fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Budget
2010: Månedlig budgetopfølgning pr. 31.7.
2......... Revisionsberetning
nr. 7, afsluttende beretning for regnskabsåret 2009
3......... Generelt
vedr. valgafholdelse i perioden 2010 - 2013
4......... Anvendelse
af seniormidler
6......... Forslag
om etablering af et Naturoplevelsescenter
7......... Teentowns
- unge i landdistrikterne
8......... Vinderup
midtby (projektsag)
11...... Godkendelse
af vandforsyningsregulativ for Vestforsyning Vand A/S
12...... Markedsføring
samt Servicebevis til personlig og praktisk hjælp
14...... Nyindretning
af ankomstområde i Færch villaen - Færch-Fløjen
15...... Vestjydsk
Fritidscenter søger om henstand af lån.
004946-2010
Sagsfremstilling
AB/MO - ØK
Der er foretaget budgetopfølgning for Økonomiudvalgets
driftsområder med udgangspunkt i forbruget pr. 31. juli 2010.
Driftsområde |
Vedtaget
budget |
Korrigeret
budget |
Heraf
genbevillinger |
Forbrug
pr. 31.7 |
Forventet
regnskab |
Politisk
virksomhed |
12.285 |
13.227 |
962 |
6.253 |
13.227 |
Administration
og udvikling |
326.268 |
336.254 |
11.442 |
180.893 |
331.457 |
Huslejeindtægter |
-7.847 |
-3.924 |
0 |
-3.258 |
-3.924 |
Driftsområdet, Politisk virksomhed forventes at holde budgettet inkl. genbevillinger fra 2009. Genbevillingen er brugt til betaling af eftervederlag.
Driftsområdet, Administration og udvikling, forventes at bruge 6.645.000 af genbevillingerne fra 2009. Herudover forventes forbruget at holde sig inden for det samlede budget, men med mulighed for tilpasninger internt på driftsområdets ramme.
Indstilling
Det indstilles,
Beslutning
Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT Claus Brandt.
Til efterretning.
030782-2010
Sagsfremstilling
CB/MO - ØK - BY
BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 7, som vedrører den afsluttende revision af regnskabet for 2009.
Den afsluttende revision sikrer, at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling.
Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.
Økonomiudvalgets og dernæst Byrådets behandling af revisionsberetningen indebærer den samlede godkendelse af årsregnskabet for 2009, hvorfor der henvises til revisionens påtegning af regnskabet. Påtegningen fremgår af side 160 - 162 og giver ikke anledning til forbehold.
Indstilling
Det indstilles,
Supplerende oplysninger
Revisionsberetningen er udsendt til
Byrådets medlemmer den 11. august 2010.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT Claus Brandt.
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
015157-2010
Sagsfremstilling
HH - ØK - BY
I valgperioden 2010 - 2013 skal der som minimum afholdes 2
valg. Det drejer sig om et folketingsvalg, der skal afholdes senest den 13.
november 2011, samt kommunal- og regionsrådsvalg den 19. november 2013. Da specielt
Folketingsvalg ofte udskrives med kort varsel, er det hensigtsmæssigt, at så
meget som muligt omkring valg/afstemninger er aftalt og godkendt på forhånd.
I vedlagte bilag er anført valgstedernes placering og størrelse for valghandlingerne. Herudover er der ligeledes angivet behovet for antallet af valgstyrere og tilforordnede vælgere.
Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen, som samtidig er valgstyrer i Musikteateret. De byrådsmedlemmer som er udpeget til valgbestyrelsen, kan derfor ikke udpeges til andre opgaver.
Der skal i alt udpeges 135 politiske tilforordnede. Heraf 50 valgstyrere og blandt disse skal der udpeges 10 valgstyrerformænd, og 6 til brevstemmeafgivning i eget hjem. Alle politisk tilforordnede fordeles efter den d’Hondts metode, og fordelingerne er angivet i det vedlagte bilag.
De resterende ca. 110 valgtilforordnede udpeges og fordeles af administrationen.
Hidtidig har fordelingen af de politisk udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere på valgsteder været overladt til administrationen. Det indstilles, at de politiske udpegninger fremadrettet sker til hvert af de 10 valgsteder.
Det indstilles således, med udgangspunkt i bilaget, at nedenstående er gældende for den resterende del af valgperioden:
Indstilling
Det indstilles:
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 25. juni 2010 kl. 10.00
Sagen blev drøftet og genoptages i
august mødet.
Arne Lægaard (V), Annette Lind (A)
og John Thorsø (C) deltog ikke ved sagens behandling.
Økonomiudvalget den 11. august 2010 kl. 09.00
Fra
forvaltningen deltog valgkoordinator Helle Hastrup
Sagen
blev drøftet og genoptages på møde i september måned.
Beslutning
Sendes til byrådet med anbefaling af indstillingen på baggrund af de faldne bemærkninger.
Bilag
Opfølgning vedr. valg på Økonomiudvalgsmøde den 11. august 2010
Rev. Fordeling af politisk udpegede valgstyrere og valgtilforordnede, 1. sept. 2010
015218-2010
Sagsfremstilling
LV - ØK
Den demografiske udvikling og rekrutteringssituationen i kommunerne har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 bl.a. betydet, at parterne har ønsket at styrke fastholdelsen af seniorer.
På den baggrund er der bl.a. indgået et forlig om oprettelse af seniorpolitiske kommunepuljer i perioden 2009-2011. For årene 2009-2011 er der en pulje på kr. 1.087.722, som skal anvendes til seniorer i OAO gruppen (LO gruppen).
OAO gruppen har fremsat ønske om, at midlerne anvendes til køb af en ferielejlighed i Danmark - formentlig ved vestkysten. Spørgsmålet har været drøftet med KL som vurderer, at protokollatet vedr. seniormidler samt kommunalfuldmagten i øvrigt ikke er til hinder for at midlerne anvendes til køb af en ferielejelighed, som stilles til rådighed for seniorer i FTF gruppen.
I forbindelse med erhvervelse af fast ejendom vil anskaffelsen forudsætte, at der oprettes en selvejende erhvervsdrivende fond. En selvejende fond skal etableres med en ansvarlig bestyrelse bestående af et antal medarbejdere ved Holstebro Kommune. Fonden vil skulle forestå de praktiske opgaver i forbindelse med udlejning til gruppens medlemmer samt i øvrigt alle forhold vedrørende fondens virke herunder etablering og anmeldelse.
Den selvejende fond vil have det juridiske og økonomiske ansvar for fondens midler. Fondens vedtægter skal godkendes af Holstebro Kommune - herunder vedtægtsændringer.
Vedrørende beskatning af medarbejderen ved leje af ferieboligen til under markedspris har spørgsmålet været drøftet med BDO kommunernes revision. BDO vurderer, at der formentlig vil være tale om beskatning af medarbejderne, idet fondens midler består af ikke-beskattede overenskomstmidler. BDO råder til, at der fra fondens side indhentes en bindende forhåndsbesked fra SKAT vedr. spørgsmålet.
Indstilling
Det indstilles:
Beslutning
Fra forvaltningen deltog Arbejdsmarkeds- og personaledirektør Helle Bro.
Godkendt en konstruktion med en selvejende erhvervsdrivende fond med ansvar for anvendelse af seniormidler til Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Beløbet i den erhvervsdrivende fond er 1.087.722 kr.
023543-2010
Sagsfremstilling
JD - ET - ØK - BY
Lejerbo Holstebro, afd. 315-0,
Bastrupgård har ansøgt om kommunens godkendelse af lånoptagelse på 2.090.000
kr. samt kommunal garanti for lånet.
Afd. 315-0, Bastrupgård har på et
afdelingsmøde den 25/5 2010 besluttet renovering af udhuse. Udgiften hertil er
budgetteret til 2.090.000 kr. som finansieres ved optagelse af et 20-årigt
kontantlån. Det er en betingelse for långiver, at der stilles kommunal garanti
for lånet, idet lånet får pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi, jf.
Almenboliglovens § 127.
Långiver har beregnet ejendommens
værdi til 92.187.000 kr. Værdien er beregnet med baggrund i en lejeindtægt for
familieboliger på 8.215.000 kr. og en lejeindtægt for ungdomsboliger på
550.000 kr. Der er pant i ejendommen for 88.500.000 kr. Det høje pant
skyldes især, at der er indekslån i afdelingen, som har en høj indfrielseskurs,
hvis lånet skal indfries i dag.
Afdelingen er beliggende i et
attraktivt område, og afdelingen har ikke udlejningsproblemer.
Indstilling
Det indstilles,
Tidligere beslutning
Udvalget for Erhverv og Turisme den 11. august 2010 kl. 14.00
Tiltrådt indstillingen.
Søren Olesen (O) deltog ikke ved
sagens behandling.
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
030178-2010
Sagsfremstilling
RBN - ØK - ET
Der foreslås etableret et
Naturoplevelsescenter i Borbjerg Plantage med en treårig aftale mellem
Holstebro Kommune og Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland.
Visionen for samarbejdet er at skabe et naturoplevelsescenter, som fremmer sundhed, viden og naturoplevelser. Naturoplevelsescentret forventes at udbyde 150 sundheds- og naturskolearrangementer årligt. Yderligere giver faciliteterne i naturen gode muligheder for naturoplevelser for borgerne i Holstebro Kommune.
Et naturoplevelsescenter er en nyskabelse på landsplan og ligger naturligt i forlængelse af det hidtidige samarbejde mellem Holstebro Kommune og Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland. Projektet vil markere Holstebro som en visionær kommune, der også er i front på sundhedsområdet.
Baggrund:
Holstebro Kommune og Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland har
gennem 2009 og 2010 arbejdet målrettet med at integrere aktiviteter og
bevægelse, som en del af sundhedsfremmende forløb, hvor formålet er, at
borgerne kommer tættere på arbejdsmarkedet. Målgruppen for forløbene har været
borgere med misbrugsrelaterede problematikker, der har lidt en række nederlag i
forbindelse med de mere traditionelle behandlings- og aktiveringstiltag, samt
borgere, der er ramt fortrinsvis af stress, depressioner og forskellige
bevægeapparatslidelser.
Erfaringer:
Erfaringerne fra de første forløb viser, at deltagerne er meget tilfredse - herunder at de "får mere energi", "selvværd" og "tro på fremtiden". Kommunens Sundhedscenter og Arbejdsmarkedsforvaltning har på baggrund af de positive erfaringer tilkendegivet, at man i 2010 ønsker at fortsætte samarbejdet.
Det hidtidige samarbejde har vist sig at rumme store muligheder. Holstebro Kommune har mulighed for, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland, at være blandt de første kommuner, der tænker naturens sundhedsfremmende og forebyggende muligheder ind i forhold til en lang række forløb, der kan hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet eller ind i et mere normalt skoleforløb.
Perspektiv:
Et naturoplevelsescenter kunne, i samarbejde med kommunens Sundhedscenter og Børne- og Ungeforvaltningen, ligeledes udvikle tilbud rettet mod børn og unge under det specialiserede socialområde, hvor tilbuddene kan gives til målgruppen, hvor hverken de aktuelle tiltag, der i dag foregår på skoler og institutioner, eller de meget dyre og bemandingstunge særforanstaltninger, er de rigtige.
Økonomi:
Et samlet budget for etablering og tre års drift med opstart og udvikling af et naturoplevelsescenter vil i alt beløbe sig til ca. 2½ mill. kr. (ca. 3 gange ½ mill. kr./år til drift plus 900.000 kr. til anlæggelse af faciliteter og indretning).
Holstebro Kommune vil over en treårig periode skulle bidrage med i alt 900.000 kr., svarende til 300.000 kr. årligt. Resten af projektet (kr. 1.600.000) finansieres ved centrale midler fra Skov- og Naturstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen Midtjyllands løbende driftsbevillinger, samt evt. midler fra LAG og Friluftsrådet.
Finansiering af Holstebro Kommunes andel:
Økonomiudvalget: Kr. 450.000 (150.000 årligt) finansieres via anlægspuljen til tværgående udviklingsprojekter.
Udvalget for Erhverv og Turisme:
Kr. 450.000 (150.000 årligt) finansieres via driftspuljen for turisme,
sundhed og fødevarer mv.
Naturoplevelsescentret vil facilitetsmæssigt tage udgangspunkt i Tinkerdal Besøgssted og en videreudvikling heraf med øget fokus på sundhedsfremmende aktiviteter (sundhedsspor, omklædningsmuligheder og motionsruter af forskellig karakter). Centret forventes at kunne indvies oktober 2010, og finansiering påbegyndes januar 2011.
Indstilling
Direktionen indstiller,
Supplerende oplysninger
Naturoplevelsescentret understøtter
konceptet og tankegangen bag "Danmarks største skovoplevelsescenter"
ved Feldborg Nørreskov (Holstebro og Herning kommuner samt Skov- og
Naturstyrelsen), der har været i støbeskeen i flere år.
Naturoplevelsescentret kan drives
uafhængigt af, om Skovcentret realiseres. Skovcentret (der forventes at
indeholde et bemandet velkomstcenter, naturvejledning, dyrehave, gå-
og løberuter, forhindringsbaner, hundeparadis, skiløjper, ridestier,
mountainbikebaner, shelters, skovens mad etc.) vil dog medvirke til at
tiltrække borgere og turister, og dermed give muligheder for synergieffekter.
Konsekvenser
Etablering af Naturhelsecentret vil
medføre en række nye, og i mange tilfælde mindre indgribende, tilbud til
borgere, som på grund af sociale, psykiske og/eller fysiske udfordringer
mangler tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsessystem.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
029767-2010
Sagsfremstilling
DPR - ET - ØK
Fødevareministeren har i 2010 besluttet at afsætte 1 mio. kr. til initiativer rettet mod unge, der bor i landdistrikterne. Målet er at flere unge tager aktivt del i udviklingen af deres lokalområde og derved er med til at skabe mere liv på landet - også for de unge. Der er lagt op til at 2-3 lokale aktionsgrupper (LAG) kan komme i betragtning.
Ressourcestærke og veluddannede unge er en vigtig ressource for Holstebro området. Det kræver et attraktivt ungdomsmiljø, der kan fastholde unge – og måske særligt skabe en positiv oplevelse, der giver grobund for at de unge har lyst til at vende hjem efter endt uddannelse i de store byer.
På den baggrund har forvaltningen sammen med LAG Holstebro drøftet mulighederne for at iværksætte et projekt sammen med en række lokale parter (blandt andet Dansk Talent Akademi (DTA)) og Center for Ungdomsstudier (CUR, Frederiksberg). Flere lokale parter, herunder Holstebro Elitesport, Kom-Tek, ungdomsuddannelserne og de lokale borgerforeninger vil blive inddraget i det videre arbejde. Der er ansøgningsfrist den 15. september 2010. Udover en beskrivelse af projektet, skal der foreligge en oversigt over, hvordan den lokale LAG vil sikre 50 % medfinansiering. Der er derfor behov for en forhåndstilkendegivelse til LAG fra Holstebro Kommune omkring medfinansiering.
Ideen er at skabe en helstøbt og langsigtet indsats ved at udvikle en
2-årig projektlederuddannelse for de 16-19 årige. Der forventes udvalgt 12 unge
fra 3-4 lokalområder årligt. Projektet skal bidrage til at udvikle lokale
ressourcer og skabe en positiv oplevelse både for de unge som bliver og for de
unge som vi ønsker, skal komme ”hjem” igen.
Projektet hviler på den grundlæggende antagelse, at projekter for unge
skal tage afsæt i den konkrete ”virkelighed” – herunder behov,
udfordringer og drømme – som udgør rammen for disse unges hverdagsliv. Det er
ikke et projekt for unge, men et
projekt med unge. De skal selve opnå
de fornødne forudsætninger for at være med til at etablere projekter i deres
egne lokalområder.
De unge vil – imens de går på projektlederuddannelsen – gennemføre egne
lokale projekter for og med andre unge i deres lokalområde. De vil her få
professionel støtte. For at bygge på de lokale styrker og ressourcer vil
projekter skulle etableres inden for enten idræt, de kreative fag eller
"videnskab". På den måde sikres en sammenhæng mellem den lokale
udvikling og udnyttelse af de stærke undervisningsressourcer omkring
ungdomsuddannelserne, Kom-Tek, DTA og Elitesport.
Projektet vil også engagere lokale frivillige ud over de unge selv. Selvom de unge derfor evt. – efter uddannelsens afslutning – søger mod f.eks. Århus, vil projektlederuddannelsens fokus på forankring og brugerinddragelse i lokalområdet betyde, at projekterne ”lever videre” blandt lokale aktører.
Projektet skal finansieres gennem dels tilskuddet fra landdistriktspuljen, som vil gå gennem LAG Holstebro, dels medfinansiering fra Holstebro Kommune og dels gennem øvrige midler som vil blive ansøgt, herunder fra Regionen og Indenrigsministeriet. Projektet forventes at have et budget på omkring 1,1 mio. kr. i alt. Der forventes behov for en medfinansiering fra Holstebro Kommune på omkring 300.000 kr.
Indstilling
Det indstilles,
Tidligere beslutning
Udvalget for Erhverv og Turisme den 11. august 2010 kl. 14.00
Sendes til Økonoiudvalget med
anbefaling af indstillingen.
Søren Olesen (O) deltog ikke ved
sagens behandling.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
023571-2010
Sagsfremstilling
SH/OWJ TU- ØK
Der er i investeringsoversigten for 2010 afsat 500.000 kr. til udvikling og realisering af projekter i Midtbyplanen for Vinderup.
I en henvendelse fra Vinderup Handelsforening og Vinderup Borger- og Håndværkerforening foreslås nedenstående ideer til videreudvikling og realisering:
- Forskønnelse af parkeringsarealerne/det grønne areal bag SuperBrugsen/ved Nylandsvej og indretning således, at arealerne bliver mere bekvemme for gående.
- Indretning af p-pladserne så de bliver multianvendelige, således at de udenfor åbningstiden kan anvendes til fritidsaktiviteter som basket, rulleskøjtebane og lign.
- Fremkommelige/indbydende ”gennemgange” fra Søndergade/Nørregade til arealerne bag bygningerne på denne hovedgade.
Teknik og Miljø vil i samarbejde med Vinderup Handelsforening og Vinderup Borger- og Håndværkerforening prioritere de nævnte ideer og benytte de 500.000 kr. til videreudvikling af projekterne til projektering. Ikke forbrugte midler tænkes anvendt til at påbegynde projekter sammen med de 1,5 mio. kr. der er afsat i budget 2011.
Indstilling
Teknisk udvalg indstiller,
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 16. august 2010 kl. 13.00
Indstillingen blev tiltrådt med den
forudsætning, at repræsentanter for ungdommen inddrages.
Aksel Gade (V) deltog ikke i sagens
behandling.
Beslutning
Fra forvaltningen deltog afdelingsleder Poul Munk-Poulsen
Sendes til Byrådet med anbefaling af at der meddeles en anlægsbevilling på 2.000.000 kr. og frigives et rådighedsbeløb i 2010 på 500.000 kr., således at Teknisk Udvalg kan frigive de 1.500.000 kr. efter konkrete projekter.
013712-2010
Sagsfremstilling
EA / SH - ØK - BY
Kommuneplantillægget er udarbejdet
for at give mulighed for, at Sevel Seniorklub kan indrette klublokaler til
aktiviteter i en del af et tidligere smedeværksted på Skoletoften 16 a i Sevel
by. Grunden ligger i Kommuneplan 2009 i et område til boligformål 08.B.01,
der ikke rummer mulighed for en sådan aktivitet. I forslag til
kommuneplantillæg nr. 6 er muligheden for klubaktiviteter på matriklen
tilføjet i rammebestemmelserne. Øvrige rammebestemmelser samt
områdeafgrænsningen for området til boligformål er uændrede.
Der er foretaget en miljøscreening,
hvor det vurderes, at planen ikke vil medføre væsentlige utilsigtede
miljøpåvirkninger.
Samtidig med forslaget til
kommuneplantillæg nr. 6 er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 1064 for
ejendommen, der ligger i et boligområde. Lokalplanforslaget giver mulighed
for klubaktiviteter i værkstedsbygningen. Forslag til lokalplan nr. 1064
udsendes samtidig med forslaget til kommuneplantillægget i høring i 8 uger.
Indstilling
Det indstilles,
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
Bilag
Udkast til kommuneplantillæg nr. 6
Kpt. 06 - udkast
038432-2007
Sagsfremstilling
LD/FLS UNMK – ØK – BY
Jf. Byrådets
beslutning af 25. maj 2010 er projektforslag ”Biogasmotor 2 til Maabjerg BioEnergy
og øget varmeleverance til Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S”
fremsendt til høring hos de berørte parter fra d. 16. juni til d. 14. juli
2010.
Projektforslaget omhandler installation af yderligere én biogasmotor på
Maabjerg BioEnergy og øget varmeleverance til Varmetransmissionsselskabet
Holstebro-Struer I/S i forhold til det tidligere godkendte projekt.
Der er i
høringsfasen kommet bemærkninger fra HMN Naturgas og fra Vinderup Varmeværk.
Der er ikke kommet indsigelser til projektforslaget.
HMN Naturgas gør
opmærksom på, at der er sket en afgiftsmæssig ændring således, at afsætning til
naturgasnettet afgiftsmæssigt sidestilles med afsætning til et kraftvarmeværk.
På baggrund heraf foreslår HMN Naturgas, at det undersøges nærmere om en
afsætning af biogas til naturgasnettet i Holstebro vil være attraktivt.
Det er telefonisk
oplyst af Plan og Projekt, at Maabjerg Bioenergy ikke er interesseret i at
ændre den planlagte afsætning af biogassen. Der er lavet 20 årige bindende
kontrakter vedr. afsætningen og desuden er det bekosteligt at opgradere
biogassen til naturgasnettet. Det skal endvidere bemærkes, at det pågældende
projektforslag kun vedrører afsætning af 1,6 mio. m3 biogas, hvor
der allerede er godkendt projektforslag, hvor der sker en afsætning af ca. 18
mio. m3 biogas til de pågældende kraftvarmeværker.
Vinderup Varmeværk
har fremsendt bemærkning om, at der planlægges etableret en fjernvarmeledning
fra Vinderup Varmeværk til Sevel Kraftvarmeværk. Hermed vil det samlede
varmegrundlag blive forøget med 5.570 MWh.
Biogasmotoren på
Vinderup Varmeværk kan aftage 1.000 m3 biogas/time. Det er oplyst af
Finn Duus, Plan og Projekt, at Maabjerg Bioenergy har forpligtet sig til at
levere 1.000 m3 biogas/time til Vinderup Varmeværk i det antal
timer, der er behov for at have biogasmotoren i drift. Der er således mulighed
for at øge antallet af driftstimer på biogasmotoren. Maabjerg Bioenergy vil
ikke kunne levere biogas til 2 biogasmotorer på Vinderup Varmeværk.
På baggrund af ovenstående giver de fremsendte bemærkninger ikke anledning til ændringer af projektforslaget. Gennemførelse af projektet medfører en samfundsøkonomisk og en miljømæssig gevinst.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller,
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 16. august 2010 kl. 08.00
Indstillingen blev tiltrådt.
Susanne Thiim (O) deltog ikke under
sagens behandling.
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
015499-2010
Sagsfremstilling
LD/FLS UNMK - ØK - BY
Holstebro Kommune har d.17. juni 2010 modtaget forslag til nyt vandforsyningsregulativ med tilhørende takstblad for Vestforsyning Vand A/S. Forslaget til vandforsyningsregulativet er udarbejdet i dialog med Holstebro Kommune, Teknik og Miljø.
Regulativet er udarbejdet i henhold til Vandforsyningsloven og i overensstemmelse med bestemmelserne i Vandsektorloven og konsekvenslovgivningen hertil.
Vandforsyningsregulativet regulerer forholdet mellem den enkelte forbruger og vandforsyningen og omhandler forhold som drifts- og anlægsbidrag, forsyningsledninger, vandmålere, vandspild og vandinstallationer i ejendomme mv.
I det fremsendte forslag er der bl.a. ændringer af følgende punkter i forhold til det nuværende vandforsyningsregulativ:
Det fremgår af Vandforsyningslovens § 55, stk. 2, at vandforsyningsselskabet udarbejder vandforsyningsregulativet og kommunalbestyrelsen godkender regulativet.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller,
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 16. august 2010 kl. 08.00
Indstillingen blev tiltrådt med den
bemærkning, at mundtlige oplysninger afgivet på mødet bør fremgå af notat til
sagens videre politiske behandling.
Susanne Thiim (O) deltog ikke under
sagens behandling.
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
017790-2009
Sagsfremstilling
AK/PS/DS - SOU - ØK - BY
Som følge af vedtagelsen af lov
om ”Markedsføring af leverandører af servicebevis til personlig og praktisk
hjælp” har kommunerne fået mulighed for at tilbyde borgere, som modtager
personlig og praktisk hjemmehjælp, et servicebevis.
Et servicebevis vil have
karakter af en købsret til visiteret hjælp omsat til et beregnet beløb af
værdien af den bevilgede hjælp.
Der er tale om en ”kan”
mulighed, og kommunen er således ikke forpligtet til at indføre ordningen med
servicebeviser. Kommunen har mulighed for kun at indføre servicebeviset på
enkelte ydelser – fx kun for den praktiske bistand (rengøring, indkøb, mv.)
eller personlig pleje. Holstebro Kommune følger allerede de foreslåede regler
for markedsføring af godkendte leverandører.
Værdien af servicebeviset
beregnes ud fra timeprisen for Fritvalgsordningen, fratrukket enkelte indirekte
udgifter. Der vil dog ikke være kontante midler mellem borger og udfører (den
person eller virksomhed, som borgeren vælger), men kun mellem udfører og
kommunalbestyrelsen eller den virksomhed, som udfører er ansat i.
Hjemmehjælpsmodtageren bliver
arbejdsgiver for den ansatte. Således kan servicebeviset kun gives til borgere,
der kan løfte arbejdsgiver- og arbejdslederansvaret. Borgeren vil kunne gøres
strafansvarlig, såfremt denne ikke lever op til sit arbejdsgiveransvar.
Hovedformålet med servicebeviset er at give borgerne en højere grad af frihed
og fleksibilitet til at beslutte hvornår, af hvem og hvordan hjælpen leveres.
Der eksisterer allerede i dag en
høj grad af fleksibilitet og mulighed for differentierede tilbud til borgeren
omkring hjemmehjælp, i særdeleshed ved praktisk bistand. Således har borgeren i
dag, inden for dette ydelsesområde, mulighed for selv at udpege hvem, der skal
levere den bevilgede hjemmehjælp. Der er aktuelt 8 godkendte leverandører under
Fritvalgsordningen i Holstebro Kommune, heraf én leverandør af personlig pleje.
Ligeledes har borgeren, i en vis
udstrækning, mulighed for selv at vælge hvilken hjælp, borgeren ønsker leveret
på dagen (fleksibel hjemmehjælp). Kommunen har i dag også mulighed for at
udbetale kontante tilskud til borgeren i særlige tilfælde. Ved en eventuel
indførelse af ordningen med servicebeviser, får borgeren mulighed for at
ansætte personer og firmaer, som kommunen ikke har godkendt til levering af
hjemmehjælp.
Muligheden for indførelse af et
servicebevis har været hørt i Holstebro Ældreråd, der har afgivet følgende
høringssvar:
"Holstebro
Ældreråd fik på sit møde den 23. juni 2010 en kvalificeret og fyldig
orientering om ovennævnte Servicebevis og markedsføring af leverandører. Rådet
drøftede efterfølgende sagen og afgiver hermed følgende høringssvar":
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget indstiller,
Konsekvenser
En indførelse af et servicebevis
vil øge forvaltningens administration på hjemmehjælpsområdet samt øge opgavemængden
hos Visitation og Rådgivning – Ældreområdet. Der må bl.a. ikke være midler
mellem borger og tredjepart, hvorfor kommunen skal varetage administration af
løn, skat, feriepenge osv., for borgere, der vælger ordningen.
Ligeledes får kommunens visitatorer
pligt til at vejlede de hjemmehjælpsmodtagere, der har valgt et servicebevis,
om mulige retslige konsekvenser forbundet med servicebevisordningen, herunder
ansættelsesretlige aspekter og konsekvenser ved fx uberettigede fyringer,
arbejdsmiljøretlige aspekter m.m.
Visitation og Rådgivning – Ældreområdet får desuden pligt til at føre tilsyn med, om borgeren kan løfte sit arbejdslederansvar samt at føre tilsyn med, hvorvidt hjælpen ydes i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffet efter § 83, Lov om Social Service. Administrationen er opmærksom på en række ubekendte faktorer omkring Servicebevisordningen, herunder
Tidligere beslutning
Social- og Sundhedsudvalget den 10. august 2010 kl. 13.00
Indstillingen godkendt.
Aksel Gade (V) deltog ikke i
punktets behandling.
Lars Stampe (S) deltog ikke i
punktets behandling.
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
031212-2008
Sagsfremstilling
BP - KF - ØK
Byrådet har i forbindelse med vedtagelse af anlægsbudgettet for 2010 afsat 220.000 kr. til ombygning på Holstebro Aktivitetscenter.
Aktivitetscentret har nu i samarbejde med Kultur og Fritid udarbejdet forslag til ombygning således, at nuværende køkken og kontorfaciliteter indrettes på en mere hensigtsmæssig måde. De indhentede tilbud fra håndværkere beløber sig til 220.000 kr. ekskl. moms.
Kultur og Fritid ønsker på den baggrund de afsatte midler frigivet til iværksættelse af projektet.
Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget
indstiller,
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 18. august 2010 kl. 08.00
Indstilling tiltrådt.
Arne Lægaard (V) deltog ikke i
mødet.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
028508-2010
Sagsfremstilling
BP - KF - ØK - BY
Holstebro Kunstmuseum ansøger om anlægstilskud på 150.000 kr. til nyindretning af fælles ankomstareal for Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum i den gamle Færch Villa.
Der foreligger tegninger udarbejdet
af arkitektfirma d. 16. juni 2010 med et samlet budget for projektet på 650.000
kr. Heraf er Holstebro Kunstmuseums andel 500.000 kr. og Holstebro Museums
andel 150.000 kr. I brev af 5.juli 2010 bekræfter Færch Fonden over for
arkitektfirmaet, at fonden donerer 350.000 kr. til projektet på
baggrund af ansøgning fra Holstebro Kunstmuseum. Donationen er betinget af
projektets gennemførelse.
Holstebro Museum, støtter
projektet.
Kultur og Fritid kan ikke anvise
finansiering af de ansøgte 150.000 kr.
Indstilling
Kultur og Fritidsudvalget
indstiller,
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 18. august 2010 kl. 08.00
Sagen oversendes til Byrådets
forhandlinger for budget 2011.
Arne Lægaard (V) deltog ikke i
mødet.
Beslutning
Godkendt at der bevilges 150.000 kr. til projektet.
023072-2010
Sagsfremstilling
HKD/LiM - KF - ØK - BY
Vestjydsk Fritidscenter, ved en ny bestyrelse bestående af fire medlemmer, har i henvendelse modtaget den 14. juni 2010 søgt Holstebro Kommune om ændringer og forhøjelse af lån.
Byrådet behandlede senest den 23. februar 2010 en ansøgning, hvori Vestjydsk Fritidscenter ansøgte om udsættelse af afdragene på de to lån til første gang 2013. Dette blev bevilget for så vidt angår lånet på 750.000 kr., hvorimod lånet til energibesparende foranstaltninger på 810.000 kr. fastholdt med afdrag første gang i 2010.
Der er udarbejdet et nyt budget for driften af centret og dette forventes at foreligge ved sagens behandling. I budgettet er der efter det oplyste indarbejdet visse organisatoriske ændringer, blandt andet ansættelse af en fuldtids centerleder og bortforpagtning af cafeteriaet.
Bestyrelsen for Vestjydsk Fritidscenter søger Holstebro Kommune om:
- At der laves en ordning med rente- og afdragsudsættelse på to lån på hhv. 750.000 kr. og 810.000 kr., og at disse lån får samme vilkår som hovedlånet, det vil sige at første afdrag er i 2019.
- At det forudbetalt kommunale tilskud, som nu tages af 2011 budgettet laves til et lån, som indgår på samme vilkår.
- At det estimerede underskud i 2010 på 575.000 kr. dækkes af med et kommunalt tilskud, således at centret starter på en frisk 1. januar 2011.
Forvaltningen kan oplyse, at underskuddet på driften i 2009 var på 384.000 kr. og at alle tilskud til centret for 2010 på nuværende tidspunkt er udbetalt.
Kultur og Fritid kan oplyse, at siden seneste behandling af sagen den 21. juni 2010 har Vestjydsk Fritidscenter oplyst, at det forventede underskud for 2010 nu er ca. 1 million kr., blandt andet på baggrund af varslet mindre indtægt fra skolen, SFO og foreninger.
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 21. juni 2010 kl. 17.00
Sagen genoptages på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 18. august 2010.
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget
indstiller,
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 12. august 2010 kl. 08.00
Kultur
og Fritidsudvalget tager til efterretning, at der på baggrund af en borgmesterbeslutning
den 22. juli 2010 blev udbetalt 121.000 kr. som forskud på lokaletilskud 2011
til Vestjydsk Fritidscenter, således at centret kunne betale lønninger pr. 1.
august.
Kultur-
og Fritidsudvalget indstiller over for Økonomiudvalget, at der ikke udbetales
yderligere tilskud i indeværende år.
Annette
Lind (A) og Canan Dogan (A) deltog ikke i mødet.
Beslutning
Sagen tages til efterretning. Byrådet orienteres om borgmesterbeslutning af 22. juli 2010.
030482-2010
030579-2010
000601-2010