunstråds Musikudvalg udgøre 5.544.506 kr.

Fra 2011 til 2013 vil det årlige tilskud fra Statens Kunstråds Musikudvalg udgøre

5.040.460 kr.

 

Det årlige tilskud fra hver af aftalekommunerne vil i aftaleperioden udgøre:

Herning Kommune 1.176.000 kr. (PL-niveau 2010).

Holstebro Kommune: 780.000 kr.(PL-niveau 2010)

Ikast-Brande Kommune: 559.000 kr.(PL-niveau 2010)

Struer Kommune: 322.000 kr. (PL-niveau 2010)

 

Beløbene fra de fire aftalekommuner vil blive fremskrevet hvert år i henhold til Kommunernes Landsforenings pris- og løn fremskrivning for tilsvarende områder.

 

Herning Kommune er tilsynsførende kommune ved indgåelsen af rammeaftalen. Aftalekommunerne er Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Struer.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,  at Økonomiudvalget og Byråd godkender rammeaftale om drift af Ensemble Midt Vest for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013, idet det forudsættes, at rammen er 780.000 kr. i 2011 (p/l 2010) som besluttet i Byrådets møde den 13. marts 2007.

 

Supplerende oplysninger

Kultur- og Fritidsudvalget har på møde den 18. marts 2009 forhåndsgodkendt rammeaftalen med følgende beslutning: "Aftalen forhåndsgodkendes med forbehold for den økonomiske situation efter overgangsordningens ophør med udgangen af 2010".

Rammeaftalen er godkendt i kulturudvalgene i Herning Kommune den 19. april 2010, i Struer Kommune den 13. april 2010 og Ikast-Brande Kommuner den 13. april 2010.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 26. april 2010 kl. 08.00

Indstillingen tiltrådt idet det forudsættes at rammen er 780.000 kr. i 2011 (p/l 2010) som besluttet i Byrådets møde den 13. marts 2007.

 

Sagen videresendes til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

 

Beslutning

 

Kst. økonomichef Mads Overgaard deltog ved sagens behandling.

 

Udsættes til næste møde med henblik på indhentning af yderligere oplysninger.

 

Bilag

Rammeaftale


Lukket del

15.      Sag på dagsordenen

011188-2010

 

 


16.      Salg

001716-2010

 

 


17.      Ekspropriation

003245-2010

 

 


18.      Prøvetidsbedømmelse af skoleleder.

036803-2009

 

 


19.      Meddelelser

000601-2010