Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 09. marts 2011

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

John Thorsø (C) forlod mødet kl. 13.00.

Mødet sluttede kl. 13.25.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Plan- og Budgetgrundlag 2012-2015. 3

2......... Orientering om fagudvalgenes månedlige budgetopfølgning pr. 31.1.2011. 4

3......... Budgetorientering vedrørende vintertjeneste til Økonomiudvalget 6

4......... Organisationsændringer 7

5......... Frikommune forsøg. 9

6......... Befolkningsprognose 2012-2023. 10

7......... Udlån af kommunalt areal ved Sportsvej til helikopterplads. 11

8......... Boligselskabet Holstebro, afd. 5, Ringparken - totalrenovering af badeværelser 12

9......... Planlægning for testpladser til Serie 0-møller 13

10...... Kommuneplantillæg 2009:05, Handbjerg Marina. 14

11...... Forslag til kommuneplantillæg 2009:12 for centerområder omkring Rådhuset i Holstebro  16

12...... Ansøgning om tillægsbevilling til kontorbygning ved Rådhuset samt frigivelse af rådighedsbeløb  18

13...... Flugtskydningsbaner i Holstebro kommune i fremtiden. 19

14...... Anlægsregnsskaber for afsluttede anlægsprojekter over 2 mio. 20

15...... Brostræde og Brotorvet. Renovering af gågadebelægning - Økonomi 22

16...... Vegen Å - etablering af opstemningsanlæg til mindskelse af oversvømmelse. 25

17...... Naturpolitik for Holstebro kommune - høringssvar fra udvalgene. 26

18...... Årsrapport 2009 for affaldscenter Rom I/S.. 28

19...... Anvendelse af salgsprovenue fra Holstebro FerieCenter i Fjand Badeby. 30

Lukket del 32

20...... Evt. salg. 32

21...... Evt. salg. 33

22...... Ekspropriation. 34

23...... Etablering. 35

24...... Frigivelse af rådighedsbeløb. 36

25...... Meddelelser 37

 


Åben del

1.         Plan- og Budgetgrundlag 2012-2015

048411-2010

 

Sagsfremstilling

ACR - ØK - BY

Plan- og Budgetgrundlaget 2012-2015 er en beskrivelse af de faktorer, der forventes at få betydning for budgetlægningen for 2012 og overslagsårene for hele Holstebro Kommune. Formålet med Plan- og Budgetgrundlaget er at præsentere et overblik over kommunens samlede situation og danne et grundlag for den kommende budgetlægningsproces i kommunen.

I Plan- og Budgetgrundlaget gennemgås først de overordnede, økonomiske rammer for Holstebro Kommune. Dernæst beskrives de forhold, der gør sig gældende for de enkelte udvalgsområder. Her gennemgås forventede konsekvenser af den demografiske udvikling, ny lovgivning på kommunens serviceområder, ønsker og visioner samt de helt særlige udfordringer, der er på de forskellige områder. Desuden gives et overblik over de planlagte anlægsinvesteringer.

De politiske udvalg har hver især bidraget med en beskrivelse af udfordringerne på deres område i perioden.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomidirektør Claus Brandt.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Plan- og Budgetgrundlag 2012-2015

 


2.         Orientering om fagudvalgenes månedlige budgetopfølgning pr. 31.1.2011

010061-2011

 

Sagsfremstilling

AB/CB - ØK

 

Der er foretaget månedlig budgetopfølgning pr. 31.1. i Social- & Sundhedsudvalget, udvalget for Børn & Unge, udvalget for Kultur & Fritid og Teknisk Udvalg.

 

For udvalgene for Børn & Unge og Kultur & Fritid samt Teknisk Udvalg forventes det, at budgettet overholdes.

 

Der er forventede budgetoverskridelser på Social- og Sundhedsudvalgets driftsområder for genoptræning & hjælpemidler på ca. 1,8 mio. kr. og for sygehusvæsen på ca. 3,0 mio. kr. Disse overskridelser skyldes stigninger i udgifter til høreapparater og vederlagsfri fysioterapi, samt realvækst på sygehusområdet. Endvidere forventes et merforbrug på 2,1 mio. kr. på dagtilbud & sundhedscenter, som følge af forsinkelse i besparelser og faldende indtægter på Holstebro Krisecenter på grund af nedsættelse af takst. Dog vil merforbruget reduceres til 1,2 mio. kr., såfremt der bliver overført projektmidler fra 2010 på 0,9 mio. kr.

 

Endvidere er der usikkerheder i forhold til det forventede regnskabsresultat for handicap & psykiatri. Det skyldes, at den endelige effekt af den handleplan, der blev vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget d. 25.1 endnu ikke er kendt, bl.a. kan forsinkelser i effektueringen af besparelserne få betydning for handleplanens effekt. Konsekvenserne af handleplanen vil blive uddybet i den store budgetopfølgning pr. 28.2.

 

Arbejdsmarkedsudvalget behandler deres månedlige budgetopfølgning for januar på møde d. 9. marts. Der forventes ingen budgetoverskridelser på Arbejdsmarkedsudvalgets område.

 

Således forventes pr. 31.1. et samlet merforbrug på ca. 6 mio. kr.

 

Budgetafdelingen gør opmærksom på, at servicerammen for 2011 forventes at blive udnyttet fuldt ud. Derfor vil et merforbrug på 6 mio. kr. betyde en overskridelse af servicerammen, hvilket vil medføre en tilbagebetaling af det betingede balancetilskud på 60 % (individuel) af de 6 mio. kr. = 3,6 mio. kr. Hertil kommer en solidarisk kompensation (alle kommuner) på 40 % af de 6 mio. kr.

 

Indstilling

Økonomi indstiller, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomidirektør Claus Brandt.

 

Udvalget vedtog, at budgettet skal overholdes.

 

 


3.         Budgetorientering vedrørende vintertjeneste til Økonomiudvalget

007247-2011

 

Sagsfremstilling

PMP/AVO - ØK

Teknisk Udvalg modtog på sit møde den 21. februar en orientering om status på vintertjeneste. Teknisk Udvalg besluttede at der til Økonomiudvalget skulle fremsendes en tilsvarende orientering.

Vedrørende regnskab 2010 kan det oplyses at der i 2010 blev givet 2 gange 10 mio. i tillægsbevillinger, således at det korrigerede budget udgjorde 28,5 mio. Der forventes et regnskabsresultat på 23,6 mio., hvilket resulterer i at 4,9 mio. tilbageføres til likvide aktiver.

Teknik og Miljø har sammenlignet regnskabsresultatet med nabokommunerne, og udgifterne i forhold til budgettet ligger på niveau med de øvrige kommuner.

For 2011 er der pr. 21. februar opgjort et samlet forbrug på 5,5 mio. Der skønnes et forbrug for resten af 1. halvår på ca. 2,2 mio. til vejrafhængige udgifter og der skal betales 4 mio. i rådighedshonorarer. Det givet et samlet forventet forbrug i 1. halvår på 11,7 mio.

Der er på vinterbudgettet i 2011 afsat 8,6 mio. Da der normalt budgetteres med et forbrug på 2 mio. i 2. halvår forventes i 2011 et samlet forbrug på 13,7 mio., svarende til et merforbrug på 5,1 mio.

I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 28. februar vil Teknisk Udvalg forholde sig til det forventede merforbrug.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomidirektør Claus Brandt.

 

Udvalget fastholder, at budgettet skal overholdes.

 

 


4.         Organisationsændringer

004444-2011

 

Sagsfremstilling

LM - ØK - BY

 

I forbindelse med Byrådets tidligere beslutning om besparelser på 19 mio. kr. på konto 6, indgik der nedlæggelse af en direktørstilling. 

Siden den daværende Kulturdirektør valgte at gå på pension i sommeren 2010, har Kommunaldirektøren varetaget posten som direktør for Kultur og Fritid. Dette er dog en midlertidig løsning. Det er besluttet, at den samlede opgaveløsning skal ske i en fordeling mellem de 5 nuværende direktører.  

Organisationsændringer og høringssvar

Direktionen har derfor drøftet den fremtidige opgavefordeling, og på den baggrund fremsendte kommunaldirektøren et oplæg til organisationsændringer til Økonomiudvalgsmødet den 9. februar 2011. 

Økonomiudvalget fremsendte, efter deres behandling den 9. februar 2011, oplægget til orientering til Hoved-Med med henblik på efterfølgende høringsret. Referatet fra Hoved-Med udvalgets møde den 11. februar 2011 vedr. organisationsændringer, samt høringssvarene er vedlagt i bilaget. 

Sammenfattende er der givet udtryk for 2 hovedpunkter i høringssvarene. Der er for det første udtrykt betænkeligheder ved, at én direktør får et stort ansvarsområde. Herudover er der som et andet hovedpunkt tilkendegivet, at medarbejderne kunne have ønsket større åbenhed og inddragelse i processen på et tidligere tidspunkt. 

På det faglige niveau er der på psykiatri- og handicapområdet bl.a. bemærket, at det findes uhensigtsmæssigt, at der efter organisationsændringer på området i 2009 med samling af Visitation og Rådgivning, allerede gennemføres omlægninger på området igen i 2011.  

Kommunaldirektøren har forståelse for reaktion fra medarbejderne på organisationsændringer, samt for at medarbejderne har udtrykt ønske om inddragelse. Det tilstræbes generelt, at medarbejderne inddrages så tidlig som mulig i beslutningsprocessen.  

Men når det drejer sig om ændringer på direktørniveau, vil det, formodentlig heller ikke fremover, være muligt at inddrage medarbejderne på et tidligere tidspunkt. I disse tilfælde vil medarbejderinddragelsen i processen ske gennem MED organisationen, hvor medarbejderne har mulighed for at afgive høringssvar, så Økonomiudvalget har medarbejdernes holdning med i beslutningsgrundlaget.  

Direktionen finder, at det er et forsvarligt og fornuftigt forslag til organisationsændringer, der er fremlagt, hvorfor den hidtidige indstilling til fremtidig organisering fastholdes. 

Kommunaldirektøren indstiller på den baggrund til Økonomiudvalget, at med virkning fra og med den 1. april 2011:

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Høringssvar vedr. organisationsændringer, 1. april 2011

Organisationsændringer - Økonomiudvalget den 9. marts 2011

 


5.         Frikommune forsøg

004454-2011

 

Sagsfremstilling

LM - ØK

I Finanslovsaftalen for 2011 er der aftalt mulighed for, at 5 kommuner forsøgsvis kan blive frikommuner fra 2012. Forsøget løber over en 4-årig periode.

Fristen for ansøgning om deltagelse er den 9. marts 2011, og der skal i ansøgningen skitseres, hvilke forsøg det er kommunen påtænker.

På Byrådets møde den 22. februar 2011 blev det besluttet, at Holstebro Kommune ansøger om at komme med i Frikommuneforsøget, og at Økonomiudvalget bemyndiges til at udarbejde ansøgningen.

Der er i bilaget et udkast til ansøgning om frikommunestatus.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Godkendt med de faldne bemærkninger.

 

Bilag

Ansøgning - frikommune

 


6.         Befolkningsprognose 2012-2023

009565-2011

 

Sagsfremstilling

IN-ØK

Administrationen har udarbejdet forslag til befolkningsprognose 2012-2023.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomidirektør Claus Brandt og fuldmægtig Ib Nielsen.

 

Tiltrådt indstillingen.

 

Bilag

Befolkningsprognose 2012

 


7.         Udlån af kommunalt areal ved Sportsvej til helikopterplads

010310-2011

 

Sagsfremstilling

NHR - MS/AV - ØK

Fra Region Midtjylland, Bygningskontoret, foreligger brev af 18-02-2011, hvori der anmodes om at måtte bruge et kommunalt ejet areal ved Sportsvej til helikopterplads for Regionshospitalet Holstebro i en forsøgsperiode på 13 måneder fra slutningen af april 2011. Brevet og en ledsagende beskrivelse af start- og landingsområde medfølger som bilag til dagsordenspunktet.

Som baggrund for anmodningen nævnes det arbejde, som Region Midtjylland og Region Nordjylland i fællesskab har iværksat for et helikopterberedskab, og hvori en landingsplads for akuthelikoptere ved Regionshospitalet Holstebro vil udgøre en blandt flere landingspladser ved hospitaler i de to regioner.

Teknik og Miljø har straks indledt myndighedsbehandlingen af helikopterpladsanlægget og i sammenhæng hermed en nærmere afdækning af, hvorvidt arealet, der udgør en del af gl. rugbybane ved Sportsvej, vil kunne stilles til rådighed til formålet.

Helikopterlandingspladsen agtes etableret med befæstet areal udført som en cirkel med en diameter på 23 meter omkranset af en randbelysning. Vejareal og parkeringspladsarealer imellem helikopterpladsen og hospitalsindgange forudsættes til stadighed fremkommelige.

Teknik og Miljø agter på baggrund af det modtagne at imødekomme anmodningen om, at Holstebro Kommune som grundejer stiller det omhandlede areal med fornøden og hensigtsmæssig sikkerheds- og transportzoner inden for det ubebyggede areal (gl. rugbybane) vederlagsfrit til rådighed i forsøgsperioden. Teknik og Miljø agter samtidig at indlede forhandling med regionen om sikring af transportvejen imellem helikopterplads og hospital, herunder hvad angår vinterberedskab.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at:

 

Beslutning

 

Til efterretning.

 

Bilag

Projektmateriale til opstart af helikopterberedskab ultimo april 2011

Bilag 2 - Beskrivelse af start- og landingsområde

 


8.         Boligselskabet Holstebro, afd. 5, Ringparken - totalrenovering af badeværelser

012596-2010

 

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK - BY

Beboerne i afdeling 5, Ringparken, Boligselskabet Holstebro, har besluttet at godkende et projekt vedrørende totalrenovering af samtlige badeværelser i afdelingen.

Den forventede byggeudgift vil være mellem 71.050.000 kr. og 76.050.000 kr. afhængig af, om beboerne i "Type A-lejemål" vælger løsning "A1" (inddragelse af skabe, så der skabes større badeværelse) eller "A" (nuværende størrelse). Byggeudgiften finansieres med egne midler 2.000.000 kr. og tilskud fra Landsbyggefonden 5.000.000 kr. Resten finansieres ved optagelse af et 30-årigt realkreditlån på maksimalt 69.050.000 kr.

Lånet får pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi, hvorfor det er en forudsætning for lånets optagelse, at der ydes kommunal garanti for lånet.

Byggeprojektet medfører ligeledes huslejestigninger på mellem 598 kr. og 867 kr. pr. måned afhængig af boligens størrelse. For en bolig på 84 m2. stiger den månedlige husleje fra 3.335 kr. til 4.109 kr., hvilket svarer til 774 kr.

Udlejningssituationen i afdelingen er god. Afdelingen har ikke problemer med tomgangsleje. Der er mellem 6 mdr. og 12 mdrs. ventetid til en lejlighed i afdelingen.

 

Indstilling

Det indstilles, at

lånoptagelse på maksimalt 69.050.000 kr. godkendes,

der ydes kommunal garanti for lånet, og

huslejestigningerne godkendes.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 7. marts 2011 kl. 16.00

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Søren Olesen (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Udvalget for Erhverv og Turismes beslutning af 7. marts 2011 forelå til mødet. Udvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstilling.

 


9.         Planlægning for testpladser til Serie 0-møller

006414-2011

 

Sagsfremstilling

NHR/SH - ØK

Fra Naturstyrelsen foreligger brev af 4. februar 2011, hvori man orienterer om et igangværende arbejde med afsøgning af arealer i Danmark til et antal testpladser til Serie 0-møller frem mod år 2020. Ud af 68 potentielle arealer til Serie 0-møller, som aktuelt undersøges, ligger 4 i Holstebro kommune. Brevet og kort over de fire arealer medfølger som bilag til dagsordenspunktet.

Henvendelsen fra Naturstyrelsen udgør et indledende skridt (scoping) til en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvor berørte myndigheder høres om, hvilke eventuelt supplerende emner, der bør belyses i en miljørapport.

Teknik og Miljø påregner, i lighed med håndteringen i 2010 af testpladser til prototypemøller, at kunne afgive teknisk høringssvar inden fristudløb den 16. marts 2011, hvor afdækning af eventuelt supplerende emner vil være tilendebragt. Når staten herefter forventeligt i forsommeren 2011 offentligt fremlægger et planforslag, hvori eventuelt indgår (nogle af) de vurderede områder i Holstebro kommune, lægges op til en politisk stillingtagen.

Eftersom det fremsendte materiale ikke udgør et planforslag, er det i Teknik og Miljø besluttet indtil videre at fortsætte arbejdet med tilvejebringelse af en vindmølleplan for Holstebro kommune uanfægtet af den aktuelle høring.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Til efterretning.

 

Bilag

Se nedenstående (høringsbrev og kort over områder i Holstebro kommune)

Høringsbrev

Kort over områder i Holstebro kommune

 


10.      Kommuneplantillæg 2009:05, Handbjerg Marina

028439-2009

 

Sagsfremstilling

OWJ/SH - ØK - BY

Rammeområde 28.F.02 "Område til fritidsformål ved Handbjerg Strand"

Rammeområde 18.O.03 "Ændring af bestemmelserne for område til offentlige formål"

Kommuneplantillægget sikrer arealudlæg og adgang til en Marina med 400 bådpladser ved Handbjerg Strand. Tillægget vil blive offentliggjort sideløbende med lokalplan nr. 1014 "Marina ved Handbjerg strand".

I kommuneplan 2009 er udlagt et areal til marinaens landanlæg ved den eksisterende strandadgang ved fiskerhusene i den vestlige ende af Strandvejen. Med kommuneplantillæg nr. 5 flyttes arealudlægget til en placering 300 meter mod øst, hvor der også er en eksisterende offentlig strandadgang umiddelbart vest for den tidligere Handbjerg Møbelfabrik. I kommuneplanen er der reserveret areal til etablering af en lystbådehavn med plads til op til 100 både. I kommuneplantillægget udvides lystbådehavnens rummelighed til 400 pladser.

Kommuneplantillægget har tidligere været behandlet i Økonomiudvalget på mødet den 05.05.2010. Der har i mellemtiden været udsendt et debatoplæg til indkaldelse af ideer forud for planlægningen. Planen er ikke ændret, men der er i teksten tilføjet, at den har været ude i forhøring og det ikke har givet anledning til ændring af planen. Den formelle procedure er herved overholdt og spørgsmålet, om der skal være fordebat eller ikke, kan ikke påklages.

Forhøringen, Indkaldelsen af ideer resulterede i tre indlæg:

Danmarks Naturfredningsforening: Er tilfreds med at der er udarbejdet VVM-redegørelse for projektet og afventer at komme med kommentarer indtil VVM-redegørelsen offentliggøres.

Et indlæg foreslår flere naturøer i Venø Bugt og dermed et mere spændende område for sejlere.

Et andet indlæg spørger om forskellige forhold ved projektets økonomi. Spørgeren er i den forbindelse henvist til Den Selvejende institution Handbjerg Marina.

Det er ikke ideer eller kommentarer der giver anledning til at ændre i den planlægning der er udtrykt i forslaget til kommuneplantillæg og forslaget til lokalplan.

En VVM-redegørelse, for Marina projektet, er udarbejdet af Kystdirektoratet og vil blive offentliggjort samtidig med forslaget til lokalplan og forslaget til kommuneplantillæg. Begge planer forudsætter udarbejdelse af en miljørapport der beskriver planernes indvirkning på miljøet. Da plan og projekt er fuldstændig identiske vil VVM- redegørelsen delvis erstatte miljørapporten. En redegørelse om de forhold, VVM-redegørelsen ikke beskriver - befolkningens sundhed og overvågning - vil fremgå af lokalplanen.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Kpt. 2009-5

Forslag om flere naturområder fra Eric Schram

Forespørgsel til projektet

Holstebro Kommune (2)

 


11.      Forslag til kommuneplantillæg 2009:12 for centerområder omkring Rådhuset i Holstebro

005075-2011

 

Sagsfremstilling

AL/SH - ØK - BY

 

Med henblik på at gøre det muligt at opføre et kontorhus nord for biblioteket, der på en markant måde skyder sig frem mod Bisgårdgade med en højere bebyggelse end de mulige tre etager umiddelbart nord for biblioteket, er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

 

Kommuneplantillægget gør det endvidere muligt at udarbejde en lokalplan således der kan opføres et parkeringshus til ca. 400 biler i området mellem Skolegade og Bisgårdgade.

 

Rammerne i centerområde 01.C.22 – omkring Rådhuset – ændres primært for at give mulighed for en bygningshøjde i op til 6 etager mod Bisgårdgade.

 

Rammerne i centerområde 01. C.23 – mellem Skolegade og Bisgårdgade – ændres primært for at give mulighed for etablering af et parkeringshus i op til 6 etager - der kan rumme de tilsammen ca. 400 pladser.

 

Forvaltningen har screenet udkastet til kommuneplantillægget for negative miljøpåvirkninger og har kun fundet ubetydelige påvirkninger. Det anbefales derfor at der ikke udarbejdes en egentlig miljørapport.

Til økonomiudvalgets orientering kan det oplyses, at der i tilknytning til kommuneplantillægget er udarbejdet et udkast til lokalplan nr. 1053-2 for området nord for biblioteket, der muliggør opførelsen af et kontorhus. Der er endnu ikke udarbejdet et forslag til en lokalplan for et parkeringshus i området mellem Skolegade og Bisgårdgade.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

  • udkast til kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009 vedtages som forslag og udsendes i offentlig høring i 8 uger,

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Udkast til kommuneplantillæg nr. 12

Oplæg til byrådsmødet i februar

Placering af rådhusudvidelse


12.      Ansøgning om tillægsbevilling til kontorbygning ved Rådhuset samt frigivelse af rådighedsbeløb

017194-2009

 

Sagsfremstilling

MJ/HLJ - ØK - BY

I investeringsoversigten er der til projektet "Kontorbygning ved Rådhuset" afsat rådighedsbeløb i de vedtagene budgetter til og med 2011 på 30,3 mio. kr. I overslagsår 2012 er der yderligere afsat 10 mio. kr. og i perspektivperioden 30,9 mio. kr.

Byrådet meddelte den 13. maj 2009 en anlægsbevilling på 30 mio. til projektet og der er i 2009 og 2010 i alt frigivet 3 mio. til forundersøgelser og projektering.

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for gennemførelse af et revideret projekt nord for det eksisterende Rådhus/Bibliotek.

Det reviderede projekt planlægges inden for en økonomisk ramme på 40,3 mio. kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb til og med 2012. Dette forudsætter at der meddeles tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 10,3 mio.

Byggeprojektet forventes igangsat i 2011 med færdiggørelse til udgangen af 2012, hvorfor der søges frigivet rådighedsbeløb for henholdsvis 2011 og 2012.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen, idet det er indenfor de fastsatte rammer.

 

 


13.      Flugtskydningsbaner i Holstebro kommune i fremtiden

004366-2011

 

Sagsfremstilling

NHR-KNS/SH - ØK

Teknik og Miljø anmoder om en principiel økonomi- og planlægningsmæssig drøftelse af spørgsmålet om lokaliseringen af flugtskydningsbaner i Holstebro kommune.

Den aktuelle baggrund er en igangsat planlægning for to områder til støjfølsomme byformål i nærheden af Holstebro Strandjagtforenings flugtskydningsbane vest for Vilhelmsborgvej. Det er dels boliger ved Mozartsvej/Vilhelmsborgvej og dels "tree-top-suites" (hotel) i tilknytning til golfbanen syd for Vembvej.

Som grundlag for drøftelsen foreligger fra forvaltningen et notat af 02-03-2011 med særskilt kortbilagsdel, der medfølger som bilag til dagsordenpunktet. I dette notat er bragt en status for alle nuværende, registrerede flugtskydningsbaner i kommunen. Endvidere rummer notatet en summarisk plan- og miljømæssig vurdering af banernes beliggenhed og af placeringens egnethed for eventuelle udvidelser af banen. Som det vil fremgå af notatet, findes to af banerne efter de anvendte kriterier egnede til udvidelse, nemlig skydecentret ved Ringkøbingvej på forsvarets ejendom og skydebanen syd for Hogager.

Af hensyn til Holstebro Strandjagtforening, der agter at søge om udvidede skydemuligheder, har Teknik og Miljø overfor jagtforeningen stillet en snarlig overordnet drøftelse af spørgsmålet om lokaliseringen af flugtskydningsbaner i kommunen i udsigt.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sagen blev drøftet.

 

Bilag

Notat om flugtskydebaner i Holstebro Kommune

Kortbilag til flugtskydebane-notat

 


14.      Anlægsregnsskaber for afsluttede anlægsprojekter over 2 mio.

002624-1991

 

Sagsfremstilling

AV – TU – ØK – BY

 

I henhold til reglerne i ”Principper for økonomistyring i Holstebro Kommune” fremsendes hermed anlægsregnskaber for følgende afsluttede byggemodningsarbejder, hvor bruttoudgifterne er højere end 2 mio. kr.

 

 

Sted nr.

 

Betegnelse /

byggemodning

 

Udgifts-

bevilling

 

Afholdte

udgifter

Råjord +

overordne-

de anlæg

 

Kostpris

 

Regnskab

salgsværdi

 

Note

002415

Rosenparken, Skave

10.416.000

4.925.660

700.000

5.625.660

4.923.870

1

002428

Sletten 1., 2. og 3. etape samt Skovstjernen

 

57.268.000

 

52.496.061

 

9.176.051

 

61.668.042

 

63.200.513

 

2

002444

Mejrup Syd 3. etape

Flintøksen

 

6.420.000

 

5.325.642

 

912.100

 

6.237.742

 

6.097.299

 

3

002483

Åbrinken, Vemb

2.841.370

2.939.430

592.922

3.532.352

3.790.456

4

003306

Industriareal Sønder-

gård 1. og 3. etape

 

20.204.832

 

17.765.090

 

3.834.385

 

21.599.475

 

14.251.508

 

5

 

 

Note:

Salgsværdi dækker både indtægter fra solgte grunde og udbudt salgsværdi af usolgte grunde.

 

Note 1:

Anlægsbevillingen omfattede oprindelig et større område end det, der nu er blevet byggemodnet. På grund af det langstrakte tidsperspektiv, byggemodningen startede i 1996, finder Teknik og Miljø det hensigtsmæssigt at afslutte den gennemførte etape nu og derefter starte en kommende etape med en ny kalkulation og anlægsbevilling.

 

Note 2:

Der er afholdt direkte byggemodningsudgifter for 52,5 mio. kr., og områdets andel af vejtilslutningsanlægget ved Viborgvej er beregnet til 2,6 mio. kr. Værdien af det inddragede areal er opgjort til 21,8 mio. kr. Af arealet er ca. 70% anvendt til de ca. 90 ha fælles skov- og naturområder, som nu er en integreret del af Sletten. Der er derfor medregnet 6,5 mio. kr. af jordværdien som byggemodningsomkostning. Den samlede kostpris bliver hermed 61,7 mio. kr. Salg af arealer har indbragt 63,2 mio. kr.

 

Note 3:

Teknik og Miljø har ikke yderligere bemærkninger til regnskabet.

 

Note 4:

Der er p.t. 14 usolgte grunde i denne etape. I nærværende regnskab er grundenes værdi sat til 3.037.000 kr., hvilket er den udbudte salgspris ekskl. omkostninger. Når grundene sælges til denne pris, vil der være god balance i udstykningsregnskabet.

Teknik og Miljø har ikke yderligere bemærkninger til regnskabet.

 

 

Note 5:

Byggemodningsudgifter inkl. jordværdi m.v. har udgjort 21.559.475 kr. Salgsindtægter inkl. indtægter ved forkøbsret udgør 11.910.644 kr., og et usolgt areal på 32.512 m2 er udbudt til salg for i alt 2.340.864 kr. Herved vil salgsindtægterne kunne komme op på at udgøre 14.251.508 kr. Det økonomiske resultat af byggemodningen bliver hermed et underskud på 7.347.967 kr.

 

En del af underskuddet skyldes, at et areal på 33.000 m2 blev taget ud af erhvervsområdet i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 1054. Det havde vist sig, at arealet havde så dårlige jordbundsforhold, at det ikke var egnet til bebyggelse. Arealet havde en kalkulationsmæssig salgsværdi på 2.376.000 kr.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 21. februar 2011 kl. 13.00

Indstillingen tiltrådt

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


15.      Brostræde og Brotorvet. Renovering af gågadebelægning - Økonomi

016881-2010

 

Sagsfremstilling

JJ/AV - TU - ØK - BY

Teknisk Udvalg tog på mødet den 13. december 2010 det fremviste skitseprojekt til efterretning. Skitseprojektet viste, hvordan strækningen fra Enghaven til Den røde Plads får sit "eget udtryk" i respekt til de allerede renoverede gågader, samt hvordan den røde tråd i den eksisterende belægning opretholdes i en nutidig fortolkning.

Storebro udskiftes til en kombi-bro, med en ny ståloverbygning med trædæk. Der arbejdes videre med en særlig belysning af broen, for at understrege broen og give den sit eget udtryk samt sammenhæng med belysningsplanen for broen ved Musikteatret.

Teknik og Miljø har udarbejdet et økonomioverslag over projektet, som viser at det sandsynligvis ikke er realistisk at få renoveret hele strækningen samt udskiftet Storebro for det budgetterede beløb.

Brostræde/Brotorvet

Overslag på hele strækningen fra Enghaven til Den Røde Plads inkl. det lille byrum til legeområde sydøst for åen lyder på kr. 7.468.000. Der er frigivet rådighedsbeløb på kr. 5.228.000 altså mangler der ca. 2.240.000 kr. i, at projektet kan realiseres. Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om overslagspriser og at selve licitationsresultatet kan vise sig at blive billigere/dyrere end de kr. 7.468.000.

Byrådet vedtog på sit møde den 22. juni 2010 at fremrykke og frigive det i 2011 afsatte beløb på 5.228.000 kr. til renovering af Brostræde og Brotorvet under forudsætning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilsagn om at lånefinansiering kan forlænges til 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke behandlet sagen endnu, og kommunen kan ikke få oplyst, hvornår sagen om lånefinansiering kan forventes behandlet.

Storebro

Overslag for udskiftning af Storebro lyder på kr. 5.800.000, der er på budgettet et rådighedsbeløb på kr. 4.275.000 til renovering af Storebro, derudover er der en pulje i 2011 på 1.056.000 til brovedligehold. Teknik og Miljø anbefaler at de også benyttes til udskiftningen af Storebro. Der mangler herefter kr. 469.000 i at projektet kan realiseres.

Af rådighedsbeløbet på 4.275.000 kr. stammer 1.000.000 kr. fra byrådets beslutning om fremrykning af anlægsmidler fra 2011 til 2010. Lånefinansieringen er her således også uafklaret.

Teknik og Miljøs anbefaling

Der er to mulige løsninger for sagens videre forløb.

Såfremt renovering af Brostræde/Brotorvet samt Storebro skal afvente en afklaring fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan det betyde, at projekterne ikke kan gennemføres i 2011, da arbejde i vinterperioden normalt ikke kan gennemføres.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Et flertal i Teknisk Udvalg indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 24. januar 2011 kl. 13.00

Et flertal i udvalget besluttede at anbefale indstillingen, med finansiering af projektet Stationsvej/Ringvejen.

For beslutningen stemte Bodil Pedersen (S), Jens Otto Nystrup (S), Holger Hedegaard (V) og Aksel Gade (V).

Imod stemte Niels Krawack (F) og Eli Vium (DF)

 

Gubber Leif Kristensen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

.


Økonomiudvalget den 9. februar 2011 kl. 08.30

Sagen blev udsat.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Eli Vium (O) og Karsten Filsø (F) stemte imod.

 

 


16.      Vegen Å - etablering af opstemningsanlæg til mindskelse af oversvømmelse

006454-2011

 

Sagsfremstilling

FK/FLS - UNMK - ØK - BY

I budgettet for 2011 er der afsat 2.060.000 kr. til reducering af vandgennemstrømningen I Vegen Å i forbindelse med at mindske oversvømmelserne i Holstebro by. Det kan foregå ved at etablere et dæmningsanlæg på Vegen Å ovenfor Ringvejen, så vandet i større omfang kan ledes ind over engene og dermed formindske maksimalafstrømningen i Holstebro.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. februar 2011 kl. 08.30

Udvalget besluttede at fremsende sagen til Byrådet med anmodning om at der af det afsatte rådighedsbeløb på 2.060.000 frigives 500.000 til nærmere analyser af de muligheder der er for at begrænse vandgennemstrømningen i Holstebro Bymidte ved ekstreme vandføringer, både i Vegen Å og Storå.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sagen blev udsat.

 

 


17.      Naturpolitik for Holstebro kommune - høringssvar fra udvalgene

040826-2009

 

Sagsfremstilling

BBL/FLS - UNMK - ØK - BY

Udvalget for Natur, Miljø og Klima har på sit møde den 13. december 2010 vedtaget at sende udkastet til naturpolitik i høring i de øvrige politiske udvalg.

 

Et let ændret udkast til naturpolitik, hvori udvalgets bemærkninger vedrørende jagt og hundeskove er indskrevet, har været udsendt til det samlede Byråd. Udkastet er behandlet i de øvrige udvalg i løbet af januar måned, og udvalgenes bemærkninger er opsummeret her:

 

Social - og Sundhedsudvalget finder, at den fremlagte naturpolitik rummer mange muligheder for også at spille sammen med det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Holstebro Kommune.

 

Udvalget for Erhverv og Turisme har følgende bemærkninger:

Der er ønsker om fokus på målet vedr. laksen i Storåen.

Der mangler beskrivelser af "natur" i byen, fx de grønne arealer.

Søparkprojektet ønskes nævnt i forhold til de kommende forslag omkring projektet.

Der bør gøres opmærksom på, at de øvrige offentlige skove og naturarealer udgør en værdi, og skal ses i sammenhæng med fx faciliteter og adgang.

 

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende bemærkninger/forslag til den endelige Naturpolitik:

 

  1. Opfordrer til at Naturpolitikken gælder for alle skove også private skove og statsskove
  2. Opfordrer til længere sæson for kanosejlads end fra 15. juni. Perioden bør være så lang som muligt
  3. Indarbejde forslag om yderligere aktivitetsmuligheder – legepladser, naturmotionspladser m.m.
  4. Vigtigt at alle eksisterende faciliteter angives på kortet på side 30 og 31.
  5. Det bør fremgå af politikken at Holstebro kommune ønsker at fremme brugen af kanosejlads, løberuter og lysløjper.
  6. På side 45 bør det tydeligt fremgå at en forudsætning for at borgerne kan fiske gratis er, at borgeren har et fiskekort.

Teknisk Udvalg besluttede at anbefale Naturpolitikken som den foreligger.

Arbejdsmarkedsudvalget har ingen bemærkninger til politikken.

Udvalget for Børn og Unge udtrykte sig positivt om oplægget.

Forvaltningens bemærkninger:

Bemærkningerne fra de øvrige udvalg er et godt udgangspunkt for det videre arbejde, og de fleste af forslagene kan let tilgodeses.

Anlæggelse af lysløjper kan dog indebære en del interessemodsætninger, og det vil derfor være nødvendigt med en stillingtagen i hvert enkelt tilfælde.

Udkastet til naturpolitik omhandler kun de kommunalt ejede skove og ikke de private skove eller statsskovene, hvor kommunens indflydelse er meget begrænset.

Ud fra et ønske om at begrænse opgaven omfatter udkastet ikke de egentlige parkanlæg i byerne. Det er korrekt at ”kilerne” af natur ind i byerne er af stor betydning for mange mennesker, og dette kan fremhæves i teksten.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. februar 2011 kl. 08.30

Indstillingen tiltrådt med følgende bemærkninger:

Det bør nævnes at der omkring Vandkraftsøen er projekt "Holstebro Søpark", som kører i privat regi.

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

En trykt udgave af udkastet til naturpolitik er tidligere udsendt til alle byrådsmedlemmer. Efter den seneste behandling af sagen i Udvalget for Natur, Miljø og Klima er udarbejdet en ny og let tilrettet udgave, som kan ses på sagen: Folder naturpolitik til politisk behandling version 3.

 


18.      Årsrapport 2009 for affaldscenter Rom I/S

040933-2009

 

Sagsfremstilling

CBS/FLS - UNMK - ØK - BY

Årsrapporten for 2009 for Affaldscenter Rom I/S skal formelt godkendes af kommunalbestyrelsen jf. den nye Samarbejdsaftale for efterbehandlingsopgaverne vedr. nedlukket deponi "Rom" mellem Lemvig Kommune og Holstebro Kommune. Årsrapporten for 2009 danner endvidere grundlag for den af Statsforvaltningen godkendte opløsning af Affaldscenter Rom I/S d. 31. december 2009.

Med virkning fra d. 1. januar 2010 overføres den frie egenkapital i Affaldscenter Rom I/S til nomi i/s, hvor Lemvig Kommune samtidig indtræder som ny interessent sammen med Holstebro og Struer Kommuner.

Den passive drift af deponiet, som vil være aktuel i minimum 30 år, varetages i et afløsningssamarbejde mellem Lemvig og Holstebro Kommuner.

Driftsopgaven er kompetenceoverdraget til nomi i/s, som på vegne af kommunerne varetager opgaven. Der er hensat kr. 10 mio. til at dække forpligtigelsen.

Til at varetage det politiske tilsyn med den passive drift er der etableret et kontaktudvalg med en repræsentant fra h.h.v. Lemvig og Holstebro Kommune.

Vedhæftet Årsrapport for 2009 samt revisionsberetning.

Da det ikke forventes, at der i forhold til Affaldscenter Rom I/S fremadrettet vil være forhold som væsentligt påvirker den skattefinansierede drift i kommunen, foreslår Teknik og Miljø at Byrådet overdrager kompetencen til at godkende årsrapporten fra Affaldscenter Rom I/S til Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

 

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. februar 2011 kl. 08.30

Indstillingen tiltrådt

 

Holger Hedegaard (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik, miljø og klima Søren Gais Kjeldsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Bilag 1 - Revisionsberetning 2009 ROM

Bilag 2 - Årsrapport 2009

 


19.      Anvendelse af salgsprovenue fra Holstebro FerieCenter i Fjand Badeby

009234-2010

 

Sagsfremstilling

LM - SS - ØK - BY

Bestyrelsen for den selvejende institution Holstebro Feriecenter i Fjand Badeby besluttede i 2009 at sælge centret pr. 01.07.2009. Salget blev efterfølgende - som det kræves i vedtægterne - godkendt af Byrådet og Miljøministeriet.

Overskuddet ved salget skal ifølge vedtægternes § 14, "... anvendes efter Holstebro Byråds beslutning til gavn for ældre og handicappede i Holstebro Kommune". Efter afvikling af restgælden i centret er der et overskud på 1.092.802 kr.

Holstebro Ældreråd og Holstebro Handicapråd er begge blevet bedt om at komme med forslag til anvendelse af midlerne.

Holstebro Ældreråd foreslår, "... at det samlede beløb fordeles til kommunens 12 plejecentre for ældre efter antal beboere med den klausul, at pengene ikke må anvendes til drift eller andre lovpligtige aktiviteter, men alene skal bruges til aktiviteter eller andet, som beboerne ikke ellers ville kunne have fået."

Holstebro Handicapråd foreslår, at midlerne anvendes til optimering af området ved Stubbegård Sø - blandt andet med bygning af et hus og etablering af en børnelegeplads, således der i højere grad en nu, bliver muligheder for børn og voksne med handicap. Som 2. prioritet anbefaler Holstebro Handicapråd Scleroseforeningens i Holstebros forslag om, at midlerne anvendes til en renovering af Laden.

Alle høringssvar ligger på sagen.

22.12.2010:

I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 23.11.2010 (sag nr. 14) har Teknik og Miljø gennemgået Laden og udarbejdet et overslag på udgifterne ved en renovering. Man er nået frem til at en fuldstændig renovering af bygningen vil koste 1.207.500 kroner. Overslag er medsendt som bilag.

Budgetafdelingen gør opmærksom på, at servicerammen for 2011 forventes udnyttet fuldt ud. Derfor vil en ikke budgetteret driftsudgift på 1.093.000 kr. betyde en overskridelse af servicerammen, hvilket vil medføre en tilbagebetaling af det betingede balancetilskud på 60 % (individuel) af de 1.093.000 kr. = 656.000 kr. Hertil kommer en solidarisk sanktion (alle kommuner) på 40 % af de 1.093.000 kr. Der bør derfor anvises kompenserende besparelser på min. 656.000 kr.

 

Indstilling

Socialudvalget indstiller, at:

 

Supplerende oplysninger

Af protokollen fra møde i Holstebro Ældreråd den 15. december 2010 fremgår følgende:

 

"Drøftelse af anvendelsen af overskuddet ved salget af Holstebro Ferie Center

Der blev givet en orientering om sagens forløb indtil nu.

 

Det blev kraftigt understreget, at ældrerådet er af den opfattelse, at overskuddet fra salget, ikke bør anvendes til renovering af kommunale bygninger. Man finder dette være i strid med Herforths intentioner og tanker."

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 23. november 2010 kl. 13.00

Social- og Sundhedsudvalget ønsker at salgsprovenuet fordeles til henholdsvis renovering af Laden og udlodning til plejeboligerne i Holstebro Kommune.

 

Inden stillingtagen til fordeling af de 1.250.387 kr til de to projekter anmodes forvaltningen om at konkretiserer udgiften til en renovering af Laden. Der udarbejdes et konkret overslag over udgiften. Samtidig skal der undersøges om der er muligheder for hjemtagelse af fondsmidler til renoveringen af Laden.

 

Punktet udsættes til møde i januar 2011.

 

Nils Ulrik Nilsen (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.


Social- og Sundhedsudvalget den 25. januar 2011 kl. 13.00

Salgsprovenuet fra Fjand Feriecenter skal anvendes til selvvalgte gode oplevelser og aktiviteter i kommunens plejeboliger.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Beslutning

 

Sagens sendes tilbage til Social og Sundhedsudvalget til fornyet behandling.

 

 


Lukket del

20.      Evt. salg

036458-2008

 

 


21.      Evt. salg

004038-2011

 

 


22.      Ekspropriation

048664-2010

 

 


23.      Etablering

042091-2010

 

 


24.      Frigivelse af rådighedsbeløb

046127-2007

 

 


25.      Meddelelser

000228-2011